De danske fonde bør i den kommende tid give to punkter fremtrædende pladser på to-do-listen: Fondene skal øge både deres synlighed og gennemsigtighed.
Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Adam Moe Fejerskov fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) på baggrund af en ny kendskabsundersøgelse fra Fondenes Videnscenter med svar fra 2.108 danskere. Undersøgelsen belyser blandt andet befolkningens holdning til fondenes samfundsmæssige værdi.
Som omtalt i Fundats i sidste uge er der fra 2018 til 2021 sket et bemærkelsesværdigt fald på 11 procentpoint i andelen af danskere, der mener, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet.
Hvis de folk, som man gerne vil fortælle om sine indsatser, ikke føler sig nået eller ikke kan forstå budskabet, er det ligegyldigt, hvordan man selv fortolker dét, man har gjort. På den måde er undersøgelsen benhård
Adam Moe Fejerskov – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Og den udvikling er ifølge Adam Moe Fejerskov ’benhård’ læsning for fondene. Han har et indgående kendskab til fondssektoren i ind- og udland og studerer blandt andet statslige og ikke-statslige aktørers rolle i samfundsudviklingen.
”De her tal fortæller mig, at der stadig er en markant opgave for de danske fonde i forhold til at blive endnu mere synlige og styrke deres gennemsigtighed. Og så er det sådan set ligegyldigt, om man allerede har skruet op på disse parametre de senere år, for devisen er, at læseren altid har ret. Hvis de folk, som man gerne vil fortælle om sine indsatser, ikke føler sig nået eller ikke kan forstå budskabet, er det ligegyldigt, hvordan man selv fortolker dét, man har gjort. På den måde er undersøgelsen benhård, fordi den viser råt for usødet, om de investeringer, man i fondssektoren selv synes, man har gjort for at åbne i forhold til synlighed og gennemsigtighed, er blevet oversat til noget, som befolkningen deler,” siger Adam Moe Fejerskov til Fundats.
Slutprodukt er den forskel, fondene gør
Fondenes Videnscenters undersøgelse, der er gennemført af Kantar Gallup, viser samtidig, at de almennyttigt uddelende fonde og foreninger generelt nyder en stor tillid blandt befolkningen. På en skala fra 0-10, svingende fra slet ingen tillid til fuld tillid, giver de medvirkende i undersøgelsen fondene en score på 6,68.
Det betyder, at fondene lander på 3. pladsen på ´tillids-top-10-listen’, hvor domstolene og politiet er helt i top, og hvor fondene giver baghjul til blandt andre FN, Folketinget, regeringen og EU.
Ifølge Adam Moe Fejerskov er det paradoksalt, at befolkningen på den ene side har stor tillid til fondene og på den anden side i mindre grad end tidligere vurderer, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave.
Det er med til at skabe værdi, at man får fortalt, hvad det er, man støtter, men i endnu højere grad end i dag også får forklaret, hvorfor det lige nøjagtigt er, at et givent projekt får støtte
Lasse Marker – Kommunikationsekspert og indehaver, Why Consulting
”Det ér et paradoks. Det kan have noget at gøre med, at befolkningen ikke præcis véd, hvad der foregår i fondene. Selvfølgelig er nye tiltag som for eksempel anbefalingerne om god fondsledelse vigtige, men befolkningens opfattelse af den forskel, fondene gør, er mindst lige så vigtige punkter på dagsordenen. Slutproduktet som fond er jo ikke deres måde at operere på, deres administration eller deres måde at give penge på, men derimod den forskel, de gør i det danske samfund og i samfund rundt omkring i verden,” fastslår Adam Moe Fejerskov.
Skal fortælle hvorfor projekter får støtte
Lasse Marker er ekspert i strategisk kommunikation og ejer af rådgivningsvirksomheden Why Consulting, som har specialiseret sig i at hjælpe kulturlivets aktører med blandt andet at påvirke politiske beslutninger og komme i medierne. Lasse Marker mener, at fondene kan blive bedre til at forklare omverdenen, hvorfor støttemillionerne bliver brugt, som de gør.
”Der har været en positiv tendens de senere år til, at fondene i stigende grad er blevet optaget af at være åbne og synlige om, hvad de støtter. Men jeg håber, at de vil skrue yderligere op for kommunikationsindsatsen, for det er med til at skabe værdi, at man får fortalt, hvad det er, man støtter, men i endnu højere grad end i dag også får forklaret, hvorfor det lige nøjagtigt er, at et givent projekt får støtte,” siger Lasse Marker.
Ligesom Adam Moe Fejerskov er også Lasse Marker overrasket over, at befolkningens syn på fondenes samfundsmæssige værdi er på retur samtidig med, at tilliden til fondene er stor.
