Tallene, der kaster lys på fondssektorens betydning for og indflydelse på det danske samfund, har de senere år har haft ekstremt vokseværk.
Fra 2020 til 2021 steg fondssektorens samlede bevillinger ifølge Danmarks Statistik til 25,9 milliarder kroner – et plus sammenlignet med året før på seks milliarder kroner eller 32 procent.
Og tidligere i september i år kunne Fundats fortælle, at alene de 25 mest uddelende fonde i Danmark i 2022 uddelte 25,3 milliarder kroner. Det er fire milliarder kroner mere, end top-25-fondene uddelte i 2021.
Formanden for den erhvervsdrivende fond Bikubenfonden Niels Smedegaard erkender i lyset af de svimlende tal, at der er mange holdninger til fondenes rolle og betydning. Men han lægger ikke skjul på, at han personligt ser de stigende kurver over fondsstøtte til blandt andet forskning og kultur som særdeles positivt og givende for det danske samfund.
Niels Smedegaard, der blandt andet også sidder for bordenden i bestyrelseslokalerne i internationale koncerner som ISS, Falck og Abacus Medicine, og som tidligere har været administrerende direktør i DFDS og formand for Norwegian, mener ligefrem, at de danske fondes bidrag må vække misundelse i andre lande.
”Jeg synes, det er glædeligt, at fondene ikke sidder på pengene, men derimod skaber værdi og omsætter så mange penge hvert år til bevillinger. Der bliver støttet en masse fremragende ting, og når man kigger på andre samfund, der ikke har samme fondsstruktur som i Danmark, må de være en smule misundelige på de muligheder, vi takket være fondene har i Danmark,” siger Niels Smedegaard i et interview med Fundats.
”Samtidig glæder jeg mig over, at ligesom mange andre dele af samfundet og erhvervslivet er blevet professionaliseret, har vi også i en årrække set en professionalisering af fondene, blandt andet affødt af retningslinjerne for god fondsledelse,” tilføjer Bikubenfondens bestyrelsesformand.
Når man kigger på andre samfund, der ikke har samme fondsstruktur som i Danmark, må de være en smule misundelige på de muligheder, vi takket være fondene har i Danmark
Niels Smedegaard – Bestyrelsesformand, Bikubenfonden
- Er det set med dine øjne ubetinget positivt, at fondene har så stor indflydelse på blandt andet kulturlivet og forskningen i Danmark?
”Vi ser en udvikling i disse år, hvor der trækkes store veksler på samfundsøkonomien. Vi har er efterslæb fra pandemier, en befolkning, der bliver ældre og ældre, og en anderledes geopolitisk situation, som alle er ved at få øjnene op for – for eksempel at vi i mange år i Europa ikke har løftet vores del af opgaven i relation til investeringer i forsvar. Der er et større træk på offentlige finanser end tidligere, og i det lys er det rart, at nogle fonde bidrager med midler, der kan være med til at støtte andre vigtige ting såsom forskning, kunst og kultur og sociale formål. Jeg har svært ved at se noget negativt i det, hvis ellers fondene opfører sig ordentligt,” siger Niels Smedegaard.
- Kan fondenes indflydelse på eksempelvis forskning på universiteterne blive for stor?
”Det er ikke en bekymring, jeg deler. At der kan sættes så meget ekstra krudt på forskning via fondsmidler, ser jeg som helt overvejende positivt. Fondenes vitaminindsprøjtning på forskningsområdet er voldsomt vigtig,” fastslår Niels Smedegaard.
Forventer uddelinger tæt på 225 mio. kr.
Den 61-årige cand.merc.-uddannede erhvervsmand og i dag professionelle bestyrelsesmedlem har været medlem af bestyrelsen i Bikubenfonden i 10 år – siden 2015 som formand.
Bikubenfondens strategi har to ben: Dels er der inden for det sociale område fokus på unge på kanten defineret som unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer. Dels har fonden på kunstområdet blikket og sine midler rettet mod scenekunst og billedkunst, hvor den, som fonden udtrykker det, ’bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje’.
