Klimafond bekæmper greenwashing og misinformation

Me­re end 450 PR- og re­k­la­me­bu­reau­er ver­den rundt næg­ter at ar­bej­de for fos­si­le kun­der. De før­ste by­er og sta­ter ind­fø­rer for­bud mod fos­si­le re­k­la­mer. Fle­re di­gi­ta­le me­di­e­p­lat­for­me ind­fø­rer po­li­tik­ker om kli­ma-mi­s­in­for­ma­tion, og an­tal­let af rets­sa­ger re­la­te­ret til kli­ma­for­an­drin­ger er for­doblet fra 2015 til 2022.

Si­den 2021 har kli­ma­fon­den KR Fo­un­da­tion haft det som stra­te­gisk fo­ku­s­om­rå­de at be­kæm­pe så­vel gre­enwas­hing som mi­s­in­for­ma­tion in­den for kli­ma­om­rå­det, og ek­semp­ler­ne oven­for er al­le kon­kre­te re­sul­ta­ter, som nog­le af fon­dens be­vil­lings­mod­ta­ge­re har bi­dra­get til.

For når KR Fo­un­da­tion sid­ste år be­vil­ge­de om­kring 35 mil­li­o­ner kro­ner ud af 104 mil­li­o­ner kro­ner til in­ter­na­tio­na­le ngo’er i de­res ar­bej­de for at mind­ske net­op gre­enwas­hing og mi­s­in­for­ma­tion, hand­ler det bå­de om at op­nå kon­kre­te re­sul­ta­ter og på­vir­ke kli­ma­dis­kus­sio­nen på den lan­ge bane.

”Kli­ma­for­an­drin­ger­ne er én af de stør­ste ud­for­drin­ger, men­ne­ske­he­den har stå­et over for, og det er nød­ven­digt at kun­ne træf­fe be­slut­nin­ger på et op­lyst, sand­fær­digt og vi­den­ska­be­ligt grund­lag. Ik­ke ud fra mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen, di­rek­tør i KR Foundation.

”Det er vel­do­ku­men­te­ret, at lob­byis­me og vild­le­den­de PR- og re­k­la­me­kampag­ner, der sår tvivl om kli­mavi­den­ska­ben og de nød­ven­di­ge løs­nin­ger, sæt­ter præg på be­folk­nin­gens op­fat­tel­se af kli­ma­for­an­drin­ger og på den kli­ma­po­li­tik, der bli­ver ført. Så mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing hjæl­per med at blo­ke­re for am­bi­tiøs kli­ma­lov­giv­ning,” fort­sæt­ter han.

Et hul i den eksisterende klimafilantropi

Hos KR Fo­un­da­tion har de to pro­gram­mer ’Sub­stai­nab­le Be­haviour’ og ’Di­gi­tal Cli­ma­te Com­mu­ni­ca­tion’ fo­kus på mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing. Kli­makom­mu­ni­ka­tion har væ­ret et vig­tigt fo­ku­s­om­rå­de for fon­den helt fra be­gyn­del­sen i 2014, men si­den 2019 har fon­den me­re må­l­ret­tet fo­ku­se­ret på mi­s­in­for­ma­tion om kli­ma på di­gi­ta­le plat­for­me og medier.

In­den KR Fo­un­da­tion i 2021 be­slut­te­de at fo­ku­se­re på gre­enwas­hing, hav­de fon­den bå­de sø­sat de­res egen uaf­hæn­gi­ge eks­pert­kom­mis­sion og nær­læst so­ci­al­vi­den­ska­be­lig forsk­ning om, hvil­ken rol­le gre­enwas­hing og mi­s­in­for­ma­tion spil­ler i den grøn­ne transformation.

