Forskere sår tvivl om Erhvervsstyrelsens restriktive alderspraksis

Erhvervsfondsloven understøtter ikke fondstilsynets restriktive praksis om øvre aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer. Tværtimod peger forarbejderne til de to fondslove på, at lovgiver tydeligt har forkastet krav om en generel aldersgrænse. Det påviser to fondsforskere i en ny artikel i Ugeskrift for Retsvæsen. Derudover taler EU-lovgivningen for, at Erhvervsstyrelsen nu bør lempe praksis, lyder det.

"Jeg hå­ber, at Er­hvervsan­ke­næv­net, Er­hvervs­mi­ni­ste­ren el­ler Fol­ke­tin­get får Er­hvervs­sty­rel­sen til at lem­pe lidt på prak­sis," si­ger fonds­for­sker på CBS Mark Ør­berg, der sam­men med Ni­ko­laj Bak-Chri­sten­sen for­ny­lig har skre­vet en ar­ti­kel om em­net i Uge­skrift for Retsvæsen.

In­gen af de to fonds­lo­ve in­de­hol­der reg­ler om al­ders­græn­ser for be­sty­rel­ses­med­lem­mer i fon­de. Al­li­ge­vel er der stor for­skel på de to fondsmyn­dig­he­ders prak­sis for æn­dring af vedtægts­be­stem­te aldersgrænser.

I Ci­vilsty­rel­sen er det me­get let helt at få til­la­del­se til at fjer­ne en al­ders­græn­se for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, mens det som ho­ved­re­gel ik­ke er mu­ligt for er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der er un­der­lagt Er­hvervs­sty­rel­sens tilsyn.

Men hvor­for er der den for­skel, og hvil­ke lov­mæs­si­ge hol­de­punk­ter har Er­hvervs­sty­rel­sen for sin re­strik­ti­ve prak­sis, som bli­ver ved med at mø­de kraf­tig mod­stand fra be­sty­rel­ses­mil­jø­et i erhvervsfondene?

Det har to fond­s­eks­per­ter for ny­lig un­der­søgt nær­me­re i en ar­ti­kel ud­gi­vet i Uge­skrift for Retsvæ­sen.

”Det vir­ker som om Er­hvervs­sty­rel­sen har op­byg­get en re­strik­tiv prak­sis, som er i strid med lov­giv­nin­gen,” si­ger fonds­for­sker på CBS Mark Ør­berg til Fundats.

Fondsudvalg anbefalede en aldersgrænse

Sam­men med sin med­for­fat­ter Ni­ko­laj Bak-Chri­sten­sen har Mark Ør­berg gen­nem­gå­et en lang ræk­ke af Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­ser om al­ders­græn­ser for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, li­ge­som de har nær­stu­de­ret for­ar­bej­der­ne til de to fonds­lo­ve star­ten­de fra fonds­ud­val­gets be­tænk­ning for­ud for den før­ste fonds­lov i 1984.

Et fler­tal i fonds­ud­val­get fo­re­slog i fonds­be­tænk­nin­gen fra 1982 at fast­sæt­te en ge­ne­rel al­ders­græn­se på 75 år. Og på den bag­grund in­de­holdt det før­ste lo­vud­kast til lov om fon­de og vis­se for­e­nin­ger net­op en så­dan lov­be­stemt aldersgrænse.

Men for­fat­ter­ne til ar­tik­len har i de­res re­search fun­det frem til, at den fo­re­slå­e­de al­ders­græn­se blev kri­ti­se­ret i hø­rings­fa­sen. Af den grund blev pa­ra­graf­fen helt pil­let ud af det en­de­li­ge lov­for­slag, der blev frem­sat for Folketinget.

Kri­tik­ken af en lov­be­stemt al­ders­græn­se fik ik­ke kun kon­se­kven­ser for den al­min­de­li­ge fonds­lov, den fik og­så be­tyd­ning for loven om er­hvervs­dri­ven­de fon­de, på­pe­ger for­sker­ne i Uge­skrift for Retsvæsen.

