De offentlige og private forskningsfonde står i forrest i kampen mod forskningsspionage fra lande som Rusland og Kina.
Sådan lyder vurderingen fra Anders Henriksen, der er chef for kontraspionage hos PET.
”Forskningsfondene er blandt andet væsentlige, fordi de har mulighed for at stille krav til ansøgere. Det gælder eksempelvis krav om vurdering af ”dual use”-problemstillinger – altså risikoen for at viden eller produkter kan bruges både militært og civilt. Det gælder også i forhold til at undersøge og vurdere samarbejdspartnere, altså due dilligence. Her har vi en rolle i forhold til at give dem den rette viden og redskaber til at foretage et kvalificerede skøn,” skriver Anders Henriksen i en mail til Fundats.
Fondenes forskningsbevillinger:
Den seneste fagspesifikke opgørelse over fondenes forskningsbevillinger er fra 2019.
Den viser, at fondene dengang uddelte for lige knap otte milliarder kroner til forskning. Halvdelen af pengene blev givet til sundhedsvidenskabelig forskning, mens naturvidenskab og teknisk videnskab tilsammen modtog bevillinger for 2,4 milliarder kroner.
I 2020 donerede de private fonde lige over otte milliarder kroner til videnskabelige formål. Det svarer til 23 procent af de samlede private og offentlige forskningsbevillinger.
Spionagetruslen mod dansk forskning, teknologi og innovation er ifølge PET både ”kompleks” og ”markant”, og derfor er universiteter, forskningstunge virksomheder, GTS-institutter og visse forskningsfinansierende fonde i risiko for at blive ofre for spionage.
De pågældende institutioner bør derfor ”i høj grad forholde sig til truslen,” lyder det fra Anders Henriksen.
Han fortæller, at efterretningstjenesten i den kommende tid vil række ud efter fonde, der uddeler penge til forskningsprojekter.
”PET har de seneste par år udrullet en oplysnings- og rådgivningsindsats målrettet især universiteterne, og vi er også så småt i gang med at indlede kontakt til fondene,” skriver Anders Henriksen.
Fonde får præsenteret retningslinjer
Vurderingen fra efterretningschefen kommer blot få måneder efter, at Uddannelses- og Forskningsministeriets ’Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde’ udgav en ny rapport om emnet med dertilhørende retningslinjer og anbefalinger til det danske forskningsmiljø om at skærpe tilgangene for forskningssamarbejde med lande som eksempelvis Kina.
Rapportens retningslinjer gælder i første omgang landets forskningsinstitutioner og forskere samt de offentlige forskningsfinansierende fonde.
Men det fremgår i rapporten, at også Danmarks private filantropiske fonde vil blive ”præsenteret” for dens indhold og retningslinjer. Et fremtidsscenarie, som Uddannelses- og Forskningsministeriet bekræfter over for Fundats.
Dermed kan de private fonde formentlig snart se frem til at skulle forholde sig til det faktum, at ”fremmede stater i højere grad end tidligere uretmæssigt forsøger at anskaffe sig viden, teknologi og produkter, som er vigtige for Danmarks konkurrenceevne, eller som kan have en negativ indflydelse sikkerhedspolitisk,” som det blandt andet lyder i rapporten, der også nævner, at teknologi kan blive anvendt militært eller uetisk og i strid med menneskerettighederne.
Novo Nordisk Fonden: ”Vi tager truslen meget alvorligt”
Men hvordan forholder de store, private forskningsfonde sig til truslen på nuværende tidspunkt?
Tilsyneladende ret forskelligt.
Udenlandsk indblanding, spionage og påvirkning:
Udenlandsk indblanding er hemmelige eller problematiske aktiviteter, der udføres af, eller på vegne af, en fremmed stat. Indblandingen er i uoverensstemmelse med Danmarks suverænitet, værdier eller interesser. Det er et bredt begreb, som også omfatter spionage og påvirkning.
