Helsefonden er en af de fonde, der har fyldt mest i Fundats' spalter i det forgangne år.
I februar i år kunne Fundats afsløre, at Helsefondens bestyrelse i årevis ikke har givet penge til etablering eller modernisering af plejehjem til ældre mennesker på trods af, at uddelingsformålet står klart beskrevet i fondens vedtægter.
HelsefondenStiftet af Folketinget i 1973, da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring.
Fonden hed tidligere Sygekassernes Helsefond.
Formuen stammer fra borgernes obligatoriske kontingentindbetalingerne til sygekasserne.
Fonden havde pr. 31. december 2021 en formue på godt en milliard kroner.
Uddelte 54,3 millioner kroner i 2021. I 2022 forventes uddelinger på 40 millioner kroner.
Var indtil 2017 under tilsyn af Socialministeriet.
Fonden er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.
Folketinget, KL, Danske Regioner, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udpegningsret til fondens bestyrelse.
Bestyrelsen består af syv medlemmer, som er udpeget for fire år ad gangen. Fondens formand Anne-Mette Winther Christiansen, næstformand Lone Møller og Birthe Skaarup er udpeget til at sidde i bestyrelsen frem til den 31. marts 2023. Alle tre er udpeget af Folketinget.
Den ulovlige uddelingspraksis førte efterfølgende til, at Civilstyrelsen gav Helsefondens bestyrelse en belæring om de fondsretlige regler og henstillede til, at "fonden uddeler til egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende".
Op til folketingsvalget den 1. november rettede flere partier på Christiansborg deres kritiske søgelys mod Helsefonden og overvejede helt af opløse fonden. Mest kategorisk var Radikale Venstre og Alternativet.
”Jeg vil gerne se på en opløsning af Helsefonden, og jeg vil gerne se på, hvordan de her penge kan komme ud og arbejde. Det er helt skævt, at fonden ikke har investeret i plejeboliger, som vi mangler,” lød det fra Christina Thorholm – nu tidligere medlem af Folketinget for Radikale Venstre.
Her ved årets udgang mener Lise Bonnevie, direktør i Helsefonden, at fonden har taget Civilstyrelsens henstilling til sig og via en række tiltag nu lever op til fondslovgivningen.
”Vi har taget de tiltag, der skal til, for at leve op til de kritikpunkter, som Civilstyrelsen rejste,” pointerer Lise Bonnevie i et interview med Fundats.
Bedre balance mellem formål
Helt overordnet har Helsefonden forsøgt at skabe en bedre balance mellem fondens tre almennyttige og ligestillede formål, så fonden ikke længere negligerer formålet om at støtte etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem til ældre og handicappede.
”Vi har taget henstillingen fra Civilstyrelsen alvorligt og har arbejdet på at skabe en bedre balance mellem de tre uddelingsformål,” siger Lise Bonnevie.
Fondens tre formål dækker i overskrifter fysiske rammer – ældre og handicappede (§19a), forskning med fokus på forebyggelse og lighed inden for social- og sundhedsområdet (§19b) og oplysning og viden inden for social- og sundhedsområdet (§19c).
Vi har taget henstillingen fra Civilstyrelsen alvorligt og har arbejdet på at skabe en bedre balance mellem de tre uddelingsformål
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
Blandt de konkrete tiltag har Helsefonden arbejdet med øget transparens og større åbenhed blandt andet via en ændret kommunikation på fondens hjemmeside, og så er fonden begyndt at lave flere opsøgende indsatser – via møder med interessenter.
”Grebet med at være mere opsøgende betaler sig. Vi er en ansøgerdreven fond, og hvor vi på årets to første bestyrelsesmøder bevilgede til et projekt på hvert møde under §19a, havde vi på sidste møde fire ansøgninger, som modtog støtte under §19a,” siger Lise Bonnevie.
Af andre konkrete tiltag er Helsefonden i gang med at lave en ny ansøgerpraksis. Hvor ansøgere hidtil har skullet søge under 'forskningsprojekter' eller 'øvrige', kommer der nu et ekstra niveau ind, så ansøgere skal søge under et af fondens tre formål.
”På tegnebrættet er vi rigtig langt med vores nye ansøgningssystem, men vi har ansøgningsfrist til forskning i februar og ønsker ikke, at noget skal gå galt ved at indføre et nyt digitalt system. Så vi venter med at implementere det nye system til efter ansøgningsfristen i februar,” forklarer Lise Bonnevie.
Fald i uddelinger
I 2022 kommer Helsefonden til at uddele 40 millioner kroner. I 2021 uddelte fonden 55 millioner kroner.
”Sidste års uddelingsniveau var ekstraordinært højt. I 2020 uddelte vi cirka 43 millioner kroner og i 2019 38 millioner kroner. Vores formue er bunden, så vi kan kun uddele ud fra renter og udbytter, og årets afkast afspejler den aktuelle finansielle situation,” forklarer Lise Bonnevie.
Ved udgangen af 2021 var Helsefondens formue på lidt over en milliard kroner.
”Vi har lidt et tab i det forgangne år, så formuen ryger ned på lidt under en milliard kroner. Jeg kender ikke det præcise tal endnu,” siger hun.