Fonden uddelte 139,4 millioner kroner i 2022. Pengene var fordelt med 62,6 millioner kroner til aktuel scene- og billedkunst, 68,4 millioner kroner til unge på kanten og de resterende godt otte millioner kroner til andre formål.
Selvom der var tale om en stigning i de samlede uddelinger på 20 millioner kroner sammenlignet med året før, landede 2022-uddelingerne noget under den bevillingsramme for året, som Bikubenfonden på baggrund af et rekordgodt 2021 havde hævet med 50 procent fra 150 til 225 millioner kroner. Niels Smedegaard minder dog om, at en bevillingsramme netop er en ramme.
”Når vi i bestyrelsen beslutter bevillingsrammen for det kommende år, kender vi endnu ikke årets resultat. Rammen skal derfor ses som et loft, man helst ikke skal bryde, for så medfører det nogle regnskabstekniske virkeligt bøvlede ting. Derfor sætter vi typisk rammen så højt, at man ikke risikerer at gennembryde loftet. 2022 var investeringsmæssigt et svært år, og alligevel hævede vi vores uddelinger til knap 140 millioner kroner,” siger Niels Smedegaard.
Det er stadig Niels Smedegaards forventning, at årlige uddelinger på 225 millioner kroner er inden for rækkevidde.
”Jeg forventer, at vores uddelinger kommer højere op i år end i 2022, og inden for det næste par år regner vi fortsat med at komme op i nærheden af 225 millioner kroner i årlige uddelinger – lidt afhængigt af, hvordan investeringerne udvikler sig. På længere sigt kan vi måske endda øge yderligere en smule, hvilket selvfølgelig igen afhænger af investeringsafkastet. Vores formue skal ikke nødvendigvis vokse, men skal være intakt,” siger han.
Flytning vil få stor betydning
Rent fysisk holder Bikubenfonden til i lejede lokaler på Lygten i København, som tidligere har rummet mejeriet Enigheden. Bikubenfonden kom hertil for to år siden fra Fondenes Hus i Otto Mønsteds Gade, som, da der var flest fondsnavne på døren, var bofællesskab for ni fonde.
Adressen på Lygten er dog kun en mellemstation, inden Bikubenfonden i slutningen af 2024 eller senest i starten af 2025 rykker ind på adressen Thoravej 29, der også ligger i Københavns nordvestkvarter. Den 6.400 kvadratmeter store bygning i fire etager blev købt tilbage i marts 2021 med tanke på ikke kun at skulle huse fonden, men også en række andre organisationer og dermed danne et såkaldt community for organisationer og institutioner. Et community, som allerede nu bor under samme tag på Lygten og dermed er i gang med at afprøve samarbejdsformerne og -mulighederne.
I erhvervslivet har vi ønsket om det, der kaldes ’continuous and improvement’ – en løbende forbedringsproces – og i Bikubenfonden forsøger vi gøre noget af det samme ved at udfordre os selv hele tiden
Niels Smedegaard – Bestyrelsesformand, Bikubenfonden
Forventningerne til communityet på Thoravej er store. På Bikubenfondens hjemmeside bliver Thoravej 29 således beskrevet som et sted, der skal indeholde ’de optimale rammer for inspiration og nytænkning’ og ’emme af energi og virketrang’. Også Niels Smedegaard ser meget frem til, hvad det kommer til at betyde for Bikubenfonden, når den rykker ind på Thoravej 29.
”I erhvervslivet har vi ønsket om det, der kaldes ’continuous and improvement’ – en løbende forbedringsproces – og i Bikubenfonden forsøger vi gøre noget af det samme ved at udfordre os selv hele tiden. De senere år er Bikubenfonden gået fra traditionelle uddelinger til en mere katalytisk tilgang, hvor vi bringer forskellige parter sammen på både social- og kunst/kultur-området, og det er blandt andet i det lys, vi skal se Thoravej 29, som netop ikke er et kontorfællesskab men et community. Målet er at skabe et community af forskellige faglige tilgange, logikker og perspektiver mellem organisationer, som alle ønsker at bryde med vanetænkning og hierarkier på tværs af interesser og magtpositioner,” siger Niels Smedegaard.