Spionage er defineret i straffelovens kapitel 12, §§ 107-109. Spionage forstås bl.a. som den aktivitet, hvorved der indhentes eller videregives information om forhold, som af hensyn til den danske stat eller det danske samfunds interesser skal holdes hemmelige. Det forstås ligeledes som spionage, hvis man røber eller videregiver oplysninger, der kan være til fare for eksempel for den danske stats sikkerhed eller samfundsinteresser, eller en herværende enkeltpersons sikkerhed. Spionage foregår også, hvis man i øvrigt foretager sig noget, der kan sætte en fremmed efterretningstjeneste – statsligt eller ikke statsligt organiseret – i stand til at virke inden for den danske stats område.
Påvirkningsvirksomhed sker, når en fremmed stats efterretningstjeneste sættes i stand til at påvirke beslutningstagere eller den almene meningsdannelse inden for den danske stats område. Formålet med påvirkningsvirksomheden kan være at påvirke den offentlige debat eller omverdenens syn på Danmark for at fremme egne interesser på bekostning af danske interesser.
Kilde: PETs pjece: ’ER JERES FORSKNING I FARE?’
Fundats har spurgt de fire store fonde Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Villum Fonden og Lundbeckfonden om de forholder sig til den stigende trussel om forskningsspionage fra lande som Rusland og Kina. Hver af disse fonde uddeler hvert år flere hundrede millioner kroner til forskningsprojekter. Heraf går en markant del netop til forskningsprojekter inden for den naturvidenskabelige og tekniske forskningsretninger, som særlig er i risiko for forskningsspionage.
Kun Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden havde mulighed for at give uddybende svar.
Vicedirektør i Novo Nordisk Fonden, Søren Nedergaard, forklarer i en mail, at der er tale om et emne, som fonden ”tager meget alvorligt.”
”Vi har i Novo Nordisk Fonden læst PETs vurdering af spionagetruslen mod Danmark og er meget opmærksomme på, at der eksisterer en øget trussel for forskningsspionage fra fremmede stater mod Danmark. Ligeledes er vi opmærksomme på de anbefalinger, som ’Udvalget om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde’ har til ledelserne på de danske institutioner om, hvordan de kan mindske risici i forbindelse med internationalt forskningssamarbejde,” forklarer Søren Nedergaard.
Han fortæller, at fonden i den seneste tid har øget sit fokus på at vurdere de sikkerhedsmæssige og sikkerhedspolitiske aspekter i den forskning, som fonden støtter.
”Det er noget, som vi adresserer over for vores samarbejdspartnere i forbindelse med vores bevillinger, og vi har blandt andet en løbende og tæt dialog med de danske universiteter om udviklingen i disse aspekter og om, hvilke initiativer, der kan tages for at forebygge og modvirke forskningsspionage,” skriver Søren Nedergaard.
Han fortæller yderligere, at fonden følger myndighedernes anbefalinger tæt og har en klar forventning om, at de danske universiteter gør det samme. Fonden vil desuden afholde sig fra at støtte projekter, som danske universiteter ikke samarbejder med af sikkerhedsmæssige årsager.
”Truslen fra forskningsspionage er et emne, vi tager meget alvorligt og også forventer at skulle bruge øgede ressourcer på i de kommende år,” fortæller Søren Nedergaard.
Villum Fonden følger situationen
Hos Villum Fonden fortæller forskningsdirektør Thomas Bjørnholm, at fonden følger situationen, og at den har tillid til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og de øvrige relevante myndigheder håndterer truslen og udstikker de overordnede retningslinjer for området.
”Hvis universiteterne følger retningslinjerne, og vores bevillingshavere følger dem, så er vi tilfredse,” siger Thomas Bjørnholm.
Han fortæller, at den stigende trussel, som PET beskriver, ”overhovedet ikke” har betydning for den måde, som Villum Fonden uddeler eller agerer på, på nuværende tidspunkt.
”Men hvis vi støder på konkrete sager, så tager vi dem case by case,” siger Thomas Bjørnholm og tilføjer, at fonden endnu ikke har oplevet sager, hvor der var dokumenteret spionage blandt dens bevillingshavere.
Om trusselsniveauet vil stige i fremtiden, mener forskningsdirektøren ikke, at fonden kan sige noget om.
”Vi forholder os lyttende og afventende. Vi har ingen særlig forudsætning for at sige, om det bliver værre eller bedre,” siger Thomas Bjørnholm og tilføjer, at fonden løbende er i dialog med relevante myndigheder.