En af grun­de­ne er særin­ter­es­ser, der for­sin­ker pro­ces­sen og stil­ler sig i vej­en via mi­s­in­for­ma­tion og greenwashing

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

”Kli­mavi­den­ska­ben har i man­ge år væ­ret på plads, og man ved, hvad der skal til for at lø­se pro­ble­met, al­li­ge­vel har ind­sat­ser­ne for at adres­se­re kri­sen væ­ret util­stræk­ke­li­ge. En af grun­de­ne er særin­ter­es­ser, der for­sin­ker pro­ces­sen og stil­ler sig i vej­en via mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Han hen­vi­ser til FN’s ge­ne­ral­se­kre­tær An­to­nio Gu­ter­res, der ved åb­nin­gen af FN’s ge­ne­ral­for­sam­ling i 2022 di­rek­te adres­se­re­de den ska­de­li­ge mi­s­in­for­ma­tion og sam­men­lig­ne­de de fos­si­le brænd­stof­fir­ma­ers age­ren med den må­de, to­bak­sin­du­stri­en har age­ret i år­ti­er. Og sid­ste år pe­ge­de FN’s kli­ma­pa­nel for før­ste gang på den ne­ga­ti­ve rol­le, som PR og re­k­la­me­in­du­stri­en spil­ler i den grøn­ne transformation.

Med vo­res fo­kus på at be­kæm­pe mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing har vi fun­det et nyt om­rå­de at op­dyr­ke og for­hå­bent­lig ska­le­re med støt­te fra stør­re fonde

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

”Vi er en fond med et for­mål om at vir­ke for kli­ma og mil­jø og en mis­sion om at adres­se­re de grund­læg­gen­de år­sa­ger til kli­ma­kri­sen. Sam­ti­dig skal vi fin­de et sted, hvor vi kan gø­re en for­skel i den ret om­fat­ten­de in­ter­na­tio­na­le kli­ma­filan­tro­pi, og med vo­res fo­kus på at be­kæm­pe mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing har vi fun­det et nyt om­rå­de at op­dyr­ke og for­hå­bent­lig ska­le­re med støt­te fra stør­re fon­de,” for­tæl­ler han.

KR Fo­un­da­tion støt­ter pri­mært in­ter­na­tio­na­le pro­jek­ter og ind­går i et net­værk med sto­re in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fon­de som Oak Fo­un­da­tion, Sequioa Cli­ma­te Fo­un­da­tion, Bezos Earth Fund og Ikea Foundation.

Net­vær­ket mø­des jævn­ligt, drøf­ter ud­for­drin­ger, mu­lig­he­der og ko­or­di­ne­rer de­res indsatser.

”I 2022 ud­del­te net­vær­ket om­kring 2,6 mil­li­ar­der dol­lars til kli­ma­fore­byg­gel­ses­ind­sat­ser. Med vo­res om­kring 100 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger om året er vi en re­la­tivt lil­le spil­ler, så vi har på­ta­get os en rol­le med at fin­de hul­ler i den ek­si­ste­ren­de kli­ma­filan­tro­pi,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

De store olieselskaber fylder

I fon­dens ny­ligt of­fent­lig­gjor­te års­rap­port for 2022 kan man læ­se, at i alt 44,3 mil­li­o­ner går til de to pro­gram­mer – her­af er om­kring 35 mil­li­o­ner gå­et til pro­jek­ter in­den for gre­enwas­hing og misinformation.

KR Fo­un­da­tion de­fi­ne­rer gre­enwas­hing som kom­mu­ni­ka­tion, der frem­stil­ler et pro­dukt, en ser­vi­ce, en po­li­tik el­ler hvil­ken som helst hand­ling som me­re bæ­re­dyg­tig og min­dre kli­ma- og mil­jøska­de­lig, end den i vir­ke­lig­he­den er.

Mi­s­in­for­ma­tion de­fi­ne­rer fon­den som vild­le­den­de kom­mu­ni­ka­tion, der sår tvivl om kli­mavi­den­ska­ben og de nød­ven­di­ge til­tag og hand­lin­ger for at adres­se­re kli­ma­kri­sen. Det kan ske ved at for­dre­je vi­den­ska­be­li­ge da­ta, cher­ry­pi­cke da­ta el­ler ved at frem­me så­kald­te fal­ske løs­nin­ger, der ik­ke bi­dra­ger til at lø­se kri­sen, men for­ha­ler og for­sin­ker de re­el­le løsninger.

