Omdannelse af spildevandsslam til værdifulde råmateriale, som blandt andet kan bruges inden for byggeri, og udvikling af kropsbåren teknologi, der kan fungere som en kunstig muskel.
Det er essensen i to af de forskningsprojekter, som Novo Nordisk Fonden netop har bevilget i alt 337 millioner kroner til – projekter, der ifølge fonden skal hjælpe med at løse store samfundsudfordringer.
I alt får seks erfarne forskere del i de mange penge fra Novo Nordisk Fondens ’Challenge-program’ og dermed mulighed for at fordybe sig i omfattende projekter inden for bæredygtighed og sundhed.
Den største af de seks bevillinger er på 60 millioner kroner og går til et projekt ledet af professor William Winston Agace på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Inden for temaet ’Immunitet på slimhindeflader’ skal professoren og hans team generere ny viden, der blandt andet kan anvendes i forebyggelsen og behandlingen af inflammatoriske tarmsygdomme.
Nyt center for plastikforskning
Et andet projekt, som bliver tilgodeset i Challenge-programmet, er åbningen af et nyt center for plastikforskning ved Aarhus Universitet.
Hvert år produceres 300 millioner tons plastik på verdensplan, men materialet er svært at nedbryde, og det er et stort problem, mener professor Daniel Otzen fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet.
Plastikken hober sig simpelthen op, og vi er nødt til at få styr på problemet
Daniel Otzen – professor, Interdisciplinært Nanoscience Center, Aarhus Universitet
”Verden er ved at drukne i plastik, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere plastikkrisen. Verden producerer så meget plastik, at vi ikke kan følge med og gøre noget ved det. Plastikken hober sig simpelthen op, og vi er nødt til at få styr på problemet,” siger Daniel Otzen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Naturel Sciences.
Novo Nordisk Fonden støtter centret, der får navnet ’Center for enzymatic deconstruction of thermoset plastics for a sustainable society (En’Zync)’, med en bevilling på 57 millioner kroner.
Penge til akademi med fokus på diabetesforskning
Novo Nordisk Fonden har også netop bevilget 195 millioner kroner til at oprette Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA).
Der er tale om et nyt akademi, som skal støtte forskertalenter og udvikle og styrke kvaliteten af dansk forskning og uddannelse inden for diabetes og endokrinologi.
”DDEA’s mål er at støtte talentfulde unge forskeres evne til at udføre forskning af høj kvalitet, som på kort sigt kan forbedre kvaliteten af forskningsuddannelserne, styrke netværk og samarbejde og øge antallet af forskningstalenter i verdensklasse. På længere sigt forventer vi, at dette vil føre til markant bedre forebyggelses- og behandlingsstrategier til gavn for mennesker med, eller som er i risiko for at udvikle, diabetes og andre endokrine sygdomme,” siger Martin Ridderstråle, der er Senior Vice President inden for Medical Science i Novo Nordisk Fonden.
DDEA er en fortsættelse og videreudvikling af Danish Diabetes Academy (DDA), som Novo Nordisk Fonden har støttet med i alt 357 millioner kroner, siden akademiet blev etableret i 2012
42 mio. kr. til grundforskning inden for humaniora
Vi bliver i forskningens verden med nyheden om, at Velux Fondens kernegruppeprogram netop har givet bevillinger på i alt 42 millioner kroner til grundforskning inden for humaniora og beslægtede samfundsvidenskabelige fag.
De 42 millioner kroner er fordelt på syv forskningsprojekter på Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og
Roskilde Universitet.
Som årets syv udvalgte projekter vidner om, er der ingen modsætning mellem fri, excellent, nysgerrighedsdrevet forskning og stærk samfundsrelevans
Henrik Tronier – Programchef, Velux Fondens humanvidenskabelige uddelingsområde
Ifølge Henrik Tronier, der er programchef for Velux Fondens humanvidenskabelige uddelingsområde, er humanvidenskaberne med til at udvikle det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag.
”Med kernegruppeprogrammet giver vi forskerne frihed til at kunne forfølge egne, originale ideer. Det bidrager til udvikling af det brede vidensberedskab, der er afgørende for et demokratisk samfund under hastig forandring og for uddannelserne. Som årets syv udvalgte projekter vidner om, er der ingen modsætning mellem fri, excellent, nysgerrighedsdrevet forskning og stærk samfundsrelevans,” siger Henrik Tronier i en pressemeddelelse fra Velux Fondene.
En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med typisk en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere, eventuelt et antal seniorforskere og to tre postdocs og/eller ph.d.-studerende.
Arbejdspladser sætter fokus på mental sundhed
Vi fortsætter til den filantropiske forening Velliv Foreningen, som netop har udvalgt et rekordhøjt antal på 1.040 arbejdspladser, der den 10. oktober kan være en del af initiativet ’Danmarks mentale sundhedsdag’.
Det fremgår af en nyhed på Velliv Foreningens hjemmeside, at der i år var kommet ansøgninger fra 1.653 virksomheder om penge til at sætte fokus på mental sundhed.
