Pionercentrene – ét af de mest ambitiøse virkemidler inden for dansk forskningsfinansiering – rammer forbi skiven.
Sådan lyder kritikken i kort form fra professor Kim Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor på Aalborg Universitet.
Pionercentrene har et prisskilt på en milliard kroner og er finansieret i et offentligt-privat partnerskab med de store private forskningsfinansierende fonde i front. De private fonde poster 600 mio. kr. i satsningen. De sidste 400 mio. kr. bekostes af Danmarks Grundforskningsfond og en politisk bevilling.
Ambitionerne bag pionercentrene rækker mod skyerne. De skal bedrive excellent grundforskning i den absolutte verdensklasse, og én af arkitekterne bag, tidligere forskningsminister Søren Pind (V), kaldte dem for “Nobelcentre”.
Danmark har brug for at fostre kommende videnskabelige verdensstjerner og skabe fundamentale, samfundsforandrende nybrud gennem forskning. Dét er centrenes opgave, sagde Søren Pind i 2018.
De private fonde gik med på idéen. Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet deler deres del af regningen på 600 millioner kroner ligeligt mellem sig.
Men hvis målet er excellent grundforskning med potentiale til at skabe nybrud og måske endda kommende nobelprismodtagere, så er pengene formentlig brugt forkert på megakonstruktioner som pionercentrene, lyder kritikken nu fra flere sider.
Blandt andre fra professor Kim Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
“Det er muligt, at fondene godt kan lide synlighed. Og synlighed får de selvfølgelig ved at klippe silkebånd ved åbningen af store forskningscentre. Men centrene kommer ikke til at skabe den grundforskning, som er målet, og som man kunne have fået ud af pengene,” siger han.
Heller ikke Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor ved Aalborg Universitet, mener, at pionercentrene har den rette form til at levere på deres erklærede ambition.
“Det er ikke med en ramme som den her, at man skaber den højeste sandsynlighed for nye nobelprismodtagere og videnskabelige nybrud,” siger han.
Slår dørene op i 2021
Kritikken kommer, efter parterne bag centrene i sidste uge kunne offentliggøre store nyheder.
Centeret for kunstig intelligens slår efter planen dørene op i slutningen af 2021. Det skal ligge i København og ledes af den verdensførende amerikanske forsker Serge Belongie med godt 350 millioner kroner i samlet budget, kunne parterne afsløre.
Centeret får ti fokusområder. Inden for hvert fokusområde skal topforskere i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner i løbet af fem til syv år bruge kunstig intelligens til at “løse en lang række samfundsudfordringer gennem forskning, innovation og spin out-virksomheder,” som det hedder i pressematerialet.
Men centrenes store størrelse og deres direkte fokus på aktuelle behov, innovation og jobskabelse har Kim Sneppen svært ved at få til at rime på grundforskning.
“Centrene kommer til at forske i genopladelige batterier og kunstig intelligens, som fysikere legede med tilbage i 1980’erne. Det er ikke grundforskning og skaber ikke nybrud,” siger Kim Sneppen.
Små forskergrupper skaber nybrud
Thomas Sinkjær er enig med Kim Sneppen i, at pionercentrene formentlig ikke bliver grobund for den type viden, der for alvor kan skabe disruption i samfundet.
"For vi ved faktisk noget om, hvordan den næste nobelprismodtager højst sandsynligt har skabt sin forskning,” siger han.
Han peger på en artikel fra 2019 i det ansete tidsskrift Nature. Den konkluderer, at store, velfinansierede organisationer som pionercentrene ikke med samme sandsynlighed skaber videnskabelige nybrud som små, frit arbejdende forskergrupper.
Men hvis vi i vores forskningsfinansiering lægger alle æggene over i kurven for umiddelbar nytteværdi, så vil vi om få år ikke ville have den brede baggrundsforskning
Thomas Sinkjær – Generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor ved Aalborg Universitet
Artiklens forfattere bygger deres konklusion på en analyse af svimlende 65 millioner videnskabelige artikler fra perioden 1954 til 2014. I stedet for at skabe banebrydende idéer, bruger større forskergrupper oftere deres energi på at justere og anvende allerede eksisterende idéer, viser analysen.
Både nybrud, men også justeringer og anvendelse, er vigtige former for forskning, mener forfatterne. Men vejen mod videnskabelig nybrudene er ikke at finansiere store forskergrupper, understreger de med adresse til blandt andre fonde og politikere.
Og den konklusion bør mane til eftertanke i en tid, hvor det er på mode at give stadig større bevillinger til stadig større grupper, skriver de.
“Resultaterne antyder behovet for, at forskningsfinansierende regeringer, virksomheder og non-profit-organisationer undersøger den centrale rolle, som mindre forskergrupper tilsyneladende har i at flytte grænserne for viden,” skriver forfatterne.