”In­den for beg­ge om­rå­der fyl­der de sto­re olie­sel­ska­ber me­get. Af nog­le af de mest ak­ti­ve in­den for den ty­pe mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing næv­nes of­te fir­ma­er som Exxon, BP og Shell,” for­tæl­ler Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Ngo bruger jura til at stoppe greenwashing

I 2022 støt­te­de KR Fo­un­da­tion blandt an­det Cli­en­tEarth – en NGO med juri­disk eks­per­ti­se, der i fle­re år har af­dæk­ket net­op gre­enwas­hing i de sto­re fos­si­le in­du­stri­er og i transportsektoren.

Cli­en­tEarth er blandt an­det kendt for, at de for nog­le år si­den fik det bri­ti­ske olie­sel­skab BP til at stop­pe en stor re­k­la­me­kampag­ne, der fo­ku­se­re­de på bæ­re­dyg­tig ener­gi, selv­om 96 pro­cent af de­res in­ve­ste­rin­ger sam­me år gik til ud­vin­ding af olie og gas.

KR Fo­un­da­tion har i pe­ri­o­den 2022-2024 be­vil­get i alt tre mil­li­o­ner til pro­jek­tet ’Ta­ck­ling Gre­enwas­hing across Eu­ro­pe’, der støt­ter Cli­en­tEarth i at ska­le­re de­res ar­bej­de med - via ret­tens vej - at hol­de dem, der gre­enwas­her, an­svar­li­ge for de­res prak­sis og få dem til at stop­pe det. Som i sa­gen med BP er ale­ne trus­len om et sags­an­læg nog­le gan­ge nok til, at virk­som­he­der­ne stop­per de­res praksis.

Ar­tik­len fort­sæt­ter un­der tabellen.

I det støt­te­de pro­jekt vil Cli­en­tEarth ud­vi­de de­res ar­bej­de til blandt an­det Frank­rig og Hol­land, hvor de har hen­holds­vis ener­gi­sel­ska­bet To­tal og fly­sel­ska­bet KLM i fokus.

Fossile annoncer i Australien

Sid­ste år støt­te­de fon­den og­så Com­ms­Decla­re, der ar­bej­der på at sam­le en ko­a­li­tion af PR- og re­k­la­me­bu­reau­er, der vil stop­pe med at ar­bej­de for fos­si­le kunder.

Fra 2022 til 2025 støt­ter KR Fo­un­da­tion Com­ms­Decla­re med tre mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet ’Fos­sil Ad Ban Au­stra­lia’, der ar­bej­der på at få re­gu­le­ret lov­giv­nin­gen for fos­si­le re­k­la­mer – li­ge­som det er sket i blandt an­det, Am­ster­dam, der har for­budt fos­si­le reklamer.

Au­stra­li­en er, iføl­ge Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen, en af ver­dens stør­ste eks­por­tø­rer af fly­den­de me­tan­gas og kul og har de hø­je­ste emis­sio­ner pr. ind­byg­ger blandt OECD-lan­de­ne. Sam­ti­dig er det et land, hvor den fos­si­le in­du­stri tra­di­tio­nelt har væ­ret me­get stærk og blo­ke­ret for kli­ma­hand­ling – blandt an­det via gre­enwas­hing og misinformation.

”Au­stra­li­en er kendt for sin ob­stru­e­ren­de rol­le i de in­ter­na­tio­na­le kli­ma­for­hand­lin­ger, så det gi­ver rig­tig me­get me­ning med en ind­sats i Au­stra­li­en – sær­ligt li­ge nu, hvor lan­det har få­et en ny og me­re kli­ma­ven­lig re­ge­ring,” kon­sta­te­rer Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Han me­ner, det er en rig­tig god ide at ar­bej­de for lov­giv­ning mod fos­si­le re­k­la­mer. For den grøn­ne tran­si­tion, der for­ment­lig bli­ver den mest om­fat­ten­de sam­fund­strans­for­ma­tion i hi­sto­ri­en, kræ­ver ik­ke ba­re, at vi som sam­fund ak­tivt frem­mer ved­va­ren­de ener­gi, el­bi­ler, ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet, kli­ma­ven­li­ge fø­de­va­rer med videre.

