Superlativerne står nærmest i kø, når den administrerende direktør i den filantropiske forening Realdania og næstformand i Fondenes Videnscenter Jesper Nygård skal beskrive den indsats, den filantropiske sektor i Danmark har ydet i det forgangne år.
Jesper Nygård bruger således blandt andet udtryk som ”rigtig stolt,” ”kisteglad” og ”imponeret,” når han i et nytårsinterview med Fundats kigger tilbage på sektorens dispositioner og omstillingsparathed i et 2020, som grundet coronapandemien blev helt anderledes, end alle havde forestillet sig.
Nu er der taget hul på et 2021, hvor det – hvis nogen skulle være i tvivl – fra årets start er blevet slået fast med stigende smittekurver og alvorstunge pressemøder, at covid-19 ikke er en virus, vi kun kan se tilbage på, men som vi i høj grad må indstille os på fortsat vil være en del af hverdagen et godt stykke ind i det nye år.
Corona kommer derfor uden tvivl også til at præge mange indsatser fra den filantropiske sektor i 2021. Det giver sektoren mulighed for igen at sætte sit store præg på det danske samfund, samtidig med, at klima og verdensmål, som har været skubbet noget i baggrunden i 2020, igen skal have en placering øverst på dagsordenen, også for den filantropiske sektor, håber Jesper Nygård.
Samtidig slår han til lyd for, at aktørerne i den filantropiske sektor åbner øjnene endnu mere for partnerskaber og samarbejder med den offentlige sektor, private virksomheder og civilsamfundet. Velfungerende partnerskaber kan ifølge Jesper Nygård give ”kæmpemæssige resultater,” når verdensmål skal opfyldes og arbejdet med klima og bæredygtighed skal opprioriteres parallelt med en verdensomspændende pandemi.
Har taget enestående stort ansvar
– Hvis du skal starte med at kaste blikket tilbage på 2020: Hvad har, set med dine øjne, især kendetegnet indsatserne i den filantropiske sektor i Danmark i kriseåret 2020?
”Hvis man sammenligner coronakrisen med den eneste anden store krise, jeg har rigtig erfaring med, nemlig finanskrisen, er den helt store forskel, at samfundets institutioner under en sundhedskrise som coronakrisen har reageret særdeles koordineret og samlet, mens alt i relation til finanskrisen foregik meget mere reaktivt. Overordnet synes jeg, at den filantropiske sektor i 2020 har taget et enestående stort ansvar inden for de muligheder, vores fundatser giver, og inden for de respektive verdener, vi hver især agerer i,” fastslår Jesper Nygård, som ud over at være administrerende direktør i den filantropiske forening Realdania på ottende år og næstformand i bestyrelsen for Fondenes Videnscenter også er medlem af styrelsesrådet i den paneuropæiske fondsforening, European Foundation Centre (EFC).
I en verden, hvor politik ofte bliver mere og mere kortsigtet, og hvor virksomheder er meget afhængige af aktionærers forventninger, er det vigtigt, at der også i fremtiden er en filantropisk sektor, som tænker 10, 20 eller 30 år frem.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
Jesper Nygård mener, at det på ”en meget konstruktiv måde” er lykkedes den filantropiske sektor i 2020 at stå på skuldrene af stat, erhvervsvirksomheder, sundhedsvæsen og enkeltpersoner.
”Mens vi i Realdania lavede en særlig covid19-indsats, hvor vi både holdt hånden under en række tidligere støttede projekter og samtidig satte fokus på klima og bæredygtighed i byggeriet, har andre både i den danske og internationale fondsverden via betydelige bidrag sat gang i forskning, hvilket er en af grundene til, at vi står med en vaccine i dag. Andre har holdt gang i kulturlivet, produktion af håndsprit eller noget helt andet. Indsatserne har været og ér fortsat mangfoldige, og det gør mig rigtig stolt at se, at den filantropiske verden både kan agere inden for egen dagsorden, men samtidig kan spille sammen med resten af samfundet, når der er brug for det i en krisesituation,” siger Jesper Nygård.
Han er samtidig dybt imponeret over det tempo, som mange fonde lagde for dagen især i starten af coronakrisen.
