Drift eller udvikling? Det var en af de overvejelser, som fondsbestyrelsen i Den Danske Maritime Fond gjorde sig, da den i marts sidste år vurderede en fondsansøgning fra Søfartsstyrelsen.
I flere år har fonden finansieret en maritim rådgiver på den danske ambassade i Washington. Formelt set er rådgiveren ansat af Udenrigsministeriet, men da der er tale om opgaver inden for Søfartsstyrelsens ressortområde, bliver regningen sendt videre.
Siden 2016 var det dog lykkedes Søfartsstyrelsen, som i forvejen har cirka 300 medarbejdere på lønningslisten, at få udgiften dækket via fondsdonationer fra Den Danske Maritime Fond, der støtter Det Blå Danmark. Fonden uddeler årligt cirka 50 mio. kr. til uddannelse, forskning, grøn omstilling og brancherelaterede projekter indenfor den maritime sektor. Cirka en tredjedel bevilges som erhvervslån.
Efter i en årrække at have støttet initiativet, betragter vi det nu idriftsat, og dermed gøres I opmærksomme på, at vi ikke længere end et år frem kan medfinansiere aktiviteten
Nu skulle bestyrelsen beslutte, om fonden ville finansiere den statsansatte rådgiver i yderligere tre år.
Søfartsstyrelsen direktør Andreas Nordseth er udpeget af erhvervsministeren til at sidde i fondens bestyrelse, og da han var inhabil i sagen, sad han ikke med ved bordet, da den øvrige bestyrelse skar igennem:
”Det er os en glæde at meddele, at Den Danske Maritime Fond har besluttet en sidste gang at støtte driften af Maritim Rådgiver i Washington. Denne gang dog blot med et års drift med bevilling op til 1,2 mio. kr. Efter i en årrække at have støttet initiativet, betragter vi det nu idriftsat, og dermed gøres I opmærksomme på, at vi ikke længere end et år frem kan medfinansiere aktiviteten,” lød svaret fra fondsledelsen, som den 16. marts 2020 tikkede ind i indbakken hos Søfartsstyrelsens chefkonsulent, der havde sendt fondsansøgningen.
Begrænsede midler
Ifølge fondsansøgningen ”har det amerikanske marked afgørende betydning for den maritime sektor i Danmark.” Og den maritime rådgiver skal derfor ”sammen med Søfartsstyrelsen i Danmark, igangsætte og koordinere aktiviteter i USA, der kan fastholde markedsadgang samt fremme vækst og innovation i den maritime sektor i Danmark.”
Vi har begrænsede midler i fonden, så vi sidder benhårdt og prioriterer uddelinger
Lotte G. Lundberg – Direktør, Den Danske Maritime Fond
Så selvom ansøgningen lå klart inden for fondens formål, valgte fondsledelsen en kompromisløsning og meddelte at femte år, ville være det sidste år fonden ville være med:
”Det gør vi, fordi vi har støttet den maritime rådgiver tidligere, så ansøgningen i 2020 var blot endnu en ansøgning på yderligere tre år. Vi har begrænsede midler i fonden, så vi sidder benhårdt og prioriterer uddelinger. Og på det tidspunkt sidste år vurderede vi, at initiativet med den maritime rådgiver måtte betragtes som idriftsat, derfor er det nok andre, der skal finansiere det fremover. Men vi sagde ok til et enkelt år mere,” siger direktør i Den Danske Maritime Fond, Lotte G. Lundberg til Fundats.
Fondens økonomi er i stort omfang bundet op på en aktiepost i Danmarks Skibskredit A/S, som udgør det væsentligste indtægtsgrundlag. Og på grund dårlige tider i skibskreditten var aktieudbyttet faldet i så høj grad, at A. P. Møller Fonden måtte træde til med en donation på 45 mio. kr. for, at Den Danske Maritime Fond kunne opretholde aktivitetsniveauet.
Afslaget tager jeg ad notam. Budskabet fra fonden er, at det er ligesom at forlænge plankerne, det vil vi ikke
Andreas Nordseth – Administrerende direktør, Søfartsstyrelsens
Ved at skibe den statslige, maritime rådgiver ud af fondens projektportefølje var der nu plads til lidt flere almennyttige uddelinger indenfor for eksempel forskning og uddannelsesområderne.
Søfartsstyrelsens administrerende direktør opfattede da også bestyrelseskollegernes melding sådan, at tiden nu var inde til at finde andre finansieringskilder.
”Afslaget tager jeg ad notam. Budskabet fra fonden er, at det er ligesom at forlænge plankerne, det vil vi ikke, nu må I få det ind i jeres drift og få en driftsbevilling til det. Det er sådan, jeg læser bestyrelsens beslutning,” siger Andreas Nordseth.
Kovending i USA
På ambassaden i Washington arbejder den maritime rådgiver videre og i juni måned i år - tre måneder før fondens finansiering af stillingen udløber - er der fortsat ikke fundet en løsning på den fortsatte driftsfinansiering af rådgiverprojektet.
