De danske fonde har i stigende grad fået øjnene op for erhvervsuddannelserne, men med rigtig mange projekter, og mange med et identisk fokusområde, er der risiko for både projektitis, og at kerneopgaven på erhvervsskolerne bliver udfordret.
”Nogle steder er der rigtig mange projekter og indsatser på én gang. En ting er i forhold til lærere og ansatte, men også elever, der er med i flere projekter, kan være i tvivl om, hvad de deltager i og hvorfor,” siger Jon Østergaard Eilenberg.
Han er seniorkonsulent i Tænketanken DEA og projektansvarlig for en ny rapport, som i samarbejde med Tietgenfonden blev offentliggjort på en to timers konference i sidste uge.
Rapporten har titlen ’Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne'.
På baggrund af rapportens anbefalinger giver Jon Østergaard Eilenberg flere bud på, hvad netop fondene kan lære af de seneste fem års indsatser.
Først og fremmest råder han dem til at tænke i projekter, hvor der er forankring, og noget som ikke nødvendigvis kræver ressourcer af erhvervsskolerne efterfølgende.
”Hvis fondene ikke sørger for forankring, forsvinder læringen bagefter. Og så kommer der måske et nyt projekt 2-3 år efter med samme fokus. Samtidig er det godt at tænke i noget fysisk; bygninger, maskiner og på noget kapacitetsopbygning af personalet – efteruddannelse og kompetenceudvikling, som bliver på skolen efter projektet,” pointerer han.
Syvdobling af projekter
En af rapportens anbefalinger handler om at overveje en god balance mellem tidsbegrænsede projekter og kerneopgaverne ude på erhvervsskolerne.
”Det er rigtig godt med projekter, hvor man prøver ting af, men med mange projekter er der en risiko for at negligere kerneopgaven, som på en erhvervsskole er undervisning, overgang mellem skole og praktik, det faglige og det sociale.”
”For projekter stopper på et tidspunkt, og så er der en risiko for, at projekter forankres ved at tage ressourcer fra skolens daglige,” siger Jon Østergaard Eilenberg.
Mængden af projekter har overrasket mig. På et eller andet tidspunkt kommer der så mange, så de må kæmpe om både plads og ressourcer – især når så mange af projekterne fokuserer på det samme
Jon Østergaard Eilenberg – Seniorkonsulent, Tænketanken DEA
Rapporten kortlægger projekter og indsatser, der skal øge rekruttering og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne i perioden 2016 til 2021. I den periode er antallet af projekter og indsatser næsten syvdoblet, og i alt er der postet mere end en halv milliard kroner i over 200 projekter.
”Mængden af projekter har overrasket mig. Vi taler om 206 forskellige projekter inden for de sidste fem år, og der kommer kun flere. På et eller andet tidspunkt kommer der så mange, så de må kæmpe om både plads og ressourcer – især når så mange af projekterne fokuserer på det samme,” siger Jon Østergaard Eilenberg.
Ud af de 206 projekter har 75 procent af dem haft fokus på rekruttering især af grundskoleelever, og et så entydigt fokus giver, ifølge Jon Østergaard Eilenberg, en risiko for, at projekterne spænder ben for hinanden.
”Projekterne har rigtig meget fokus på rekruttering fra grundskolen - at få de unge til at starte på en erhvervsuddannelse, men man glemmer lidt de andre grupper; unge voksne, voksne, gymnasieelever mv. Og man glemmer lidt, hvad der sker, når eleverne starter. Der er et rekordstort frafald på erhvervsuddannelserne, men ikke ret mange projekter, der fokuserer på gennemførelse,” fortsætter han.
Søgning er stagneret
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er faldende, men ligger fortsat på omkring 43 procent, hvilket er væsentligt højere end for andre ungdomsuddannelser. Og trods stort landspolitisk fokus på at få flere til at søge erhvervsuddannelser - med en målsætning om, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang inden 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Så er søgningen fra grundskolen stagneret på omkring 20 procent.