”I lyset af, at fondene de seneste år har øget deres bevillinger betragteligt, og at mange af dem er blevet mere synlige end tidligere, havde jeg i udgangspunktet forventet at se den modsatte udvikling, når det gælder vurderingen af deres samfundsbetydning. Og det er påfaldende, at befolkningen på den ene side har meget høj tillid til fondene og mener, at de vægter samfundets interesser højere end deres egne – men at der på den anden side samtidig er sket et fald i forhold til danskernes opfattelse af, om fondene løfter en vigtig samfundsopgave,” siger Lasse Marker.
Lasse Marker vurderer, at der især er én forklaring på faldet.
”Jeg tænker, at faldet skal tilskrives corona. Vi har haft halvandet år, hvor danskerne i mindre grad har været ude i kulturlivet og i det offentlige rum, hvor mange af fondsmidlerne bliver lagt. Derfor har danskerne i mindre grad end tidligere kunnet se, hvad det er for en rolle, fondene spiller,” pointerer Lasse Marker.
Han tror samtidig, at hvis Fondenes Videnscenter laver en ny, tilsvarende måling om et par år, vil andelen af befolkningen med et positivt syn på den samfundsopgave, fondene løfter, være tilbage på samme høje niveau som tidligere.
Samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige
Også sekretariatschef i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen vurderer, at corona-pandemien er årsag til den nedadgående tendens i respondenternes svar i år. Som omtalt i Fundats i sidste uge påpeger hun, at nedlukningen har medført, at fondenes samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige for befolkningen.
”Danskerne har set fondene være meget aktive i de første kritiske måneder med covid-19 i foråret 2020, hvor flere store fonde var engageret med finansiering og direkte indsats med sikring af værnemidler, oprettelse af testcentre og ekstra støtte til igangværende projekter, nye særpuljer af midler til forskellige typer af covid-19-indsatser mv. Efter den første, meget synlige indsats fortsatte mange af disse programmer lidt i baggrunden under nedlukningen igennem efteråret 2020 og langt ind i 2021. Det har betydet, at fondenes samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige og tydelige for danskerne i den periode end normalt,” lød Hanne Elisabeth Rasmussens vurdering i sidste uges artikel.
Derimod afviser Adam Moe Fejerskov corona-nedlukningen som en gangbar primær forklaring på tendensen.
”Corona spiller selvfølgelig en rolle, når det handler om kunst og kulturelle oplevelser. Men de mest markante danske fonde beskæftiger sig i stigende grad med områder, der rækker langt ud over kunst og kultur. Vi har heldigvis set en bevægelse væk fra, at museer nødvendigvis er dét, man som fond per automatik skal bevilge midler til. Så jeg tror ikke, man skal sætte lighedstegn mellem manglende kulturforbrug og den nedadgående kurve fra 2018 til 2021 i forhold til folks syn på, hvilken forskel fondene generelt gør i samfundet,” fastslår seniorforskeren fra DIIS.
Fald er signifikant
Fundats har i den forløbne uge været i kontakt med flere centrale aktører fra fondssektoren for at få deres bud på den nedadgående anerkendelse i befolkningen af den positive forskel, fondene gør i samfundet.
Men lysten til at tolke på den 11 procentpoint store nedgang fra 2018 til 2021 er yderst begrænset. Nogle har blot takket nej til at medvirke med den begrundelse, at de ikke har noget svar på spørgsmålet, andre ”hæfter sig ikke særligt” ved et fald på 11 procentpoint eller ”undrer sig”, mens én sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er statistisk belæg for at tale om en reel, nedadgående tendens.
Måske tænker folk blandt andet, at fondene ikke gør nok i forhold til klima og andre store samfundsspørgsmål
Anne-Birgitte Albrectsen – Administrerende direktør, Lego Fonden
At tendensen rent statistisk holder stik, er der dog ingen tvivl om. Over for Fundats bekræfter Fondenes Videnscenter efter at have konsulteret Kantar Gallup således, at der med 2.000-2.100 gennemførte interviews hvert år kun er en statistisk usikkerhed omkring to procentpoint.
Det betyder for eksempel, at når 69 procent af de adspurgte danskere i 2021 erklærer sig enige i, at fondene gør en positiv forskel i samfundet, kan ”det sande tal” svinge mellem 67 og 71 procent. Til sammenligning var andelen i 2018 80 procent – og dermed reelt svingende mellem 78 og 82 procent.
”Det fald, vi måler, er derfor signifikant,” understreger Fondenes Videnscenter i en mail.
