Knap var Covid-19 brudt ud, før Bill & Melinda Gates Foundation donerede det første af mange store millionbeløb i amerikanske dollars til udviklingen af en vaccine mod den nye, smitsomme sygdom.
En del af pengene gik til en amerikansk biotekvirksomhed, som påbegyndte sin vaccineudvikling i Sydafrika.
Da virksomheden var så langt i sit arbejde, at vaccinerne kunne afprøves på mennesker, lagde flere lokale indbyggere krop til.
Måske, måske ikke, vidste forsøgspersonerne, at de injektioner, de fik i forbindelse med vaccineudviklingen, sandsynligvis ville blive de eneste dråber, de ville få i kampen mod den frygtede lungesygdom.
For hvis vaccinerne skulle vise sig at virke, så var de allerede afsat til anden side. Selvom de blev udviklet på Sydafrikansk jord med sydafrikanske forsøgspersoner, så havde Storbritannien for længst lagt billet ind på samtlige af de vaccinedoser, som det amerikanske selskab kunne udvikle og producere.
Dermed kom Bill & Melinda Gates Foundation til at muliggøre et medicinsk eksperiment på borgere i et fattigt land, uden at det på nogen større måde kom indbyggerne eller Sydafrika til gavn.
Og eksemplet er langt fra enestående, når der skal udvikles ny medicin, nye vacciner eller anden form for teknologi, lyder den kritiske analyse fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Adam Moe Fejerskov.
”Man ender ofte i en situation, hvor den eneste måde, som de her mennesker, der enten selv er meget fattige, eller bor i et meget fattigt land, kan få adgang til medicin eller vacciner, er, hvis de på en eller anden måde deltager i et eksperiment,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han er netop nu aktuel med bogen ‘The Global Lab,’ som stiller skarpt på det, som Fejerskov betegner som en ’eksperimental bevægelse’, hvor regeringer, fonde, virksomheder og humanitære organisationer verden over bruger de fattigste lande og deres befolkninger som eksperimenter i kampen for at udvikle nye teknologier, produkter og metoder til at løse verdens problemer.
USA-ophold gav inspiration til bogen
Kendskabet til den eksperimentelle bevægelse fik Adam Moe Fejerskov, da han i forbindelse med researchen til sit ph.d.-projekt for cirka syv år siden boede i USA. Her opholdt han sig først i Seattle, hvor Bill & Melinda Gates Foundation har domicil. Med forskeradgang til fonden interviewede han mennesker både inde og udenfor fonden for at ”forstå” den og blive klogere på, hvad der drev fonden og dens ansatte.
Sidenhen flyttede han til Silicon Valley i det nordlige Californien, for dels at være tilknyttet Stanford University i forbindelse med sit forskningsprojekt, og for dels at blive klogere på den innovative og teknologiske tilgang til verden, som hersker netop dér, og som flere af de store amerikanske fonde, herunder Bill & Melinda Gates Foundation, er rundede af.
”Både i Bill & Melinda Gates Foundation og i Silicon Valley oplevede jeg en voldsom lyst til at eksperimentere og prøve nyt. Det var både fascinerende og bekymrende,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han fortæller, at han i Silicon Valley og i de amerikanske fonde, han stiftede bekendtskab med, mødte et oprigtigt ønske om at gøre verden til et bedre sted og om at forbedre vilkårene for verdens fattigste mennesker.
”Det var fascinerende at se den her sammensmeltning af måden, man tænker på i Silicon Valley. At forandringerne skal ske i dag og kan ikke vente til i morgen. Det kan ikke gå hurtigt nok. At den tilgang bliver forsøgt overført til den humanitære branche, hvor det historisk set har handlet om at tage det lange seje træk,” siger Adam Moe Fejerskov.
Den blivende forandring for de mennesker, der lever i ekstrem fattigdom eller under andre vanskelige forhold, tager tid at skabe
Adam Moe Fejerskov – Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Trangen til at skabe hurtig forandring var dog netop også det, der med Adam Moe Fejerskovs egne ord fik ”alarmklokkerne til at ringe” i hans hoved.
”Jeg har arbejdet i det her felt i mange år, og jeg ved, at ting tager tid. Den blivende forandring for de mennesker, der lever i ekstrem fattigdom eller under andre vanskelige forhold, tager tid at skabe. Den kommer indefra hos individet og samfundet selv. Den kan være svær at skubbe på udefra, og den kan være meget svær at skynde på,” siger Adam Moe Fejerskov.
Humanitære aktører vil være innovative
Ifølge Adam Moe Fejerskov går der en lige linje fra Silicon Valleys innovative og eksperimentelle tilgang til verden og til den måde, som mange internationale organisationer og fonde arbejder på i dag.