Det høje ansøgertal krævede 11 samtidigt arbejdende udvalg bestående af 11 repræsentantskabsmedlemmer fra Velliv Foreningen og lige så mange sagkyndige, som fandt frem til de 1.040 virksomheder, der tilsammen modtager knap 10,6 millioner kroner.
Blandt modtagerne af pengene er der både helt små arbejdspladser med en håndfuld ansatte og arbejdspladser med flere hundrede medarbejdere.
Arbejdspladserne har søgt om penge til meget forskellige aktiviteter. Gode pauser, forebyggelse af omsorgstræthed, forandringsparathed og konflikthåndtering er blot nogle af de emner, der i år optager arbejdspladserne.
Nyt projekt vil udnytte viden fra gamle skibsjournaler
Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer kommer til at udgøre en vigtig brik i fremtidens klimaforskning.
De historiske vejrobservationer er aldrig blevet anvendt før, men vurderingen er, at de kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Det er baggrunden for et nyt projekt, hvor de enestående klimadata stilles til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden.
Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort med en bevilling på 14,25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, skriver Rigsarkivet i en pressemeddelelse.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at de velbevarede skibsjournaler og donationen fra A.P. Møller Fonden giver en helt unik mulighed for at bruge over 300 års minutiøse optegnelser til at træffe velfunderede politiske beslutninger.
”Det er et eksempel på, at den indsats, der gennem mange år er gjort på kulturområdet for at passe på vores fortid, kan komme os til gavn på en måde, som vi slet ikke kan forudse eller forestille os den dag i dag. Det understreger for mig, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores kulturarv og hele tiden finder nye måder at formidle den på,” siger Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.
Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode
Adam Jon Kronegh – Arkivar, Rigsarkivet
Også arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet ser en stor værdi i de mange optegnelser.
”Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode. Det gælder for eksempel vejrforholdene i Øresundsregionen og de arktiske egne, specielt i Grønland. Den viden, vi får fra de historiske kilder, er unik både i ensartethed og omfang og der er allerede stor interesse for at anvende det i klimaforskningen, også internationalt,” siger Adam Jon Kronegh.
Projektet påbegyndes i begyndelsen af 2023 og løber over fire år.
Ny natur skal beskytte Vejle og Dragør
Dragør og Vejle er to af de danske byer, som er udsatte, når vejret viser tænder og stormflod rammer kysten. Nu får de to byer støtte til at realisere planer, som skal beskytte deres kyststrækninger.
De to byer er udvalgt som del af indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’, som et partnerskab mellem den filantropiske forening Realdania og Miljøministeriet står bag.
Fremtidens klima kalder på nye bæredygtige måder at beskytte vores kystnære byer
Lea Wermelin – Miljøminister
Udviklingsplanerne, som nu får støtte til at gå videre i processen frem mod realisering, er ’Dragør som klimarobust kystkommune’ og ’Membranen – Naturbaseret rekreativ stormflodsbeskyttelse i Vejle’. Centralt i planerne er brugen af naturbaserede og adaptive løsninger, som betyder, at løsningerne vil kunne tilpasses det gradvist stigende havvand.
”Fremtidens klima kalder på nye bæredygtige måder at beskytte vores kystnære byer. Her er projekterne i Dragør og Vejle lysende eksempler på, hvordan vi kan bringe naturen i spil i indsatsen for at dæmme op mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er jeg også glad for, at mit ministerium sammen med Realdania har sat fokus på, hvordan vi både kan ruste os mod stigende havvand og samtidig udvikle bæredygtige byområder,” siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse fra Realdania.
Frilandsmuseets ’frøsnapperby’ får nyt liv
Vi slutter gennemgangen af udvalgte fondsuddelinger fra den seneste uge på Frilandsmuseet, hvor museets stationsby i de kommende år bliver omdannet til et ’frøsnapperunivers’.
Med 8,2 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden vil forfatteren Ole Lund Kirkegaards ikoniske børneunivers med hønsehuse, æblelunde og svinestier blive vakt til live til forventet glæde for de mindste børn og deres forældre.
Frilandsmuseet har de seneste fire år dannet ramme om børnefestivalen ’Frøsnapperfestival’. Her har børn kunnet opleve Ole Lund Kirkegaards litterære fantasiunivers i form af teater og aktiviteter, der bringer legendariske figurer som Lille Virgil og næsehornet Otto til live. Og med fondsbevillingen kan Frilandsmuseet, der er en del af Nationalmuseet, virkeliggøre sin vision om at få et permanent ’frøsnapperunivers’.
”Frøsnapperuniverset er et ambitiøst projekt, som vil give nul- til seksårige børn plads til fri leg og kreative oplevelser. Ole Lund Kirkegaards magiske historier byder børnene velkomne til at gå på opdagelse, sanse, bygge huler, klatre og være sammen om at fantasere – aktiviteter, som vi tror på, er med til at hjælpe flere børn godt på vej,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, i en pressemeddelelse fra Frilandsmuseet.
