"Vi skal passe på ikke at være for rigide. Det bliver vores filantropiske virke faktisk ikke bedre af.”
Det siger fondsdirektør i den erhvervsdrivende fond Poul Due Jensens Fond Kim Nøhr Skibsted i relation til et markant fremtidigt kursskifte fra fonden, når det gælder måden at uddele en betragtelig del af fondens donationer på.
Fremover vil Grundfos-ejerfonden, som deler omkring 200 millioner kroner ud årligt til alt fra vandprojekter i udviklingslande til naturvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark, uddele omkring en fjerdedel af sine midler som såkaldte ’tillidsdonationer’.
I de tilfælde skruer fonden ned for de formelle krav til udvalgte, velkendte samarbejdspartnere, blandt andet når det gælder ansøgninger og afrapportering, og til gengæld op for tilliden til, at de tildelte donationer bruges på ansvarlig og fornuftig vis.
Én af vores covid-19-erfaringer med tillidsdonationerne er, at vi har fået mere impact af at vise tillid til vores partnere
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Poul Due Jensens Fond
”Jeg tror, det vil være en betragtelig del af vores donationer fremover, der uddeles som tillidsdonationer, beløbsmæssigt måske i størrelsesordenen 50 millioner kroner årligt,” siger Kim Nøhr Skibsted til Fundats.
Starten på coronapandemien blev for fonden en øjenåbner i forhold til, at det ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre både at reagere hurtigt og samtidig fastholde de gængse, formelle krav til fondens samarbejdspartnere. Dén erkendelse satte gang i tillidsdonationerne.
”Især i starten af pandemien i foråret 2020 gik det rigtig stærkt. Med vores beskedne sekretariat kunne vi ikke håndtere på den ene side at skulle holde lange styregruppemøder, læse meget lange ansøgninger og definere projektbeskrivelser samtidig med, at vi skulle reagere ekstremt hurtigt, fordi pandemien bredte sig så hurtigt. Og én af vores covid-19-erfaringer med tillidsdonationerne er, at vi har fået mere impact af at vise tillid til vores partnere,” konstaterer Kim Nøhr Skibsted.
Den, der har pengene, bestemmer
Reelt betyder en tillidsdonation ifølge Kim Nøhr Skibsted, at fonden går langt mindre ned i detaljerne og projektstyringen, end det traditionelt sker i forbindelse med fondens donationer.
”Vi skal for eksempel ikke nødvendigvis gøre os kloge på, hvordan en ngo i Tanzania bedst får et vandsystem op at køre. Dels kan vi p.t. alligevel ikke være der selv på grund af corona – dels har vi lært det seneste halvandet år, at man kan lykkes med at opnå store, fælles mål ved at vise tillid og ved at stole på hinanden,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Hvis vi i processen eller forløbet opdager, at der bliver snydt på vægten, er tilliden væk, og så stopper donationerne
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Poul Due Jensens Fond
At der altid skal være tillid mellem en fond og dens samarbejdspartnere er ikke noget nyt. Alligevel pointerer Kim Nøhr Skibsted, at tillidsdonationerne er en ny måde at tænke og arbejde på.
”Et samarbejde mellem en fond og en donationsmodtager er som udgangspunkt altid baseret på tillid, men der er samtidig en uligevægt og en opfattelse af, at den, der har pengene, bestemmer. I selve arbejdet med at få ideer operationaliseret og realiseret skal vi blive bedre til at bruge partnerne som det, de er: Nemlig som dem, vi viser tillid til kan løse de ofte missionsdrevne opgaver, vi aftaler. Det sker i en høj grad af anerkendelse af, at vi ikke kan og skal styre alting selv,” pointerer Kim Nøhr Skibsted.
Han understreger samtidig princippet om, at ’tillid skal mødes med tillid’, og at samarbejder slutter, hvis tilliden bliver brudt.
”Når vi viser tillid til, at en organisation gør et godt stykke arbejde og selv har ekspertisen i, hvordan den vil opnå de definerede mål, skal vi også kunne stole på, at partneren opfører sig ordentligt og overholder de indgåede aftaler. Og hvis vi i processen eller forløbet opdager, at der bliver snydt på vægten, er tilliden væk, og så stopper donationerne. Det bygges derfor ind i specifikationerne i donationsbrevet, at aftalen er baseret på, at fælles og konkrete mål og ambitioner skal opfyldes,” siger Kim Nøhr Skibsted.
For det syv personer store sekretariat i Poul Due Jensens Fond har de begrænsede administrative krav til modtagerne af tillidsdonationer en stor tidsbesparende effekt.
”Ud over, at tillidsdonationerne gør livet lettere for modtagerne af donationerne, gør det også vores arbejde lettere og mindre komplekst. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan være en lille, fleksibel og agil fond, som ganske vist donerer i den høje ende, men hvor vores donationer og vores samarbejder med partnere ikke er styret af fondens interne processer, men mest af alt er fokuseret på at skabe impact,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Slipper for papirarbejde og lange rapporter
Aktuelt har Poul Due Jensens Fond på sit december-bestyrelsesmøde netop besluttet at give en tillidsdonation til organisationen Kvisten, der laver frivilligt arbejde for personer, som har været udsat for seksuelle overgreb.
Kvisten har ligesom Poul Due Jensens Fond hovedkontor i Bjerringbro, og ifølge Kim Nøhr Skibsted kender fonden Kvisten fra lokalmiljøet og har fulgt organisationen gennem flere år.
Er der nogen grund til, at vi sidder lårene af hinanden og spørger indgående til alle decimaler, når vi véd, at det, de gør, har en mærkbar og positiv effekt på børns og unges interesse for naturvidenskab?