Men i forbindelse med sommerens bestyrelsesmøde i den maritime fond, øjner Andreas Nordseth nye muligheder på grund af præsidentskiftet i USA den 20. januar.
”I randen af bestyrelsesmødet i sommer har vi en uformel snak, som vi så ofte har. Her falder snakken så på USA, som står i et paradigmeskifte, som jeg vil mene er historisk. I forhold til den grønne agenda går vi fra et USA, der ikke vil noget, til et USA, der vil en helt fantastisk masse ting. Både i forhold til skibsfart og havvind - lige præcis de områder, hvor Danmark har meget store erhvervsmæssige interesser. Der er tale om et markant skifte i den amerikanske tilgang,” siger Andreas Nordseth.
Han fortæller, at bestyrelsesmødet fandt sted i Danske Rederier, og der derfor også deltog andre aktører fra de maritime erhverv i den uformelle snak.
”Efter mødet var det min vurdering, at der er en fælles forståelse af, at der er tale om et stort skifte i USA. Der er tale om en kovending, og en helt ny grøn agenda, som kan gavne det maritime erhverv, hvis vi har en tilstedeværelse på ambassaden i Washington. Derfor genfremsætter jeg så ansøgningen. Det er ret vigtigt at sige, at det er mig, der i lyset af den fælles forståelse vælger at rejse flaget igen,” siger han.
Jeg sætter dig ikke i kopi af den mail, jeg nu fremsender til resten af bestyrelsen med anbefaling om støtte, idet du jo er anset som inhabil
Lotte G. Lundberg – Direktør, Den Danske Maritime Fond
Men inden styrelsesdirektøren sætter sin underskrift på en ny ansøgning om alligevel at få finansieret yderligere to års projektansættelse, skriver styrelsesdirektøren til fondens administrerende direktør og fondens bestyrelsesformand Tommy Thomsen. Her lufter han også muligheden for, at ansøgningen kan behandles uden om de faste bestyrelsesmøder.
”Som drøftet på vores bestyrelsesmøde i juni, så er der ’ny normal’ i USA i en sådan grad, at vi fra Søfartsstyrelsen tillader os at genfremsende ansøgning om støtte til maritim rådgiver i Washington. Jeg cc-er Tommy, idet jeg tænker, at du og formanden vil vurdere, om genfremsættelsen kan behandles skriftligt uden for termin,” skrev Andreas Nordseth i mailen den 2. august i år.
Behandler mellem møder
Godt en uge senere får Søfartsstyrelsens direktør en positiv mail fra fondens direktør der efter at have talt med bestyrelsesformanden nu ikke længere står stejlt på hensynet til drift frem for udvikling, og derfor er parat til at finansiere ambassaderådgiveren i yderligere to år:
”Blot en lille headsup. Formanden er enig i min anbefaling, at vi behandler mellem møder, og at vi er positivt indstillet. Jeg sætter dig ikke i kopi af den mail, jeg nu fremsender til resten af bestyrelsen med anbefaling om støtte, idet du jo er anset som inhabil. Jeg følger op og tilbagekommer med det samme, jeg har det samlede input fra øvrige bestyrelse,” skrev Lotte G. Lundberg.
Hun beder samtidig Andreas Nordseth om fremsætte ansøgningen igen via fondens digitale ansøgningssystem:
”Dels er det et stort beløb, dels er det administrativt lettere for os at behandle i vores fondssystem.”
Den 16. august i år modtager Søfartsstyrelsen besked om, at fonden nu har bevilget 2,6 mio. kr. til endnu en forlængelse af rådgiverstillingen på ambassaden i Washington.
Bestyrelsen beslutter at give de to ekstra år fra 2021 til 2023 med argumentet om, at der er så store muligheder for de maritime erhverv nu, hvor Joe Biden er kommet til, at der er tale om et paradigmeskift.
Blæser nye vinde
Lotte G. Lundberg forklarer, at beslutningen om alligevel at støtte de sidste to års driftsbevilling, er udtryk for en ekstraordinær bestyrelsesbeslutning:
”Andreas Nordseth har en drøftelse med mig om at kigge på sagen igen, fordi der nu blæser nye vinde i USA. Det var med baggrund heri og efterfølgende formel ansøgning og behandling heraf, at Fonden endnu engang valgte at finansiere en fuld tre-årig periode – det vil sige en ekstrabevilling på de to en halv million kroner. Det var en hel ekstraordinær beslutning,” siger Lotte G. Lundberg.
Af den genfremsatte ansøgning, som denne gang er underskrevet af Andreas Nordseth selv, fremgår det ikke, hvorfor det ikke er lykkedes hverken Udenrigsministeriet eller Søfartsstyrelsen at skaffe andre finansieringskilder til at betale løn og overhead for den statslige embedsmand i Washington.
Jeg synes ikke det er fair at sige, at jeg udnytter min position i bestyrelsen
Andreas Nordseth – Administrerende direktør, Søfartsstyrelsens
Hvorfor finder I ikke andre finansieringskilder i 2020, da I får afslag på to år mere?
