Bech-Bruun, Kromann Reumert, Plesner, Gorrissen Federspiel og Bruun Hjejle.
Det er eksempler på store advokatpartnerselskaber, som har det til fælles, at en af deres partneradvokater er bestyrelsesmedlem i en erhvervsfond, der samtidig køber administrations- eller rådgivningsydelser fra advokatfirmaet (se figur nedenfor).
I flere tilfælde er der er tale om interesseforbundne parter og inhabile ledelsesmedlemmer. Men der er forskel på, hvordan fondene fortolker reglerne om pligten til at oplyse om transaktioner med nærtstående parter.
Og dermed om advokatydelserne fremgår direkte af noterne i årsregnskaberne, sådan som årsregnskabsloven kræver det i de tilfælde, der falder ind under definitionen på nærtstående parter.
Netop når der er tale om partnere i advokatselskaber, som samtidig er bestyrelsesmedlemmer i en fond, er der oftest ikke tale en nærtstående part ifølge de gældende regler. Og det er et problem mener, statsautoriseret revisor ph.d. Lars Kiertzner.
”Jeg mener, at reguleringen er utilstrækkelig - selvfølgelig burde der være oplysningspligt,” siger han.
Han peger på erhvervsfondsbestemmelsen i årsregnskabslovens paragraf 69, som hviler på definitionerne af nærtstående parter i International Accounting Standards nr. 24 (IAS24).
”Det er klart uhensigtsmæssigt, at reglerne for erhvervsdrivende fonde tager udgangspunkt i IAS 24, fordi de ikke tager højde for, at der er tale om selvejende fonde, hvor der ikke er en potentiel ejerkorrektion af ledelser, der er kommet på vildspor,” uddyber Lars Kiertzner.
Ikke oplysningspligt i Allerfonden
I Allerfondens bestyrelse spiller partner i Bech-Bruun, Richard Sand, en central rolle. Udover posten i moderfonden er han også formand for datterselskabet Aller A/S.
Det er samtidig Bech-Bruun, der leverer administration og advokatbistand til fonden. Transaktionerne, som i sidste regnskabsår løb op i 498.000 kroner, er ikke oplyst i noterne som transaktioner med nærtstående parter. Og det skyldes netop fondens fortolkning af bestemmelserne i IAS24, forklarer bestyrelsesformand i Allerfonden professor Jens Hemmingsen Schovsbo:
”Jeg kan på vegne af bestyrelsen for Allerfonden oplyse, at det er Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, som er administrator for Allerfonden. Med henvisning til vejledningen om årsrapporter for erhvervsdrivende fonde opfatter bestyrelsen ikke Bech-Bruun Advokatpartnerselskab som værende en nærtstående part til fonden, da Richard Sand som bestyrelsesmedlem i fonden ikke har hverken bestemmende indflydelse eller fælles kontrol over Bech-Bruun Advokatpartnerselskab,” skriver han i et emailsvar.
Læseren af Allerfondens regnskab har derfor kun mulighed for at lave koblingen mellem bestyrelsen og Bech-Bruun, fordi der i cvr-registerets adressefelt stod oplyst, at der var Richard Sand selv, der er administrator for fonden. Ifølge bestyrelsesformanden var der dog tale om en fejl i cvr-registeret, som fonden rettede den 28. august efter Fundats spurgte ind til fondens aftaler med Bech-Bruun.
”Der har alene været tale om en forkert adresseangivelse, som Deloitte har gjort fonden opmærksom på, og som derfor er blevet berigtiget,” forklarer Jens Hemmingsen Schovsbo.
Hvis det var Richard Sand selv, der leverede administrationsydelserne, ville fonden naturligvis være forpligtet til at oplyse om transaktionerne mellem fonden og Bech-Bruun som en nærtstående part.
Betydelig indflydelse i ledelsen
Hvornår en interesseforbunden part skal betragtes som nærtstående er ifølge flere eksperter, Fundats har talt med, ikke altid helt enkelt at afgøre. Og hvis man alene læser Erhvervsstyrelsens vejledning på området bliver man ikke fyldestgørende oplyst, påpeger også Lars Kiertzner.
