Skinnerne er lagt for de næste ti års arbejde i Lundbeckfonden. En ny og usædvanligt langsigtet strategi for fondens samlede aktiviteter skal nemlig give retning til alt fra fondens erhvervsdrift over dens filantropi og samfundsengagement.
Frem mod 2030 skal fondens portefølje af store datterselskaber efter planen udvides til fem-otte healthcare-virksomheder, hvor den i øjeblikket består af tre, nemlig Lundbeck, Falck og Alk.
Med Lundbeckfonden som ejer er målet, at virksomhederne skal udvikle sig til at være internationalt førende inden for deres felter.
Derudover skal fondens nuværende faste uddelinger på omkring 500 mio. kr. vokse til det dobbelte, så uddelingerne i 2030 ligger på mindst 1 mia. kr. om året. Pengene skal i endnu højere grad end nu bruges på at forstå både den syge og sunde hjerne.
Og så vil fonden tale med en tydeligere stemme i samfundsdebatten.
Det fortæller Jan Egebjerg, som er Senior Vice President for området Grants & Prizes og forskningsdirektør ved Lundbeckfonden.
“Vi vil gerne gøre Danmark til en førende nation inden for hjerneforskning,” siger han om fondens nye strategi.
Fordobling af faste uddelinger
De seneste tre år er fondens bevillinger steget fra 507 mio. kr. i 2017 til 571 mio. kr. i 2018 og 666 mio. kr. i 2019.
For at skabe realistiske forventninger hos modtagermiljøerne taler fonden gerne om, at dens “faste uddelinger” ligger på 500 mio. kr. årligt.
Som en del af den nye strategi skal dét beløb gerne op på 1 mia. kr, når tiden nærmer sig 2030, fortæller Jan Egebjerg.
Næsten den samlede farmaceutiske industri har forladt området.
Jan Egebjerg – forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Pengene er rygraden i det filantropiske mål, der handler om at bringe Danmark op i hjerneforskningens superliga.
“Målet er drevet af to vigtige parametre. Det ene er nysgerrighed, for vi ved stadig meget lidt om hjernen. Det andet er det kæmpe behov, der er derude. Et behov som inden for de neurodegenerative sygdomme stiger,” siger Jan Egebjerg.
Han peger på befolkningens aldersfordeling som en forklaring på det stigende behov. Der bliver flere ældre, og derfor rammes flere mennesker også af hjernesygdomme som eksempelvis demens eller andre lidelser.
“Det er ofte sygdomme uden gode behandlinger. Erkendelsen er, at det er et meget svært område at være i. Næsten den samlede farmaceutiske industri har forladt området. Ikke fordi de ikke ønsker at hjælpe, for de anerkender også det store behov. Men simpelthen fordi, der mangler grundlæggende forskning om hjernen,” siger Jan Egebjerg.
Fokus på hjernen
Derfor vil fonden i fremtiden fokusere endnu flere af sine bevillinger på hjernen. I 2030 skal over 90 pct. af bevillingerne fokusere på hjernen, mens andelen i øjeblikket er omkring 62 pct.
“Vi synes, at hjerneforskning er vigtig, og derfor tager vi strategisk sigte dér. I den forbindelse vil vi gerne være en troværdig partner. Dels ved at have, hvad vi synes er en rimelig stor bevilling til området. Ikke fordi andre områder ikke også er vigtige. Men hvis vi vil gøre et kvantespring, så er vi nødt til at fokusere,” siger Jan Egebjerg og fortsætter:
Vores forventning er, at vi på den måde kan møde modtagerinstitutionerne i en strategisk diskussion om, hvordan man udvikler området over ti år.
Jan Egebjerg – forskningsdirektør, Lundbeckfonden
“Vi melder også ud om vores ambitioner nu, fordi det giver mulighed for et langt træk og for vise, at fondens interesse ikke bare er en døgnflue. Vores forventning er, at vi på den måde kan møde modtagerinstitutionerne i en strategisk diskussion om, hvordan man udvikler området over ti år. Hvad er det, de vil? Hvor vil de gerne lægge deres forskning?” siger Jan Egebjerg.
