Fondsretsekspert: Bestyrelsesarbejde er en personlig, økonomisk risiko

Fondsledelse og bestyrelsesposter indebærer en personlig økonomisk risiko for den en­kel­te. Også selvom der er tale om vederlagsfrit arbejde i en lille almennyttig fond. Derfor bør man orientere sig om faldgruberne, siger ekspert i ledelsesansvar, advokat Søren Ber­genser. Han har udgivet en bog om fondsledelsens erstatningsansvar. Ny­heds­brevet Danmarks Fonde gennemgår her hans seks vigtigste råd til at undgå at komme øko­no­misk i klemme i bestyrelses- og ledelsesarbejdet.

Søren Bergenser, advokat og forfatter til bogen 'Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar'
Sø­ren Ber­gen­ser, ad­vo­kat og for­fat­ter til bo­gen "Er­hvervs­fonds­le­del­sens erstatningsansvar"

Selv et me­nigt be­sty­rel­ses­med­lem i en min­dre fond ri­si­ke­rer at hæf­te for de fejl, som besty­rel­ses­formanden, an­dre be­sty­rel­ses­med­lem­mer el­ler en even­tu­el di­rek­tør ro­der sig ud i. Det kan i vær­ste fald fø­re til per­son­lig øko­no­misk ru­in. Der­for er det vig­tigt at væ­re helt klar over reg­ler­ne for det an­svar, man på­ta­ger sig, når man si­ger ja til at sid­de i be­sty­rel­sen for en af lan­dets cir­ka 10.000 fon­de. Hvad en­ten det er en er­hvervs­dri­ven­de fond el­ler en al­men­nyt­tig fond. Fonds­le­del­sen be­står af samt­li­ge med­lem­mer af be­sty­rel­se og di­rek­tio­nen – og de hæf­ter per­son­ligt, so­li­da­risk og ube­græn­set for et even­tu­elt erstatningsansvar.

Det for­tæl­ler fonds­ret­s­eks­pert, ad­vo­kat Sø­ren Ber­gen­ser, der har gen­nem­gå­et de dan­ske dom­me og af­gø­rel­ser på fonds­området i pe­ri­o­den 1963 til 2016.

"Men hvis du har en fonds­myndig­hed, der ik­ke ved, hvor man­ge almen­nyt­tige fon­de, der find­es, så har den ik­ke en kina­mands chan­ce for at hol­de øje med dem. Og der­for tror jeg, at der er et ret stort mørke­tal af be­svigel­ser ude i de fon­de, hvor man bru­ger mid­ler­ne i strid med fon­dens vedtægter."

– Sø­ren Ber­gen­ser, advokat

På den bag­grund har han skre­vet en bog om den dan­ske rets­prak­sis på om­rå­det: ’Erhvervs­fonds­ledelsens erstat­nings­an­svar,’ som er ud­gi­vet af for­la­get Kar­nov Group.

Fald­gru­ber­ne i bestyrelses­ansvaret er dog de sam­me for al­le fonds­ty­per. Dan­marks Fon­de har få­et Sø­ren Ber­gen­ser til at gi­ve de seks vig­tig­ste råd til bestyrelses­med­lem­mer, som vil und­gå at bli­ve dømt til at be­ta­le er­stat­ning for fon­dens fejl.

Råd nr. 6: Få dig en bestyrelsesansvarsforsikring

”Jeg tror, at man­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i min­dre og mel­lem­sto­re fon­de ik­ke er opmærk­somme på, at de bør væ­re dæk­ket af en for­sik­ring. Det sy­nes jeg vil væ­re op­lagt at få ita­le­sat i be­sty­rel­sen,” si­ger Sø­ren Bergenser.

