Det er absolut ikke hverdagskost, at en fond i Danmark bevilger næsten 1,5 milliarder kroner til ét projekt.
Ikke desto mindre var det, hvad der skete forleden dag, da Novo Nordisk Fonden offentliggjorde størrelsen på sin investering i udviklingen af Danmarks – og måske verdens – første fuldt funktionelle kvantecomputer.
Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden skal forskere på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet i de kommende 12 år arbejde målrettet mod at gøre det, som tech-giganter og stormagter verden over endnu ikke er lykkedes med: At bygge en fuldt funktionel kvantecomputer.
”Udfordringen ved at udvikle en brugbar kvantecomputer er enorm, og minder på nogle måder om udfordringen ved månelandingsprogrammet i 60’erne. Men vi er ambitiøse og satser på, at vi i slutningen af dette program har en kvantecomputer, der kan løse komplekse problemer, som klassiske computere ikke kan,” siger manden, der står i spidsen for kvanteprogrammet, professor Peter Krogstrup Jeppesen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden.
Udfordringen ved at udvikle en brugbar kvantecomputer er enorm, og minder på nogle måder om udfordringen ved månelandingsprogrammet i 60’erne
Peter Krogstrup Jeppesen – Professor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Programmet skal udfoldes i samarbejde med partnere fra førende universiteter og industrier i USA, Canada, Holland og Danmark.
”Med denne langsigtede bevilling ønsker vi at gøre Danmark til verdensførende inden for kvanteforskning, der er et område med kolossalt potentiale, og som kan revolutionere computerverdenen. Vi ønsker at skabe, modne og udvikle teknologi, der kan løse store og aktuelle udfordringer inden for blandt andet sundhed og bæredygtighed,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, som er CEO i Novo Nordisk Fonden.
De første syv år skal programmet fokusere på at udvikle materialer og hardware til at bygge kvantebits. Samtidig bliver forskellige kvanteplatforme udforsket, og den bedst egnede kvanteplatform findes.
De sidste fem år skal teknologien skaleres op, så man til slut har en kvantecomputer, der kan løse relevante problemer inden for life science-området.
Spisekammer for millioner af fugle
Fra Niels Bohr Instituttet fortsætter vi gennemgangen af nogle af den seneste uges fondsuddelinger til et stort område ved Vadehavet.
Her bliver et 230 hektar stort landbrugsområde, svarende til cirka 460 fodboldbaner, i de kommende år omdannet til natur, og håbet er, at det i fremtiden kommer til at fungere som spisekammer for millioner af fugle. Samtidig får Tønder bedre beskyttelse mod oversvømmelser, som truer byen på grund af klimaforandringer.
Naturprojektet koster 69 millioner kroner og bliver til i et tæt samarbejde mellem private fonde, primært Den Danske Naturfond, 15. Juni Fonden og Nordea-fonden, Tønder Kommune, Landbrugsstyrelsen og lokale landmænd.
Området vil med sikkerhed blive endnu en perle, som vil tiltrække turister, der ser værdi i den storslåede natur, vi har
Jørgen Popp Petersen – Borgmester, Tønder Kommune
Tønder Kommunes borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) har store forventninger til projektet.
”Jeg er meget tilfreds med, at projektet lykkes i samspil med de berørte landmænd. Området vil med sikkerhed blive endnu en perle, som vil tiltrække turister, der ser værdi i den storslåede natur, vi har”, siger Jørgen Popp Petersen i en pressemeddelelse.
Formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst, glæder sig også over, at det, der har været et stort ønske at gennemføre, siden fonden blev etableret i 2015, nu sker.
”Det nye naturområde giver naturen og de mange fugle i Vadehavet tiltrængt hjælp. Det viser, at et godt samarbejde mellem kommuner, private fonde og lokale kræfter kan skabe store forandringer til glæde for natur og mennesker,” siger Bengt Holst.
Planen er, at naturområdet skal stå færdigt om fire år.
Støtte til teknologi i børnehøjde
’Next Generation’ er titlen på en række møder, der skal afvikles med fokus på teknologi og leg i børnehøjde, og som netop har fået 760.000 kroner i støtte fra Poul Due Jensens Fond.
Det skriver fonden på sin hjemmeside.
Bag Next Generation står en bred kreds af samarbejdspartnere, blandt andre Centralbibliotekerne, Dokk1, Kolding Designskole, Favrskov Kommune, Aarhus Universitet, Coding Pirates og Innovation Lab.
