Hverken et skridt frem eller tilbage for nye fondsstiftelser, men et lille skridt til siden. Sådan kan man opsummere reaktionen fra flere konsulenthuse på det nye lovforslag L 156 (pdf), der efter års forarbejde netop nu behandles i Folketinget.
Lovforslaget indeholder en ny beskatningsmodel, der skal gøre det attraktivt for virksomhedsejere at overdrage deres personlige ejerskab af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Den politiske ambition er at give Danmark flere erhvervsdrivende fonde. Lovforslagets model skal supplere den eksisterende såkaldte holdingmodel, hvor et holdingselskab frem for en person overdrager virksomheden til en fond.
Men den nye beskatningsmodel er ikke attraktiv nok til at konkurrere med holdingmodellen. Og derfor vil lovforslaget i sidste ende næppe resultere i flere nye fondsstiftelser, vurderer konsulenthusene PwC og Deloitte.
“Jeg spår, at det nye meget komplekse regelsæt, hvor man som person kan overdrage sin formue til en fond, ikke rigtig vil blive brugt. I stedet vil man fortsat bruge holdingmodellen, som hele tiden har eksisteret. Det vil sige, at det her lovforslag, som vitterlig har været lang tid i støbeskeen, reelt ikke medfører nogen ændringer,” siger Niklas Bjerggaard Andersen, Tax Partner hos Deloitte.
Hos konsulenthuset PwC er partner Kim Füchsel enig i dén vurdering. Han erklærer sig tilfreds med, at holdingmodellen nu fortsat kan benyttes, efter høringsudkastet til det nye lovforslag ellers sløjfede modellen med efterfølgende hård kritik.
Det primære er, at holdingmodellen nu ser ud til at blive bevaret med den justering, at man skal have ‘o.k.’ fra Skatterådet på forhånd.
Kim Füchsel – partner, PwC
“Det primære er, at holdingmodellen nu ser ud til at blive bevaret med den justering, at man skal have ‘o.k.’ fra Skatterådet på forhånd. Den anden løsning er jo den næstbedste løsning,” siger Kim Füchsel.
For mange værnsregler gør ny model uattraktiv
Ifølge lovforslaget vil den nye beskatningsmodel fremover blive et alternativ til den eksisterende holdingmodel. Dermed giver lovforslaget altså en ekstra tangent at spille på, når en virksomhedsejer vil overdrage sin virksomhed til en fond.
“For at gøre en lang historie kort kan man sige, at man med lovforslaget får to måder at oprette en fond på. Enten ved personligt at overdrage sine egne aktier, eller ved at lade holdingselskabet gøre det,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Men den nye tangent har så mange mislyde, at den næppe særlig ofte vil komme i spil, mener han. Særligt de såkaldte værnsregler, der skal sikre den nye model imod misbrug, virker omstændelige og uden et reelt sigte. Og værnsreglerne finder ikke anvendelse, hvis virksomhedsejere i stedet benytter holdingmodellen.
Hvis en rigmand har en halv milliard kroner i et selskab, og vedkommende vil overdrage pengene til en almennyttig fond, hvorfor må han så ikke det?
Niklas Bjerggaard Andersen – Tax Partner, Deloitte
“Der er en masse besværligheder, betingelser og ulemper forbundet med den foreslåede model. Man må f.eks. ikke overdrage en pengetank til en almennyttig fond. Men hvorfor egentlig ikke? Det ville da være fint. Hvis en rigmand har en halv milliard kroner i et selskab, og vedkommende vil overdrage pengene til en almennyttig fond, hvorfor må han så ikke det?” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Heller ikke Kim Füchsel ser den nye model som et attraktivt alternativ til den eksisterende holdingmodel.
“Den foreslåede model kræver nogle andre hensyn og giver nogle andre bindinger end i en normal erhvervsdrivende fond. En normal erhvervsdrivende fond kan uddele i en takt og på en måde, som passer til fondens indkomst, formueforhold og så videre. Stifterskatten i den foreslåede model forrentes jo også med minimum 1 pct. om året. Det lyder måske ikke af så meget, men det er dog stadig en forrentning, og i et nul- eller minusrentemiljø, så er det også penge,” siger Kim Füchsel.
Den foreslåede beskatningsmodel opstiller flere andre værnsregler udover stifterskatten. Herunder en bestemmelse om, at fonden skal have bestemmende indflydelse over den erhvervsvirksomhed, som den overdrages. Men heller ikke denne betingelse er hensigtsmæssig, vurderer Niklas Bjerggaard Andersen.