Han vur­de­rer, at for man­ge min­dre fon­des ved­kom­men­de vil kra­vet fra et even­tu­elt kon­kurs­bo ik­ke væ­re stør­re end tre til syv mio. kr., og det vil kun­ne dæk­kes med en forsikrings­police, som ko­ster mel­lem 6.000 kr. og 10.000 kr. om året. En bestyrelses­ansvars­forsikring dæk­ker bå­de sel­ve er­stat­nin­gen og ud­gif­ter­ne til advokaten.

Han me­ner, at det sær­ligt kan væ­re en god idé at drøf­te for­sik­rings­mu­lig­he­den i fon­de og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, hvor be­sty­rel­sen ar­bej­der frivilligt.

”Hvis man sid­der ve­der­lags­frit i be­sty­rel­sen, så sy­nes jeg at fon­den skyl­der de ven­li­ge sjæ­le at be­ta­le den bestyrelses­ansvarspolice, så­dan at der er en for­sik­ring, der dæk­ker i til­fæl­de af den ulyk­ke­li­ge si­tu­a­tion, at de skul­le bli­ve mødt med et ledelses­ansvars­krav,” si­ger Sø­ren Bergenser.

Råd nr. 5: Vurdér om en beslutning er en ekstraordinær disposition

Ekstra­ordi­nære dis­po­si­tio­ner skal god­ken­des af fondsmyn­dig­he­den. Det kan gi­ve be­sty­rel­sen sto­re pro­ble­mer, hvis fondsmyn­dig­he­den ik­ke ind­dra­ges. Det vi­ser to af de dom­me og en af de helt nye ad­mi­ni­stra­ti­ve af­gø­rel­ser, som Sø­ren Ber­gen­ser gen­nem­går i sin bog.

”Ek­stra­or­di­næ­re dis­po­si­tio­ner skal ses kon­kret i for­hold til fon­dens ka­rak­ter. Det vil si­ge, at for en er­hvervs­fond med 3 mio. kr. i ka­pi­tal vil det ek­sem­pel­vis væ­re en ek­stra­or­di­nær be­slut­ning at in­ve­ste­re 2 mio. kr. i en be­stemt virk­som­hed. Men en til­sva­ren­de be­slut­ning for No­vo Nor­disk Fon­den er ik­ke ek­stra­or­di­nær,” for­kla­rer Sø­ren Bergenser.

”Men det er be­sty­rel­sens an­svar at vi­de, hvad der be­trag­tes som en ek­stra­or­di­nær dispo­si­tion, in­den de gen­nem­fø­rer den. Og hvis den er det, skal be­sty­rel­sen ha­ve fonds­myndig­he­dens samtykke.”

Sø­ren Ber­gen­ser har gen­nem­gå­et dom­me­ne i for­bin­del­se med EBH-fon­den, hvor fonds­ledel­sen blev dømt for at ha­ve gi­vet for sto­re lån fra fon­den til dat­ter­sel­ska­bet EBH Bank. Det var en ekstra­ordinær dis­po­si­tion, som le­del­sen ik­ke hav­de ind­hen­tet Erhvervs­styrelsens sam­tykke til.

Og­så i dom­men om Ber­gia Fon­den var be­sty­rel­sen erstatnings­ansvarlig for at ha­ve brugt et stort be­løb af for­mu­en til at kø­be en luksus­vil­la i Syd­frank­rig til brug for bestyrelses­medlem­merne og dens fa­mi­li­er. Det var en ek­stra­or­di­nær disposition.

En­de­lig af­gjor­de Erhvervs­styrelsen tid­li­ge­re i år, at fonds­be­sty­rel­sen i Fon­den Won­der­ful Co­pen­ha­gen fo­re­tog en ek­stra­or­di­nær dis­po­si­tion uden samtyk­ke da den dæk­ke­de under­skud­det i for­bin­del­se Me­lo­di Grand Prix 2014. Det spørgs­mål er dog end­nu ik­ke en­de­lig af­gjort, da sa­gen er an­ket til erhvervsankenævnet.