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Poul Due Jensens Fond
”Vi har før rakt ud og spurgt, om der er noget, vi kan lave sammen, som kan hjælpe mennesker med traumer og psykiske problemer, der risikerer at blive marginaliseret fra fællesskabet. Kvistens svar har været, at de ikke har mandskab og ressourcer til at gå i gang med at opfinde nye projekter, vi som fond synes kunne være spændende. ’Vi vil hellere have, at I støtter vores arbejde, så vi kan nedbringe ventelisten og hjælpe endnu flere,’ har deres melding lydt – og dén opfordring følger vi nu med en tillidsdonation på tre millioner kroner,” siger Kim Nøhr Skibsted.
”Kvisten er,” fortsætter Kim Nøhr Skibsted, ”et eksempel på, at vi siger til en donationsmodtager: ’I stedet for at bede jer om at lave en masse papirarbejde, opfinde nye projekter, skrive detaljerede ansøgninger, lave lange rapporter og måske endda ansætte folk for at kunne søge fonden om penge, vil vi gerne vise, at vi faktisk tror på jer’.”
Et andet eksempel på en tillidsdonation er non-profit-videnscentret Naturvidenskabernes Hus, der også har hjemme i Bjerringbro. Fonden har støttet Naturvidenskabernes Hus, siden centret blev etableret.
”Dér spørger jeg mig selv: ’Er der nogen grund til, at vi sidder lårene af hinanden og spørger indgående til alle decimaler, når vi véd, at det, de gør, har en mærkbar og positiv effekt på børns og unges interesse for naturvidenskab?’,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Når fondsdirektøren kigger ind i det nye år, forventer han, at en kommende potentiel tillidsdonation kan gå til bæredygtige sol- og vindbaserede løsninger på drikkevand til flygtningelejre i stedet for dyre og alt andet end klimavenlige dieselgeneratorer.
”Her vil vi kunne bidrage med Grundfos´ kompetencer og teknologier, men det er ikke os i fonden, der er eksperter – det er derimod UNHCR og de øvrige organisationer, der arbejder ude i flygtningelejrene, og som derfor ved, hvor og hvordan vi skalerer og maksimerer indsatsen for verdens mest udsatte og sårbare mennesker,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Skal bare have kvittering for, at penge er modtaget
Ifølge generalsekretær i Røde Kors i Danmark Anders Ladekarl er nyheden om tillidsdonationer fra Poul Due Jensens Fond positiv, om end den ikke overrasker generalsekretæren.
”Vi oplever, at de danske fonde yder bidrag på flere forskellige måder, og især, når vi taler mindre beløb, modtager vi allerede mange bidrag i en stor grad af tillid til os, hvor fonden ofte bare skal have en kvittering for, at pengene er modtaget. Det er positivt, hvis der kommer en trend med, at også større donationer gives tillidsbaseret, når der er tale om partnere, som fondene har arbejdet sammen med i en længere periode, og lært at kende som nogen, der godt kan finde ud af bruge penge på en god måde til velkendte formål. Man kan sige, at de tillidsbaserede donationer udspringer af en tillid, der er blevet opbygget, og som en modning af relationen mellem parterne,” siger Anders Ladekarl til Fundats.
Et par gange om året vælger vi at sige nej tak til at søge, fordi kravene og kompleksiteten i det, man ønsker fra fondens side, ikke står mål med det, man giver
Anders Ladekarl – Generalsekretær, Røde Kors i Danmark
Røde Kors i Danmark modtog i 2020 knap 49 millioner kroner i fondsmidler. Ifølge Anders Ladekarl er det mere selve ansøgningsprocesserne end afrapporteringerne til fondene, der kan være tidskrævende for Røde Kors.
”Hvor lang tid, vi bruger på afrapporteringer, afhænger af, hvad det er for en type af projekter, og det er derudover meget forskelligt fra fond til fond. Hvis det er udviklingsprojekter, hvor vi og en fond laver noget nyt sammen, fylder afrapporteringerne ofte meget, men det giver ofte også god læring til os, så afrapporteringer er ikke specielt uvelkomne for os. Ansøgningsprocesserne, derimod, kræver tit meget af os. Og et par gange om året vælger vi at sige nej tak til at søge, fordi kravene og kompleksiteten i det, man ønsker fra fondens side, ikke står mål med det, man giver,” siger Anders Ladekarl.
Ikke fremtidig model i alle samarbejder
Kim Nøhr Skibsted understreger, at en tillidsdonation i Poul Due Jensens Fonds optik ikke betyder, at der slet ikke skal afrapporteres eller evalueres på de støttede projekter.
”Men vi er nødt til at stole på, at de tilbagemeldinger, vi får fra partnerne undervejs, er korrekte, og så kan vi måske godt ved lejlighed kigge dem efter i sømmene eller nærlæse rapporterne, når de kommer. Men i den daglige styring i det operationelle virke vil vi lægge en afstand og sige, at det er I bedre til, end vi er,” siger Kim Nøhr Skibsted.
- Er tillidsdonationer den fremtidige måde at donere penge på i fondssektoren?
”Ja, på nogle områder. Hvis man som fond har en særlig interesse eller et særligt formål, kan det være godt med partnere, som man véd kan løse en konkret opgave: Dem synes jeg, man skal vise den største tillid til – og så selvfølgelig holde opfølgningsmøder og have dialog undervejs, men uden en masse kontrolpapirer, der skal udfyldes. Men der vil stadig også være den anden type af samarbejder, hvor en fond og en samarbejdspartner skal samskabe noget inden for en ny og kompleks problemstilling, og hvor det giver værdi for begge parter, at fonden er med tæt på i processen,” siger Kim Nøhr Skibsted.