Undgår selvfedme
Han håber, at fonden både kan inspirere og blive inspireret som en del af et community.
”Vi ser allerede nu et fantastisk samspil mellem mange mennesker i Lygten 39. På Lygten sidder der omkring 130 mennesker fra flere end 20 forskellige organisationer, og der er allerede et fantastisk samspil på kryds og tværs, hvilket lover rigtig godt for, hvad der kan komme til at ske på Thoravej 29. Så indtil videre tænker jeg ’so far so good’,” siger Niels Smedegaard.
- Kommer flytningen ind i communityet på Thoravej 29 til at betyde, at Bikubenfonden bliver en anden fond, end den er i dag, eksempelvis i mødet med bevillingsmodtagere og andre interessenter?
”Ja, det er helt klart målet, at vi skal blive en anderledes fond. Vi har i halvandet år haft diskussionen i Bikubenfondens bestyrelse i samspil med direktionen, hvor vi har talt meget om, hvad målsætningen er, og hvorfor vi gør det her. Det er vigtigt for os, at det ikke bare bliver snak. Og jeg synes allerede nu, hvor vi er rykket ind på Lygten, at man kan se, hvordan samspillet og sparringerne med så mange andre organisationer gør, at vi undgår at blive selvfede og lukkede omkring os selv,” siger Niels Smedegaard.
Sætter fokus på bæredygtighed
Noget andet, der også har fyldt meget på bestyrelsesmøderne i Bikubenfonden de senere år, er bæredygtighed.
På spørgsmålet om, hvad det mere konkret betyder, når fonden på sin hjemmeside og i sin årsberetning for eksempel skriver, at den ’sætter fokus på bæredygtighed’ og at ’fokus på bæredygtighed ligger som en naturlig del af at bedrive filantropi’, siger Niels Smedegaard:
”I vores tilgang til almennytte og i hele vores arbejde er der et grundlæggende ønske om sikre et bæredygtigt samfund, og i takt med, vi diskuterer det, bliver vi mere og mere tydelige på, hvad det betyder for os. Er vi færdige? Nej, absolut ikke. Det er en rejse, vi er på, og for hver dag og hvert år bliver vi mere og mere konkrete. Det handler om vores samarbejder med interessenter, for eksempel kommuner og organisationer, men også om at se på os selv, hvor vi blandt andet i forbindelse med ombygningen på Thoravej har sikret os, at alt, hvad der kan, bliver genbrugt – lige fra lofter og døre til isoleringsmaterialer og ledninger.”
Niels Smedegaard mener, at byggeriet på Thoravej formentlig er ”ét af de mest visionære ombygningsprojekter og transformationer af en bygning, vi har set i Danmark”, og byggeriet er, fortæller han, omgærdet af kæmpeinteresse fra mange interessenter.
”Et andet konkret eksempel på vores bæredygtighedsfokus er vores naturområde Svanninge Bjerge på Sydfyn, som, siden vi købte det, er omlagt fuldstændig fra almindelig skovbrug og skovdrift til vildskov. Her har vi samarbejdet med Københavns, Aarhus og Syddansk Universitet samt HedeDanmark om at skabe et mangfoldigt plante- og dyreliv, og vi er netop blevet certificeret for biodiversiteten i området,” siger Niels Smedegaard.
Bæredygtighed er derudover et fokusområde i fondens investeringer, understreger Niels Smedegaard. Det sker blandt andet på baggrund af en årlig analyse af investeringsporteføljen ud fra en bæredygtighedsvinkel.
”Det har ført til, at vi har omlagt dele af porteføljen og er gået i dialog med nogle af vores forvaltere, hvor vi har gjort klart, hvilke ønsker vi har,” siger Niels Smedegaard.
