A.P. Møller Fonden stod bag en af de mest spektakulære og omtalte donationer i dansk fondshistorie, da den i 2013 donerede en milliard kroner til udvikling af den danske folkeskole.
Pengene skulle bidrage til at styrke undervisningen og dermed elevernes læring, trivsel og dannelse. Midlet var at støtte efter- og videreuddannelse for lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.
Nu – godt seks år efter de første bevillingsbreve blev underskrevet i 2014 – har fonden udmøntet 745 mio. kr. til i alt 174 initiativer.
Samtidig er det blevet tid til at gøre status. Fonden har derfor udgivet publikationen Brikker til en midtvejsstatus.
I 15 artikler giver publikationen stemme til en række initiativer, som fonden gennem årene har støttet. De er udvalgt, fordi de tilsammen bidrager med konkrete erfaringer, resultater og udfordringer, som er typiske for de fleste af initiativerne, som fonden har støttet.
Men hvad har fonden selv lært om uddelinger og arbejdsformer? Det har Fundats spurgt sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen fra A.P. Møller Fonden om.
Dialogen er central
Hvis én læring skal fremhæves, så handler den om vigtigheden af en tæt dialog mellem fondens vurderingsudvalg og ansøger, siger Hans Kristian Kristensen.
Ret hurtigt efter de første bevillingsbreve blev underskrevet i 2014 viste det sig nødvendigt for fonden at ændre på fondens tilgang til dialog med ansøgerne og gribe dialogen anderledes an end oprindeligt forventet.
Vi arbejder med en ansøgningsbaseret tilgang, og vi havde ikke forudset, at det ville vise sig relevant at gå i dialog med ansøgerne i det omfang, vi har gjort.
Hans Kristian Kristensen – sekretariatsleder, A.P. Møller Fonden
“Vi har først og fremmest kunnet konstatere, at der er en stor lyst og vilje til at arbejde med langsigtet skoleudvikling gennem faglig udvikling for de fagprofessionelle i folkeskolen. Og så har vi naturligvis lært meget om at støtte initiativer i folkeskolen. Hvis jeg skal pege på en ting, hvor vi ret tidligt måtte justere, så må det være vores dialog med ansøgere. Vi arbejder med en ansøgningsbaseret tilgang, og vi havde ikke forudset, at det ville vise sig relevant at gå i dialog med ansøgerne i det omfang, vi har gjort. Allerede i første ansøgningsrunde fandt vurderingsudvalget, at der selv i forhold til gode ansøgninger – med klar relevans og langsigtet perspektiv – var behov for en kvalificerende dialog med ansøgere for at afklare spørgsmål om f.eks. medarbejdernes ejerskab og ledelsesmæssig prioritering," siger Hans Kristian Kristensen.
Dialogmøderne er nemlig et vigtigt redskab både til at skærpe ansøgningerne og at etablere et kvalificeret grundlag for at vurdere dem, siger Hans Kristian Kristensen.
“Vi har lært, at man ikke kan forudsætte, at man i skoleverdenen nødvendigvis har erfaringer med at arbejde med langsigtet skoleudvikling. Der mangler ikke viden om, hvad der skal til. Men der kan være en tendens til at undervurdere, hvor stor en indsats, der er behov for fra bevillingsmodtagernes side, hvis man skal lykkes. Det handler ikke så meget om det konkrete behov eller den udfordring, ansøgerne ønsker at møde eller om kvaliteten af den uddannelse, der bliver leveret, selvom det selvfølgelig også er relevant. Men vurderingsudvalget har fra første færd haft fokus på f.eks. om medarbejderne har været inddraget i forberedelse af ansøgningen, og om ansøgerne er skarpe på, hvilken ledelsesmæssig indsats det kræver at understøtte medarbejderne i at bruge ny viden og nye kompetencer,” siger Hans Kristian Kristensen.
Han oplever til gengæld også, at fondens samarbejdspartnere gennem årene er blevet “betydeligt mere opmærksomme” på de spørgsmål.
"Det er fonden også. Generelt møder vi i dag en skoleverden, der har rykket sig på disse punkter," siger Hans Kristian Kristensen.
Ansøgningsbaseret hus
Selvom den tætte dialog med ansøgerne er blevet en central del af fondens arbejde med at uddele folkeskolemilliarden, så er arbejdsformen stadig ansøgningsbaseret.
Fonden skiller sig derfor ud fra de fonde, der forsøger at få størst mulig effekt af bevillingerne gennem en katalytisk tilgang, hvor fonden i højere grad selv definerer problemer og ordinerer løsninger.
– Kunne I ikke have fået mere udvikling ud af den her milliard, hvis I arbejdede mere katalytisk?
“Helt grundlæggende arbejder fonden ud fra en bottom-up tilgang. Samtidig kan vi konstatere, at den ansøgningsbaserede tilgang er velegnet til at samarbejde med folkeskolen om generel langsigtet fagligt udviklingsarbejde, kapacitetsopbygning og kulturforandring,” siger Hans Kristian Kristensen.
– Kan du uddybe dét?