”Når jeg taler om fonde i den her sammenhæng, så er det fonde, som udspringer af den naturvidenskabelige tradition. Hvor man har dyrket det naturvidenskabelige eksperiment, og hvor eksperimentet har været måden, man skabte fremskridt på,” lyder det fra forskeren.
Han forklarer, at det lige nu er de store amerikanske fonde, som ”har de store armbevægelser og presser udviklingen fremad,” men at tendensen også ses hos danske fonde.
”Mit formål med den her bog er at afdække en bevægelse af virksomheder og organisationer, som i stor stil eksperimenterer rundt om i verdens fattigste lande,” siger Adam Moe Fejerskov.
Uden fondenes midler ville den her bevægelse ikke eksistere
Adam Moe Fejerskov – Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Han forklarer, at humanitære aktører over hele verden har vendt sig mod nye, og i nogle tilfælde uprøvede tilgange og teknologier. Dels som følge af et voksende pres om at gøre mere med færre ressourcer, og dels på grund af et voksende mantra om, at branchen må ”innovere sig selv.”
”Som en direkte konsekvens af det har næsten alle humanitære organisationer i dag en innovations- og teknologiafdeling, som udelukkende arbejder med at eksperimentere med nye teknologier og innovative tilgange til det humanitære arbejde. Men udfordringen er, at mange af de her teknologier, som er sat i verden ud fra tankegangen om, at den kan frigøre mennesker, ofte ender med at have den modsatte effekt. Den fastholder folk i den ulighed, som de kommer af,” siger Adam Moe Fejerskov.
Talrige eksempler
Listen over teknologier, der blev introduceret for at gøre godt, men som i stedet har negative konsekvenser for verdens fattigste borgere, er lang, mener Adam Moe Fejerskov.
Han har rejst i store dele af Det Globale Syd og har med egne øjne set, hvordan projekter, der på papiret lød godt, i praksis endte med at have helt modsatte effekter.
Et af de eksempler, der står klarest i hans erindring, er da han for få år siden besøgte flygtningelejren Dadaab, der ligger i Kenya på grænsen til Somalia, der i årevis har været plaget af interne stridigheder, tørke og fattigdom. Med sine over 474.000 indbyggere er Dadaab verdens største flygtningelejr.
Da Adam Moe Fejerskov besøgte lejren, var der igangsat et større opkvalificeringsprogram, som i korte træk gik ud på, at nogle af indbyggerne i lejren kunne forbedre deres it-færdigheder. Når flygtningene var blevet oplært, blev de tilknyttet en stor amerikansk it-virksomhed, hvis nye billedalgoritme de skulle hjælpe med at opbygge.
”Det var jo fint, at man ville opbygge kompetencer hos projektets deltagere, men det var chokerende at se, hvad det så var for opgaver, deltagerne fik. De endte med at bruge otte til ti timer om dagen på at sidde foran en computerskærm og fuldstændig rutinemæssigt trykke sig igennem tusindvis af billeder. Når skærmen viste en ko, skrev de 'ko,' og når skærmen viste et vandglas skrev de 'vandglas,'" siger Adam Moe Fejerskov.
Han fortæller, at projektet desuden havde den slagside, at det især var kvinder, som tog arbejdet. Om dagen tog de sig af deres familier og det huslige arbejde, og om aftenen mødte de ind på projektet for at arbejde i timevis til en meget lav løn.
”De projektdeltagere, jeg talte med, var gået ind i det her med en oprigtig interesse for at lære noget teknisk. Men projektet endte med at blive styrende for deres liv,” konkluderer Adam Moe Fejerskov.
Som andre eksempler nævner han blandt andet, hvordan hundredtusindvis af flygtninge i Jordan får deres biometriske kendetegn registreret, så de kan gå ned og handle i det lokale supermarked. Når de kommer op til kassen, får de scannet deres øjne, computeren finder deres profil i systemet, og pengene trækkes på deres ’nødhjælpskonto.’ Her benyttes ingen betalingskort, madkuponer eller banker, for det hele hviler på den, endnu nye, såkaldte blockchainteknologi.
”Altså en teknologi, hvis konsekvenser vi først begynder at forstå i takt med, at den implementeres,” lyder det fra forskeren.
Fonde finansierer projekterne
Selvom det ofte er store virksomheder og humanitære organisationer, der er de direkte afsendere på den type af projekter, så spiller fondene en afgørende rolle, vurderer Adam Moe Fejerskov.
