”Seksuelle overgreb og særbehandling: Dårligt arbejdsmiljø i prisbelønnet ngo for flygtninge.”
”Afsløring: Skandaleskole huser børn ulovligt.”
”Islamforsker: Kvindeforening truede mig.”
Sådan lyder overskrifterne på en række artikler om henholdsvis flygtningehjælpsorganisationen Trampolinhuset, interesseorganisationen Danske Skoleelever og den sociale forening Søstre mod Vold og Kontrol.
De tre ngo’er har især to ting tilfælles: De har alle indenfor de sidste få år været i mediernes søgelys på grund af dårlige sager internt i organisationen, og så har de modtaget bevillingskroner fra flere danske fonde.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan man som fond sikrer, at man ikke donerer penge til en organisation, der viser sig at handle uetisk, når det kommer til de indre linjer.
Det har Fundats spurgt flere forskellige fonde om.
Professor: Vi risikerer at være naive
Bjarne Ibsen er professor på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i civilsamfundet. Ifølge ham findes der intet pålideligt overblik over, hvor udbredt problemerne med eksempelvis dårligt arbejdsmiljø eller svindel med midler i de danske civilsamfundsorganisationer er.
”Tilgangen i både det offentlige og det private er, at når det kommer til civilsamfundsorganisationer, så behøver vi ikke at frygte så meget. Vi har en idé om, at fordi noget foregår i civilsamfundsorganisationer, så er det mere redeligt og ærligt, end hvis det var kommercielt. Der kan godt være noget om det, men samtidig er det også naivt,” siger Bjarne Ibsen.
Derfor kan det ifølge professoren også give god mening, at man som fond er opmærksom på, hvordan bevillingshaverne agerer ”bag facaden.”
”Vi har for eksempel en del foreninger, som formelt set er demokratiske, men som reelt er styret af professionelle. Hvor der er lille eller ingen kontrol fra medlemmerne eller den valgte bestyrelse,” forklarer Bjarne Ibsen.
Han fortæller, at en måde, hvor fondene kan hjælpe sig selv, er ved at stille flere krav og forventninger i bevillingen.
”Hvis organisationerne så ikke overholder kravene, har man mulighed for at gribe ind, standse bevillingen eller kræve pengene tilbage,” forklarer Bjarne Ibsen.
Egmont Fonden har lært af dårlig sag
En fond, der for nyligt har stået over for det scenarie, er Egmont Fonden.
Fonden har tidligere støttet Danske Skoleelever, men i 2019 stoppede fonden sin bevilling, da Danske Skoleelever trods gentagne henvendelser aldrig fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at de donerede midler var brugt på udsatte børn.
”Der har i min tid ikke været sager af lignende karakter, og det er en sag, som vi er meget kede af. Den har betydet, at vi har foretaget en kritisk gennemgang af vores procedurer og krav til vores bevillingsmodtagere,” fortæller Henriette Christiansen, der er direktør i Egmont Fonden.
Hun forklarer, at den kritiske gennemgang har medført både justeringer og stramninger i fondens risikohåndtering og bevillingsadministration.
”Vi stiller nogle meget klare krav i vores bevillingsbrev, og så følger vi den konkrete indsats og ser på, hvordan den udvikler sig. Til sidst følger vi op både i forhold til regnskabsaflæggelse, revision og evaluering,” siger Henriette Christiansen.
Hun fortæller, at hvis der er tale om større samarbejder, som eksempelvis partnerskaber eller hjælp til kapacitetsopbygning i mindre organisationer, så går fonden endnu mere i dybden med eksempelvis governancestrukturen i den enkelte organisation.
Det gør fonden blandt andet med udgangspunkt i Frivillighedsrådets ’Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor,’ der tæller 17 konkrete anbefalinger om alt fra bestyrelsessammensætning til arbejdsmiljø.
”Det er gode retningslinjer til, hvad det er, man skal holde øje med i ansøgningsfasen, og de er et godt redskab til dialog,” siger Henriette Christiansen og forklarer, at anbefalingerne følger det såkaldte ’følg eller forklar-princip,’ der også kendes fra ’anbefalingerne for god fondsledelse.’
”Det er jo ikke sådan, at fordi man ikke har fulgt samtlige anbefalinger, så kan man ikke modtage støtte fra os. Men det er vigtigt, at man kan forholde sig til dem,” fortæller hun.
Dermed ligger Egmont Fonden på linje med Laura Auken, der er centerchef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Hun anbefaler netop, at fondene tager udgangspunkt i Frivillighedsrådets anbefalinger, eller alternativt allierer sig med en uafhængig tredjepart.
”Ved at inddrage en ekstern aktør får fondene mulighed for at tilbyde kvalificeret og uafhængig hjælp og læring til organisationerne uden at blande sig direkte i det administrative og få en kontrollerende rolle i samarbejdet,” udtaler Laura Auken gennem sin presseafdeling.
Ansøgerne screenes
Hos Tuborgfondet peger sekretariatschef Peter Giacomello på åbenhed, dialog og en indledende screening af ansøgerne som de stærkeste kort i kampen mod ’brodne kar’ i branchen.
”Vi kigger i deres vedtægter, årsregnskab og tjekker deres bestyrelse. Og så er det i øvrigt et krav, at når man modtager penge fra Tuborgfondet, så skal man overholde vores etiske retningslinjer,” fortæller Peter Giacomello.
Tuborgfondets retningslinjer handler blandt andet om, at alle skal sikres rimelige arbejdsvilkår, både lønnede, praktikanter og frivillige, men også om, at bevillingshaverne er forpligtede til at sikre en sund alkoholkultur og overholde loven om salg og udskænkning af alkohol, hvis der bliver holdt fester i forbindelse med projektet.
”Helt overordnet så oplever vi ikke problemer med hverken det danske civilsamfund eller vores bevillingsmodtagere. Vi har en god åben dialog med vores ansøgere, og opstår der problemer, så tager vi en dialog om det,” siger sekretariatschefen.
Stramme regler kan gøre mere skade end gavn
Selvom det for nogle fonde måske kan være fristende at indføre strammere kontrol eller regler for bevillingsmodtagere for at sikre, at tingene går ordentligt til, så advarer Bjarne Ibsen mod den idé.
”Man kan altid overveje, om man skal stille større krav. Men faren for at stille krav og betingelser er jo, at det også rammer alle dem, som ikke snyder. Der vil være nogle af dem, som man gerne vil støtte, som får for svært ved at håndtere kravene, hvis de administrativt bliver for store,” siger Bjarne Ibsen.
I hans optik må fondene derfor i en vis udstrækning uddele midler med risiko for, at der indimellem vil blive ”snydt lidt.”
”Det er ikke det samme som at sige, jamen så skal man bare affinde sig med det. Man må tage sine forbehold, hvis det viser sig, at bevillingsmodtagerne ikke lever op til dit og dat. Så skal pengene betales tilbage. Det gælder også det offentlige. Hvis der ikke leves op til de generelle forventninger, så skal pengene betales tilbage,” siger Bjarne Ibsen.
