Christiansborg bør i højere grad sikre, at private fonde med milliard-initiativer som f.eks. Novo Nordisk Fondens Life-projekt ikke ender med at skævvride undervisningen i folkeskolen.
Det mener både Danmarks Lærerforening og prorektor Alexander von Oettingen fra UC Syd, der som professionshøjskole uddanner landets kommende folkeskolelærere.
For når eksempelvis Novo Nordisk Fondens flagskibsprojekt på undervisningsområdet, Life, med en bevilling på 1,6 mia. kr. bag sig melder ud, at det vil “skabe væsentlige forandringer i STEM-undervisningen i Danmark (Science, Technology, Engineering, Math)” og “sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning,” så kan det i sidste ende trække folkeskolen i en retning, som ikke er demokratisk bestemt, lyder bekymringen.
Derfor må Christiansborgs politikere i højere grad på banen, så ingen kan være i tvivl om, hvem der styrer undervisningen i folkeskolen, når stadig flere fonde kaster milliarder ind i undervisningen, siger både Danmarks Lærerforening og Alexander von Oettingen.
“Det ville være godt, hvis folkevalgte politikere på Christiansborg interesserede sig for den her udvikling, så lærerne ikke selv skal diskutere med fondene. Vi betaler skat her i landet for at have en god offentlig sektor med gode folkeskoler. Nogle har midler, som de i stedet for at betale i skat, bruger på tilskud og projekter i folkeskolen. Men derfor skal det alligevel være de folkevalgte, som bestemmer, hvad der skal ske i folkeskolen,” siger Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange.
Spørgsmålet er så vigtigt, at det ikke kan håndteres i den enkelte kommune alene. Christiansborg må være stedet, hvor diskussionen skal starte.
Alexander von Oettingen – prorektor, UC Syd
Også Alexander von Oettingen vil have Christiansborg på banen. Fondenes store interesse for undervisningen i folkeskolen kan nemlig medføre en skævvridning af den dannelse, som folkeskolen har til formål at give landets yngste generation, advarer han.
“Novo Nordisk Fondens Life-satsning er en ekstremt stor og stærk pengemæssig satsning. Den er bygget op med lærebogsmateriale, laboratorier og kursustilbud. Men der mangler bevidsthed om den skævvridning, som den slags initiativer kan medføre. Der er nødt til at være en national diskussion af den her udvikling. Spørgsmålet er så vigtigt, at det ikke kan håndteres i den enkelte kommune alene. Christiansborg må være stedet, hvor diskussionen skal starte,” siger Alexander von Oettingen.
En global virus
Efterhånden påvirker fondene undervisningen i folkeskolen så markant, at det bør have ‘højeste prioritet’ at sætte fokus på påvirkningen, mener Alexander von Oettingen. For selvom mange fondsprojekter efter hans vurdering er både gennemtænkte og velmente, så ser han et tydeligt mønster i støtten fra fondene.
Fondsprojekterne skubber nemlig ofte bag på en global tendens i verdens skolesystemer. En tendens, som Alexander von Oettingen med et ord lånt fra den finske uddannelsestænker Pasi Sahlberg beskriver som ‘en virus’.
Ét symptom på virussen er målstyret undervisning. Et andet er stor opmærksomhed mod tests som folkeskolens nationale tests og PISA. Og et tredje symptom er, at særligt STEM-fagene, dvs. de naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag, bliver dominerende på bekostning af de humanistiske og praktisk-musiske fag.
Ifølge kritikere som Pasi Sahlberg finder udviklingen sted, fordi STEM-fagene har en umiddelbar forbindelse til arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, som ‘virussen’ gør til den endelige målestok for grundskolens kvalitet.
Men børn skal have en almen, bred viden, så det er vigtigt, at alle tre ‘verdener’ – naturvidenskab, humaniora og den praktisk-musiske, er i spil. Lige nu virker det som om, at kun den ene er i spil.