Det skyldes blandt andet, at de ganske omfattende og komplekse IAS 24-regler yderligere beskriver, at der er også tale om en nærtstående part, når vedkommende har mulighed for at udøve betydelig indflydelse i det selskab, der leverer ydelserne. Det er væsentligt, at der her ikke er tale om indflydelse i ejerkredsen, men derimod i ledelsen af selskabet.
I tilfældet med Bech-Bruun betyder det paradoksalt nok, at selvom Richard Sand ifølge Bech-Bruuns egen beskrivelse af den helt særlige ’Bech-Bruun-model’, har en direkte økonomisk interesse i at kunne sælge advokatydelser ind fra sin bestyrelsespost i Allerfonden, så er fonden ikke forpligtet til at oplyse det.
”Med Bech-Bruun modellen eksisterer begreber som ’mine egne klienter’ og ’min egen omsætning’ ikke længere. Der er ingen bonus til partnerne, der har haft en større omsætning på ’sine egne klienter’ end andre. Og der er ingen risiko for at blive sat ned i løn eller komme på en særlig ordning, hvis man har en lavere omsætning på ’sine klienter’. Vi er fælles om opgaven – og vores klienter,” fremgår det af Bech-Bruuns hjemmeside.
For selvom Richard Sand er både partner og virksomhedsdeltager i advokatselskabet, så er han ikke en del af ledelsen i Bech-Bruun. Han har heller ikke hverken kontrol eller fælles kontrol i virksomheden. Og derfor er han ikke forpligtet til at oplyse om transaktionerne mellem Allerfonden og hans advokatselskab.
Revisionsekspert Lars Kiertzner forholder sig ikke konkret til Allerfonden, men han påpeger generelt, at det netop er denne mangel i oplysningspligten, han mener burde laves om.
Jeg mener, man burde skærpe reglerne sådan, at hvis et ledelsesmedlem i en fond har tilknytning til en virksomhed enten som ansat eller som partner, så er det nok til at udløse oplysningsforpligtelsen
Lars Kiertzner – Statsautoriseret revisor ph.d.
”Jeg synes under alle omstændigheder, man burde droppe den sondring mellem betydelig indflydelse eller ej. Jeg mener, man burde skærpe reglerne sådan, at hvis et ledelsesmedlem i en fond har tilknytning til en virksomhed enten som ansat eller som partner, så er det nok til at udløse oplysningsforpligtelsen om transaktioner med nærtstående parter i erhvervsdrivende fonde. Det synes jeg sådan set ville være rimeligt nok,” siger Lars Kiertzner.
Fundats har siden starten af august gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra advokat Richard Sand, der regnes for en af fondssektorens meget erfarne advokater indenfor fondsret. Han er endnu ikke vendt tilbage.
Andre advokatfonde oplyser
I den erhvervsdrivende fond Gerda & Victor B. Strands Fond – også kendt som chokoladevirksomheden Toms fond – hedder bestyrelsesformanden Marianne Philip.
Her har bestyrelsen valgt at benytte sig af advokatbistand fra Kromann Reumert, hvor Marianne Philip er advokat og partner.
Men i modsætning til Allerfonden er advokatforretningerne oplyst under transaktioner med nærtstående parter, således at både fondstilsyn og andre regnskabslæsere har mulighed for at følge med i de interesseforbundne aftaler i fonden, hvor stifterfamilien ikke længere sidder med ved bordet.
Det betyder, at det fremgår åbent af regnskaberne, at fonden i perioden 2017 til 2021 har betalt i alt 1,6 millioner kroner for juridisk assistance fra Kromann Reumert. I seneste årsregnskab fra 2022 optræder ydelserne dog ikke.
”Gerda og Victor B. Strands Fond ønsker at være transparente om fondens forhold, og derfor har vi løbende oplyst om det i årsrapporterne. I 2022 udgjorde fondens transaktioner med Kromann Reumert et beløb på 24.000 kroner eksklusive moms, som i forbindelse med revisorskifte ikke er kommet med i årsrapporten,” siger Marianne Philip.