I en stor del af tilfældene, er det nemlig fondene, som finansierer projekterne.
”Fondene spiller en enorm interessant rolle i den her eksperimentelle bevægelse. Først og fremmest muliggør de bevægelsen. Bag ved rigtig mange af de aktører, som jeg beskriver i bogen, står de private fonde. De leverer store midler til at kunne muliggøre de her eksperimenter. Uden fondenes midler, ville den her bevægelse ikke eksistere,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han fortæller, at fondene både muliggør den eksperimentelle måde at tænke på med deres midler, men også at de i høj grad er med til selv at efterspørge den.
”Hvis vi kigger på de store fonde i dag, så udspringer de jo af de tekniske og naturvidenskabelige industrier, som har det eksperimentelle boende i sig. Den tilgang tager de med videre i det humanitære arbejde,” forklarer forfatteren.
I stedet for at tage fat ved roden af problemerne, som oftest er meget betændte og politiske, så forsøger man at opfinde nye teknologier til at håndtere dem
Adam Moe Fejerskov – Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Når den eksperimentelle bevægelse er problematisk, så skyldes det ikke kun, at den kan medføre konsekvenser, som ingen havde forudset. Det skyldes også, at den ofte skygger for de holdbare og langsigtede løsninger, som rent faktisk virker, mener han.
”Vi står i en situation, hvor der er flere folk på flugt end nogensinde før. De flygter fra kriser, konflikter og klimaforandringer. Men i stedet for at tage fat ved roden af problemerne, som oftest er meget betændte og politiske, så forsøger man at opfinde nye teknologier til at håndtere dem,” forklarer Adam Moe Fejerskov.
Men verden står jo overfor nogle historisk store udfordringer. For eksempel klimaforandringerne. Er det ikke hæderligt nok, hvis man vil forsøge at løse de problemer med nye teknologier og metoder, nu hvor de gamle ikke har formået at løse dem?
”Jo. Men den eksperimentelle bevægelse må ikke blive en undskyldning for ikke at træffe de politiske valg, der er brug for. Hvis vi for eksempel kigger på klimakrisen, så skal nye teknologier selvfølgelig spille en rolle. Men det forventes, at nye teknologier kommer til at spille så stor en rolle, at man fra politisk side ikke tager et opgør med de co2-tunge industrier,” siger Adam Moe Fejerskov og forklarer, at det samme gør sig gældende, når det drejer sig om verdens flygtninge og fattige.
Hvad burde fondene så gøre anderledes?
”Jeg synes, det er positivt, at fondene, inklusiv de danske, er eksperimentelle med deres egen form. De blander sig i en lang række områder, som de ikke har erfaring med, og det er ikke nødvendigvis skidt, hvis man gør det på en ydmyg måde, hvor formålet ikke er at fremme sin egen eksperimentelle måde at tænke på,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han fortæller, at problemet med den eksperimentelle bevægelse er, at den er meget tydelig i forhold til, hvem, der har indflydelse på projekterne, og hvem, som ikke har.
”Jeg synes, at den måde, man eksperimenterer på i Det Globale Syd er problematisk. Det er den, fordi det er udemokratisk og ekskluderende. De folk, der eksperimenteres på, er ofte fattige mennesker, og de bliver simpelthen ikke hørt,” siger forskeren og fortsætter:
”Men sådan behøver det ikke at være. Dem, der er involverede i eksperimenterne, skal høres og respekteres i stedet for at blive holdt udenfor. Det er meget vigtigt, at vi ikke falder ind i sådan en fælde, hvor vi tror, at vi altid ved bedst, og bestemte typer videnskaber ved bedst, siger Adam Moe Fejerskov.
Han mener, at coronapandemien var med til at tydeliggøre de negative effekter ved den eksperimentelle bevægelse. I særdeleshed i forbindelse med udviklingen af vacciner.
”Covid-19 understregede, hvad det er for en ulighed, som er på spil i det her. Det blev også illustreret af den måde, som for eksempel Bill & Melinda Gates Foundation valgte at støtte udviklingen af vaccinetyper. Som fond kan man ikke have øjnene rettet udelukkende på udviklingen af eksempelvis en vaccine. Du kan ikke have øjnene rettet udelukkende på en teknologi eller en ny type medicin. Du bliver nødt til at arbejde med de bredere rammer. Hvordan bliver den her medicin tilgængelig for dem, som har brug for den? Hvordan sikrer vi, at den her medicin eller teknologi når de mennesker, som har svært ved at få adgang til den?”
’The Global Lab’ udgives på Oxford University Press og lanceres torsdag den 13. oktober i Kunsthal Charlottenborg i København.
