PET: Fonde er væsentlige i kampen mod forskningsspionage

Igennem de senere år er truslen om forskningsspionage taget til. Og snart kommer de private fonde til at forholde sig konkret til truslen, for de spiller en væsentlig rolle i kampen mod spionagen, lyder det fra PET. Fundats har spurgt nogle af de mest uddelende fonde, hvordan de på nuværende tidspunkt forholder sig til den stadig stigende sikkerhedsrisiko.

Trus­len om forsk­nings­spio­na­ge mod Dan­mark fra lan­de som Ki­na og Rusland er sti­gen­de i dis­se år, ly­der mel­din­gen fra PET.

De of­fent­li­ge og pri­va­te forsk­nings­fon­de står i for­re­st i kam­pen mod forsk­nings­spio­na­ge fra lan­de som Rusland og Kina.

Så­dan ly­der vur­de­rin­gen fra An­ders Hen­rik­sen, der er chef for kon­tr­a­spio­na­ge hos PET.

”Forsk­nings­fon­de­ne er blandt an­det væ­sent­li­ge, for­di de har mu­lig­hed for at stil­le krav til an­sø­ge­re. Det gæl­der ek­sem­pel­vis krav om vur­de­ring af ”du­al use”-problemstillinger – alt­så ri­si­ko­en for at vi­den el­ler pro­duk­ter kan bru­ges bå­de mi­li­tært og ci­vilt. Det gæl­der og­så i for­hold til at un­der­sø­ge og vur­de­re sam­ar­bejds­part­ne­re, alt­så due di­l­li­gen­ce. Her har vi en rol­le i for­hold til at gi­ve dem den ret­te vi­den og red­ska­ber til at fo­re­ta­ge et kva­li­fi­ce­re­de skøn,” skri­ver An­ders Hen­rik­sen i en mail til Fundats.

Fondenes forskningsbevillinger:

Den se­ne­ste fags­pe­si­fik­ke op­gø­rel­se over fon­de­nes forsk­nings­be­vil­lin­ger er fra 2019.

Den vi­ser, at fon­de­ne den­gang ud­del­te for li­ge knap ot­te mil­li­ar­der kro­ner til forsk­ning. Halv­de­len af pen­ge­ne blev gi­vet til sund­heds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, mens na­tur­vi­den­skab og tek­nisk vi­den­skab til­sam­men modt­og be­vil­lin­ger for 2,4 mil­li­ar­der kroner.

I 2020 do­ne­re­de de pri­va­te fon­de li­ge over ot­te mil­li­ar­der kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål. Det sva­rer til 23 pro­cent af de sam­le­de pri­va­te og of­fent­li­ge forskningsbevillinger.

Spio­na­ge­trus­len mod dansk forsk­ning, tek­no­lo­gi og in­nova­tion er iføl­ge PET bå­de ”kom­pleks” og ”mar­kant”, og der­for er uni­ver­si­te­ter, forsk­nings­tun­ge virk­som­he­der, GTS-in­sti­tut­ter og vis­se forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de i ri­si­ko for at bli­ve of­re for spionage.

De på­gæl­den­de in­sti­tu­tio­ner bør der­for ”i høj grad for­hol­de sig til trus­len,” ly­der det fra An­ders Henriksen.

Han for­tæl­ler, at ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­sten i den kom­men­de tid vil ræk­ke ud ef­ter fon­de, der ud­de­ler pen­ge til forskningsprojekter.

”PET har de se­ne­ste par år ud­rul­let en op­lys­nings- og rå­d­giv­nings­ind­sats må­l­ret­tet især uni­ver­si­te­ter­ne, og vi er og­så så småt i gang med at ind­le­de kon­takt til fon­de­ne,” skri­ver An­ders Henriksen.

