De danske fonde sender stadigt flere midler til dansk forskning – 11 milliarder kroner i 2021 –og dermed haster det med at finde en løsning på udfordringen med de indirekte meromkostninger ved fondsstøttede projekter.
Netop det uafklarede spørgsmål var en af grundene til, at Forum for Forskningsfinansiering blev nedsat i 2018 af daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), men hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis departementschef er formand for Forum for Forskningsfinansiering, overlader man det til universiteterne og fondene selv at løfte den opgave, som Forum for Forskningsfinansiering blev sat i værk for at løse.
Fundats har bedt om et interview med departementschef Hanne Meldgaard for at få en status på det igangværende arbejde i Forum for Forskningsfinansiering, men har i stedet fået et skriftligt svar fra ministeriet:
”Ministeriet anerkender behovet for løbende at have fokus på rammerne for forskningsfinansiering i Danmark - også når det gælder samspillet mellem universiteter og private fonde. Det seneste møde i Forum for Forskningsfinansiering blev afholdt marts 2020, hvor det tredje møde i forummet blev afholdt.”
Én af forummets bundne opgaver var ifølge kommissoriet at finde en løsning på det problem, at universiteternes strategiske råderum indskrænkes, når de tager imod forskningsbevillinger fra fondene. Men ministeriet forklarer nu, at ministerens embedsmænd indtil videre har sluppet den styrende rolle i processen.
”Universiteterne har med afsæt i drøftelserne inviteret de private fonde til et arbejde, som skal bidrage til større transparens i universiteternes omkostninger i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter. Ministeriet vil blandt andet afvente dette arbejde, før der tages stilling til eventuelle fremtidige møder i forummet,” skriver ministeriet.
Massiv kritik fra politisk hold
Med seneste møde i Forum for Forskningsfinansiering i marts 2020 er den massive kritik fra en række politiske partier over manglende aktivitet i forummet på ingen måde taget til efterretning.
I januar 2021 var forskningsordfører for De Konservative, Katarina Ammitzbøll ude at kalde Forum for Forskningsfinansiering for ”en syltekrukke” i en artikel her i Fundats. Og i marts 2021 fulgte politikere fra både Radikale Venstre, SF og Venstre op med skarp kritik af daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen for nøleri.
Forskningens indirekte meromkostninger:Når et forskningsprojekt modtager en fondsbevilling, dækker bevillingen ofte ikke alle projektets udgifter. Omkostninger af mere driftsagtig karakter såsom husleje, el, varme, HR og ledelse betegnes som projektet indirekte meromkostninger, og de er ofte ikke en del af fondsbevillingerne. Når fondene ikke finansierer de udgifter, må universitetet finde midlerne andre steder. Det kan gå ud over de fagområder, som ikke modtager fondsstøtte, og derfor er emnet blevet diskuteret i årevis.
”Forum for Forskningsfinansiering er enormt vigtigt, fordi vi har nogle alvorlige problemer blandt andet i forhold til balancen mellem privat og offentligt finansieret forskning. Så det er enormt vigtigt at få nogle input fra forrummet. Det er ikke særligt tilfredsstillende, hvis der slet ikke er blevet arbejdet i forummet,” lød det dengang fra Astrid Carøe, forskningsordfører for SF.
Løftet pegefinger
Allerede kort efter det sidst afholdte møde i Forum for Forskningsfinansiering i marts 2020 var daværende formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), Jens Oddershede ude med en løftet pegefinger og opfordrede til at Forum for Forskningsfinansiering kom med et konkret resultat i forhold at løse udfordringen med de indirekte meromkostninger ved fondsstøttede forskningsprojekter.
”Kære venner, det er snart ved at være i 12. time. Nu skal der ske noget,” lød det blandt andet fra Jens Oddershede i april 2020.
Men heller ikke den kraftige opfordring fra DFiR – som er regeringens og folketingets rådgivere førte til yderligere drøftelser med ministeriet for bordeneden i Forum for Forskningsfinansiering.
Ifølge kommissoriet skal Forum for Forskningsfinansiering ellers mødes to gange årligt.
I december sidste år fortalte daværende formand for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev i en artikel her i Fundats, at mens arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering var gået i stå, var fondene og universiteterne på egen hånd begyndt at mødes – mere uformelt - for at finde en løsning på problemet med de indirekte omkostninger.
”Vi havde en fornemmelse af, at tingene ikke rigtig kørte. Det rykkede sig ikke synderligt meget. Det tredje møde vi havde i forummet, lignede i betydelig grad det første. Der var ikke den store fremdrift i det,” sagde Anders Bjarklev dengang om arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering.
Rapport fra Deloitte
De mere uformelle møder førte til, at fem store, private, forskningsfinansierende fonde samt Danske Universiteter bestilte en rapport fra konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte.
Det er netop den rapport, som Uddannelses- og Forskningsministeriet nu afventer, ”før der tages stilling til eventuelle fremtidige møder i forummet.”
I rapporten granskes 16 store fondsstøttede forskningsprojekter, og seneste melding er, at resultaterne er klar engang i løbet af 2023.
Da Forum for Forskningsfinansiering blev nedsat i 2018 var formålet at ”understøtte, at der skabes mest mulig kvalitet, effekt og samfundsværdi af de mange midler, der investeres i forskning og innovation på de danske universiteter. Forummet skal – med respekt for de enkeltes aktørers autonomi og forskellighed – drøfte tematikker, herunder udfordringer og forbedringspotentialer, hvor samspillet mellem den offentligt finansierede forskning, universiteterne og de private fondes forskningsfinansiering er af særlig betydning.”
Tillige stod der i kommissoriet, at ”Forum for Forskningsfinansiering skal med afsæt i en international kortlægning identificere og drøfte modeller til en bæredygtig håndtering af indirekte omkostninger.”
Første møde blev holdt i november 2018 med daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) for bordenden, og her blev blandt andet fondenes indflydelse på retningen af dansk forskning diskuteret.
På mødet deltog repræsentanter fra de otte universiteter, tre offentlige forskningsfonde, samt Carlsbergfondet, Villum Fonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.