"Der foregår rigtig meget i og omkring folkeskolen, og fondens udgangspunkt er, at det er skolerne og kommunerne, der jo har ansvaret for at drive folkeskolen, som er de bedste til at vurdere, hvilke behov man har, og hvordan en indsats skal tilrettelægges for at ramme behovet og den lokale sammenhæng rigtigt. Derfor forudsætter fonden, at ansøgningerne er anbefalet og prioriteret af de kommuner, de skal gennemføres i,” siger Hans Kristian Kristensen og uddyber:
Donationen skal bidrage til et generelt løft af folkeskolen på tværs af alle fag, og vores klare udgangspunkt er, at folkeskolen bedst ved, hvor løftet skal foregå.
Hans Kristian Kristensen – sekretariatsleder, A.P. Møller Fonden
“Alle indsatserne lægger jo beslag på ressourcer hos kommunerne og skolerne. Samtidig ønsker vi fra fondens side, at der er en klar sammenhæng mellem det, fonden støtter og de langsigtede udviklingsspor hos skolerne og kommunerne. Donationen skal bidrage til et generelt løft af folkeskolen på tværs af alle fag, og vores klare udgangspunkt er, at folkeskolen bedst ved, hvor løftet skal foregå,” siger Hans Kristian Kristensen
Ændring i praksis
For A.P. Møller Fonden hænger ønsket om at løfte folkeskolen tæt sammen med ambitionen om at skabe konkrete forandringer i arbejdet hos skolelærere, pædagoger og ledere.
“Vi lægger vægt på, at der formuleres målsætninger for praksis. Det er væsentligt, at de støttede initiativer ikke alene bibringer ny viden og kompetencer, men også resulterer i ændret praksis,” skriver fonden i Brikker til en midtvejsstatus.
– I lægger vægt på, at de enkelte initiativer fører til ændringer i praksis. Hvorfor er det vigtigt for jer frem for f.eks. at støtte viden og kortlægning?
"Sigtet med folkeskoledonationen er at styrke elevernes læring og trivsel. Midlet er efteruddannelse til lærere, pædagoger og ledere. Og hvis efteruddannelse skal resultere i bedre læring og trivsel, så skal den nye viden og de nye kompetencer, man tilegner sig, resultere i styrket undervisningspraksis. Det er sådan set ganske enkelt,” siger Hans Kristian Kristensen.
Han peger også på, at skoleområdet allerede er velbelyst fra et forskningsperspektiv.
“Donationen er ikke en forskningsbevilling. Dataindsamling og kortlægning kan fint indgå som delelementer i initiativer, der tager sigte på faglig udvikling og generel kapacitetsopbygning, men det kan ikke være det eneste formål med en indsats. Og nu er der jo heller ikke nødvendigvis mangel på data på skoleområdet, men vi møder i mange tilfælde et ønske om at styrke brugen af data i bred forstand,” siger Hans Kristian Kristensen.
Når de enkelte ansøgninger vurderes, så stiller fonden sig derfor altid det spørgsmål, om forudsætningerne for, at det konkrete projekt kan gøre en konkret forskel i praksis, er til stede.
"Det handler f.eks. om ledelsesmæssig prioritering og organisering. Om der er medejerskab blandt medarbejderne. Om det er blevet formidlet præcist, hvad formålet er med indsatsen, og om det står klart, hvordan den hænger sammen med andre aktiviteter,” siger han.
Krævende evalueringer
Om et initiativ resulterer i en ændring af praksis, er et spørgsmål, som for mange fonde automatisk kalder på evaluering.
Men selvom A.P. Møller Fonden ønsker at skabe forandringer i praksis, så har den fra start “været varsom med ikke at gennemføre for mange eksterne evalueringer,” som der står i Brikker til en midtvejsstatus.
– Men har I så gjort nok for at måle effekterne af jeres milliardbevilling. Den sliber jo på en krumtap i velfærdssamfundets maskinrum?
"Fonden har bevilget støttet til 174 initiativer. Bevillingerne er spredt ud over hele landet og givet over en periode på seks år. Det er altid en præmis for fondens støtte, at den eller de kommuner, som initiativerne bliver gennemført i, står bag og bakker op. Den typiske bevilling er til en kommune, der anvender støtten til at gennemføre en indsats i samarbejde med en professionshøjskole. Fondens midler gør det muligt at gennemføre efter- og videreuddannelse på en måde, som man ellers ikke kunne gøre. Det være sig hurtigere, mere omfattende eller med højere kvalitet. Der er og bliver altså tale om initiativer, som er groet i skolen og kommunen som led i deres langsigtede arbejde. Gode initiativer har et liv før ansøgningen sendes til os og et liv efter. Det er rigtig vigtigt at slå fast,” siger Hans Kristian Kristensen.
Evalueringer kan også være ressourcekrævende. Og her er en anden grund til, at fonden vælger at være tilbageholdende med evalueringer, selvom effektmåling bliver en stadig større del af mange fondes arbejde.