”I lov­for­sla­get til er­hvervs­fonds­lo­ven i 1984 blev der hen­vist til fonds­lo­vens reg­ler, og spørgs­må­let om en øv­re al­ders­græn­se blev ik­ke be­rørt i ud­valgs­be­tænk­nin­ger­ne un­der fol­ke­tings­be­hand­lin­gen,” skri­ver de.

Det er blandt an­det på den bag­grund, for­fat­ter­ne me­ner, at Er­hvervs­sty­rel­sen går for vidt, når de i for­bin­del­se med sa­ger om op­hæ­vel­se af al­ders­græn­ser skal vur­de­re om en vedtægts­æn­dring er hen­sigts­mæs­sig og i fon­dens interesse.

”Når lov­gi­ver klart har ta­get af­stand fra mu­lig­he­den af at ind­fø­re en al­ders­græn­se i fonds­lo­ven, så me­ner jeg ik­ke, at Er­hvervs­sty­rel­sen som fondsmyn­dig­hed skal ind­fø­re en me­get re­strik­tiv prak­sis, som re­elt in­de­bæ­rer al­ders­græn­ser i fon­de,” si­ger Mark Ørberg.

Og i ar­tik­len ar­gu­men­te­rer for­fat­ter­ne for, at Er­hvervs­sty­rel­sens skøn net­op i for­bin­del­se med al­ders­græn­ser er ba­se­ret på en me­re skær­pet vur­de­ring af hen­sigts­mæs­sig­hed, end når sty­rel­sen ta­ger stil­ling til an­dre ty­per af for­valt­nings­be­stem­mel­ser i fondsvedtægterne.

”Det sy­nes der­for nær­lig­gen­de at an­ven­de den al­min­de­li­ge må­le­stok for for­valt­nings­æn­drin­ger, når fon­de­ne i dag an­sø­ger om æn­dring el­ler op­hæ­vel­se af øv­re al­ders­græn­ser,” skri­ver forfatterne.

På et el­ler an­det tids­punkt – vi ved ik­ke præ­cist hvor­når – ser Er­hvervs­sty­rel­sen ud til at ha­ve stram­met praksis

Mark Ør­berg – Fonds­for­sker, CBS

Mark Ør­berg for­tæl­ler des­u­den, at de to for­ske­re i de­res gen­nem­gang af af­gø­rel­ses­sa­ger­ne om al­ders­græn­ser kan kon­sta­te­re at prak­sis har ud­vik­let sig over tid, selv­om lov­giv­nin­gen ik­ke har æn­dret sig på det område.

”På et el­ler an­det tids­punkt – vi ved ik­ke præ­cist hvor­når – ser Er­hvervs­sty­rel­sen ud til at ha­ve stram­met prak­sis,” si­ger han.

Nem adgang til at forhøje aldersgrænser

Selv­om Er­hvervs­sty­rel­sen sjæl­dent til­la­der helt at fjer­ne al­ders­græn­ser i fonds­vedtæg­ter­ne, så sker det der­i­mod i prak­sis of­te, at fonds­be­sty­rel­ser­ne en­ten får dis­pen­sa­tion­s­til­la­del­se til et kon­kret be­sty­rel­ses­med­lem el­ler – end­nu of­te­re – at be­sty­rel­sen får til­la­del­se til at for­hø­je al­ders­græn­sen for ek­sem­pel fra 70 til 75 år. Det har Fun­dats tid­li­ge­re do­ku­men­te­ret via en ræk­ke ak­tind­sig­ter.

An­sku­et ud fra en fonds in­ter­es­ser kan bå­de kon­ti­nu­i­tet og for­ny­el­se i be­sty­rel­sen væ­re godt for fon­den. Og en be­sty­rel­ses in­ter­es­ser er jo ik­ke al­tid sam­men­fal­den­de med fon­dens. Ud fra den be­tragt­ning er det så egent­lig ik­ke for­nuf­tigt nok, at Er­hvervs­sty­rel­sen i hvert en­kelt til­fæl­de vur­de­rer om æn­drin­gen af en vedtægts­mæs­sig al­ders­græn­se er hen­sigts­mæs­sig og i fon­dens in­ter­es­se, og i be­kræf­ten­de fald til­la­der en for­hø­jel­se, men ik­ke en fuld­stæn­dig fjer­nel­se af aldersgrænsen? 