Rapporten kort10 hovedkonklusioner
1. Antallet af indsatser til at øge rekruttering og gennemførelse på erhvervsuddannelser er steget kraftigt.
2. Mængden af indsatser og den generelle stigning i antallet har flere konsekvenser.
3. Tre fjerdedele af de undersøgte indsatser handler om rekruttering rettet mod især grundskolelever.
4. Finansieringen af indsatserne kommer fra tre forskellige kilder.
5. Det mest almindelige fokus i indsatserne er at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet.
6. Ifølge de projektansvarlige er indsatserne overordnet set effektive.
7. Forankring opfattes som vigtigt af de projektansvarlige.
8. Størstedelen af de projektansvarlige ser deres indsatser som skalerbare.5 anbefalinger
1. Mål såvel kortsigtede som langsigtede effekter af indsatserne og anvend mere systematiske metoder.
2. Iværksæt flere indsatser for dem, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse.
3. Fokuser på andre målgrupper end grundskoleelever i indsatser, der skal øge rekruttering til erhvervsuddannelserne. For eksempel voksne eller studenter.
4. Anvend en mere målrettet tilgang, hvor indsatser i højere grad tilpasses specifikke målgrupper og specifikke erhvervsuddannelser.
5. Generelt bør det overvejes, hvordan man rammer en god balance mellem tidsbegrænsede projekter og kerneopgaver på erhvervsskolerne.
Kilde: ”Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne”
”Det er bekymrende, at søgningen fuldstændig er stagneret, men man kan ikke konkludere, at de mange indsatser har været uden virkning. For vi ved ikke, hvordan det havde set ud uden indsatser. Måske havde søgningen været det samme – måske havde der været faldende tilgang,” siger Jon Østergaard Eilenberg og fortsætter:
”Så vi kan ikke sige, at projekterne har haft det forkerte fokus. Problemet er, at stort set alle har haft det samme fokus. Så her bør for eksempel fonde få talt mere sammen – så de ikke allesammen støtter det samme.”
Tænk effektmåling
Ud af bevillingerne på godt en halv milliard kroner står EU for næsten halvdelen af midlerne – især gennem EU’s Socialfond. Private fonde står for cirka en tredjedel af midlerne, og fondenes interesse for området er stigende.
De tre fonde, der har bevilget mest i perioden, er Tietgenfonden, A.P. Møller Fonden og Villum Fonden, som tilsammen står for 130 millioner kroner ud af de godt 500 millioner kroner.
Jon Østergaard Eilenberg råder også fondene til at tænke i projekter med helt konkrete og specifikke målgrupper og mål – og ikke brede mål som ”flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne.” Fordi meget brede mål er svære at måle effekten af efterfølgende.
”Jeg vil også råde fondene til at tænke i effekter og effektmåling og overveje, om de kan bruge de samme metoder. For lige nu stikker det i alle mulige retninger, og så er det svært at måle på, om indsatser virker,” mener han.
Værdifuld viden
Hos Tietgenfonden ser adm. direktør Henrik Lehmann Andersen rapporten som værdifuld viden, fordi den giver et længe ønsket samlet overblik over indsatser rettet mod erhvervsuddannelser.
”Indtil nu har der manglet viden om, hvad der virker, og hvad der er i gang af projekter og indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse ude på erhvervsskolerne, men med kortlægningen får vi nu et samlet overblik. Så det ikke længere bare er enkeltstående projekter, men vi også får sat lys på de mere strukturelle udfordringer – og nemmere kan dele viden mellem hinanden,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Om fondene har støttet det forkerte, når så mange projekter har haft fokus på rekruttering af grundskoleelever, og tilgangen af samme gruppe samtidig har været stagneret på omkring 20 procent siden 2016, har Henrik Lehmann Andersen svært ved at svare på.
”Det kan jeg ikke udtale mig skråsikkert om. For hvad hvis vi ikke havde gjort noget – ville vi så kunne have fastholdt de 20 procent. Der er dog ikke megen tvivl om, at når vi ser på projekterne, så har der været en klar overvægt af projekter med fokus på elever i 9.-10. klasse i grundskolen, og det er godt, at blikket på målgruppe bliver mere nuanceret,” siger han.
Skal understøtte kerneopgave
Henrik Lehmann Andersen har ikke den samme oplevelse som Jon Østergaard Eilenberg i forhold til, at der nogle steder er en risiko for projektitis, hvor projekterne spænder ben for hinanden.