Selvom Thomas Sinkjær har stor respekt for forskeres bidrag til at løse aktuelle samfundsproblemer gennem forskning i den anvendte ende af skalaen, så advarer han imod, at grundforskningen samtidig kan blive skubbet for langt i baggrunden.
"I disse år står vi med store samfundsmæssige udfordringer. Måske derfor er der en tendens til, at forskere skal være med til at løse problemerne. Al respekt for dét. Men hvis vi i vores forskningsfinansiering lægger alle æggene over i kurven for umiddelbar nytteværdi, så vil vi om få år ikke ville have den brede baggrundsforskning, som vi til enhver tid skal kunne plukke af for at kunne komme med nye løsningsmodeller," siger han.
Professor: Dyrt for Carlsbergfondet
Kim Sneppen mener, at de kommende pionercentre på papiret er så langt fra grundforskning, som de næsten kan komme.
Dels er deres størrelse i sig selv en forhindring for at skabe nybrud. Dels risikerer centrene med deres fokus på kunstig intelligens og grøn omstilling at blive hjemsted for en type anvendt, industriorienteret forskning, der allerede bedrives i langt større skala hos for eksempel firmaer som Google, Panasonic og Tesla.
Derfor ærgrer det ham, at penge øremærket til decideret grundforskning går til centrene.
Især ryster han på hovedet over, at Carlsbergfondet – som den klart mindste og dog mest grundforskningsvenlige af de private fonde – poster omkring 150 mio. kr. i pionercentrene på lige fod med de øvrige private fonde.
“Carlsbergfondet uddeler kun omkring en tiendedel af, hvad Novo Nordisk Fonden uddeler til forskning. Og Carlsbergfondet skal netop bruge sine faktisk ret beskedne midler på grundforskning. Dét kommer der ikke ud af pionércentrene,” siger Kim Sneppen, som også er kritisk over for, at Grundforskningsfonden frem for f.eks. Innovationsfonden bruger sine offentlige midler på centrene.
Carlsbergfondet: Pionércentre er ikke hovedfokus
Carlsbergfondet har fået forelagt Kim Sneppens kritik.
Fonden ønsker ikke at stille op til interview, men i et skriftligt svar beskriver fonden sine grunde til at støtte pionercentrene. Samtidig afviser fonden, at regningen for centrene bliver for stor for fonden.
“I Carlsbergfondet mener vi, at emnefelterne for de kommende pionércentre er uhyre vigtige for Danmarks position inden for forskning og innovation. Samtidig er etableringen af centrene en unik mulighed for at tiltrække internationale kapaciteter, som det ellers ville være usandsynligt at kunne bringe til Danmark,” skriver Carlsbergfondet og fortsætter:
“Af disse grunde har vi i samarbejde med de andre store danske forskningsfinansierende erhvervsdrivende fonde valgt at prioritere en mindre del – ca. 15 mio. om året over 10 år ud af et samlet bevillingsniveau på ca. 700 mio. – af Carlsbergfondets midler til en medfinansiering af pionércentrene. Centrene vil medvirke til at fremme internationalisering af dansk forskning, hvilket er et af Carlsbergfondets fokusområder. Vores hovedfokus ligger dog fortsat på generationsskifte i dansk forskning f.eks. gennem vores bevillinger til nyopstartede unge lektorer, vores reintegrationsstipendier og vores internationaliseringsstipendier,” skriver Carlsbergfondet.
Om Pionercentrene
Pionercentrene er en ambitiøs national satsning, som udfoldes i tæt samarbejde og samfinansiering mellem uddannelses- og forskningsministeren, Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og universiteterne med en samlet bevillingssum på 1 milliard kroner.
Bevillingsperioden for et pionercenter er som udgangspunkt 13 år med periodevis evalueringer/besøg af advisory boards og mulighed for forlængelse. Den økonomiske ramme for hvert område er på mellem 200-500 mio. kr. Bevillingen inkluderer indirekte projektomkostninger, som er begrænset størrelsesmæssigt.
En styregruppe med repræsentanter fra de involverede fonde har udvalgt to brede emner – kunstig intelligens og klima/energi – som overskrifter for centrenes forskning, der skal kunne rumme alle fagområder.
Medlemmerne af styregruppen er:
- Jens Kehlet Nørskov, formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse (formand for styregruppen)
- Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum fonden
- Jan Egebjerg, Senior Vice President, Grants & Prizes, forskningsdirektør i Lundbeckfonden
- Lene Oddershede, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden
- Søren-Peter Olesen, direktør for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af Carlsbergfondets bestyrelse
- Lars Stemmerik, medlem af Carlsbergfondets bestyrelse
Kilde: Danmarks Grundforskningsfond