”Jeg sy­nes, at det er for­nuf­tigt, at Er­hvervs­sty­rel­sen på­ser, om en æn­dring af al­ders­græn­se er i fon­dens in­ter­es­se. Men man kan godt iagt­ta­ge hen­sy­net til fon­dens in­ter­es­se sam­ti­dig med en be­ty­de­lig lem­pel­se af prak­sis, ar­gu­men­te­rer vi for. Re­elt har Er­hvervs­sty­rel­sen ind­ført et dis­pen­sa­tions­re­gi­me, hvor man­ge fon­de i prak­sis skal be­de om kon­kret dis­pen­sa­tion fra vedtæg­ten, hver gang et dyg­tigt be­sty­rel­ses­med­lem på 75 år øn­sker at fort­sæt­te. Når det var et dis­pen­sa­tions­re­gi­me, man gan­ske klart af­vi­ste i 1984, me­ner jeg, at Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis fo­re­kom­mer forkert.”

Hvil­ke for­vent­nin­ger har du til rets­ud­vik­lin­gen de kom­men­de år?

”Jeg hå­ber, at Er­hvervsan­ke­næv­net, Er­hvervs­mi­ni­ste­ren el­ler Fol­ke­tin­get får Er­hvervs­sty­rel­sen til at lem­pe lidt på prak­sis. Når man ta­ler med be­sty­rel­ses­med­lem­mer i de dan­ske fon­de, er al­der­spro­ble­ma­tik­ken me­get højt på dags­or­de­nen. I er­hvervs­fon­de er det jo op­lagt at la­de tid­li­ge­re di­rek­tø­rer fra de un­der­lig­gen­de sel­ska­ber ind­gå i fonds­be­sty­rel­sen, når de øn­sker at trap­pe lidt ned på an­tal­let af ti­mer. Som jeg ser det, mi­ster de sto­re dan­ske er­hvervs­fon­de of­te ek­stra­or­di­nært kom­pe­ten­te folk på den her må­de. Det al­min­de­li­ge syns­punkt er, at man i fon­de­ne ger­ne vil be­hol­de de dyg­ti­ge – æl­dre – be­sty­rel­ses­med­lem­mer, men at pro­ces­sen med an­mod­ning om dis­pen­sa­tion sim­pelt­hen er for bøv­let og usikker.”

Selv med den bed­ste vil­je, kan jeg ik­ke få det til at hæn­ge sammen

Mark Ør­berg – Fonds­for­sker, CBS

Vil du be­teg­ne sty­rel­sens prak­sis som ulovlig? 

”Er­hvervs­sty­rel­sen har få­et man­dat til at god­ken­de vedtægts­æn­drin­ger, og her har de et for­valt­nings­ret­ligt skøn. Vo­res ar­ti­kel er ment som in­put, og jeg op­le­ver ge­ne­relt, at Er­hvervs­sty­rel­sen gør me­get ud af at lyt­te til in­ter­es­sen­ter­ne på om­rå­det. Jeg vil ik­ke kal­de de­res prak­sis ulov­lig, men jeg an­ser det for tvivl­s­omt, om Er­hvervs­sty­rel­sen sag­ligt og loy­alt ef­ter­le­ver lov­gi­vers øn­sker. I min op­tik er det navn­lig på­fal­den­de, at man i re­la­tion til en æn­dring af al­ders­græn­ser i en kon­kret sag har kræ­vet me­get tungt­ve­jen­de grun­de, men i re­la­tion til en for­måls­æn­dring kun kræ­ver tungt­ve­jen­de grun­de. Selv med den bed­ste vil­je, kan jeg ik­ke få det til at hæn­ge sam­men, for der skal jo stil­les stren­ge­re krav til formålsændringer.”

