Fondenes bevillinger til natur- og miljøformål steg sidste år med 400 millioner kr. og udgjorde dermed 1,3 milliarder kr. i 2020.
Det fremgår af en nyhed fra Danmarks Statistik, som fredag den 19. november offentliggjorde den årlige opgørelse over fondes og filantropiske foreningers aktiviteter.
”De øgede bevillinger til natur og miljø gik især til indsatser imod klimaforandringer,” skriver Danmarks Statistik.
Men fondenes og foreningernes indberetninger af klimadonationer svarer til at sammenligne æbler med pærer, påpeger flere eksperter indenfor klima og effektmåling.
”Jeg ville gerne se en tydeligere opdeling, så man kan se om pengene primært går til forebyggelse eller primært til klimatilpasning,” siger klimachef i Middelfart Kommune, Morten Mejsen Westergaard, der også er medarrangør af det årlige Klimafolkemøde.
Han bakkes op af Torben Bundgaard Vad, der som partner i analysevirksomheden Damvad Analytics rådgiver filantropiske fonde i Norden om impact, datastrategier og effektmåling.
”Jeg synes, vi har behov for større indsigt i virkemidlerne under de forskellige fokusområder indenfor klimaprojekter. Derfor burde statistikken også have en mere detaljeret inddeling i forhold til, hvad det er for en type klimaformål, der er tale om,” siger Torben Bundgaard Vad.
Global opvarmning eller lokal tilpasning
Af de 1,3 milliarder kr., som sidste år blev bevilget i hovedkategorien ’Natur- og Miljøformål’, blev 443 millioner udelt indenfor underkategorien ’Natur’, mens 773 millioner kr. gik til ’Klima’. Året før blev der bevilget 428 millioner kr. til klimaformål.
Stigningen på 345 millioner kr. er baggrunden for, at Danmarks Statistik, i sin gennemgang af hovedpointerne i årets publikation om fondenes aktiviteter, nævner, at fremgangen indenfor natur og miljø især skyldes flere penge til ”til indsatser imod klimaforandringer.”
Klimaet har i mange år været et underprioriteret område i filantropien og er det fortsat
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
Den markante uddelingsfremgang på klimaområdet glæder direktør Brian Valbjørn Sørensen fra KR Foundation, der har kampen mod klimaforandringer som sit altoverskyggende fokusområde.
”Klimaforandringerne er én af vor tids største udfordringer, så det er meget positivt, at de filantropiske bevillinger til dét område stiger. Klimaet har i mange år været et underprioriteret område i filantropien og er det fortsat - kun 2 pct. af den globale filantropi er i dag målrettet klimahandling,” siger han.
Men på grund af den tekniske opbygning af den danske fondsstatistik bliver ikke kun bevillinger til klimahandling registreret som klimaformål. Også bevillinger til klimatilpasninger tæller med. Og da klimatilpasningsprojekterne ikke kan udskilles fra de andre klimaprojekter, er det reelt ikke muligt at konkludere hvor mange fondsdonationer, der går til den type indsatser imod klimaforandringer, som f.eks. var det centrale omdrejningspunkt på FNs nyligt overståede klimakonference i Glasgow: Nemlig indsatser der kan bidrage til at holde de globale temperaturstigninger indenfor 1,5 til 2 grader.
Danmarks Statistik bekræfter overfor Fundats, at klimatallene også indeholder uddelinger til klimatilpasningsprojekter. Efter vores henvendelse har statistikmyndigheden desuden kigget ned i nogle de konkrete fondsindberetninger og kan på den baggrund oplyse, at der i dette års udgave af fondsstatistikkens klimabevillinger blandt andet indgår uddelinger til et forskningsprojekt om ’Byers tilpasning til havvandsstigning’, til et formidlingsprojekt om ’Dokumentation af klimatilpasning’ og til et bygge- og anlægsprojekt indenfor klimatilpasning.
Danmarks Statistik oplyser dog ikke, hvilke fonde der står bag de konkrete uddelinger, og det er heller ikke muligt at trække oplysninger på fondsniveau i statistikbanken.
Morten Mejsen Westergaard mener, det er vigtigt, at fondsstatistikken bliver ændret, så den afspejler sondringen mellem bevillinger, der direkte går til at reducere udledningen af drivhusgasser, og bevillinger, der er rettet mod at behandle de skader, som klimaforandringerne skaber i by og på land. Også selvom det i praksis kan være vanskeligt, siger han:
”Jeg er klar over, at det må blive plus minus en træsko, fordi nogle projekter opfylder begge formål. Så jeg anerkender fuldt ud, at det er komplekst, men blot fordi det er svært, bør man vel ikke give op. Det er noget, man bør arbejde på.”
Samme ønske har Brian Valbjørn Sørensen i KR Foundation, der siden 2016 årligt har uddelt ca. 100 millioner kr. til klimaprojekter, der adresserer de grundlæggende årsager til klimaforandringerne.
”Det ville være nyttigt med en mere detaljeret statistik på området, så man kan få et bedre billede af, hvad klimabevillingerne går til,” siger han og peger ligeledes på sondringen mellem klimaforebyggelse og klimatilpasning.
