Stierne i de danske skove er blevet betrådt som aldrig før, sommerfugle, svampe og vilde bær er blevet analyseret som aldrig før, og måltider er blevet indtaget under åben himmel som aldrig før.
2020 har ikke kun været et år præget af smitte, død og et erhvervsliv i knæ i kølvandet på coronakrisen, men har også været kendetegnet af en stor og for mange danskere helt ny interesse for natur og klima.
Danskernes nyvundne naturbegejstring og klimabevidsthed har også forplantet sig til tegnebogen og Mobilepay-appen, og dén tendens er blandt andre kommet Den Danske Naturfond til gode.
Fonden, som blev stiftet i 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, har således ifølge direktør Flemming Nielsen haft et ”vildt år” præget af dels rekordmange igangsatte projekter, dels en markant stigning i antallet af faste støtter og modtagne donationer.
”Vi har igangsat syv projekter i 2020, og det er flere end i nogle tidligere år. Og samtidig har 2020 været året, hvor vi virkelig har haft held til at gøre Den Danske Naturfond til en indsamlingsorganisation. Tidligere har der ikke, ligesom på det humanitære område og i forhold til sygdomsbekæmpelse, været tradition for at samle penge ind på det grønne område. Men vi kan konstatere, at det på ét år er lykkedes os både at tredoble antallet af personer, som hver måned giver et fast bidrag, fra cirka 1.500 til 5.200 personer samt mere end fordoble de indsamlede midler fra cirka fire til ni millioner kroner,” siger Flemming Nielsen til Fundats.
9.400 skovbeviser under juletræerne
Flemming Nielsen mener, at der især er tre forklaringer på succesen.
”For det første bliver vi mere og mere kendte og stadig bedre forankret i befolkningens bevidsthed. For det andet er der de senere år – og klart forstærket i et corona-år – kommet en øget opmærksomhed på den danske natur, understøttet af eksempelvis naturserien på DR. Og for det tredje tilbyder Den Danske Naturfond noget, som er let forståeligt. Når vi siger, at man for sin støtte på 12 kroner får beskyttelse af én kvadratmeter natur, er det nemt at forstå. Man får et fysisk skovbevis, som man kan hænge op på sin væg, og man har mulighed for at tage ud i en skov og se, hvor det helt konkret er, de donerede midler gør en forskel,” siger Flemming Nielsen.
Op til jul blev fondens skovbeviser markedsført kraftigt på blandt andet sociale medier, og kampagnen resulterede ifølge Flemming Nielsen i, at der lå ikke færre end 9.400 skovbeviser under de danske juletræer for to uger siden. Det er mere end en fordobling i forhold til julen 2019.
Tidligere har der ikke, ligesom på det humanitære område og i forhold til sygdomsbekæmpelse, været tradition for at samle penge ind på det grønne område.
Flemming Nielsen – direktør, Den Danske Naturfond
– Når danskerne er blevet vaccineret, corona-pandemien er overstået og vi igen kan rejse til udlandet, frygter du så ikke, at natur- og klimainteressen igen daler og kurven dermed vender for Den Danske Naturfond?
”Umiddelbart tror jeg, fokuseringen på natur, klima og hele den grønne dagsorden vil fortsætte. Dét med at passe bedre på jordens ressourcer og generationsforpligtelsen til, at vores børn og børnebørn også kommer til at opleve orkideer og sommerfugle på en eng, går ikke væk betinget af corona. Og vi har kunnet konstatere en stigende interesse siden vores stiftelse – også før corona,” pointerer Flemming Nielsen.
6.000 danskere har købt skov på Lolland
Blandt de opkøb, Den Danske Naturfond har foretaget i 2020 af i alt 4.150.000 kvadratmeter skov og natur, er Frejlev Skov på Lolland. Her har fonden initieret, at 6.000 danskere sammen nu ejer skovareal, som de har erhvervet for to millioner kroner.
Det er ifølge Flemming Nielsen første gang i danmarkshistorien, at borgere i fællesskab har betalt hver en krone til opkøb af et stykke skov eller natur i Danmark.
Andre steder, Den Danske Naturfond har sørget for mere vild natur, er Hals Mose i Nordjylland, der nu bliver genoprettet efter at være ødelagt af dræning og dyrkning, og et 1.300.000 kvadratmeter stort område ved Marielyst på Falster, som fonden har købt af lokale landmænd og jordejere. Området omdannes til natur med vilde heste og nye levesteder for fugle, dyr og planter.
Den Danske Naturfond har fire økonomiske ben at stå på: Dels donationer fra privatpersoner og virksomheder. Dels partnerskaber omkring projekter, hvor samarbejdspartnere afholder udgifter, som derfor ikke belaster naturfondens økonomi. Dels bidrag og samarbejder med andre fonde. Og endelig – og ikke mindst – pleje af fondens grundkapital, så den giver det bedst mulige afkast.