EU-dom: bestyrelsespost er omfattet af direktiv

Ud­over det na­tio­na­le spor i for­ar­bej­der­ne til fonds­lo­ve­ne, har de to for­ske­re og­så set nær­me­re på al­ders­græn­ser­ne i et EU-ret­ligt per­spek­tiv i for­bin­del­se med be­skæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vets for­bud mod for­skel­s­be­hand­ling. Og­så her vur­de­rer for­fat­ter­ne, at ”Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis gi­ver an­led­ning til væ­sent­li­ge EU-ret­li­ge betænkelig-heder.”

Ud­gangs­punk­tet er en af­gø­rel­se fra ju­ni sid­ste år ved EU-dom­sto­len, som har po­ten­ti­a­le til at æn­dre rets­op­fat­tel­sen i for­bin­del­se med al­der­s­diskri­mi­na­tion som føl­ge af for­bud­det mod forskelsbehandling.

Æn­drin­gen af rets­op­fat­tel­sen skyl­des, at EU-dom­sto­len i af­gø­rel­sen, der om­hand­ler en dansk for­mand for fag­for­e­nin­gen HK Pri­vat, ud­vi­der den hid­ti­di­ge op­fat­tel­se af be­skæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vets an­ven­del­ses­om­rå­de. Det be­ty­der, at et be­sty­rel­ses­hverv kan væ­re om­fat­tet af for­bud­det mod for­skel­s­be­hand­ling, selv­om der ik­ke er ta­le om et an­sæt­tel­ses­for­hold, hvor be­sty­rel­ses­med­lem­met kan be­trag­tes som arbejdstager.

”Dom­men in­de­hol­der in­gen stil­ling­ta­gen til spørgs­må­let om vedtægts­be­stem­te al­der­s­krav i er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Me­get ta­ler imid­ler­tid for, at den in­de­bæ­rer en ge­ne­rel for­skel på det kend­te ar­bejds­ta­ger­be­greb og di­rek­tiv­be­gre­bet ’er­hvervs­mæs­sig be­skæf­ti­gel­se’. Et be­sty­rel­ses­hverv i en fond må nu alt ef­ter de kon­kre­te om­stæn­dig­he­der kun­ne an­ses for væ­re en er­hvervs­mæs­sig be­skæf­ti­gel­se, som fal­der uden for ar­bejds­ta­ger­be­gre­bet, men som dog er om­fat­tet af be­skæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vets an­ven­del­ses­om­rå­de,” frem­går det af ar­tik­len i Uge­skrift for Retsvæsen.

For at sik­re en EU-kon­form hånd­hæ­vel­se af er­hvervs­fonds­lo­ven ar­gu­men­te­rer for­fat­ter­ne for, at Er­hvervs­sty­rel­sen frem­over vil væ­re for­plig­tet til at for­tol­ke spørgs­mål om æn­dring af vedtægts­be­stem­te al­ders­græn­ser i ly­set af den nye EU-dom.

”Selv om sa­gen ik­ke di­rek­te an­går be­sty­rel­ses­med­lem­mer i fon­de, ta­ler en del for, at Er­hvervs­sty­rel­sen ved vur­de­rin­gen af den en­kel­te fonds le­del­ses­for­hold og fon­dens øn­sker om æn­dring af vedtægts­be­stem­mel­ser ved­rø­ren­de al­ders­græn­ser bør lem­pe den nu­væ­ren­de re­strik­ti­ve prak­sis,” skri­ver for­fat­ter­ne i konklusionen.

Kritisk blik fra Erhvervsankenævn

Ef­ter ha­ve gen­nem­gå­et lov­grund­la­get og fondstil­sy­nets prak­sis an­be­fa­ler Mark Ør­berg nu sty­rel­sen at om­læg­ge sin prak­sis for al­ders­græn­ser, så den flug­ter med Civilstyrelsens:

Mit for­sig­ti­ge gæt dog er, at Er­hvervsan­ke­næv­net vil se på al­ders­græn­ser med me­get kri­ti­ske øjne

