”The only way is up,” lød det i en musikalsk ørehænger fra slut-80´erne – men omkvædet fra Yazz´ popsang kan her en lille håndfuld årtier senere også bruges i beskrivelsen af den danske fondssektors støtte til kunsten og kulturen i perioden fra 2016 til 2019.
Vejen har nemlig været entydig opadgående, når det gælder antallet af fondsbevillinger til kulturelle formål, fondenes samlede udbetalte midler og antallet af kultursupporterende fonde i løbet af den fireårige periode.
Ifølge en netop offentliggjort analyse fra Fondenes Videnscenter steg fondssektorens bevillinger til kulturelle formål med næsten en halv milliard kroner fra 2016 til 2019 og kom op på lige knap tre milliarder kroner, svarende til et hop opad på 20 procent.
Der er altid godt med mange og forskellige bevillingsgivere – det medfører en form for demokratisering af støttesystemet
John Amund Tønnes – Direktør, Det Obelske Familiefond
Samtidig voksede antallet af bevillinger fra 9.530 i 2016 til 15.076 i 2019, hvilket er en stigning på 5.546 bevillinger eller 58 procent.
Analysen dokumenterer derudover en markant stigning i det samlede antal af fonde, som fra 2016 til 2019 valgte at støtte dansk kultur. Stigningen drives særligt af de små og mindre fonde, hvor antallet er øget fra 578 i 2016 til 1.952 i 2019. Det er en stigning på 1.374 fonde i perioden.
Diversitet er guld værd
At mængden af især mindre fonde med blik for bevillinger til dansk kunst og kultur er steget så voldsomt på få år, falder i god jord hos Christine Buhl Andersen, der er forkvinde i en af Danmarks store kulturfonde, Ny Carlsbergfondet.
”Jeg glæder mig meget over, at der er en hel underskov af mindre fonde, som også støtter kulturen. Diversiteten blandt fondene og det, der støttes, er guld værd,” siger Christine Buhl Andersen til Fundats.
Den vurdering er direktør John Amund Tønnes fra én af de andre sværvægtere blandt kunst- og kulturfondene, Det Obelske Familiefond, helt enig i.
”Det er positivt, at flere viser interesse og tager ansvar for området, og det kan ses som en anerkendelse af vigtigheden af vores kulturliv. Samtidig er det godt for kulturinstitutionerne, at der er flere steder at søge. Der er altid godt med mange og forskellige bevillingsgivere – det medfører en form for demokratisering af støttesystemet,” siger John Amund Tønnes.
Analysen giver et billede af verden af i går, hvor vi havde et blomstrende kulturliv i Danmark
Christine Buhl Andersen – Forkvinde, Ny Carlsbergfondet
Selvom de mindre fondes betydning vokser – både i støttekroner og i antal – er det dog ifølge analysen fortsat de store og meget store fonde, som står for de største kontooverførsler til kunsten og kulturen.
59 procent af de bevilgede midler på området kommer således fra de 10 fonde med forholdsmæssigt størst fokus på kultur. Hele gruppen af store og meget store fonde tegnede sig i 2019 for 1,9 milliarder kroner til området, svarende til 66 procent af de samlede bevilgede midler til kultur.
Til sammenligning stod de store og meget store fonde for 86 procent af beløbet i 2016.
De små, mindre og mellemstore fonde bevilgede én milliard kroner til kultur i 2019 mod 352 millioner kroner i 2016.
Et billede af verden af i går
Christine Buhl Andersen mener overordnet, at analysens dokumentation af den øgede fondsstøtte til kulturen fra 2016 til 2019 viser, at fondene har påtaget sig et stigende og meget stort ansvar – også, tilføjer hun, i en tid med statslige nedskæringer.
”Det sker stadig som del af den fine danske model, hvor stat, kommuner og fonde støtter kulturen, mens kulturinstitutionerne har ansvaret for egenindtjeningen via blandt andet billetsalg. I mange tilfælde har det været fondene, som har påtaget sig udgifter til nye bygninger, museumsudvidelser m.v., der ofte er så dyre, at det offentlige ikke har råd til at stå for finansieringen,” pointerer Ny Carlsbergfondets forkvinde.
Christine Buhl Andersen minder samtidig om, at det er vigtigt at huske på, at analysen beskæftiger sig med udviklingen i perioden fra før, coronakrisen satte sit tunge præg på kunsten og kulturen.
”Analysen giver et billede af verden af i går, hvor vi havde et blomstrende kulturliv i Danmark. Fondenes forøgede støtte til kulturområdet har været del af en positiv spiral, som har handlet om, at både det offentlige og fondene har været optaget af at professionalisere kunst- og kulturlivet. Det har stillet krav til branchen om at leve op til forventningerne, hvilket den i høj grad har gjort. Det så man i mine øjne resultatet af frem til og med 2019 i form af et blomstrende og professionelt kulturliv i Danmark,” siger kunstfondens forkvinde.
Stigning skal tages med et gran salt
I Det Obelske Familiefond tilfaldt over halvdelen af fondens samlede almennyttige uddelinger på 111,6 millioner kroner i 2019 fagområdet kunst. Og igen i 2020, hvor der grundet coronapandemien blev skruet ned for bevillingsblusset, og de samlede almennyttige uddelinger faldt til 68,2 millioner kroner, gav fondens støtte til kunst på 41,4 millioner kroner de to andre almennyttige indsatsområder mental sundhed og Nordjylland baghjul.