"Efter- og videreuddannelse er ikke nyt i en dansk sammenhæng, og det kan være rigtig krævende for bevillingsmodtagere at have en ekstern evaluering kørende. Samtidig forventer vi, at kommunerne følger initiativerne tæt,” siger Hans Kristian Kristensen.
Alligevel vælger fonden i nogle tilfælde at gennemføre eksterne evalueringer.
“Det gør vi, hvis noget særligt taler for det. Der kan for eksempel være behov for en evaluering for at understøtte arbejdet eller være tale om en kompleks indsats. Eller at en evaluering kan generere viden, der er relevant i en bredere sammenhæng. Men der skal være kapacitet til det hos bevillingsmodtageren, for ellers kan evaluering blive en forstyrrende aktivitet,” siger Hans Kristian Kristensen.
De kommende indsatser starter et helt andet sted og slutter et andet sted, end dem der er støttet indtil videre.
Hans Kristian Kristensen – sekretariatsleder, A.P. Møller Fonden
Udover de relativt sjældne evalueringer forsøger fonden også på andre måder at dele den viden og de erfaringer, der kommer ud af de enkelte initiativer.
“Vi søger helt generelt at fremme udveksling af viden og erfaringer på tværs af skoler og kommuner, og i nogle tilfælde tager vi initiativ til vidensopsamling på tværs af beslægtede initiativer for at videreformidle viden og erfaringer på en måde, der er målrettet målgruppen af praktikere, altså lærere, pædagoger og ledere,” siger han.
Bredt ud
At det kan kræve mange ressourcer af ansøgerne at samarbejde med fonde – uanset om de evaluerer eller ej – er velkendt.
Og netop dét har tidligere fået bekymrede stemmer til at spørge, om projektudviklingen og ansøgningsprocessen hos A.P. Møller Fonden kan ende med at blive så krævende, at kun de stærkeste skoler og kommuner kaster sig ud i den.
– Hvad siger du til dem, der mener, at pengene fortrinsvis går til ressourcestærke skoler og kommuner, hvor behovet for udvikling alt andet lige er mindre end andre steder?
"Det er et billede, jeg ikke kan genkende. Som det fremgår af publikationen, så er donationen nået meget bredt ud i landet, og det forholder sig jo ganske enkelt sådan, at alle kommuner har både ressourcestærke og ressourcesvage skoler,” siger Hans Kristian Kristensen.
Uden at gå ind i en nærmere analyse af ressourcerne hos ansøgerne bag de 174 initiativer, der indtil videre har fået støtte, så ser Hans Kristian Kristensen ikke det mønster, som kritikerne har frygtet.
“Det er klart, at det kan være krævende at søge om støtte fra folkeskoledonationen, fordi fonden er krævende med hensyn til f.eks. kvalitet, sammenhæng til andet udviklingsarbejde og ikke mindst de faktorer, der handler om indsatser fra ansøgeren selv. Men det er altså ikke kun ressourcestærke kommuner, der søger og får støtte fra fonden,” siger Hans Kristian Kristensen.
Uændret arbejdsform
Tre fjerdedele af folkeskolemilliarden er nu uddelt. Et gigantisk udviklingsprojekt uden sidestykke i dansk fondshistorie nærmer sig derfor sin sidste etape.
Og seks år efter, at fonden postede første bevillingsbrev fra folkeskolemilliarden, oplever fonden i dag generelt skarpere ansøgere, der har rykket sig. Det betyder noget for de godt 250 mio. kr., der skal deles ud over de kommende år.
“I dag får vi f.eks. ansøgninger fra ansøgere, der ønsker at bruge resultatet af indsatser, der tidligere er blevet støttet fra fonden, som motor for videre faglig udvikling i skolen. De kommende indsatser starter et helt andet sted og slutter et andet sted, end dem der er støttet indtil videre. Det er der slet ikke nogen tvivl om,” siger Hans Kristian Kristensen.
Selvom fonden siden 2014 efter 174 bevillinger har gjort sig erfaringer om f.eks. vigtigheden af en tæt dialog med ansøgerne, så har fonden undervejs ikke mødt så store overraskelser, at den på sidste etape ændrer kurs.
"Vi har ingen planer om grundlæggende at ændre vores ansøgningsprocedure og arbejdsform. Vi vil stadig have det brede fokus på alle fag, på almendidaktiske og fagdidaktiske indsatser, på ledelse og så videre. Og udover lærerne vil der også fortsat være fokus på både ledere og pædagoger,” siger Hans Kristian Kristensen og gør status:
Læs Brikker til en midtvejsstatus
“På den måde er vi tilbage ved, at man kan betragte folkeskoledonationen som hjælp til selvhjælp til kommuner og skoler: Det er dem, der kommer med problemstillingerne og ambitionerne. Vi er åbne over for deres forskellige problemstillinger og faglige fokus. Men vi går folk på klingen og er krævende. Ansøgningerne skal have faglig kvalitet, og ansøgere skal være indstillet på at levere den indsats, der skal til fra deres side, hvis udviklingsarbejdet på lang sigt skal resultere i stærkere læring og trivsel for eleverne," slutter Hans Kristian Kristensen.