Fonde får præsenteret retningslinjer

Vur­de­rin­gen fra ef­ter­ret­nings­che­fen kom­mer blot få må­ne­der ef­ter, at Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets ’Ud­valg om ret­nings­linjer for in­ter­na­tio­nalt forsk­nings- og in­nova­tions­sam­ar­bej­de’ ud­gav en ny rap­port om em­net med der­til­hø­ren­de ret­nings­linjer og an­be­fa­lin­ger til det dan­ske forsk­nings­mil­jø om at skær­pe til­gan­ge­ne for forsk­nings­sam­ar­bej­de med lan­de som ek­sem­pel­vis Kina.

Rap­por­tens ret­nings­linjer gæl­der i før­ste om­gang lan­dets forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner og for­ske­re samt de of­fent­li­ge forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fonde.

Men det frem­går i rap­por­ten, at og­så Dan­marks pri­va­te filan­tro­pi­ske fon­de vil bli­ve ”præ­sen­te­ret” for dens ind­hold og ret­nings­linjer. Et frem­tids­sce­na­rie, som Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et be­kræf­ter over for Fundats.

Der­med kan de pri­va­te fon­de for­ment­lig snart se frem til at skul­le for­hol­de sig til det fak­tum, at ”frem­me­de sta­ter i hø­je­re grad end tid­li­ge­re uret­mæs­sigt for­sø­ger at an­skaf­fe sig vi­den, tek­no­lo­gi og pro­duk­ter, som er vig­ti­ge for Dan­marks kon­kur­ren­ce­ev­ne, el­ler som kan ha­ve en ne­ga­tiv ind­fly­del­se sik­ker­heds­po­li­tisk,” som det blandt an­det ly­der i rap­por­ten, der og­så næv­ner, at tek­no­lo­gi kan bli­ve an­vendt mi­li­tært el­ler uet­isk og i strid med menneskerettighederne.

Novo Nordisk Fonden: ”Vi tager truslen meget alvorligt”

Men hvor­dan for­hol­der de sto­re, pri­va­te forsk­nings­fon­de sig til trus­len på nu­væ­ren­de tidspunkt?

Til­sy­ne­la­den­de ret forskelligt.

Udenlandsk indblanding, spionage og påvirkning:

Uden­land­sk ind­blan­ding er hem­me­li­ge el­ler pro­ble­ma­ti­ske ak­ti­vi­te­ter, der ud­fø­res af, el­ler på veg­ne af, en frem­med stat. Ind­blan­din­gen er i uove­r­ens­stem­mel­se med Dan­marks su­veræ­ni­tet, vær­di­er el­ler in­ter­es­ser. Det er et bredt be­greb, som og­så om­fat­ter spio­na­ge og påvirkning.

Spio­na­ge er de­fi­ne­ret i straf­fe­lovens ka­pi­tel 12, §§ 107-109. Spio­na­ge for­stås bl.a. som den ak­ti­vi­tet, hvor­ved der ind­hen­tes el­ler vi­de­re­gi­ves in­for­ma­tion om for­hold, som af hen­syn til den dan­ske stat el­ler det dan­ske sam­funds in­ter­es­ser skal hol­des hem­me­li­ge. Det for­stås li­ge­le­des som spio­na­ge, hvis man rø­ber el­ler vi­de­re­gi­ver op­lys­nin­ger, der kan væ­re til fa­re for ek­sem­pel for den dan­ske stats sik­ker­hed el­ler sam­fund­s­in­ter­es­ser, el­ler en her­væ­ren­de en­kelt­per­sons sik­ker­hed. Spio­na­ge fo­re­går og­så, hvis man i øv­rigt fo­re­ta­ger sig no­get, der kan sæt­te en frem­med ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste – stats­ligt el­ler ik­ke stats­ligt or­ga­ni­se­ret – i stand til at vir­ke in­den for den dan­ske stats område.