Råd nr. 4: Vær opmærksom på de opgaver, der er lagt ud til en administrator

Man­ge fon­de har ad­mi­ni­stra­to­rer til at stå for drif­ten af fon­dens ud­lej­nings­e­jen­dom, el­ler til at for­val­te fon­dens ka­pi­tal el­ler an­det af fon­dens forretninger.

”Hvis den ad­mi­ni­stra­tor be­går fejl, så er det i før­ste om­gang ad­mi­ni­stra­tor selv, der bli­ver er­stat­nings­ansvar­lig, men hvis nu f.eks. ad­mi­ni­stra­tor er gå­et kon­kurs, så bli­ver det fonds­ledel­sens an­svar at ad­mi­ni­stra­tor har be­gå­et fejl,”

Det be­ty­der, at be­sty­rel­sen i fon­den ik­ke kan nø­jes med at ha­ve fo­kus på ud­de­lin­ger­ne i for­vent­ning om, at ad­mi­ni­stra­tor ta­ger sig sik­kert af fon­dens øv­ri­ge for­ret­nin­ger el­ler ejen­dom­me, for­kla­rer Sø­ren Bergenser.

”Man kan ik­ke ho­ved­løst ud­li­ci­te­re nog­le op­ga­ver til en ad­mi­ni­stra­tor og så væ­re an­svars­fri. Der er man nødt til at hol­de øje med, hvor­dan ad­mi­ni­stra­tor la­ver sit ar­bej­de, så man kan skri­de ind i ti­de, hvis det er nød­ven­digt,” si­ger han.

Råd nr. 3: Honorarstørrelsen. Orientér dig om markedsniveauet for aflønning og vederlag til bestyrelsen

”Det fin­des en del sa­ger, hvor fondsmyn­dig­he­den har af­gjort, at be­sty­rel­sens ve­der­lag for le­del­ses­ar­bej­det har væ­ret for højt. I sid­ste en­de kan man bli­ve er­stat­nings­ansvar­lig, hvis be­sty­rel­sen fast­sæt­ter for højt ve­der­lag til sig selv.”

Hvis en be­sty­rel­se gen­nem en år­ræk­ke har få­et for højt ho­norar og bli­ver på­lagt at be­ta­le en del til­ba­ge til fon­den, så er det re­sten af be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne, der hæn­ger på den, hvis for ek­sem­pel et af med­lem­mer­ne er død i mellemtiden.

Men det er ik­ke helt en­kelt at vi­de, hvad der en pas­sen­de ho­norar­stør­rel­se, for­kla­rer Sø­ren Bergenser.

”Der er fle­re fak­to­rer, der spil­ler ind: Ar­bej­dets om­fang, stør­rel­sen af fon­dens in­ve­ste­re­de ka­pi­tal, kom­plek­si­te­ten af fon­dens øko­no­mi. Der­u­d­over har be­sty­rel­ser ad­mi­ni­stra­tions­af­ta­ler med ad­mi­ni­stra­to­rer, som står for at ud­fø­re en hel del af ar­bej­det. Og det er klart, at man ik­ke kan ud­li­ci­te­re al ar­bej­det, og så sam­ti­dig få et stort ho­norar for det ar­bej­de an­dre ud­fø­rer,” si­ger han.

Han an­be­fa­ler der­for, at be­sty­rel­sen ori­en­te­rer sig hos Er­hvervs­sty­rel­sen el­ler Ci­vilsty­rel­sen og even­tu­elt får en for­hånds­god­ken­del­se på de be­løb, be­sty­rel­sen plan­læg­ger at gi­ve i honorar.

Råd nr. 2: Hold øje med direktionen og de andre bestyrelsesmedlemmer

Be­sty­rel­se og di­rek­tio­nen hæf­ter so­li­da­risk for an­svar­spå­dra­gen­de le­del­ses­fejl, og der er i dom­me­ne fle­re ek­semp­ler på, at kre­di­to­rer­ne går ef­ter det be­sty­rel­ses­med­lem med den stør­ste pri­va­te for­mue el­ler den bed­ste forsikring.