Alexander von Oettingen – prorektor, UC Syd
“Hvor kanaliserer vi hovedvægten af midler hen til at skabe nye kompetencer hos lærerne? De går til STEM-området. Hvilke områder støtter fondene med store donationer? Også STEM-fagene. Langsigtet kan fondsmidlerne gøre viden fra STEM-fagene til den mest positivt favoriserede viden i skolen. Men børn skal have en almen, bred viden, så det er vigtigt, at alle tre ‘verdener’ – naturvidenskab, humaniora og den praktisk-musiske, er i spil. Lige nu virker det som om, at kun den ene er i spil,” siger Alexander von Oettingen.
Han medgiver, at fondene trods alt ikke kan ændre skoleskemaet, så STEM-fagene får flere timer end andre fagområder. Men alligevel finder forskydningen sted, mener han.
“Når fondene i dag finansierer folkeskolen, så handler det ikke kun om enkeltstående projekter eller skoler. Det handler om et større billede, om alle skoler i en kommune og også om læreruddannelsen, der bliver ‘taget med’, og det handler om de tværfaglige aktiviteter, som vi skaber på skolerne. Her italesætter man en bestemt form for viden fra STEM-fagene som mere interessant end andre former for viden,” siger Alexander von Oettingen.
Derfor vil Alexander von Oettingen nu have Christiansborg på banen. For at sikre imod skævvridning er der nemlig brug for at formulere principper for, hvordan fondene må støtte folkeskolen, mener han.
“Det kan ikke overlades til kommunerne eller KL alene. Det skal være en uvildig part. Derfor må man fra Christiansborg sammen med fonde, lærere og forskere forsøge at opstille principper for, hvordan fondene kan støtte uden at skævvride. Lad os få åbnet det her problem gennem pragmatiske løsninger, som vi har tradition for i Danmark,” siger Alexander von Oettingen.
Lærere: Christiansborg skal blande sig mere
Hos Danmarks Lærerforening er næstformand Dorte Lange enig med Alexander von Oettingen i, at fondsmidler risikerer at skabe en skævvridning af undervisningen. For at modvirke den udvikling søger Danmarks Lærerforening også altid dialog med fondene, siger hun.
“Vi siger til fondene, at for os er det vigtigt – og for samfundet må det være vigtigt – at folkeskoleloven og fagenes mål er styrende for lærernes arbejde i skolen. De folkevalgte i Danmark er dem, som siger, hvilken retning skolen skal gå i. Det er ikke noget, som hverken Novo Nordisk Fonden, Life eller andre fonde har ret til at bestemme,” siger Dorte Lange.
Det er lærerne, som underviser i STEM-fagene, der kan skabe de forandringer og ingen andre. Det er ikke fondenes opgave at gøre den slags.
Dorte Lange – næstformand, Danmarks Lærerforening
Og når Novo Nordisk Fondens Life-satsning ønsker at skabe “væsentlige forandringer i STEM-undervisningen i Danmark,” så er det slet ikke fondens rolle, mener Dorte Lange.
“Det er lærerne, som underviser i STEM-fagene, der kan skabe de forandringer og ingen andre. Det er ikke fondenes opgave at gøre den slags. Det er lærerens professionelle virke at flytte de elever, som de har ansvar for i retning af de mål, som er demokratisk bestemt og fagligt underbygget af eksperter. Dét skal være styrende. For når fondene kommer med pengene, så ved vi godt, at der kan være forskellige interesser på spil. Men vi kan heller ikke sige, at vi ikke vil tage imod pengene. Det er for voldsomt et skridt at tage, når folkeskolen ikke er bedre økonomisk underbygget, end den er,” siger Dorte Lange.
Hun appellerer derfor, som Alexander von Oettingen, til at Christiansborg retter sin opmærksomhed mod fondenes aktiviteter på folkeskoleområdet. For selvom lærerne er centrale for folkeskolen, er det ikke tilstrækkeligt at lade lærerne gå i dialogen med de fonde, som ønsker at forandre skolen.
“I et demokratisk samfund som vores er det de folkevalgte, der bestemmer, hvilken retning skolen skal tage. Som fastlægger viljen for, hvad formålet er med folkeskolen og dens fag. Det bør ske i en demokratisk debat og ikke kun være noget, som Novo Nordisk Fonden og nogle lærere finder ud af sammen. De folkevalgte skal inddrages mere,” siger Dorte Lange.