På­virk­nings­virk­som­hed sker, når en frem­med stats ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste sæt­tes i stand til at på­vir­ke be­slut­nings­ta­ge­re el­ler den al­me­ne me­nings­dan­nel­se in­den for den dan­ske stats om­rå­de. For­må­let med på­virk­nings­virk­som­he­den kan væ­re at på­vir­ke den of­fent­li­ge de­bat el­ler om­ver­de­nens syn på Dan­mark for at frem­me eg­ne in­ter­es­ser på be­kost­ning af dan­ske interesser.

Kil­de: PETs pje­ce: ’ER JERES FORSKNING I FARE?

Fun­dats har spurgt de fi­re sto­re fon­de No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det, Vil­lum Fon­den og Lund­beck­fon­den om de for­hol­der sig til den sti­gen­de trus­sel om forsk­nings­spio­na­ge fra lan­de som Rusland og Ki­na. Hver af dis­se fon­de ud­de­ler hvert år fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner til forsk­nings­pro­jek­ter. Her­af går en mar­kant del net­op til forsk­nings­pro­jek­ter in­den for den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske forsk­nings­ret­nin­ger, som sær­lig er i ri­si­ko for forskningsspionage.

Kun No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den hav­de mu­lig­hed for at gi­ve ud­dy­ben­de svar.

Vi­ce­di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fon­den, Sø­ren Ne­der­gaard, for­kla­rer i en mail, at der er ta­le om et em­ne, som fon­den ”ta­ger me­get alvorligt.”

”Vi har i No­vo Nor­disk Fon­den læst PETs vur­de­ring af spio­na­ge­trus­len mod Dan­mark og er me­get op­mærk­som­me på, at der ek­si­ste­rer en øget trus­sel for forsk­nings­spio­na­ge fra frem­me­de sta­ter mod Dan­mark. Li­ge­le­des er vi op­mærk­som­me på de an­be­fa­lin­ger, som ’Ud­val­get om ret­nings­linjer for in­ter­na­tio­nalt forsk­nings- og in­nova­tions­sam­ar­bej­de’ har til le­del­ser­ne på de dan­ske in­sti­tu­tio­ner om, hvor­dan de kan mind­ske ri­si­ci i for­bin­del­se med in­ter­na­tio­nalt forsk­nings­sam­ar­bej­de,” for­kla­rer Sø­ren Nedergaard.

Han for­tæl­ler, at fon­den i den se­ne­ste tid har øget sit fo­kus på at vur­de­re de sik­ker­heds­mæs­si­ge og sik­ker­heds­po­li­ti­ske aspek­ter i den forsk­ning, som fon­den støtter.

”Det er no­get, som vi adres­se­rer over for vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re i for­bin­del­se med vo­res be­vil­lin­ger, og vi har blandt an­det en lø­ben­de og tæt di­a­log med de dan­ske uni­ver­si­te­ter om ud­vik­lin­gen i dis­se aspek­ter og om, hvil­ke ini­ti­a­ti­ver, der kan ta­ges for at fore­byg­ge og mod­vir­ke forsk­nings­spio­na­ge,” skri­ver Sø­ren Nedergaard.

Han for­tæl­ler yder­li­ge­re, at fon­den føl­ger myn­dig­he­der­nes an­be­fa­lin­ger tæt og har en klar for­vent­ning om, at de dan­ske uni­ver­si­te­ter gør det sam­me. Fon­den vil des­u­den af­hol­de sig fra at støt­te pro­jek­ter, som dan­ske uni­ver­si­te­ter ik­ke sam­ar­bej­der med af sik­ker­heds­mæs­si­ge årsager.

”Trus­len fra forsk­nings­spio­na­ge er et em­ne, vi ta­ger me­get al­vor­ligt og og­så for­ven­ter at skul­le bru­ge øge­de res­sour­cer på i de kom­men­de år,” for­tæl­ler Sø­ren Nedergaard.