Hun forklarer desuden, at fondens oplysninger er et tilvalg, bestyrelsen har gjort for at være ekstra transparente:
”Jeg er enig i, at fonden efter lovgivningen ikke er forpligtet til at oplyse om ydelserne, da jeg ikke indgår i ledelsen i Kromann Reumert, og jeg ikke selv har ydet advokatbistand til fonden. Men uanset dette vil vi, som vi plejer, også for 2023 oplyse om fondens eventuelle transaktioner med Kromann Reumert,” siger Marianne Philip.
Som det fremgår af tabellen herunder er det i fondssektoren helt almindeligt, at partnere i de store advokatfirmaer sidder i fondsledelsen for en erhvervsfond, hvor bestyrelseskollegerne vælger netop dét pågældende advokatpartnerselskab, når der er brug for juridisk assistance til fonden.
I Louis Petersens Legat, der sidste regnskabsår uddelte godt 8 millioner kroner, har advokat og partner i Gorrissen Federspiel Michael Steen Jensen to roller i fondsledelsen. Han er både direktør og medlem af den fondsbestyrelse, der har valgt at købe administrations- og rådgivningsydelser fra Gorrissen Federspiel.
Ligesom i Toms-fonden vælger Louis Petersens Legat åbent at oplyse om forretningsrelationen i noten om transaktioner med nærtstående parter. Her fremgår det, at fonden sidste regnskabsår købte juridisk assistance for 118.000 kroner og betalte et administrationshonorar på 597.000 kroner ekskl. moms til Gorrissen Federspiel.
Markedsudsættelse
På trods af, at der ofte ikke er oplysningspligt om transaktionerne, så gælder det stadig, at der kan være tale om interesseforbundne parter, når en advokat sidder i ledelsen af en fond, der køber ydelser fra det pågældende advokatfirma. Og som altid er det en af bestyrelsens opgaver at sikre, at fonden køber ind på markedsmæssige vilkår.
Ifølge Erhvervsstyrelsen kan dette ske på flere måder. Bestyrelsen kan vælge at indhente flere tilbud på opgaverne, og fondstilsynet kan også acceptere, at bestyrelsen sikrer sig markedskonformitet på baggrund af medlemmernes eget professionelle kendskab til markedet.
Selvom der også findes flere eksempler på advokater i fonde, der vælger et eksternt advokatpartnerselskab som husadvokat, så er det således ganske udbredt, at fondsbestyrelser med advokater ofte vælger netop det interesseforbundne advokatselskab til at løse opgaver for fonden. Revisionsekspert Lars Kiertzner er på den baggrund skeptisk overfor intensiteten af fondsbestyrelsernes markedsudsættelse af advokataftalerne.
Der er jo ikke nogen, der skal bilde mig ind, at advokaterne tilfældigvis vælger deres eget advokatpartnerselskab, som leverandør til fonden ud fra et oplyst valg mellem flere tilbudsgivere
Lars Kiertzner – Statsautoriseret revisor ph.d.
”Der er jo ikke nogen, der skal bilde mig ind, at advokaterne tilfældigvis vælger deres eget advokatpartnerselskab, som leverandør til fonden ud fra et oplyst valg mellem flere tilbudsgivere. Bestyrelsen sidder jo ikke og spørger sig selv – hvem skal vi dog vælge til den her opgave? Der er ikke nogen, der tror på, at det foregår på den måde,” siger Lars Kiertzner.
Han understreger, at der sagtens kan være situationer, hvor transaktionerne med de nærtstående advokatselskaber er i fondenes interesse.
”Man skal huske på, at der kan også være gode og rationelle grunde til at bruge sit eget advokatselskab til opgaven,” siger Lars Kiertzner.
Fundats har spurgt flere af bestyrelsesformændene og advokaterne, hvordan bestyrelserne i praksis sikrer sig, at de indkøbte advokatydelser ikke kunne leveres billigere og lige så godt fra et andet advokatselskab.
”Bestyrelsen for Louis Petersens Legat oplyser i årsrapporten om aftaler med nærtstående parter. Indgåelse af disse aftaler beror på en vurdering, som bestyrelsen foretager i forhold til de konkrete ydelser, hvor kendskab til legatets forhold og virkeområde er væsentligt. Der foretages også en evaluering af de rådgivningsydelser, som legatet har bedt om,” skriver bestyrelsesformand i Louis Petersens Legat Henrik Høeg Müller i et emailsvar om fondens indkøb af advokatydelser hos Gorrissen Federspiel.