”Man kan se, at vi evner at være agile og reagere hurtigt, og det fortjener anerkendelse. Den hastighed, vi har set fra for eksempel Novo Nordisk og A.P. Møller Fonden, har gjort mig kisteglad og stolt. Fra mit arbejde i EFC har jeg samtidig kunnet konstatere, at billedet er det samme i næsten alle de andre lande, jeg følger, og tendensen ses også uden for Europa. For eksempel har mange amerikanske fonde skruet ekstraordinært – og ganske markant – op for deres bevillinger under krisen,” siger Jesper Nygård.
Må ikke ændre filantropiens vigtigste kendetegn
Evnen til at handle hurtigt og gå nye veje er vigtig at tage med sig ind i 2021, betoner Realdanias 59-årige direktør. Men samtidig skal den filantropiske sektor holde sig for øje, at det ikke må ske på bekostning af det langsigtede fokus.
”At tænke langsigtet er filantropiens vigtigste kendetegn, så deri ligger en vigtig balance mellem ikke at være handlingslammet i forhold til det, der kræver øjeblikkelig handling, og samtidig bevare kikkerten for øjnene og være med til at skabe langsigtede løsninger. I en verden, hvor politik ofte bliver mere og mere kortsigtet, og hvor virksomheder er meget afhængige af aktionærers forventninger, er det vigtigt, at der også i fremtiden er en filantropisk sektor, som tænker 10, 20 eller 30 år frem og ikke er underlagt kortsigtede politiske eller økonomiske interesser,” siger Jesper Nygård.
– Hvor ligger den filantropiske sektors største udfordringer, men også muligheder i 2021?
”Jeg tror, at nogle af de læringer, jeg tog med fra finanskrisen i 2008-09, og som har været meget nyttige i 2020, vil være mindst lige så nyttige i 2021. For det første er det vigtigt, når der er en krise, at man agerer så strategiloyalt som overhovedet muligt: Det kræver opmærksomhed på og arbejde for, at alle de skibe, man tidligere har sat i søen, trygt kan sejle videre. For synker de, mister man en vigtig værdiskabelse. For det andet skal man arbejde meget bevidst med indsamling af viden og brug af sin viden eksplicit. Det handler blandt andet om at arbejde databaseret og evaluere de skridt, man tager. Er timingen for et projekt den rigtige? Er effekten den forventede? Og for det tredje bliver partnerskaber ekstremt vigtige. I 2020 er det blevet mejslet i sten, at jo mere, vi samarbejder med virksomheder, forskere og samfundets øvrige institutioner – både de private, civilsamfundets og de offentlige – desto større resultater kan vi sammen opnå,” fastslår Jesper Nygård.
Ikke længere berøringsangst for samarbejder
Især betydningen af samarbejder og partnerskaber ligger Jesper Nygård meget på sinde, og han forventer i 2021 og de kommende år at se et støt stigende antal af fonde og filantropiske foreninger, som indgår i samarbejder om projekter med både det privat erhvervsliv, den offentlige sektor og forskellige dele af civilsamfundet – især på klima- og miljøområdet.
”Den berøringsangst, som mange tidligere har haft for samarbejder på tværs, er heldigvis på vej væk,” vurderer Jesper Nygård.
Som mønstereksempler nævner han to cases fra ”sin egen lille verden”:
Dels det ifølge Jesper Nygård ”fremragende partnerskab,” Realdania har indgået med Miljøministeriet om kystsikring af de byer, der er i risikozonen på grund af stigende havvand.
Og dels Realdanias samarbejde med A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune om udvikling af Højer og Tøndermarsken i Sønderjylland, der på linje med andre yderområder er udfordret af færre jobs i traditionelle erhverv og en befolkning, der rykker mod de større byer.