Villum Fonden følger situationen

Hos Vil­lum Fon­den for­tæl­ler forsk­nings­di­rek­tør Tho­mas Bjørn­holm, at fon­den føl­ger si­tu­a­tio­nen, og at den har til­lid til, at Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et, uni­ver­si­te­ter­ne og de øv­ri­ge re­le­van­te myn­dig­he­der hånd­te­rer trus­len og ud­stik­ker de over­ord­ne­de ret­nings­linjer for området.

”Hvis uni­ver­si­te­ter­ne føl­ger ret­nings­linjer­ne, og vo­res be­vil­lings­have­re føl­ger dem, så er vi til­fred­se,” si­ger Tho­mas Bjørnholm.
Han for­tæl­ler, at den sti­gen­de trus­sel, som PET be­skri­ver, ”over­ho­ve­det ik­ke” har be­tyd­ning for den må­de, som Vil­lum Fon­den ud­de­ler el­ler age­rer på, på nu­væ­ren­de tidspunkt.

”Men hvis vi stø­der på kon­kre­te sa­ger, så ta­ger vi dem ca­se by ca­se,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm og til­fø­jer, at fon­den end­nu ik­ke har op­le­vet sa­ger, hvor der var do­ku­men­te­ret spio­na­ge blandt dens bevillingshavere.

Om trus­sels­ni­veau­et vil sti­ge i frem­ti­den, me­ner forsk­nings­di­rek­tø­ren ik­ke, at fon­den kan si­ge no­get om.

”Vi for­hol­der os lyt­ten­de og af­ven­ten­de. Vi har in­gen sær­lig for­ud­sæt­ning for at si­ge, om det bli­ver vær­re el­ler bed­re,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm og til­fø­jer, at fon­den lø­ben­de er i di­a­log med re­le­van­te myndigheder.

Kun­ne Vil­lum Fon­den støt­te forsk­nings­pro­jek­ter el­ler uni­ver­si­te­ter i ud­lan­det, som dan­ske uni­ver­si­te­ter ik­ke sam­ar­bej­der med på grund af sikkerhedsrisici?

”Vi bak­ker op om de reg­ler, som uni­ver­si­te­ter­ne un­der­ka­ster de­res forskere.”

Vil I væ­re vil­li­ge til at fi­nan­si­e­re øge­de sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger til sær­li­ge ty­per af forskningsprojekter?

”Ja, ca­se by ca­se,” si­ger Tho­mas Bjørnholm.

Han for­tæl­ler, at Vil­lum Fon­den helt over­ord­net for­hol­der sig ro­ligt til trus­len om forsk­nings­spio­na­ge, men at fon­den føl­ger si­tu­a­tio­nen tæt.

Lund­beck­fon­den, der ho­ved­sa­ge­ligt støt­ter hjer­ne­forsk­ning, har ik­ke haft mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view med Fun­dats, men op­ly­ser gen­nem pres­se­af­de­lin­gen, at fon­den føl­ger ret­nings­linjer­ne på området.

Hel­ler ik­ke Carls­berg­fon­det har haft mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view el­ler sva­re på, om trus­len om forsk­nings­spio­na­ge er et em­ne, som fon­den for­hol­der sig til, når be­sty­rel­sen vur­de­rer forskningsansøgninger.

Danske Universiteter: ”Alle bør forholde sig til truslen”

Iføl­ge de dan­ske uni­ver­si­te­ters in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, er spio­na­ge­trus­len et pro­blem, som kræ­ver op­mærk­som­hed fra in­vol­ve­re­de parter.

Det for­tæl­ler David Drey­er Las­sen, for­mand for Forsk­nings­po­li­tisk Ud­valg un­der Dan­ske Universiteter.

”Jeg sy­nes, at al­le, der er in­vol­ve­re­de i forsk­ning, skal hol­de sig det her for øje. Det gæl­der den in­di­vi­du­el­le for­sker, uni­ver­si­te­ter­ne, og selv­føl­ge og­så de pri­va­te og of­fent­li­ge fon­de,” si­ger han.