“En model, som også er anvendt i praksis, er jo, at en virksomhedsejer har nogle børn, som skal overtage en virksomhed. Men børnene er måske ikke verdens bedste venner eller verdens dygtigste til at drive forretning. Derfor vil ejeren måske gerne overdrage 45 pct. af aktierne til hver af sine to børn. Men de sidste 10 pct. vil ejeren gerne give til en fond med en professionel bestyrelse, der så kan være opmand, hvis nu arvingerne ikke kan blive enige. Det vil ejeren ikke kunne gøre med den foreslåede beskatningsmodel, medmindre ejeren bruger holdingmodellen. Men hvorfor nu det? En almennyttig fond som opmand er da en god idé. Det tænker flere velhavende familier ind, fordi de netop ser nogle skræmmeeksempler, hvor børn og børnebørn er blevet uvenner,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Ét skridt til siden: Lovforslag vil ikke give flere fonde
Samlet set kan den foreslåede model ikke måle sig med den eksisterende holdingmodel, mener altså både Niklas Bjerggaard Andersen og Kim Füchsel. Ingen af de to har let ved at få øje på situationer, hvor den foreslåede model er holdingmodellen overlegen.
Jeg kan kun se den foreslåede model komme i brug, hvis man f.eks. af tidsmæssige årsager ikke har mulighed for at lave den model, hvor et holdingselskab indskyder ejerskabet.
Kim Füchsel – partner, PwC
Begge er dog enige om, at tidspres i forbindelse med livstruende sygdom kunne være en grund til, at en virksomhedsejer ville benytte den foreslåede model.
“Jeg kan kun se den foreslåede model komme i brug, hvis man f.eks. af tidsmæssige årsager ikke har mulighed for at lave den model, hvor et holdingselskab indskyder ejerskabet. I de tilfælde er den selvfølgelig et alternativ. Men den virker bare ikke som noget supergodt alternativ,” siger Kim Füchsel og fortsætter:
“Det nye lovforslag er bedre end høringsudkastet. Men der er stadig nogle knaster. Men hvis holdingmodellen bevares, og Skat administrerer ud fra lovforslaget, så er det en forbedring af høringsudkastet. Den nye model virker mindre attraktiv end holdingmodellen, som bare kræver, at man er forudseende og har tiden. Men det kan godt være, at alle ikke har det. Og så er det godt, at der er et alternativ, selvom det er mere restriktivt," siger Kim Füchsel.
Niklas Bjerggaard Andersen er enig og mener ikke, at lovforslaget i sin nuværende form vil resultere i flere fondsstiftelser.
Det meget komplekse regelsæt, som bliver introduceret i lovforslaget, vil formentlig ikke blive brugt i praksis.
Niklas Bjerggaard Andersen – Tax Partner, Deloitte
“Det meget komplekse regelsæt, som bliver introduceret i lovforslaget, vil formentlig ikke blive brugt i praksis. Det vil sige, at det overordnede formål med loven vil egentlig ikke rigtig blive opnået. Men det er fint, at de bibeholder adgangen til at bruge holdingmodellen. Det synes jeg er udmærket," siger Niklas Bjerggaard Andersen.
Længe undervejs
Det nye lovforslag L 156 har været længe undervejs. Det var oprindeligt en del af aftalen om Vækstplan DK fra 2013 at forbedre de skattemæssige vilkår ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Derfor blev der dengang nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der i 2015 fremlagde en model for at overdrage virksomhedsejerskab til erhvervsdrivende fonde.
Modellen fra den tværministerielle arbejdsgruppe blev efterfølgende kritiseret for ikke at være attraktiv og anvendelig i praksis. I november 2016 blev der derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne sagkyndige medlemmer. Opdraget var at foreslå en konkret model med mere fleksible og anvendelige regler, der samtidig ikke kunne misbruges.
Den nye arbejdsgruppe foreslog i en rapport fra 2018 en ny beskatningsmodel, der indebærer, at en virksomhedsejer kan overdrage sine aktier til en erhvervsdrivende fond, uden at dette medfører betaling af skat eller afgift på tidspunktet for overdragelsen.
Modellen blev den 26. marts 2020 fremsat som lovforslag L 156 af skatteminister Morten Bødskov (S), og det er denne model, der ifølge flere fagfolk formentlig ikke vil blive brugt i nævneværdig grad. Den såkaldte holdingmodel, der hele tiden har eksisteret som en alternativ mulighed, vil blive brugt i stedet, vurderer de.