”Man skal hol­de øje med, hvad di­rek­tio­nen la­ver. I langt de flest fon­de er der ik­ke en direk­tion, men så skal man ha­ve styr på, hvad de mest drif­ti­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer går og fore­tager sig i fon­den,” si­ger Sø­ren Ber­gen­ser og hen­vi­ser blandt an­det til dom­men i for­bind­else med Minds­hip Fonden.

Her var det di­rek­tø­ren, der gik ud over sit man­dat fra be­sty­rel­sen og brug­te fle­re pen­ge på ind­køb til Minds­hip Fon­dens re­stau­rant end fon­den hav­de lig­gen­de i kas­sen. Der­for gik fon­den kon­kurs. Men he­le fonds­le­del­sen blev stæv­net og i sid­ste en­de var det et me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen, der måt­te be­ta­le den stør­ste er­stat­ning. Ik­ke for­di hans an­svar var stør­re, men for­di han hav­de de bed­ste mu­lig­he­der for at betale.

Råd nr. 1: Vær fuldt ud bevidst om fondens formål og hvad fundatsen siger om uddelingsreglerne

”Vedtæg­ten er det helt cen­tra­le om­drej­nings­punkt i er­stat­nings­sa­ger. Spørgs­må­let om hvor­vidt be­sty­rel­se og di­rek­tion hand­ler in­den for vedtæg­tens græn­ser. Al­le de hand­lin­ger, der skal vur­de­res i er­stat­nings­ret­ligt per­spek­tiv bli­ver vur­de­ret i for­hold til vedtæg­tens for­måls­bestemmelse og ud­lod­nings­be­stem­mel­se,” si­ger Sø­ren Bergenser.

Der­for er hans vig­tig­ste råd og­så, at be­sty­rel­se og le­del­se skal sør­ge for at ken­de fon­dens for­mål. Ik­ke blot den over­ord­ne­de idé med fon­den, men der­i­mod i de­tal­jer at for­stå ord­ly­den af vedtæg­ter­nes formålsbestemmelser.

”Fonds­le­del­ser­ne skal væ­re knivskar­pe på de græn­ser, der lig­ger i fun­dat­serne. Det er fun­dat­ser­ne, der af­græn­ser be­sty­rel­sens rå­de­rum, og stif­ter­vilj­en skal føl­ges i et og alt, for fon­de­ne er som ud­gangs­punkt stif­tet med hen­blik på evigt liv, og stif­te­ren er som re­gel gå­et bort, så ham el­ler hen­de kan man ik­ke spør­ge. Der­for er vedtæg­ter­ne fon­dens grund­lov, og jeg tror ik­ke, at det er al­le bestyrelses­medlemmer, der er helt skar­pe på om de­res beslut­ning­er og dis­po­si­tio­ner nu er i over­ens­stem­mel­se med fon­dens formål.”

Der­for me­ner han og­så, at det er et pro­blem, at re­gi­stre­rin­gen og til­sy­net med de tu­sind­vis af al­men­nyt­ti­ge fon­de ik­ke er sat system.

”Fon­de er jo sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og der­for er ud­for­drin­gen, at der ik­ke er an­dre til at hol­de øje med dem end fondsmyn­dig­he­den. Men hvis du har en fondsmyn­dig­hed, der ik­ke ved, hvor man­ge al­men­nyt­ti­ge fon­de, der fin­des, så har den ik­ke en ki­na­mands chan­ce for at hol­de øje med dem. Og der­for tror jeg, at der er et ret stort mør­ket­al af be­svi­gel­ser ude i de fon­de, hvor man bru­ger mid­ler­ne i strid med fon­dens vedtæg­ter, ” si­ger Sø­ren Ber­gen­ser, der dog un­der­stre­ger at langt ho­ved­par­ten af fon­de­ne for­ment­ligt bli­ver ad­mi­ni­stre­ret or­dent­ligt og i respekt for fon­dens vedtægter.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer