Fondene bag kunstmuseet Louisiana i Humlebæk er gået i dialog med Erhvervsstyrelsen for at sikre, at de overholder erhvervsfondsloven og fondstilsynets administrative praksis.
Fondene overvejer derfor muligheden for at skifte mindst to af bestyrelsesmedlemmerne ud for at sikre fondenes selvstændighed i forhold til selve museet.
Det sker efter, flere eksperter i Fundats har påpeget, at fondskonstruktionen muligvis er i strid med reglerne, fordi kunstmuseets bestyrelse samtidig udgør bestyrelserne for to erhvervsdrivende fonde, der støtter museet med betydelige millionbeløb.
Fondenes advokat arrangerede i september et indledende møde mellem Erhvervsstyrelsens fondstilsyn, fondenes bestyrelsesformand, Lars Munch, og Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner.
Og senere på måneden skrev advokaten - Henrik Dahl fra Bruun & Hjejle - en formel henvendelse til styrelsen, hvori han beder fondstilsynet om at tage stilling til, om sammenfaldet mellem de tre bestyrelser er indenfor reglerne eller ej.
Derudover præsenterer advokaten en alternativ governancemodel, som vil indebære, at mindst to bestyrelsesmedlemmer i fondene ikke samtidig har sæde i museets bestyrelse eller direktion.
Det fremgår af sagens dokumenter, som Fundats har fået aktindsigt i.
Kendte ikke til praksis
Erhvervsstyrelsens praksis handler om, at en fondsbestyrelse ikke må træffe beslutninger ud fra andre hensyn end fondens.
Derfor er det et krav, at ledelsen af en fond også skal være selvstændig i forhold til fondens væsentlige legatmodtagere. Det betyder, at hvis en fond eksempelvis skal støtte en bestemt institution eller organisation, kan der ikke være fuldt sammenfald mellem fondsbestyrelsen og ledelsen af den pågældende institution, der skal modtage støtten.
Men i fondskonstruktionen bag Louisiana er der netop fuldt sammenfald mellem bestyrelserne i Louisiana-Fonden, Museumsfonden af 6. december 1966 samt museet Louisiana. 
Og ifølge lektor på CBS Law, Troels Michael Lilja, er det ikke blot en teoretisk diskussion om, hvorvidt fondsbestyrelsen varetager de rigtige interesser. Heller ikke selvom de tre enheder i Louisiana-tilfældet har været tæt forbundne fra begyndelsen.
De sammenfaldende bestyrelser kan risikere at ende med at dække over dårlig ledelse i selve museumsvirksomheden
Troels Michael Lilja – Lektor, CBS Law
"Lad os f.eks. forestille os, at der udefra blev fremsat kritik af ledelsen i museet, fordi de brugte for mange penge eller bevilgede sig selv mere i bestyrelseshonorar. I sådan et tilfælde ville en uafhængig fondsbestyrelse uvildigt kunne vurdere, om museumsledelsens investeringer eller honorar var rimelige. Hvis det ikke var tilfældet, kunne den uvildige fondsledelse smække kassen i og sige 'vi kan ikke bare fylde pengekassen op igen.' I den situation vil fondene og museet have modstridende interesser, som skaber en balance i tingene. Men hvis den samme ledelse sidder begge steder, så vil den vel sige, at højere honorar til os selv – det lyder som en rigtig god idé. De sammenfaldende bestyrelser kan risikere at ende med at dække over dårlig ledelse i selve museumsvirksomheden. Man får en situation, hvor man netop kan dække over problemer ved at give sig selv flere penge at råde over," forklarede Troels Michael Lilja i august til Fundats.
Han pegede blandt andet på, at selvom problemstillingen ikke har været prøvet ved Højesteret, så er Erhvervsstyrelsens administrative praksis klart beskrevet i forbindelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport forud for ændringen af Erhvervsfondsloven i 2014:
”I henhold til Erhvervsstyrelsens administrative praksis er der endvidere krav om, at ledelsen af en fond skal være selvstændig i forhold til fondens væsentlige legatmodtagere. Kravet om selvstændighed i forhold til væsentlige legatmodtagere skyldes, at fondens bestyrelsesmedlemmer i modsat fald vil være inhabile i forbindelse med uddelinger,” fremgår det af Erhvervsfondsudvalgets rapport.
Bestyrelserne for Louisiana-Fonden og Museumsfonden har ikke tidligere været opmærksom på den beskrevne administrative praksis fra Erhvervsstyrelsen
Louisiana-fondenes brev til Erhvervsstyrelsen
Ifølge Louisiana-fondenes brev til Erhvervsstyrelsen kendte bestyrelsen ikke til selvstændighedsreglen før fondseksperterne overfor Fundats satte fingeren på den ”problematiske” konstruktion.
”Bestyrelserne for Louisiana-Fonden og Museumsfonden har ikke tidligere været opmærksom på den beskrevne administrative praksis fra Erhvervsstyrelsen,” fremgår det af brevet, der er dateret den 29. september i år.
”Kan ikke foretage uddelinger til andre”
Ifølge fondenes advokat har den nuværende konstruktion med samme bestyrelse i alle tre enheder indtil videre fungeret uden at give problemer for hverken fondene eller museet, som – før corona - har over 750.000 besøgende og en samling på 4.000 værker af danske og internationale kunstnere.
”Louisiana-Fonden og Museumsfonden ser derfor helst, at den nuværende model fortsætter, da den på ingen måde forekommer bestyrelsen at være problematisk, ligesom det har været tilsigtet og ønsket af stifteren Knud W. Jensen,” skriver advokaten i brevet.
Et af de væsentlige argumenter er, at det ifølge begge fondes vedtægter fremgår, at de alene kan støtte Louisiana Museet. Og af den grund kan der ikke opstå en interessekonflikt om uddelingerne, påpeger advokaten.
”I relation til Louisiana-Fonden og Museumsfonden må det således tillægges afgørende betydning, at de to fonde efter deres vedtægter ikke kan foretage økonomiske donationer til andre end Louisiana Museum. Det er en helt særegen konstruktion,” skriver fondenes advokat.
Det er dog usikkert om Erhvervsstyrelsen er enig i den fortolkning af vedtægterne og af selve uddelingsbegrebet. Ifølge Fundats oplysninger har fondstilsynet endnu ikke besvaret Louisiana-fondenes opfordring til at tage stilling til spørgsmålet om bestyrelsessammenfaldet samt træffe afgørelse i sagen.
Museumsfondens vedtægtsmæssige formål er:
Fondens formål er at drive almennyttig kulturel virksomhed og støtte sådan virksomhed, herunder
- at købe dansk og udenlandsk kunst, skabt indenfor de sidste 100 år før købet,
- at skænke de indkøbte kunstværdier til ”Louisiana. Museum for Moderne Kunst” eller deponere dem der eller i andre institutioner, der viser interesse for moderne kunst, herunder skoler, og
- at yde kontante lån eller gaver til ”Louisiana. Museum for Moderne Kunst” til køb af kunst eller udvidelse af bygningerne.
Kilde: Brev til Erhvervsstyrelsen fra advokaten for Louisiana-Fonden og Museumsfonden.
