Ét tal blev nævnt endog rigtig mange gange i løbet af formiddagen, da omkring 400 repræsentanter fra den danske fondssektor samt andre fondsinteresserede i onsdags, den 30. november, var samlet til Fondenes Videnscenters årlige konference Fondsforum.
Tallet 26 milliarder kroner optrådte således i mange indlæg og spørgsmål på konferencen, der i år var henlagt til konferencecenteret The Plant på Amager.
26 milliarder kroner, eller mere præcis 25,9 milliarder kroner, er det tal, fondenes samlede bevillinger ifølge Danmarks Statistiks nye opgørelse kom op på i 2021. Dermed gav fondene med uddelingsduksen Novo Nordisk Fonden i spidsen i dén grad baghjul til de 19,6 milliarder kroner, som de samlede bevillinger nåede op på året før.
Arrangementet, der med et smil af dagens konferencier, journalisten Nynne Bjerre Christensen, blev betegnet som ”en fætterkusinefest af rang”, startede med en paneldebat om forskellige filantropiske tilgange.
Her understregede generalsekretæren i ngo’en Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen – i forlængelse af sine pointer i et interview med Fundats offentliggjort dagen før Fondsforum – blandt andet, at det er essentielt, at fondene er klar til at indgå lange, forpligtende samarbejder samt at de også nogle gange er parate til at finansiere forprojekter.
Den bold greb Rie Odsbjerg Werner, administrerende direktør i Tryghedsgruppen.
”Vi er begyndt at tænke mere i forprojekter. Det giver god mening at bruge mange kræfter på den indledende fase af et projekt, også for at vi kan finde ud af, om vi kan arbejde sammen med de nye potentielle samarbejdspartnere,” sagde Rie Odsbjerg Werner.
I må meget gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den måde, vi vil gøre tingene på, nu også er den rigtige måde
Rie Odsbjerg Werner – Administrerende direktør, Tryghedsgruppen
Hun understregede samtidig, at fondene skal være ekstremt ydmyge i forhold til det ansvar, de har.
”Jeg vil komme med dette budskab til organisationerne: Vi vil rigtig gerne udfordres af jer. Og I må meget gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den måde, vi vil gøre tingene på, nu også er den rigtige måde,” sagde Rie Odsbjerg Werner.
Hermed lagde Tryghedsgruppens direktør sig op ad Johanne Schmidt-Nielsens synspunkt i Fundats i sidste uge – og på konferencen – om, at man som samarbejdspartner og støttemodtager skal turde sige nej tak til fondene og have modet til at sige fra over for en fond, der er klar med penge til at sætte gang i et projekt, der ”ikke lige er det rigtige.”
Fondenes ører er blevet større
Johanne Schmidt-Nielsen, der oven på 12 år som Folketingsmedlem for Enhedslisten nu i tre år har stået i spidsen for Red Barnet, opfordrede fondene til at være opmærksomme på ikke at overdrive kravene til afrapportering.
”Det gælder om at gøre sig umage med at finde en balance, så man ikke drukner i bureaukrati,” fastslog Johanne Schmidt-Nielsen.
Hertil replicerede Anders Dybdal, administrerende direktør i kommunikationsbureauet Operate og rådgiver for flere fonde, at der er en stigende tendens i fondssektoren til, at bevilgede midler ”under en vis størrelse” ikke har følgeskab af nogle krav om afrapportering.
Vi véd, ting tager tid, og at quick fixes er passé
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
Administrerende direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen, der samtidig er næstformand for bestyrelsen i Fondenes Videnscenter, opsummerede arrangementets første paneldebat med at slå fast, at fondene er blevet bedre til at lytte.
”Jeg har brugt en tredjedel af mit arbejdsliv på fondsarbejde, og de sidste fem-seks år er fondenes ører blevet større – blandt andet er vi blevet bedre til at lytte til, hvilke samfundsudfordringer der er de vigtigste. Samtidig er vi blevet mere tålmodige: Vi véd, ting tager tid, og at quick fixes er passé,” sagde Henrik Lehmann Andersen.
Ikke driftsforskrækkede
I den anden debat på Fondsforum var temaet forholdet mellem fonde og bevillingsmodtagere under overskriften ’Selvskabelse eller samskabelse?’
Her var ét af de centrale diskussionspunkter, om det som bevillingsmodtager er mest brugbart at modtage fondsmidler til drift eller udvikling.