”Vi støtter aldrig initiativer, som ikke er lagt ind i en forretningsstrategi og som ikke understøtter en kerneopgave. Og så længe vi holder fast i, at projektet skal have et strategisk fokus, undgår vi, at projekter bliver noget, der kommer flyvende ind fra højre – uden forankring. Så vi har et fokuspunkt på at forsøge at undgå projektitis,” pointerer Henrik Lehmann Andersen.
Samtidig har Tietgenfonden et stort fokus på forankring – en anden anbefaling i rapporten.
”De sidste tre år har vi en oplevelse af, at også ansøgere har et meget stort fokus på forankring. Det samme har vi som fond. Ofte har vi det som en forudsætning, at skoler selv bidrager med, at der sker kompetenceudvikling og efteruddannelse, så projektet bliver kapacitetsopbyggende på den lange bane.”
Tietgenfonden tilpasser strategi
Tietgenfonden har tænkt sig at bruge læringen fra den nye kortlægning som et solidt grundlag for fondens kommende uddelingsstrategi, der lanceres i begyndelsen af 2023.
”Nogle af rapportens konklusioner og anbefalinger er virkelig interessante, og den viser os, at det er tid til at tænke bredere end grundskolens 9. og 10. klasse i forhold til rekruttering. Vi har derfor tænkt os at ændre i vores strategiske fokus, så vi fremadrettet også kigger mod for eksempel voksne og studenter, når det gælder rekruttering,” fortæller han.
Samtidig vil Tietgenfonden have mere fokus på gennemførelse – på både overgange mellem skole- og praktikperioder og på kvaliteten i erhvervsuddannelserne – herunder faciliteter og bygninger.
”Faciliteter, værksteder, maskiner mv. handler også om rekruttering og fastholdelse, og det vil vi have mere fokus på fremadrettet. Uddanner du dig i dag til automekaniker, vil du også komme til at rode med elbiler, og så dur det ikke, at skolerne kun er indrettet til at skifte gammeldags karburatorer. Så vi vil kigge mere på faciliteter, kvalitet og mestring,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Spild af penge
Rapportens anbefaling om at gøre brug af en mere målrettet tilgang – tilpasset specifikke målgrupper og specifikke erhvervsskoleuddannelser – har Tietgenfonden også tænkt sig at lytte efter.
”Fremadrettet vil vi prøve at koncentrere os om at bryde projekter længere ned – på den enkelte skole og den enkelte uddannelse,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
En anbefaling, som Tietgenfonden ikke har tænkt sig at følge, er anbefalingen om i højere grad at måle kortsigtede som langsigtede effekter af indsatserne og anvende mere systematiske metoder, som også vil gøre det nemmere at sammenligne på tværs af indsatser.
Vi måler ikke noget. Det gør dem, der laver projektet. For det at trække metaoplysninger på tværs kommer hurtigt i fare for at blive en legitimeringsøvelse for dem, der har delt penge ud
Henrik Lehmann Andersen – adm. direktør, Tietgenfonden
”Vi måler ikke noget. Det gør dem, der laver projektet. For det at trække metaoplysninger på tværs kommer hurtigt i fare for at blive en legitimeringsøvelse for dem, der har delt penge ud . I vores optik er det fuldstændig spild af penge. Vores erfaring er, at det er langt bedre, hvis deltagerne i projektet selv får ejerskab af effekt og effektmåling.”
80 procent af uddelingsramme
Tietgenfonden har siden 2017 haft fokus på at fremme attraktionsværdien af erhvervsuddannelser – og i perioden 2020-2022 har de satset på to ben: Dels at stimulere interessen for og øge kendskabet til erhvervsuddannelserne hos unge, der forlader 9. eller 10. klasse og skal vælge en uddannelse. Dels at styrke den faglige stolthed og genskabe respekten for det gode håndværk i den brede befolkning og for elever på erhvervsskoler samt forældre.
”Siden 2017 er 80 procent af vores samlede uddelingsramme gået til at støtte attraktionsværdien af erhvervsuddannelser – heraf er 60 procent gået til rekruttering,” fortæller Henrik Lehmann Andersen.
Tietgenfondens uddelingsramme svinger lidt. I 2016 var den på 14 millioner, i 2021 kun 8 millioner på grund af corona-pandemien, men for indeværende år bliver den på 24 millioner kroner – heraf 80 procent til erhvervsskoleområdet.
