15. Juni Fonden, som hvert år deler 40-60 millioner kroner ud til især natur- og jagtprojekter, er i juni overgået fra en status som ikke-erhvervsdrivende, almen fond til nu at være erhvervsdrivende fond. Det sker primært for at sikre værdien af fondens formue og få øget frihed til at investere, oplyser 15. Juni Fondens administrerende direktør Per Voetmann.
”Det handler om at sikre, at fondens formue forbliver af en vis værdi og sikre et passende afkast. Det kan jo være ganske vanskeligt som almen fond grundet de investeringsmæssige begrænsninger, man er underlagt. Så man kan sige, at ændringen sker for at pleje fondens formue – og det i tider, hvor ufatteligt mange andre fonde har store økonomiske udfordringer og har nul- eller ligefrem minusafkast,” siger Per Voetmann med henvisning til den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, som regulerer investeringsmulighederne for de ikke-erhvervsdrivende fondes formuer.
Den nye status som erhvervsdrivende fond er ifølge direktøren resultatet af en proces, som har været på vej i nogle år, og altså ikke er sket på baggrund af coronakrisen.
Ændringen er afledt af en analyse, vi fik foretaget, og som viste, at der er for store begrænsninger for, hvordan man som almen fond kan investere sine midler.
Per Voetmann – administrerende direktør, 15. Juni Fonden
”Ændringen er afledt af en analyse, vi fik foretaget, og som viste, at der er for store begrænsninger for, hvordan man som almen fond kan investere sine midler,” pointerer Per Voetmann.
Ifølge fondsloven skal justitsministeren opstille regler for, hvordan fondene må investere deres formuer. Det sker for at sikre, at skiftende bestyrelser ikke formøbler formuerne ved at tage for store risici. Meningen med anbringelsesbekendtgørelsen er derfor at sikre, at formuen placeres ”forsvarligt og bedst muligt” medmindre stifteren eksplicit har taget stilling til spørgsmålet i vedtægterne.
Men i de seneste års lavrenteøkonomi har reglerne virket imod hensigten, fordi bestemmelserne i anbringelsesbekendtgørelsen lægger for stor vægt på obligationer og begrænser mulighederne for at investere i aktiemarkedet.
Efter årelang kritik fra flere eksperter, og en række mindre almene fonde, igangsatte Civilstyrelsen sidste år et arbejde, der skal lempe anbringelsesbekendtgørelsen.
Per Voetmann understreger, at der ikke ændres ved 15. Juni Fondens formål eller politik med hensyn til uddelinger.
”Vi forventer at opretholde og måske hæve niveauet for uddelinger, fordi vi kan få større afkast. Det er dog endnu alt for tidligt at sætte tal på, hvor meget vi kommer til at uddele i år,” siger Per Voetmann.
Tætte bånd til Rockwool
15. Juni Fonden, der holder til i et nybygget hus mellem unikke træer og buske i det 37 hektar store naturområde kaldet Arboretet i Hørsholm, lever i høj grad af sine tætte økonomiske bånd til Rockwool-koncernen. Fonden blev stiftet i 1991 af ægteparret Lise og Valdemar Kähler, og fonden blev indsat som universalarving efter de barnløse stiftere.
I 2009 arvede fonden 10,59 procent af aktierne i Rockwool og 11,55 procent af stemmerne, fordelt på godt 1,5 millioner A-aktier og knap 800.000 B-aktier. Selvom en del af porteføljen siden er solgt fra, udgør de tilbageværende seks procent stadig en formue i milliardklassen for fonden.
Ud af 15. Juni Fondens egenkapital på 2,5 milliarder kroner, udgør Rockwool-aktierne således i runde tal de to milliarder. De gældende investeringsbegrænsninger gælder derfor alene den resterende del af formuen.
I et eksklusivt interview med Fundats i december 2019 understregede bestyrelsesformand i 15. Juni Fonden Helene Kähler Hjenner – der er barnebarn af stifteren Valdemar Kählers bror – dog, at fonden set med hendes øjne på ingen måde er forpligtet til at fortsætte som storaktionær i Rockwool.
”Vi har allerede solgt fra af Rockwool-aktierne for at risikosprede en anelse. Og der står ikke nogen steder i vores fundats, at vi skal varetage og beholde disse Rockwool-aktier. Så i princippet kan bestyrelsen i 15. Juni Fonden i morgen beslutte at sælge alle aktierne, hvis det er det, den ønsker. Vi har ikke en forpligtelse på nogen måde i forhold til Rockwool, så ja, det kan sagtens komme på tale at sælge aktierne. Det vurderer vi i bestyrelsen hvert år,” lød det fra Helene Kähler Hjenner.
Indtil videre er der dog fortsat tætte bånd mellem Kähler-familien og Rockwool International. Siden grundlæggelsen af Korsør Stenforretning i 1909, der senere blev til Rockwool, har Kähler-familien været repræsenteret med én eller flere personer i virksomhedens top. Helene Kähler Hjenners far Tom var i mange år direktør og senere bestyrelsesformand i Rockwool-koncernen, og i juni år overtog hendes storebror Thomas posten som bestyrelsesformand.