Kunne Villum Fonden støtte forskningsprojekter eller universiteter i udlandet, som danske universiteter ikke samarbejder med på grund af sikkerhedsrisici?
”Vi bakker op om de regler, som universiteterne underkaster deres forskere.”
Vil I være villige til at finansiere øgede sikkerhedsforanstaltninger til særlige typer af forskningsprojekter?
”Ja, case by case,” siger Thomas Bjørnholm.
Han fortæller, at Villum Fonden helt overordnet forholder sig roligt til truslen om forskningsspionage, men at fonden følger situationen tæt.
Lundbeckfonden, der hovedsageligt støtter hjerneforskning, har ikke haft mulighed for at stille op til interview med Fundats, men oplyser gennem presseafdelingen, at fonden følger retningslinjerne på området.
Heller ikke Carlsbergfondet har haft mulighed for at stille op til interview eller svare på, om truslen om forskningsspionage er et emne, som fonden forholder sig til, når bestyrelsen vurderer forskningsansøgninger.
Danske Universiteter: ”Alle bør forholde sig til truslen”
Ifølge de danske universiteters interesseorganisation, Danske Universiteter, er spionagetruslen et problem, som kræver opmærksomhed fra involverede parter.
Det fortæller David Dreyer Lassen, formand for Forskningspolitisk Udvalg under Danske Universiteter.
”Jeg synes, at alle, der er involverede i forskning, skal holde sig det her for øje. Det gælder den individuelle forsker, universiteterne, og selvfølge også de private og offentlige fonde,” siger han.
David Dreyer Lassen er til dagligt prorektor ved Københavns Universitet og er desuden medlem af Uddannelses- og Forskningsministeriets udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.
Han opfordrer fondene til at holde sig orienterede i de meldinger, der kommer fra PET og Uddannelses- og Forskningsministeriet, samt diskutere det med universiteterne, når der er tale om projekter, som involverer kritiske teknologier og andre projekter med sikkerhedspolitiske eller bredere etiske spørgsmål.
”Der er oversigter over, hvad det er, man vurderer er kritiske teknologier, og hvor man skal tænke sig ekstra godt om. Der kan for eksempel blive behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger, og det kan kræve ekstra ressourcer. Alt det skal man måske have en dialog om,” siger David Dreyer Lassen.
Han fortæller desuden, at hvis der er fonde, som har helt særlige strategiske prioriteringer indenfor områder, hvor eksempelvis Kina er meget stærke, så kan man som fond overveje at tænke truslen ind i sin prioritering og i sin dialog med universiteterne.
”Men det er jo helt op til de private fondene selv,” siger David Dreyer Lassen.
Hovedansvaret ligger hos universiteterne
For David Dreyer Lassen er det vigtigt at fastslå, at selvom han finder det vigtigt, at de private fonde forholder sig til den øgede spionagetrussel, så ligger det overordnede kontrolarbejde med udenlandske samarbejdspartnere hos universiteterne selv.
”Vi tænker fra Danske Universiteters side, at det kræver en høj faglig ekspertise at kunne vurdere et samarbejdes karakter. Det ansvar, må vi som universiteter tage på os. Vi kan ikke kræve, at en fond har ressourcerne eller muligheden for at sætte sig ind i den her type samarbejder,” siger David Dreyer Lassen.
Han fortæller, at dialogen med fondene allerede er i gang, og at de eksempelvis på Københavns Universitet har været i dialog med flere af de private forskningsfonde.
Retningslinjer til det danske forskningsmiljø
Se den uforkortede oversigt med konkrete tiltag på side 8 i rapporten fra Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.
1) Identificér og beskyt jeres kritiske forskning
- Kend jeres forsknings værdi og potentiale
- Beskyt jeres viden og resultater
- Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven
2) Kend jeres samarbejdspartnere
- Undersøg, hvem i samarbejder med
- Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem
- Afgræns, hvad I samarbejder med dem om
3) Beskyt jeres institution, ansatte og studerende
- Vær bevidste om, at der kan være en trussel
- Fokusér på sikkerhedsprocedurer og –systemer
- Værn om jeres ansatte og studerende