Mark Ør­berg – Fonds­for­sker, CBS

”Det kan godt væ­re, at Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke i før­ste om­gang la­der sig over­be­vi­se af ar­gu­men­ter­ne om fonds­lo­ve­nes for­ar­bej­der. Og de­res prak­sis hvi­ler jo på et skøn og en sag­lig over­vej­el­se om be­skyt­tel­se af fon­dens in­ter­es­se. Mit for­sig­ti­ge gæt er dog, at Er­hvervsan­ke­næv­net vil se på al­ders­græn­ser med me­get kri­ti­ske øj­ne, og at en dansk dom­stol på et tids­punkt fo­re­læg­ger spørgs­må­let for EU-Dom­sto­len, hvis ik­ke Er­hvervs­sty­rel­sen i det mind­ste lem­per lidt på prak­sis,” si­ger Mark Ørberg.

Han vur­de­rer dog, at pro­ble­met vil bli­ve løst, in­den det kom­mer til en sag ved EU domstolen.

”Hvis en kon­kret fond har få­et af­slag på al­ders­græn­se­æn­dring og har en be­sty­rel­ses­for­mand, der er løn­net og de fa­cto ar­bej­der over 15 ti­mer om ugen for fon­den, så er det der­u­d­over min for­sig­ti­ge for­ud­si­gel­se, at Er­hvervs­sty­rel­sen vil få en ’op ad bak­ke’ op­le­vel­se hos EU-Dom­sto­len. Men mon ik­ke Fol­ke­tin­gets Er­hverv­s­ud­valg, Ko­mi­te­en for god Fonds­le­del­se el­ler an­dre blan­der sig, in­den vi når så langt. Al­der­s­diskri­mi­na­tion og tab­te sa­ger hos EU-Dom­sto­len er jo trods alt sjæl­dent po­pu­lært,” si­ger Mark Ørberg.

EU-sa­gen fra ju­ni sid­ste år er tid­li­ge­re ble­vet bragt i spil i en sag om op­hæ­vel­se af al­ders­græn­ser i en fonds­be­sty­rel­se. Det ske­te da den sam­le­de be­sty­rel­se i den er­hvervs­dri­ven­de fond Her­lufsholm Sko­le og Gods trak sig fra fonds­le­del­sen og i ste­det pe­ge­de på den 71-åri­ge for­hen­væ­ren­de hø­jeste­rets­dom­mer Jon Stokholm.

Her­lufsholm er på grund af sin sko­le­drift und­ta­get fra er­hvervs­fonds­lo­ven, og til­sy­net med fon­den lig­ger der­for ik­ke i Er­hvervs­sty­rel­sen men i Sty­rel­sen for Un­der­vis­ning og Kva­li­tet (STUK).

Be­sty­rel­sen ar­gu­men­te­re­de for en fjer­nel­se af al­ders­græn­sen blandt an­det med ud­gangs­punkt i den nye EU-dom. Men i den en­de­li­ge af­gø­rel­se und­lod STUK at ta­ge stil­ling til pro­ble­met med al­der­s­diskri­mi­na­tion og af­gjor­de sa­gen ud fra en vur­de­ring af fon­dens in­ter­es­se. Der­med lag­de STUK sig tæt­te­re opad Ci­vilsty­rel­sens praksis.

I for­bin­del­se med Her­lufsholm-sa­gen spurg­te vi for­man­den for Ko­mi­te­en for God fonds­le­del­se Ma­ri­an­ne Phil­lip, om hun på bag­grund af den nye EU-dom vil­le over­ve­je at æn­dre an­be­fa­lin­gen om en aldersgrænse.

”Ko­mitéen vur­de­rer lø­ben­de, hvor­vidt der er be­hov for at ju­ste­re ko­mitéens an­be­fa­lin­ger. Så­fremt Er­hvervs­sty­rel­sen på et tids­punkt måt­te vur­de­re, at der ik­ke kan til­la­des al­ders­græn­ser i vedtæg­ter, vil ko­mitéen selv­føl­ge­lig ta­ge høj­de for det­te i for­bin­del­se med an­be­fa­lin­ger­ne,” sag­de Ma­ri­an­ne Philip.

Fun­dats ar­bej­der på at få en kom­men­tar fra Erhvervsstyrelsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer