Ansatte i 45 erhvervsdrivende fonde havde i 2020 ret til at vælge repræsentanter for fondens medarbejdere til dens bestyrelse. Retten opstår når, medarbejderstaben i selve fonden er så stor, at den er omfattet af reglerne om medarbejderrepræsentation.
Og retten bliver generelt set flittigt udnyttet, viser en opgørelse foretaget af Fundats.
I 24 af de 45 fonde – svarende til 53 pct. – har de ansatte nemlig valgt kolleger til at sidde i fondenes bestyrelser (se tabel under artiklen).
Alligevel har de store filantropiske fonde, som deler penge ud til almennyttige formål, ikke ansatte fra fonden i bestyrelsen, viser opgørelsen også (se tabel herunder).
Således har eksempelvis hverken Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden eller Elsass Fonden repræsentanter fra fondens ansatte i bestyrelsen.
Langt mere almindeligt er det at se ansatte i bestyrelsen hos såkaldt operative fonde. De operative fonde har ofte karakter af ngo’er eller socialøkonomiske virksomheder, hvor fondens midler ikke deles ud, men i stedet anvendes internt.
Askovfonden, Diakonissestiftelsen og Fonden Settlementet på Vesterbro er eksempler på denne tendens.
Også flere fonde stiftet af det offentlige har medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Det gælder eksempelvis Fonden Visit Aarhus og Fonden Dansk Standard. Derimod har de 82 fondsansatte i hovedstadens turismeorganisation, Fonden Wonderful Copenhagen, ikke udpeget medarbejdere til fondsbestyrelsen.
Til gengæld ser flere uddelende fonde positivt på fremover at få fondsansatte med i bestyrelsen.
Fra Lego Fonden, som havde 98 ansatte i 2020, lyder det eksempelvis, at medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter skal være velkomne.
“Hvis medarbejderne i fonden igangsætter en afstemning om medarbejdervalgte repræsentanter, vil vi naturligvis bakke op om processen,” skriver fonden således i et skriftligt svar.
Lige rettigheder og pligter
De 45 erhvervsdrivende fonde i Fundats’ opgørelse er de erhvervsdrivende fonde, som er omfattet af selskabslovens regel om selskabsrepræsentation – en regel, som på fondsområdet måske rettere burde hedde fondsrepræsentation.
Ifølge reglen har ansatte i en erhvervsdrivende fond mulighed for at vælge repræsentanter til fondens bestyrelsen, hvis fonden har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere i 3 år.
Derudover skal et flertal af medarbejderne i fonden som udgangspunkt ønske at benytte sig af muligheden for at vælge repræsentanter til bestyrelsen. Det kan afgøres ved en afstemning blandt medarbejderne, forklarer Erhvervsstyrelsen i sin vejledning på området.
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er ligestillet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og har i udgangspunktet samme rettigheder, pligter og ansvar som andre bestyrelsesmedlemmer.
Dog gælder en særregel om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers opgaver i erhvervsdrivende fonde set i forhold til de reglerne for selskaber.
Mens de medarbejdervalgte medlemmer har ret til at deltage i alle spørgsmål om fondens erhvervsdrift, så deltager de nemlig kun i øvrige spørgsmål, som for eksempel konkrete beslutninger om at bevilge penge, hvis det fremgår af fondens fundats.
Det betyder, at medarbejderrepræsentanter i erhvervsdrivende fonde blandt andet har indflydelse på fondens strategier, valg af fondens formand, og hvor mange midler, fonden overordnet skal uddele eller afsætte til konsolidering.
Mig bekendt har der ikke hidtil været et ønske om repræsentation fra medarbejdernes side
Lars Munch – Formand, Louisiana-Fonden
De erhvervsdrivende fonde er udover reglen om selskabs- eller fondsrepræsentation også omfattet af reglen om koncernrepræsentation.
Ifølge reglen om koncernrepræsentation har ansatte i fondes datterselskaber ret til at vælge repræsentanter til fondens bestyrelse. En ret som bl.a. Carlsbergfondets bryggeriarbejdere har tænkt sig at gøre brug af.
Louisiana-Fonden vil se nærmere på medarbejderrepræsentation
Blandt de erhvervsdrivende fonde, hvor medarbejderne har ret til at vælge bestyrelsesrepræsentanter, er Louisiana-Fonden. Fonden har blandt andet til formål at yde støtte til museet Louisiana Museum of Modern Art.
Fonden havde sidste år 56 medarbejdere, men ingen ansatte i fondsbestyrelsen.
Fundats har spurgt Louisiana-Fondens formand siden 2005, Lars Munch, om der ligger bestemte overvejelser bag bestyrelsessammensætningen.
"Mig bekendt har der ikke hidtil været et ønske om repræsentation fra medarbejdernes side. Men inspireret af din henvendelse vil vi selvfølgelig nu se på det," siger Lars Munch.
Udover sin formandspost for Louisiana-Fonden er Lars Munch både nuværende og forhenværende bestyrelsesmedlem i en lang række selskaber og fonde, hvor han har arbejdet side om side med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Fra marts 2022 er Lars Munch også formand for Politiken-Fonden, hvor medarbejderne i fondens associerede selskab JP/Politikens Hus A/S gennem mange år har haft repræsentanter, selvom selskabets medarbejdere ikke lovmæssigt har noget krav på at sidde i fondens bestyrelse.
"Og jeg har kun gode erfaringer med medarbejdere i bestyrelsen. Det er klart, at de har en anden indfaldsvinkel til virksomheden, fordi de er der til daglig,” siger Lars Munch.
Men vi er sådan set imødekommende, hvis det var sådan, at der var nogle medarbejdere, der ønskede det
Terje List – Administrerende direktør, KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond har heller ingen fondsmedarbejdere i bestyrelsen, selvom fonden siden 2015 har haft over 35 medarbejdere i gennemsnit.
Men ledelsen er til gengæld imødekommende, hvis ønsket om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen skulle opstå, siger fondens administrerende direktør Terje List.
“Vores grundholdning er, at hvis medarbejderne ønsker repræsentation i vores bestyrelse, så hører vi gerne om det. Men det er ikke noget, vi har gjort til et krav. Og lovgivningen er jo også lavet sådan, at det ikke er noget, vi kan tvinge medarbejderne til. Men vi er sådan set imødekommende, hvis det var sådan, at der var nogle medarbejdere, der ønskede det," siger Terje List.
Har I indgået i en dialog med medarbejderne om muligheden for medarbejderrepræsentation?
"Vi føler, at vores medarbejdere er fuldt oplyst om muligheden. Vi har samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg og regelmæssige møder med hele medarbejdergruppen, så det er jo ikke fordi, at vores medarbejdere lever 'in the dark'. De ved godt, hvad der foregår rundt omkring. Så hvis nogen ønskede det, så går jeg da bestemt ud fra, at de havde givet udtryk for det. Men der har ikke været nogen, der har tilkendegivet, at det her kunne være interessant,” siger Terje List.