”Det kræ­ver og­så, at vi ak­tivt stop­per med at frem­me de ting, vi skal ha­ve min­dre af – for ek­sem­pel fos­si­le brænds­ler, ben­zin­bi­ler og kødrig kost,” si­ger han.

Kortlægning af digital misinformation

In­den for di­gi­tal mi­s­in­for­ma­tion støt­te­de KR Fo­un­da­tion sid­ste år Cen­ter for Co­un­te­ring Di­gi­tal Ha­te (CCDH). Fra 2022 til 2024 støt­ter fon­den ngo’en med 1,3 mil­li­o­ner kro­ner i de­res ar­bej­de med at kort­læg­ge de ak­tø­rer, der spre­der mi­s­in­for­ma­tion og ud­vik­le for­skel­li­ge stra­te­gi­er og tak­tik­ker til, hvor­dan den di­gi­ta­le mi­s­in­for­ma­tion kan stop­pes. Blandt an­det via di­a­log med de tech-plat­for­me, der for­mid­ler misinformationen.

”I 2021 af­dæk­ke­de CCDH, at 10 hjem­mesi­der teg­ne­de sig for 70 pro­cent af al mi­s­in­for­ma­tion om kli­ma på Face­book op til COP26 i Glas­gow. Fle­re af ’The Toxic Ten’ hav­de for­bin­del­se til olie­sel­ska­ber og Rusland, og CCDH brug­te de­res kort­læg­ning til at pres­se på for, at Face­book og Goog­le stop­pe­de med at prom­ove­re de 10 hjem­mesi­der,” for­tæl­ler Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Iføl­ge ham ses mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing pri­mært i de sek­to­rer, der står til at ta­be mest på den grøn­ne trans­for­ma­tion – først og frem­mest de fos­si­le ener­gi­sel­ska­ber, men og­så an­dre in­du­stri­er, der ud­le­der sto­re mæng­der driv­hus­gas­ser – som trans­port og landbrug.

Fonde sår tvivl om klimaforandringer

Blandt filan­tro­pi­ske fon­de sker der og­så mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing i for­hold til klimaudfordringerne.

”I USA har man set fle­re ek­semp­ler på en sær­lig po­li­ti­se­ret ame­ri­kansk form for filan­tro­pi, hvor kon­ser­va­ti­ve fon­de op­ret­ter og støt­ter ne­oli­be­ra­le tæn­ket­an­ke, der pro­du­ce­rer mi­s­in­for­ma­tion om kli­ma­for­an­drin­ger­ne,” for­kla­rer Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Han pe­ger på Ja­ne May­ers bog ’Dark Mo­ney’, der for­tæl­ler om Koch-brød­re­nes fon­de, der blandt an­det har som for­mål at så tvivl om klimaforandringerne.

”Det er et ek­sem­pel på, at fond­s­kon­struk­tio­nen kan bru­ges til man­ge ting, men det har vi ik­ke umid­del­bart set i Dan­mark,” kon­sta­te­rer han.

Speciel underafdeling af klimafilantropi

KR Fo­un­da­tions fo­kus på det mod­sat­te – nem­lig at be­græn­se og ul­ti­ma­tivt helt stop­pe for mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing – er hel­ler ik­ke no­get, man ser hos an­dre fon­de i Danmark.

”Det er en lidt spe­ci­el un­der­af­de­ling af kli­ma­filan­tro­pi, men i den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­filan­tro­pi har om­rå­det sti­gen­de be­vå­gen­hed, for­di ud­for­drin­gen med mi­s­in­for­ma­tion og gre­enwas­hing vokser.”

Han ser ind­sat­sen som et vig­tigt sup­ple­ment til de man­ge ini­ti­a­ti­ver, der frem­mer løs­nin­ger­ne på klimakrisen.

”Alt hvad an­går kli­ma­kri­sen ha­ster, og hvis vi kan væ­re med til at fjer­ne no­get af den støj, der for­vir­rer og for­sin­ker, kan det gå hur­ti­ge­re med at få de løs­nin­ger, der bat­ter no­get, ud over ram­pen,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.