Lego Fonden: Brug for bedre kommunikation
Den nytiltrådte administrerende direktør for Lego Fonden Anne-Birgitte Albrectsen vil som den eneste fra fondssektoren, Fundats har været i kontakt med i forbindelse med denne artikel, gerne komme med sin vurdering til citat.
Ifølge direktøren for Danmarks i 2020 tredjestørste danske fond målt på sine uddelinger er kommunikation en af nøgleforklaringerne på den dalende anerkendelse af fondenes samfundsmæssige værdi.
”Det er svært at vide præcis, hvad der har drevet svarene hos de adspurgte – måske tænker folk blandt andet, at fondene ikke gør nok i forhold til klima og andre store samfundsspørgsmål. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at det generelt handler meget om kommunikation. Vi kan i fondene blive bedre til at kommunikere om, hvad det er vi finansierer, hvilke valg vi træffer, hvad der går godt og skidt, og hvilke opgaver vi løfter. Hele dén historie kan generelt sagtens fortælles bedre, og det er også internt i Lego Fonden én af mine hovedprioriteter,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.
Anne-Birgitte Albrectsen, der tidligere i år forlod CEO-jobbet i den humanitære organisation Plan International for den 1. september at sætte sig i direktørstolen i Lego Fonden, mener på linje med Adam Moe Fejerskov, at svarene i undersøgelsen også indikerer et øget behov for transparens i fondssektoren.
”Jeg er selv en transparens-junkie, og det vil jeg gerne stå på mål for, for det ligger helt på linje med vores værdier. Vi skal kunne stå på mål for alt det, vi gør, og være helt åbne omkring, hvad vi finansierer og hvilken forskel, vi gør,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.
Brancheorganisation kan ikke repræsentere alle
Med mellemrum har der de senere år været diskussioner i fondssektoren om behovet for en brancheorganisation eller en anden form for fælles talerør.
Men de forbedringspotentialer, som Adam Moe Fejerskov og Lasse Marker peger på, tror ingen af dem dog skal udfoldes af en brancheorganisation. Ifølge Adam Moe Fejerskov ligger bolden derimod hos hver enkelt fond.
Så det vil jeg glæde mig over, hvis jeg var fondsdirektør.
Lasse Marker – Kommunikationsekspert og indehaver, Why Consulting
”Jeg tror, det er en vanskelig proces at give en enkelt stemme ansvaret for at skulle reflektere den diversitet, der er i det danske fondslandskab. De danske fonde arbejder og støtter ekstremt forskelligt og har meget forskellige kompetencer, så jeg er ikke sikker på, at en fælles brancheorganisation vil kunne repræsentere dem alle og effektivt fortælle de væsentlige historier om, hvad det er for en forskel, fondene gør. Jeg tænker snarere, at den enkelte fond skal blive bedre til at fortælle nogle tydelige og stærke historier om, hvad den støtter, hvorfor den gør det og hvilken forskel, den gør i samfundet. Det eneste sted, hvor en brancheorganisation måske vil kunne fungere som fælles talerør, er i forhold til målrettede grupper af modtagere, for eksempel politikere,” siger Adam Moe Fejerskov.
Når talen falder på den mulige gevinst ved en fondsbrancheorganisation som talerør, hæfter Lasse Marker sig ved den store tillid, som danskerne ifølge undersøgelsen har til fondene.
”I forhold til spørgsmålet, om der skulle være et demokratisk problem med, at der sidder forholdsvis få mennesker og forvalter ganske mange penge og har stor indflydelse på samfundet, tyder det på, at fondene har vundet danskernes tillid. Så det vil jeg glæde mig over, hvis jeg var fondsdirektør. Derfor ser jeg heller ikke umiddelbart, at der er behov for, at fondene skal ud og tale med fælles stemme gennem eksempelvis en brancheforening,” siger Lasse Marker.
Som ny i direktørstolen i den danske fondssektor har Anne-Birgitte Albrectsen fra Lego Fonden endnu ikke en klart defineret holdning til spørgsmålet om en fondsbrancheorganisation.
”Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil lege med andre, der har samme værdier og arbejder med nogle af de samme ting, som vi gør i Lego Fonden, og jeg mener grundlæggende, at der er mange opgaver, der med fordel kan løftes i fællesskab. Hvad en eventuel brancheorganisation vil kunne gøre, skal jeg først lige sætte mig bedre ind i. Men umiddelbart tænker jeg, at når det handler om at fortælle om den samfundsmæssige værdi, vi har, skal vi i de enkelte fonde selv fortælle om det frem for at tænke i en bred paraplykommunikation,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.
Læs hele kendskabsundersøgelsen fra Fondenes Videnscenter her.