Der er foreløbig berammet fire arrangementer i efteråret 2022 og foråret 2023, som kombinerer oplæg, showcases, debatter og workshops. Listen over inviterede tæller blandt andre lokalpolitikere, virksomheder, lærere, pædagoger, forskere, kunstnere og ikke mindst børn og unge.
Vil mindske psykisk mistrivsel
Hver sjette dansker over 16 år har det ifølge Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af danskernes sundhed dårligt mentalt, svarende til flere end 800.000 danskere. Og værst står det til blandt de unge.
Det er et af udgangspunkterne for, at Velux Fonden nu støtter udviklingen af syv nye indsatser, der har fokus på at forebygge og reducere psykisk mistrivsel. De syv projekter får i alt 23,6 millioner fondskroner til at udvikle og afprøve nye metoder, hvor der er samspil mellem indsatser i det offentlige og civilsamfundets fællesskaber.
”Vi ønsker at bakke op om nytænkning af, hvordan vi i Danmark kan reducere alvorlig psykisk mistrivsel og bidrage til at forbedre mulighederne for at leve et godt og meningsfuldt liv trods psykisk sygdom. Der er kommet mange gode projektideer, og de syv udvalgte projekter er spændende med vigtigt fokus på at fremme fællesskabet og det sociale liv,” siger programchef Vibeke Lybecker fra det sociale uddelingsprogram i en pressemeddelelse fra Velux Fonden.
Vi ønsker at bakke op om nytænkning af, hvordan vi i Danmark kan reducere alvorlig psykisk mistrivsel og bidrage til at forbedre mulighederne for at leve et godt og meningsfuldt liv trods psykisk sygdom
Vibeke Lybecker – Programchef, Velux Fonden
For at sikre, at projekterne giver mening for brugerne, har fonden fået hjælp af 10 såkaldte erfaringseksperter, der selv har oplevet psykisk sygdom og mistrivsel.
”Det har været meget værdifuldt at have erfaringseksperter tilknyttet. De har hjulpet os med at vurdere ideerne i ansøgningerne for at gøre os klogere på, hvad mennesker med levede erfaringer med psykisk mistrivsel synes, det giver mening at udvikle og prøve af,” siger Vibeke Lybecker.
34 mio. kr. til 37 projekter
Vi slutter hos Augustinus Fondens, der netop har uddelt 34 millioner kroner til 37 projekter.
Et af projekterne er Kammerballetten, der forener kammermusik og nykoreograferet ballet. Augustinus Fonden har bakket op om ballettens udvikling siden 2017 og giver nu to millioner kroner til aktiviteterne i 2023, skriver fonden på sin hjemmeside.
Inden for området ’Museer og Kulturarv – formidling, bevaring og udvikling’ lander der blandt andet også 1,5 millioner kroner på bordet hos Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg til udstillingsprogrammet for 2023 og 2,3 millioner kroner til kunstmuseet Ordrupgaard nord for København til to særudstillinger i 2023.
Inden for støtteområdet ’Billedkunst – indsigt og indlevelse i samtidskunsten’ modtager kunstcentret Copenhagen Contemporary på Refshaleøen i København Augustinus Fondens største bevilling i denne uddelingsrunde. Den er på ni millioner kroner og skal bruges til udstillingsprogrammet i de næste tre år.
Moesgaard Museum ved Aarhus er blandt modtagerne af penge inden for ’Bygningsarv – Bevaring af kulturværdier’. Der gives en million kroner til restaurering af Moesgaard Skovmøllen, så der igen kan åbnes for publikumsrettet formidling.
Kong Frederik IX s Klokkespil i Løgumkloster er topscorer i denne uddelingsrunde inden for ’Musik – levende musikliv i hele landet’ med to millioner kroner til renovering og udvidelse af klokkespillet, mens Østerbro Teater får tre millioner fondskroner til ’TheatreMax’ på Østre Gasværk Teater inden for ’Scenekunst – dans, musikdramatik og teater’.
Sidste uddelingsområde er ’Sociale indsatser i Danmark og Internationale humanitære indsatser’, hvor Augustinus Fonden blandt andet bevilger en million kroner til SOS Børnebyerne til livreddende og genopbyggende nødhjælp til familier, der har mistet deres livsgrundlag under flugten fra tørkekatastrofen i Somaliland på Afrikas Horn.
