”Det er et problem.”
Sådan lyder reaktionen fra Camilla Gregersen, der er formand for 55.000 akademikeres fagforening DM, på den stærkt begrænsede medarbejderrepræsentation i danske erhvervsdrivende fondes bestyrelser.
Som Fundats kunne fortælle 15. juni, viser en kortlægning, at medarbejdere fra fondenes datterselskaber i 34 af de 60 største erhvervsdrivende fonde har ret til at sidde i fondsbestyrelsen. Men kun i 13 fonde gør medarbejderne brug af retten.
Det betyder med andre ord, at medarbejderne lader de reserverede stole i fondens bestyrelseslokale stå tomme i 21 af Danmarks største fondskoncerner.
”Jeg synes, det er et problem, at medarbejderrepræsentationen er så begrænset i fondsbestyrelserne, fordi medarbejderne dermed ikke får den indflydelse, de har ret til, og fordi medarbejdernes tilstedeværelse i bestyrelserne kommer alle til gode. Akademikerne kan blandt andet bidrage med driftskendskab og højt specialiseret viden, som bestyrelserne kan bruge på strategisk niveau. Jeg mener, at medarbejderrepræsentationen styrker både fondene og virksomhederne, men bestyrelsesarbejdet har samtidig stor værdi for medarbejderne, som i forvejen er dybt dedikerede og via bestyrelsesarbejdet får glæden af at bidrage yderligere,” siger Camilla Gregersen til Fundats.
Jeg oplever ikke arbejdsgivermodstand mod, at reglerne om medarbejderrepræsentation bliver udnyttet, men tror snarere, at det langt hen ad vejen skyldes manglende kendskab til reglerne hos medarbejderne
Camilla Gregersen – Formand, Fagforeningen DM
Når reglerne om medarbejderrepræsentation i bestyrelser, der har været en del af erhvervsfondsloven siden 1984, ikke udnyttes af flere fonde, skyldes det ifølge Camilla Gregersen især manglende viden hos medarbejderne.
”Jeg mener, at problemet med reglerne, som de er i dag, er, at initiativet skal komme fra medarbejderne. Vil medarbejderne ind i bestyrelserne, skal de selv være meget opsøgende, og det kræver som minimum, at de kender til reglerne og mulighederne. Derfor foreslår vi en lille justering af selskabsloven og erhvervsfondsloven, så selskaber og erhvervsdrivende fonde får pligt til at oplyse medarbejderne om deres ret til repræsentation. Det vil også sende et signal til medarbejderne om, at de er velkomne,” siger Camilla Gregersen.
Ledelser har medansvar
DM-formanden prøvede første gang for et års tid siden at bringe forslaget om en justering af selskabsloven op politisk.
”Jeres artikler viser, at der er behov for at sætte fokus på reglerne igen, idet det er et underbelyst område i samfundsdebatten. Der er helt tydeligt mange virksomheder, hvor medarbejderne ikke aner, at de har de pågældende muligheder,” siger Camilla Gregersen.
Det er ikke DM´s opfattelse, at fondene forsøger at slippe for medarbejderrepræsentanter i bestyrelseslokalerne, om end ledelserne ifølge DM-formanden godt kan have et ”medansvar”, når det gælder om at informere om de ledige stole.
”Jeg tror egentlig, at mange af de erhvervsdrivende fonde ville se det som positivt, hvis denne ret bliver udnyttet. Jeg oplever ikke arbejdsgivermodstand mod, at reglerne om medarbejderrepræsentation bliver udnyttet, men tror snarere, at det langt hen ad vejen skyldes manglende kendskab til reglerne hos medarbejderne og lidt skæv placering af opgaven, hvor ledelserne godt kunne have et medansvar,” siger Camilla Gregersen.
Fagbevægelsen har sovet i timen
Advokat og associate professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose, der blandt andet har forsket i betydningen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, gav i Fundats i sidste uge udtryk for, at også han tror, ukendskab til reglerne er en sandsynlig forklaring på den lave repræsentation.
”Så kan man spørge, hvem det falder tilbage på. Og det falder måske nok tilbage på fagbevægelsen, som ikke har været god nok til at informere om reglerne for eksempel i forhold til erhvervsdrivende fonde. Fra fagbevægelsens side har man nok ikke været agtpågivende nok – man har ikke udvist rettidig omhu, for at bruge et fortærsket udtryk. For hvis man er sat i verden for at varetage medarbejdernes interesser, så er det da mærkeligt, at man ikke så at sige har set den mulighed og gjort medarbejderne i koncernen bevidste om muligheden,” sagde Caspar Rose til Fundats.
Casper Rose tilføjede, at han vurderer, reglerne kan ende med at blive ændret, hvis ikke medarbejderne benytter sig af deres ret til indflydelse.
"Fagbevægelsen har sovet i timen. Man skal jo være opmærksom på, at reglerne ikke kan tages for givet. De har været der i mange, mange år, men jeg mener også, at man som fagbevægelse er nødt til at gøre brug af den ret. Ellers vil nogle politikere stille spørgsmål ved, hvorfor reglerne skal være der, hvis de ikke bliver brugt," lød det fra Caspar Rose.
Advokatens synspunkt om den sovende fagbevægelse blev understøttet i en artikel i Fundats om Carlsberg, hvor bryggeriarbejder og fællestillidsmand Hans Andersen kunne fortælle, at hverken han eller kollegerne nogensinde har hørt om retten til at sidde i Carlsbergfondets bestyrelse.
Ingen kommentarer fra 3F, HK og FH
Fundats ville gerne have spurgt andre dele af fagforeningsverdenen end DM om deres syn på den lave medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelserne, og om fagforeningernes ansvar for at gøre tillidsfolk og øvrige medlemmer opmærksom på deres lovsikrede bestyrelsesmuligheder.
Vi vil nu tage stafetten op igen og skrive til medlemmerne
Camilla Gregersen – Formand, Fagforeningen DM
Men hverken Danmarks største fagforening 3F eller HK Handel, som begge organiserer mange medarbejdere i datterselskaber til de store erhvervsdrivende fonde, har ønsket at stille op til interview om disse spørgsmål.
Ligeledes lyder meldingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvis 64 medlemsorganisationer repræsenterer flere end 1,3 millioner lønmodtagere, at FH ikke har nogen kommentarer til sagen.
DM vil skrive til sine medlemmer igen
På spørgsmålet, om DM har gjort nok for at sikre, at fagforeningens medlemmer får den indflydelse, de har ret til via medarbejderrepræsentation i fonds- og selskabsbestyrelser, siger Camilla Gregersen:
”Vi har skrevet til nogle af vores medlemmer i relevante selskaber for år tilbage. Men problemet er, at når medlemmerne skifter job, får de ikke altid fortalt om jobskiftet til deres fagforening, og det gør det svært for os at ramme alle via vores medlemskommunikation. Vi vil nu tage stafetten op igen og skrive til medlemmerne.”
Camilla Gregersen er ikke afvisende overfor, at DM og den øvrige fagforeningsverden set i bakspejlet kunne have gjort mere for at gøre medlemmerne opmærksom på bestyrelsesmulighederne.
”Jeg tror altid, vi fra fagbevægelsens side kan gøre endnu mere kommunikationsmæssigt, også på dette område, og det vil vi absolut gerne bidrage til,” fastslår Camilla Gregersen.