”Vi sidder hele tiden og kigger på, om kan vi finde andre finansieringskilder. Og vi har ikke kunnet finde penge til det. Det har ikke været muligt ud fra vores bevillinger at generere den økonomi, der er brug for at have den rådgiver i Washington,” siger Andreas Nordseth, der ikke ønsker om at komme ind på nærmere detaljer om, hvorvidt styrelsen i forbindelse med sine finanslovsindspil via Erhvervsministeriet har forsøgt at få rådgiveren finansieret via finansloven.
- Set fra ansøgeres synspunkt er ens eget projekt jo altid særligt vigtigt, så kan du forstå, hvis det set udefra kunne se ud som om, du udnytter din position i fondsbestyrelsen til at få genoptaget en ansøgning på trods af, at bestyrelsen allerede har taget stilling til, at der efter fem år er tale om drift, og derfor må bevillingerne stoppe?
”Nej, jeg synes ikke det er fair at sige, at jeg udnytter min position i bestyrelsen. Fordi jeg ville have genfremsat ansøgningen, uanset om jeg havde siddet i bestyrelsen eller ej. Det er helt nyt scenarie, der ligger i USA, og hvis vi vil have bedre muligheder for at udnytte det, så skal vi have a foot on the ground. Det er til gavn for det maritime erhverv og efter min mening falder det fuldstændig inden for fondens formål,” siger Andreas Nordseth.
Han bakkes op af fondens bestyrelsesformand Tommy Thomsen, der ikke mener, at han som bestyrelsesformand skulle have fastholdt den oprindelige beslutning om, at initiativet var idriftssat.
”Vi vurderede, at ansøger havde en pointe i det historiske kursskifte i amerikansk politik, som Biden-administrationen havde introduceret med stort amerikansk fokus på klimaindsats, grøn skibsfart og reduktion af drivhusgasudledningen fra den globale skibsfart. Dette skal dansk søfart og maritim industri være på forkant af, og vi valgte at støtte med endnu en to-årig bevilling, idet et af fondens fremmeste fokusområder er grøn omstilling,” skriver Tommy Thomsen i et emailsvar til Fundats.
Dilemma håndteret
Tommy Thomsen mener heller ikke, at omgørelsen af det oprindelige afslag skyldes Andreas Nordseths dobbelte rolle som bestyrelsesmedlem og styrelsesdirektør i Erhvervsministeriet, hvorfra fondens formue stammer.
”Der er ikke tale om at omgøre et afslag til fortsat bevilling. Der er tale om en ny ansøgning, som vi har behandlet og efterfølgende valgt at støtte med baggrund i ovenstående. Det har ikke betydning for sagsbehandlingen vedr. Erhvervsministeriets udpegede repræsentant i bestyrelsen i Den Danske Maritime Fond. Søfartsstyrelsen er formel ansøger,” skriver han.
Professor i offentlig økonomistyring og ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh vurderer dog, at Søfartsstyrelsen har haft en fordel fremfor andre maritime fondsansøgere.
”Der er ingen tvivl om, at Andreas Nordseth har haft nemmere adgang til at få sagen genoptaget end andre ansøgere til fonden ville have haft,” siger Per Nikolaj Bukh.
Uden at kende bestyrelsens forretningsorden synes jeg, at fonden har iagttaget de forskellige hensyn på bedst mulige vis
Per Nikolaj Bukh – Professor, Aalborg Universitet
Men han mener samtidig, at fondsledelsen har gjort det helt rigtige for at få driften af embedsmanden finansieret staten i stedet for den private fond.
”Når fonden i første omgang siger, at de ikke vil finansiere det længere, så lægger man jo maksimalt pres på, at nogen skal finde en løsning. Hvis Søfartsstyrelsen så kommer tilbage et år senere og siger, at nu har den maritime sektor ikke nogen repræsentant på ambassaden længere, og nu er præsident Joe Biden endda kommet til. Hvad gør man så? Okay, så vælger fonden at finansiere alligevel. Det havde jeg nok også gjort, for man må jo antage, at Søfartsstyrelsen har forsøgt at få stillingen finansieret ad anden vej – for eksempel ved at gå til departementet og forsøge at få den med på et indspil til Finansloven,” siger Per Nikolaj Bukh, der selv sidder i bestyrelsen for en almennyttigt uddelende fond med begrænsede ressourcer.
”Uden at kende bestyrelsens forretningsorden synes jeg, at fonden har iagttaget de forskellige hensyn på bedst mulige vis, herunder også problemstillingen om inhabilitet,” siger han.
For Per Nikolaj Bukh er sagen om den maritime embedsmand et typisk eksempel på en fondssag, hvor bestyrelsen skal balancere sin udmøntning af uddelingspolitikken mellem gode driftsprojekter og nye udviklingsprojekter.
”Hvis jeg havde siddet i fondsbestyrelsen, ville jeg opleve, at jeg sad med et dilemma. På den ene side er det jo rigtig fint, at der er en maritim rådgiver på ambassaden. Men hvis nu vi kunne få finansieret stillingen på anden vis, så kunne vi jo bruge pengene til nogle andre gode projekter,” siger Per Nikolaj Bukh.