David Drey­er Las­sen er til dag­ligt pr­o­rek­tor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og er des­u­den med­lem af Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets ud­valg om ret­nings­linjer for in­ter­na­tio­nalt forsk­nings- og innovationssamarbejde.

Han op­for­drer fon­de­ne til at hol­de sig ori­en­te­re­de i de mel­din­ger, der kom­mer fra PET og Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et, samt dis­ku­te­re det med uni­ver­si­te­ter­ne, når der er ta­le om pro­jek­ter, som in­vol­ve­rer kri­ti­ske tek­no­lo­gi­er og an­dre pro­jek­ter med sik­ker­heds­po­li­ti­ske el­ler bre­de­re eti­ske spørgsmål.

”Der er over­sig­ter over, hvad det er, man vur­de­rer er kri­ti­ske tek­no­lo­gi­er, og hvor man skal tæn­ke sig ek­stra godt om. Der kan for ek­sem­pel bli­ve be­hov for sær­li­ge sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger, og det kan kræ­ve ek­stra res­sour­cer. Alt det skal man må­ske ha­ve en di­a­log om,” si­ger David Drey­er Lassen.

Han for­tæl­ler des­u­den, at hvis der er fon­de, som har helt sær­li­ge stra­te­gi­ske pri­o­ri­te­rin­ger in­den­for om­rå­der, hvor ek­sem­pel­vis Ki­na er me­get stær­ke, så kan man som fond over­ve­je at tæn­ke trus­len ind i sin pri­o­ri­te­ring og i sin di­a­log med universiteterne.

”Men det er jo helt op til de pri­va­te fon­de­ne selv,” si­ger David Drey­er Lassen.

Hovedansvaret ligger hos universiteterne

For David Drey­er Las­sen er det vig­tigt at fast­slå, at selv­om han fin­der det vig­tigt, at de pri­va­te fon­de for­hol­der sig til den øge­de spio­na­ge­trus­sel, så lig­ger det over­ord­ne­de kon­tro­l­ar­bej­de med uden­land­ske sam­ar­bejds­part­ne­re hos uni­ver­si­te­ter­ne selv.

”Vi tæn­ker fra Dan­ske Uni­ver­si­te­ters si­de, at det kræ­ver en høj fag­lig eks­per­ti­se at kun­ne vur­de­re et sam­ar­bej­des ka­rak­ter. Det an­svar, må vi som uni­ver­si­te­ter ta­ge på os. Vi kan ik­ke kræ­ve, at en fond har res­sour­cer­ne el­ler mu­lig­he­den for at sæt­te sig ind i den her ty­pe sam­ar­bej­der,” si­ger David Drey­er Lassen.

Han for­tæl­ler, at di­a­lo­gen med fon­de­ne al­le­re­de er i gang, og at de ek­sem­pel­vis på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har væ­ret i di­a­log med fle­re af de pri­va­te forskningsfonde.

Retningslinjer til det danske forskningsmiljø

Se den ufor­kor­te­de over­sigt med kon­kre­te til­tag på si­de 8 i rap­por­ten fra Ud­valg om ret­nings­linjer for in­ter­na­tio­nalt forsk­nings- og innovationssamarbejde.

1) Iden­ti­fi­cér og be­skyt je­res kri­ti­ske forskning
- Kend je­res forsk­nings vær­di og potentiale
- Be­skyt je­res vi­den og resultater
- Sæt jer ind i eks­port­kon­trol­reg­ler­ne og investeringsscreeningsloven

2) Kend je­res samarbejdspartnere
- Un­der­søg, hvem i sam­ar­bej­der med
- Spørg jer selv, hvor­for I sam­ar­bej­der med dem
- Af­græns, hvad I sam­ar­bej­der med dem om

3) Be­skyt je­res in­sti­tu­tion, an­sat­te og studerende
- Vær be­vid­ste om, at der kan væ­re en trussel
- Fo­kusér på sik­ker­heds­pro­ce­du­rer og –sy­ste­mer
- Værn om je­res an­sat­te og studerende

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer