At skabe de bedst mulige projekter står nær toppen af mange fondes filantropiske ønskeseddel. For at opfylde ønsket har Nordea-fonden udviklet et filantropisk virkemiddel, der for første gang har været i brug.
Virkemidlet består af uddannelsesforløbet, som hedder ‘kompetenceløft for projektledere – det personlige lederskab’. Gennem fire dages møder i maj, august og oktober har 18 projektledere for projekter støttet af Nordea-fonden således modtaget undervisning, netværket og sparret med hinanden.
“Værktøjet går ud på at udvikle projektledernes personlige kompetencer og ledelsesstil. Vi tror på, at et forløb som det her kan være med til at skabe bedre projekter. Og at de projekter, som vi har valgt at støtte, bliver styrket og optimeret ved at styrke projektlederne. Og når projekterne bliver bedre, så vil det også give bedre aktiviteter for flest mulige danskere,” siger Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden.
Udover at udvikle deltagernes personlige kompetencer og ledelsesstil har undervisningen har også fokuseret på forankring af projekterne, ledelse af frivillige og personlig kommunikation.
Desuden har møderne haft til formål at give projektlederne en gruppe ‘kollegaer’ at erfaringsudveksle med, når de efter forløbet skal arbejde videre med projekterne i deres respektive organisationer.
“Der er to ben ved det her forløb. Dels kan deltagerne udvikle deres personlige ledelsesstil, men de får også et netværk, som de kan sparre med i hverdagen,” siger Tine Wickers.
Deltagere: Sådan har forløbet skabt værdi for os
Én af de 18 deltagere i forløbet er Rasmus Skov Borring fra Folkehøjskolernes Forening. For ham var blandt andet forløbets fokus på den personlige ledelsesstil med til at skabe værdi i hans projektledelse.
"Vi tog for eksempel en Myers-Briggs personlighedstest, der virkelig åbnede mine øjne for, hvilken personlighedstype, jeg er. Det gør, at jeg bedre kan se, hvorfor jeg handler, som jeg gør. Og det var ekstremt lærerigt på den baggrund at øve sig på at kommunikere med nogen, der ikke nødvendigvis tænker og føler på samme måde,” siger Rasmus Skov Borring.
En anden af deltagerne er Sara Lisberg Larsen, som er projektleder i Ventilen. For hende var der også værdi at hente i forhold til blandt andet projektkommunikation og forløbets fokus på sparring:
"Vi har fået nogle helt konkrete værktøjer, som vi kan bruge for eksempel i forhold til, hvordan man kan gribe en kommunikationssituation an. Forløbet har også givet sparring på de udfordringer, der altid vil være i projekter. Det er der ikke altid mulighed for i en travl hverdag, så det har også været gavnligt i forhold til mit projekt," siger Sara Lisberg Larsen.
Nordea-fonden: Mulighed for at spille en rolle som fond
For Nordea-fonden er det nye filantropiske virkemiddel blevet til gennem fondens erfaringer med at støtte en lang række større projekter i landets organisationer. Fra samtaler med organisationerne stod det nemlig efterhånden klart, at der var mulighed for at påtage sig en ny rolle som fond.
“Ved større uddelinger har vi ofte haft møder med det team, der skal køre projektet i den støttede organisation. Og vi har set, at der er mange, der er nye i rollen som projektledere, som kunne have fordel af at udvikle deres personlige kompetencer og ledelsesstil og af at sparre med hinanden. Her var mulighed for at spille en rolle som fond. Både for at støtte den enkelte projektleder, men også for at skabe et rum, hvor projektlederne kan spare med andre i samme situation,” siger Tine Wickers.
Det nye filantropiske virkemiddel i form af et kompetenceudviklingsforløb er også et tiltag, som udspringer af fondens eget fokus på menneskene bag de projekter, som fonden støtter, siger Tine Wickers.
“Forløbet her er også et udtryk for, hvordan vi ser vores rolle som fond, og hvordan vi udmønter vores almennyttige formål. Når vi kigger på en ansøgning, så drejer det sig ikke kun om, hvad ansøgningen går ud på, men i høj grad også om, hvem der får ansvaret for at køre forløbet,” siger hun.
Gode råd: Basér forløbet på et reelt behov og husk det fortrolige rum
Hvis andre fonde skulle have lyst til at gøre brug af et lignende virkemiddel i deres filantropiske arbejde, så opfordrer Tine Wickers fondene til at kaste sig ud i det. Som det første konkrete skridt foreslår hun at tage kontakt til samarbejdspartnerne ude i de støttede organisationer:
“Basér forløbet på, hvad organisationerne siger, at de reelt set har behov for. I stedet for at man som fond har en model, man vil mase ned over nogen, så tag en snak med målgruppen og spørg, hvor den særligt har en udfordring. Og hvor man som fond særligt kan hjælpe,” siger hun.
Desuden skal deltagerne ikke kigges over skulderen, mener Tine Wickers. Det har Nordea-fonden sikret ved at udlicitere undervisningen til eksterne konsulenter med ekspertise i eksempelvis projektledelse og kommunikation.
“Vi er jo ikke eksperterne. Og desuden er det vigtigt, at der også er et fortroligt rum mellem deltagerne, hvor vi ikke som fond lytter med hele tiden. Det gør, at deltagerne føler sig mere trygge i forhold til at være åbne om eventuelle problemer i deres projekter,” siger Tine Wickers.
Deltagere: Andre fonde kan med fordel bruge redskabet
Både Sara Lisberg Larsen og Rasmus Skov Borring mener, at andre fonde også med fordel kan benytte et filantropisk virkemiddel i stil med Nordea-fondens.
"Udover redskaber til at gøre indsatsen endnu bedre, så har forløbet også givet mig et større kendskab til de mennesker i fonden, man kommunikerer med. Førhen var man måske lidt distanceret, og det føler jeg ikke længere. At vi er kommet tættere på fonden og ved, hvad vi kan bruge den til er i sig selv et kæmpe plus,” siger Sara Lisberg Larsen.
Rasmus Skov Borring er enig:
"Andre fonde bør bestemt overveje det. Jeg arbejder i et hus med flere projektledere for andre fondsstøttede projekter, og de har været lidt misundelige. Så det er en gave. Og så er det en investering i mennesker, der brænder for noget. Jo mere fonden signalerer, at den vil investere på den måde, jo mere har man også som projektleder lyst til at være en god repræsentant for fonden," slutter Rasmus Skov Borring.
Nordea-fonden modtager en evaluering af forløbet inden for kort tid. Fonden forventer at udbyde et lignende forløb i 2020.