”Vi vil helst først have penge til udvikling og så til drift – blandt andet for at kunne skalere forretningen,” pointerede Thomas Ravn-Pedersen, direktør og chefredaktør på det uafhængige medie Verdens Bedste Nyheder.
Karin Skjødt Hindkjær, som er direktør i Ole Kirks Fond, understregede, at hun ikke står i spidsen for en ”driftsforskrækket fond”.
”Vi vil gerne sikre, at de projekter, vi støtter, lever, og at ideerne implementeres. Når vi for eksempel har støttet Julemærkefonden i mange år og dermed også driften på Julemærkehjemmene, er det fordi, det set med vores øjne er vigtigt, at de får skabt varige forandringer,” sagde Karin Skjødt Hindkjær.
Thomas Ravn-Pedersen slog til lyd for, at fondene skal have endnu mere fokus på samarbejder og partnerskaber også med mindre aktører.
”Danmark er det helt rigtige land til samskabelse,” som han sagde.
Vi véd meget om at være fond, om at uddele penge og om at få folk til at arbejde sammen, men vi er samtidig ydmyge i forhold til, at det, vi tit primært bidrager med, er penge
Karin Skjødt Hindkjær – Direktør, Ole Kirks Fond
Karin Skjødt Hindkjær fastslog, at der i en fond som Ole Kirks Fond med fem medarbejdere er grænser for, hvor mange projekter fondens medarbejdere kan gå aktivt ind i.
”I mange af de projekter, vi støtter, sidder der dygtige medarbejdere, som styrer projekterne selv, uden at vi blander os. Vi véd meget om at være fond, om at uddele penge og om at få folk til at arbejde sammen, men vi er samtidig ydmyge i forhold til, at det, vi tit primært bidrager med, er penge,” sagde direktøren fra Ole Kirks Fond.
Skal have blik for biodiversitet
Formiddagen sluttede med endnu en paneldebat, som kredsede om filantropiens rolle i samfundet. Og her blev de samlede fondsbevillinger i 2021 på knap 26 milliarder kroner nævnt flere gange.
”Det er rigtig vigtigt at erkende, at fondene løfter en central opgave i samfundet,” understregede professionelt bestyrelsesmedlem Lene Espersen, hvis cv blandt meget andet tæller poster som konservativt Folketingsmedlem i 20 år, partiformand, udenrigs- og justitsminister og indtil for et par måneder siden som administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder.
Lene Espersen opfordrede blandt andet fondene til i den kommende tid at få endnu mere blik for biodiversitetsudfordringen.
”På dét område skal fondene kigge ind i krystalkuglen, være modige og sikre sig, at de ikke støtter outdatede projekter,” sagde Lene Espersen og tilføjede, at dér, hvor fondene virkelig gør en forskel i det danske samfund, er i relation til at løfte vidensniveauet.
Jacob Bundsgaard, Aarhus’ socialdemokratiske borgmester de seneste 11 år, havde masser af roser med til fondene i relation til deres samarbejder med kommunerne.
”Fondene kan bidrage med noget nyt ved at komme med som tredje part i projekter og bringe løsninger på bordet,” sagde Jacob Bundsgaard, der blandt andet konkret takkede den filantropiske forening Realdania for at have taget initiativ til projektet ’Dk2020’, hvorigennem der er kommet skub i udfærdigelsen af klimaplaner i næsten samtlige danske kommuner.
Diversitet er en styrke
Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård, som samtidig er formand for Fondenes Videnscenter, rundede den åbne del af Fondsforum 2022 af med at hylde fondenes forskellighed.
Netop diversiteten er en kæmpe styrke for fondene, frem for hvis vi alle begyndte at gå i takt
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania, og formand, Fondenes Videnscenter
”Jeg møder tit det synspunkt, at meget ville være lettere, hvis bare alle fondene var ens. Men jeg mener, at netop diversiteten er en kæmpe styrke for fondene, frem for hvis vi alle begyndte at gå i takt. Og denne formiddag har bekræftet mig i, at vi ikke skal blive konforme og ens, men derimod udvikle vores forskelligheder og have respekt for hinandens forskellige måder at arbejde på,” fastslog Jesper Nygård.
Han glædede sig samtidig over, at mens fonde i eksempelvis USA i stor stil bidrager til projekter uden om den offentlige sektor, står fondene i Danmark, som Jesper Nygård udtrykte det, ”på skuldrene af både den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet”.
Der er allerede sat dato på fondssektorens næste ’fætterkusinefest’. Fondsforum 2023 afvikles onsdag den 29. november 2023.