Fondens direktør John Amund Tønnes understreger, at han synes, Fondsdanmarks generelt stigende bevillinger til og interesse for kunsten og kulturen er positivt.
I fondene skal vi finde ud af, hvordan vi side om side med det offentlige og i en god koordinering fondene mellem – ligesom vi også har gjort tidligere i coronakrisen – kan hjælpe og støtte til genopretningen af det fantastiske kulturliv, som vi havde før corona
Christine Buhl Andersen – Forkvinde, Ny Carlsbergfondet
Men ifølge John Amund Tønnes betyder flere fondspenge til kulturen ikke partout mere og bedre kulturelt indhold.
”Det er vigtigt at tage den samlede stigning i bevillinger med et gran salt og huske, at de generelle omkostninger til at drive kultur også er steget i samme periode, blandt andet fordi gæsternes forventninger er vokset samtidig med, at der har været en prisudvikling på drift. Derfor tror jeg ikke, man nødvendigvis har fået mere og bedre kulturelt indhold fuldstændig svarende til de stigende fondsbevillinger,” siger John Amund Tønnes.
Kulturliv i dyb krise
Christine Buhl Andersen satte sig for bordenden i Ny Carlsbergfondet kort tid efter, at coronakrisen i foråret 2020 var kommet på alles læber i Danmark. Og når hun betragter kunst- og kulturlivet i Danmark, sker det fortsat med stor bekymring.
”Jeg tror, at analysen fra Fondenes Videnscenter vil give anledning til drøftelser blandt kulturfondene, men det vil ske med udgangspunkt i den nye virkelighed, som kunsten og kulturen på grund af coronakrisen befinder sig i nu. Vi er ikke post-corona endnu. Det indtil krisen blomstrende danske kulturliv er fortsat i en dyb krise, som på ingen måde er forbi. Selvom vi har fået vaccineret mange og samfundet er åbnet igen, er mange institutioner med en forretningsmodel baseret på høj egenindtjening stadig alvorligt truet på økonomien,” siger Christine Buhl Andersen.
Men det er samtidig vigtigt, når vi kigger fremad, at støtten ikke generelt kan eller skal koordineres og afstemmes
John Amund Tønnes – Direktør, Det Obelske Familiefond
Hun mener, at koordinering kulturfondene imellem er en god idé.
”I fondene skal vi finde ud af, hvordan vi side om side med det offentlige og i en god koordinering fondene mellem – ligesom vi også har gjort tidligere i coronakrisen – kan hjælpe og støtte til genopretningen af det fantastiske kulturliv, som vi havde før corona. Og når vi ser på de mange ansøgninger, vi i Ny Carlsbergfondet modtager her i 2021, er det tydeligt, at store dele af kunst- og kulturlivet har haft et værre 2021 end 2020, blandt andet fordi der ikke kom nogen sommerpakke i år, og fordi publikum stadig tøver med at vende tilbage,” siger Christine Buhl Andersen.
Sundt med forskellige tilgange til støtte
John Amund Tønnes´ vurdering er, at der er stor variation fra sted til sted i forhold til, hvor hårdt ramt kunst- og kulturinstitutionerne er, og hvor svært man har ved at få gæster gennem tælleapparaterne.
”Overordnet er startlinjen rykket tilbage for kulturlivet, og i den sammenhæng er det vigtigt, vi som fonde justerer vores bevillinger og betingelser for at give støtte efter den nye virkelighed,” siger John Amund Tønnes.
Men direktøren i Det Obelske Familiefond pointerer samtidig, at der er grænser for, i hvor høj grad han mener, kulturfondene skal koordinere deres indsatser.
”Det er fint, at fondene kan samarbejde, som vi for eksempel gjorde i 2020 om ’Sammen om kunsten’ og i forhold til eksempelvis covid-særpuljer, hvor vi valgte at prioritere en særpulje til kunsthallerne blandt andet under indtryk af, at Ny Carlsbergfondet havde en særpulje målrettet kunstmuseerne. Vi har, populært sagt, under coronakrisen været gode til at lytte til de andre skibsførere i forhold til, hvor det stormede mest. Men det er samtidig vigtigt, når vi kigger fremad, at støtten ikke generelt kan eller skal koordineres og afstemmes. Vi agerer jo ud fra hver vores fundats og har forskellige tilgange til støtten, hvilket kun er sundt,” John Amund Tønnes.
Det Obelske Familiefonds rolle i 2021 er ifølge direktøren fortsat at være et supplement til støtten fra kommuner og stat.
”Vi har ikke planer om hverken at komme med væsentligt flere eller færre penge til kunst. Vi vil holde kursen, men tilpasse vores bevillinger til den nye virkelighed og dermed tage hensyn til bevillingsmodtagernes konkrete situation,” siger John Amund Tønnes.
Ifølge analysen fra Fondenes Videnscenter var de samlede bevillinger til kulturen fra fonde og det offentlige i alt på 22,1 milliarder kroner i 2019, hvoraf fondenes bevillinger på tre milliarder kroner udgjorde 13 procent. Bevillinger til idræt, folkeoplysning og folkehøjskoler er ikke medregnet.