Forbereder generationsskifte
De diskussioner, der foregår i Bikubenfondens bestyrelse, blev tidligere i år tilføjet yderligere to stemmer. I april indtrådte Maria Rørbye Rønn, der er generaldirektør i Danmarks Radio, og Sheela Maini Søgaard, CEO og partner i Bjarke Ingels Group, som nye medlemmer af Bikubenfondens bestyrelse.
I den forbindelse var Niels Smedegaard blandt andet i en pressemeddelelse fra fonden citeret for, at det skete i forbindelse med ”et kommende generationsskifte i bestyrelsen”.
”Vi følger anbefalingen for god fondsledelse om, at man maksimalt sidder 12 år i bestyrelsen. Min næstformand Thomas Hofman-Bang rammer 12-års grænsen til næste år og udtræder derfor i 2024, og jeg rammer selv loftet i 2025. Så for at have en rettidig succession og sørge for et vist overlap med Thomas og jeg, har vi haft et lille search i gang, som resulterede i, at Maria Rørbye Rønn og Sheela Søgaard er trådt ind i bestyrelsen. Målet er dermed at sikre en glidende overgang,” forklarer Niels Smedegaard.
De første år skulle jeg lige vænne mig til, at der i fondsarbejdet ikke altid kommer et afkast 12 eller 18 måneder efter, for sådan er det ikke, når man investerer i mennesker og ildsjæle
Niels Smedegaard – Bestyrelsesformand, Bikubenfonden
Han har ikke nogle ”personlige mål og vilde, markante planer” for sine sidste halvandet år ved roret i Bikubenfonden.
”Men jeg glæder mig meget til at indvie Thoravej 29-projektet og videregive det til min efterfølger – forhåbentlig som et community, der virker. Og så vil jeg sørge for, at der sker en fin succession i bestyrelsen og sikre et fortsat godt samarbejde dér,” siger Niels Smedegaard.
Bliver svært at undvære fonden
- Du har jo en erhvervs- og bestyrelseskarriere omfattende en række af Danmarks store virksomheder, som er markant større end Bikubenfonden. Hvad er grunden til, at du i over 10 år har prioriteret at bruge en del af din tid på en fond som Bikubenfonden?
Niels Smedegaards blå bog
- Født: 22. juni 1962 (61 år).
- Uddannelse: Cand.merc. fra Handelshøjskolen i København (1986).
- Professionelt bestyrelsesmedlem.
- Formand for Bikubenfondens bestyrelse (medlem siden 2013 og formand siden 2015). Genvalgt frem til 2025, hvor han træder ud.
- Derudover formand for bestyrelserne i ISS, Falck, Abacus Medicine og Nordic Ferry Infrastructure. Menigt medlem af bestyrelserne i DSV, Frederiksberg Fonden og Nikolai og Felix Fonden.
- Tidligere administrerende direktør for DFDS (2007-19) og formand for Norwegian (2019-21).
”Det skyldes dels de mennesker, der arbejder i fonden – de er ekstremt dynamiske og får hele tiden nye ideer. Og dels handler det om det arbejde, vi gør. Jeg kommer fra virksomheder, hvor det gælder om at effektivisere, erobre nye markeder og få afkast af investeringerne, og det har været så givende for mig at komme til en verden, hvor man skal prøve at gøre noget godt inden for kunst- og socialområdet og hjælpe folk på kanten. De første år skulle jeg lige vænne mig til, at der i fondsarbejdet ikke altid kommer et afkast 12 eller 18 måneder efter, for sådan er det ikke, når man investerer i mennesker og ildsjæle,” siger Niels Smedegaard.
Bestyrelsesformandens målsætning er, som han udtrykker det, at aflevere fonden et bedre sted, end da han fik nøglerne overdraget.
”Jeg er dybt taknemlig for at have været med på den rejse, som Bikubenfonden har været på. Det har været et kæmpeprivilegium, og det bliver svært at undvære. Det er noget, som alle burde gøre på et tidspunkt,” siger Niels Smedegaard.