– Hvordan sikrer I jer, at den forskning, som I finansierer, faktisk er forskning, som modtagerne selv synes er en vigtig strategisk prioritet, så det vedbliver at være modtagerne, der bestemmer, hvilken forskning, der skal udføres?
“Det er et ekstremt vigtigt punkt. Og vi vil faktisk sætte pris på, hvis universiteterne kom og sagde til os: Vi vil gerne forske i dét og dét. Vi vil ikke stoppe noget ned i halsen på universiteterne,” siger Jan Egebjerg og uddyber:
“Vores strategi er, at pengene skal gå til hjerneforskning, og vi ser helst, at det foregår på universiteterne og hospitalerne og i samspil mellem de to. Og vi er også villige til i den her tiårige periode at gå ind og kigge på nogle infrastrukturinvesteringer. Men det skal være i samspil med universiteterne. Vi er meget sensitive over for, om universiteterne kommer og siger, at nu føler de, at noget bliver skævvredet,” siger Jan Egebjerg.
Tydeligere stemme
Udover et øget fokus på hjernen, så er en vigtig del af Lundbeckfondens nye strategi også at gøre fondens stemme tydeligere i den offentlige debat.
Frem mod 2030 vil fonden arbejde mod at få en rolle i samfundet som en “aktiv stemme og bidragsyder på strategiske agendaer,” som det hedder i den nye strategi.
Fonden har f.eks. finansieret en netop offentliggjort undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor forskerne afdækkede omkostninger forbundet med hjerneforskning for patienter på hospitalerne. Forskerne nåede frem til, at de samlede samfundsomkostninger forbundet med patienterne er over 100 mia. kr. om året.
Derfor er vi selvfølgelig nødt til at have nogle interessenter i spil, og her er staten én af de store. Men det er andre fonde for den sags skyld også.
Jan Egebjerg – forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Undersøgelsen er ét eksempel på, hvordan Lundbeckfonden fremover vil spille en mere aktiv rolle i samfundsdebatten.
“Tanken bag er, at vi altid vil bestræbe os på at være datadrevne. Vi vil ikke gå politisk ind i debatten, men ser egentlig som vores opgave at bringe data til bordet, som understøtter vigtigheden af hjerneforskning og belyser udgifterne til hjernesygdomme. Så er det klart, at der er politiske beslutninger, der skal træffes, men vores rolle vil være – selvfølgelig på forskellige niveauer – at blande os i den debat med data, så vi forhåbentlig får en oplyst diskussion om emnet.”
– Men kan det ikke være svært at blande sig i debatten og komme med data uden at være politiserende?
Lundbeckfondens strategi
- Læs mere om Lundbeckfondens strategi Bringing Discoveries to Lives her.
“Jo, men der er forskel på at være politiserende og at have en mening. Vi kommer ikke til at rende rundt til demonstrationer med bannere. Men vi melder ud, hvad vi gerne vil, og hvorfor, det er vigtigt. Vi vil drage vores konklusioner og overveje, hvad der kan gøres bedre. Selvfølgelig i en forhåbning om, at det vil blive samlet op. For Lundbeckfonden kommer ikke til at løse alle hjerneproblemer i Danmark. Vi ser os som en bidragyder til en kamp mod hjernesygdomme, som er langt større, end hvad vi kan bidrage med alene. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at have nogle interessenter i spil, og her er staten én af de store. Men det er andre fonde for den sags skyld også. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at melde ud, deltage i debatten og sige på basis af data, hvor vi mener at kunne bidrage i håbet om, at andre så vil spille med. Og her er der ingen tvivl om, at det offentlige og vilkårene i forhold til forskning og behandling af folk med hjernesygdomme er meget, meget vigtige områder,” siger Jan Egebjerg.
