Lundbeckfondens nye investeringschef, Peter Rothausen, har 20 års erfaring fra den finansielle sektor – som aktieanalytiker i Carnegie, FIH og Danske Bank og de seneste år som investor på danske og europæiske aktier.
Han kommer fra en stilling som Chief Portfolio Manager for Danske Capitals aktiehedgefond, og tiltrådte stillingen som Chief Investment Director i Lundbeckfonden den 1. maj.
Peter Rothausen er 45 år gammel og har en kandidatgrad i Finance & Accounting fra Copenhagen Business School.