Efter vores opfattelse har vi således en omkostningseffektiv løsning, der samtidig sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen
Carl Christian Juel-Nielsen – Formand, Ida Løfbergs Fond
I Ida Løfbergs Fond har advokat og partner i Plesner Christian Th. Kjølbye i 2021 overtaget næstformandsposten fra sin advokatkollega i firmaet Peter-Ulrik Plesner. Bestyrelsesformand i fonden, Carl Christian Juel-Nielsen oplyser:
”Det er vores opfattelse i bestyrelsen, at den administrationsopgave og den øvrige rådgivning, vi indkøber til fonden fra Plesner Advokatpartnerselskab, er på markedsmæssige vilkår og at den på bedste vis dækker fondens behov. Efter vores opfattelse har vi således en omkostningseffektiv løsning, der samtidig sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med den store erfaring og indsigt i fondens forhold, som Plesner har oparbejdet igennem de mange år, Plesner har bistået fonden,” skriver han i et emailsvar.
Han fortæller desuden, at bestyrelsen er opmærksomme på hvilke krav relationen til Plesner stiller til fondens forretningsgange:
”Som led i disse forretningsgange har vi blandt andet implementeret en proces for at mitigere potentielle interessekonflikter og vi foretager løbende en vurdering af, om der er behov for indførelse af yderligere tiltag, eksempelvis en proces med indhentelse af alternative tilbud på nogle af de ydelser, som fonden har behov for. Indtil videre er det den øvrige bestyrelses vurdering, at der ikke har været behov herfor i forhold til de ydelser som Plesner leverer til fonden,” skriver Carl Christian Juel-Nielsen.
Også i Gerda & Victor B. Strands Fond lægger bestyrelsesformand Marianne Philip vægt på bestyrelsens kendskab til advokatmarkedet.
”Det vigtig at bemærke, at der er tale om en række mindre ting, som er opstået over perioden, hvorfor det ikke har været praktisk at indhente tilbud, og efter bestyrelsens opfattelse heller ikke nødvendigt. Bestyrelsen har med sit kendskab til markedet foretaget en vurdering af priserne og vurderet, at de var markedskonforme, herunder i lyset af Kromann Reumerts allerede bestående kendskab til fondens forhold. Jeg har erklæret mig inhabil,” siger Marianne Philip.
Komité overvejer ny anbefaling
Marianne Philip er også formand for Komiteen for God Fondsledelse og Fundats her derfor spurgt, om hun er enig med revisionsekspert, statsautoriseret revisor ph.d. Lars Kiertzner i, at oplysningspligten burde skærpes.
I Komitéen for god Fondsledelse har vi faktisk allerede drøftet, om der bør tilføjes en ny anbefaling
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
”Den slags governance-spørgsmål håndteres normalt via anbefalinger. I Komitéen for god Fondsledelse har vi faktisk allerede drøftet, om der bør tilføjes en ny anbefaling, hvorefter fonde i årsrapporten skal oplyse om transaktioner med virksomheder, som bestyrelsesmedlemmer har en økonomisk interesse i. Vi har ikke afsluttet drøftelserne i Komitéen,” siger hun og uddyber:
”Jeg mener, det er vigtigt, at fondene er transparente om deres forhold, så det kunne også indarbejdes i erhvervsfondsloven, men som nævnt håndteres den slags governance-spørgsmål normalt via anbefalingerne,” siger Marianne Philip.
For Lars Kiertzner er det væsentligt, at lovgivningen bliver ændret af hensyn til Erhvervsstyrelsens handlemuligheder.
”Det er ikke så meget hensynet til den enkelte regnskabsbruger, men for mig er det afgørende, at fondstilsynet har mulighed for at tage stilling til, om der er noget, de skal spørge ind til. For eksempel om der er overholdt due proces i fondens regi i forbindelse med valg af rådgiver og aflønningens rimelighed og lignende,” siger han.