”Begge indsatser er vigtige og nødvendige, da der både er behov for at forebygge yderligere klimaforandringer samtidig med, at vi bliver nødt til at ruste samfundet til at modstå konsekvenserne af de klimaforandringer, vi desværre allerede i dag mærker i form af f.eks. oversvømmelser. Det kunne være interessant at se, hvordan bevillingerne fordeler sig på de to underkategorier,” siger fondsdirektøren og påpeger, at vi heller ikke har detaljeret viden om, hvor mange penge der går til klimarelateret forskning.
Samfundsforandringer forpligter
Statistikkerne om fondenes aktiviteter begyndte i 2016, efter flere ministerier ønskede at få en dybere indsigt i fondenes aktiviteter indenfor kultur, forskning og det sociale område.
Dermed fulgte de øgede indrapporteringskrav i kølvandet på den generelle udvikling, hvor flere fonde er gået fra at være passive donorer til mere udførende aktører med visioner om at bidrage til samfundsudviklingen.
Det betyder, at alle de interessenter og stakeholders, der betragter fondsverdenen, vi bliver interesserede i at vide, hvad det så helt præcist er, at fondene støtter, og hvordan de skaber den forandring, de taler om
Torben Bundgaard Vad – Partner, Damvad Analytics
Og ifølge Torben Bundgaard Vad er spørgsmålet om nuancerne i klimauddelingerne et godt eksempel på, at omverdenens behov for at dykke ned i detaljerne er vokset i takt med fondenes professionalisering og stigende ambitioner.
Han peger på, at det er vigtigt at kunne skelne mellem om en klimauddeling er gået til f.eks. forskning eller et landbrugsprojekt eller en energi-ø.
”Så snart du som filantropisk aktør går fra blot at give nogle penge af godhed eller det man kalder charity, og over til at have en ambition om at lave noget change, altså lave en forandring i samfundet, så skaber man også en øget interesse fra sin omverden. Det betyder, at alle de interessenter og stakeholders, der betragter fondsverdenen, vi bliver interesserede i at vide, hvad det så helt præcist er, at fondene støtter, og hvordan de skaber den forandring, de taler om,” siger Torben Bundgaard Vad.
Han understreger at dette behov også gør sig gældende, når fondene arbejder med klimaindsatser eller andre verdensmål.
”Det følger med, når man går fra charity til change, at det impact-fokus, som fondene har, bliver konkret, præcist og fokuseret med kategorier, som er gensidigt udelukkende,” siger han.
Fonde har evne til at forføre os alle
Fra sin stilling som klimachef i Middelfart Kommune og som medarrangør af Klimafolkemødet følger Morten Mejsen Westergaard med i fondenes indsatser og samarbejdsprojekter med bl.a. den offentlige sektor.
Han mener, at omverdenen ikke blot kan forvente, at fondssektoren bliver bedre til at dokumentere deres indsatser. Han synes desuden, at interessenterne må have berettigede forventninger til, hvordan fondene prioriterer deres ressourcer – særligt når verden som nu står i en klimakrise.
Det er vigtigt, at fondene viser mod og handlekraft til at tage vindersporet, og modet til at tage overlevelsesporet for kloden
Morten Mejsen Westergaard – Klimachef, Middelfart Kommune
“Fondene har en kolossal evne til at forføre os alle. Mange sætter ting i gang, simpelthen fordi der er penge til det. Det dræner andre områder, big time,” siger han og uddyber:
”Selvfølgelig kan klimatilpasning blive en nødvendighed nogle steder. Men vi har nu et meget kort vindue til at forhindre klimakatastrofen ved at forebygge den, derfor burde fondspengene primært gå til forebyggelse. Man har ikke rigtig forstået udfordringen, hvis ikke man er med til at sætte alle pengene på grøn omstilling og forebyggelse,” siger Morten Mejsen Westergaard.
Han understreger, at der kan være gråzoner, hvor det giver mening at støtte projekter som både forebygger udledning af drivhusgasser og samtidig medvirker til klimatilpasning.
”Men at målrette sine uddelinger mod klimatilpasning, det er at anlægge en strategi til tabersporet. Det er sgu næsten det samme som at give op. Det er vigtigt, at fondene viser mod og handlekraft til at tage vindersporet, og modet til at tage overlevelsesporet for kloden,” siger Morten Mejsen Westergaard.
Sådan indberetter fondene til klimaformål
Fondsstatistikken er hovedsageligt baseret på indberetninger fra fondene og de filantropiske foreninger selv. Og ifølge det spørgeskema, som fondene skal udfylde, dækker klima ”f.eks. indsatser som skal reducere klimaforandringerne, f.eks. politiske strategier, undervisning.”
Når fondene har udfyldt, hvor mange penge, de har uddelt til natur, energi, klima samt ansvarligt forbrug og produktion, skal de bagefter oplyse hvilke virkemidler, de har anvendt. Det kan være virkemidler som forskning, formidling, anskaffelser/erhvervelser og anlæg.
Indenfor hovedkategorien ’Natur- og Miljøformål’ kan virkemidlet ’Anlæg’ eksempelvis være naturgenopretning eller klimatilpasning.
Systemet er opbygget sådan, at Danmarks Statistik kun kan se summen af virkemidlerne fordelt på hovedkategorierne. I dette tilfælde ’Natur og Miljøformål’. Det er derimod ikke muligt at se uddelingsomfanget på virkemidler fordelt på underkategorierne – f.eks. på ’Klima’. Derfor er det heller ikke muligt at se, hvor mange penge der er uddelt til klimatilpasningsprojekter indenfor klimaformålet.