Coronakrisen, klimakrisen og fokus på verdensmålene er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
”Partnerskaber baseret på gensidig respekt, hvor man løfter i flok, er vejen frem. Partnerskaber er ikke nødvendigvis nemme; der kan være masser af konflikter og spændingsfelter. Men når de fungerer, giver det kæmpemæssige resultater, og så kan to plus to blive til meget mere end fem! Det er dog meget vigtigt for mig at slå fast, at det er hamrende forkert at tro, et samarbejde eller et partnerskab betyder, man skal gå i takt. Hver partner skal gøre det, den enkelte synes er rigtigt uden at blande sig i de andres governance. Det betyder for eksempel, at selvom vi samarbejder tæt med A.P. Møller Fonden om Tøndermarsken, skal vi ikke til at blande os i deres beslutninger, governance eller hvordan de i øvrigt agerer og prioriterer,” understreger Jesper Nygård.
Institutionel filantropi
Samarbejdstankegangen er ifølge Jesper Nygård særlig vigtig i et 2021, hvor blandt andre den filantropiske sektor skal balancere dagsordener som verdensmål, klima og bæredygtighed samtidig med en coronakrise, der vil fortsætte med at sætte sit præg på både sundhed, beskæftigelse og økonomi.
”Coronakrisen, klimakrisen og fokus på verdensmålene er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger – tværtimod er der mulighed for at få kriserne til at spille sammen. I den forbindelse er der god inspiration i FN-begrebet Build Back Better, som handler om, at når for eksempel en landsby i Sydamerika skyller væk, skal tiden efter krisen bruges til at bygge området bedre og mere bæredygtigt op. Hvis man overfører begrebet til corona betyder det, at når vi i kølvandet på pandemien igen skal have gang i væksten, beskæftigelsen og samfundsøkonomien, skal vi samtidig gøre noget for klimaet, for en bæredygtig verden og for at indfri verdensmålene,” understreger Jesper Nygård.
Det handler grundlæggende om at bruge en krise til at træffe de rigtige beslutninger, forklarer Jesper Nygård.
Hvis du går bare få år tilbage, var den generelle opfattelse, at hvordan man tjente penge og brugte penge var to forskellige ting. Den opfattelse eksisterer ikke på samme måde længere.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
”Jeg håber først og fremmest, der bliver en global og national erkendelse af, at vi i 2021 må få dagsordenerne til at spille sammen, og her kan den filantropiske sektor være en faciliterende kraft. I EFC taler vi meget om institutionel filantropi, som handler om at arbejde sammen i partnerskaber, bygge på viden og prøve at løse flere problemstillinger end én ad gangen. Begrebet institutionel filantropi spiller virkelig godt sammen i relation til at reagere både i forhold til corona-situationen og de kriser, der følger med for samfundet og sundheden, og i forhold de eksisterende kriser i relation til klima, bæredygtighed og verdensmål,” siger Jesper Nygård.
Fokus på bæredygtig økonomi
En gren af bæredygtighedsdagsordenen, som Jesper Nygård også forventer vil få stort fokus i 2021 i den filantropiske sektor, er bæredygtige investeringer.
”Hvis du går bare få år tilbage, var den generelle opfattelse, at hvordan man tjente penge og brugte penge var to forskellige ting. Den opfattelse eksisterer ikke på samme måde længere. Nu skal tingene spille sammen, og der er stort fokus på, hvordan pengene bliver tjent, hvordan kapitalen bliver forvaltet og på hvor bæredygtig tankegangen er, når pengene bruges igen. Den tendens er blevet stadig mere tydelig inden for de syv år, jeg har været direktør i Realdania. Og jeg kan se, at den har rykket sig yderligere i 2020 – blandt andet også i den amerikanske fondsverden, som var blandt de første, der begyndte at arbejde med impact investments,” siger Jesper Nygård og tilføjer, at i Realdania er missionsrettede investeringer (MRI) i 2020 blevet en del af investeringsstrategien.
Bæredygtighed som holistisk begreb kommer til at vinde indpas i en stadig bredere del af den filantropiske sektor og den danske fondsverden, mener han. Og som eksempel på udviklingen, nævner Jesper Nygård den nyhed, Fundats bragte lige før jul 2020 om, at Leo Fondet, Novo Holdings, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Velux Fonden og Realdania har tilsluttet sig et kodeks skabt af fire pensionskasser, der blandt andet skal forhindre aggressiv skatteplanlægning.
”Det er også et udtryk for samfundssind, for at tage ansvar og for at arbejde inden for et bredt og holistisk bæredygtighedsbegreb,” mener Jesper Nygård.