Vi har lidt et tab i det forgangne år, så formuen ryger ned på lidt under en milliard kroner
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
Ud af årets uddelinger på 40 millioner kroner går knap syv millioner kroner til projekter i kategorien fysiske rammer for ældre og handicappede.
”Vores uddelingsbudget til §19a var i år på 10 millioner kroner, men der har ikke været ansøgninger nok til §19a, så vi har overført tre millioner kroner til formålet til næste år. Tidligere, hvis vi ikke fik nok ansøgninger på det her område, uddelte vi pengene til de andre områder, men den praksis er slut,” understreger Lise Bonnevie.
Bred fortolkning af paragraf
Civilstyrelsen sagde meget tydeligt i sin afgørelse, at Helsefonden skulle uddele til ’egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende’.
Helsefondens bevillinger 2022 til fysiske rammer1. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fået fem millioner kroner til en varig platform for medicinsikkerheden på midlertidige døgnpladser og botilbud.
2. Fællesskabets Hus har fået 590.000 kroner til musikterapi til ensomme borgere.
3. Foreningen LEV har fået 400.000 kroner til redskaber til dialog om sundhedstjek.
4. Nationalt Videnscenter for Demens har fået 360.000 kroner til udvikling af pakke for sundhed og demens – styrkelse af det sundhedsfaglige perspektiv i arbejdet med borgere med demenssygdom.
5. Geriatrisk afdeling på Odense Universitetshospital har fået 300.000 kroner til udvidet opfølgende hjemmebesøg til optimering af den tværsektorielle overgang for ældre medicinske patienter udskrevet fra sygehus til kommunal pleje.
6. Kompetencecenter for Relationer og Deeskalering, Psykiatrien Region Sjælland har fået 180.000 kroner til samskabelse af forbedringsmøder – recovery på akutte psykiatriske sengeafsnit.
Når man kigger på listen over de projekter, der har fået støtte under §19a i 2022, har ting som en ’varig platform for medicinsikkerhed’, ’musikterapi’ og ’redskaber til dialog om sundhedstjek’ fået penge fra fonden.
”Det med etablering, modernisering med videre er ét ben under §19a – og i bevillingen til Dansk Selskab for Patientsikkerhed går 1,5 millioner kroner ud af de bevilgede fem millioner kroner til nyindretning af medicinrum på midlertidige døgnpladser og botilbud,” forklarer Lise Bonnevie.
Alle bevillinger i 2022 er givet under en tolkning af §19a – Fysiske rammer, som Helsefondens bestyrelse har defineret på følgende måde: ’Støtte til projekter der handler om de steder, hvor ældre eller handicappede bor. Det kan være både permanente og midlertidige boligformer. Projekterne kan både være konkrete afprøvninger, metodeudvikling, etablering af viden eller modelprojekter vedrørende de fysiske rammer til gavn for en gruppe mennesker.’
- I har en ret bred forståelse af §19a på trods af Civilstyrelsens henstilling og på trods af, at jeres egen advokat i et notat til jer har skrevet, at der kun er ’et begrænset råderum i bestyrelsens fortolkning af rammerne i forhold til §19a’. Er du sikker på, at I med jeres fortolkning handler i overensstemmelse med fondens formål?
”Bestyrelsen har ret og pligt til at tolke fundatsens ordlyd loyalt og ordnært og samtidig i en nutidig kontekst. Det er det, bestyrelsen har gjort. Modernisering, udvidelse og nyindretning kan både dreje sig om de fysiske rammer og om den pleje, omsorg og behandling, som er en vigtig del af det at bo og leve et sted, når man er ældre eller handicappet,” mener Lise Bonnevie.
”Helsefonden bevilger også gerne til etablering af boligformer til ældre eller handicappede, modelprojekter eller projekter med nyhedsværdi, som kan komme mange til gavn og har en høj kvalitet,” fortsætter hun.
Nødt til at være tålmodige
Med en bunden formue er fokus på, hvordan afkastet på i år 40 millioner kroner kan give mest mulig værdi for fleste mulige mennesker.
”Vi blev ved fondens tilblivelse betroet en masse menneskers penge til at gøre en forskel inden for social- og sundhedsområdet. Vi kan relativt hurtigt putte penge efter renoveringsprojekter, men vi bliver nødt til at have lidt tålmodighed og holde fast i, at det, vi støtter, skal have høj kvalitet og værdi for mange mennesker,” mener Lise Bonnevie.
Vi bliver nødt til at have lidt tålmodighed og holde fast i, at det, vi støtter, skal have høj kvalitet og værdi for mange mennesker
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
For at fondens midler kan bidrage mest muligt til en positiv forandring på området for fysiske rammer til ældre og handicappede, har Helsefonden lavet en desktop research af eksisterende viden, haft erfaringsdrøftelser med interessenter på området og drøftelser i bestyrelsen gennem hele 2022.
På baggrund af de tre ting offentliggjorde Helsefonden den 28. november et 14 siders notat om 'Fysiske rammer og boformer til ældre og handicappede', hvor fonden beskriver en række temaer for fremtidige bevillinger.
Fokus er på at sikre et godt liv i boligen for målgrupperne, og med Helsefondens historiske ophav i 275 lokale sygekasser er det vigtigt for fonden at opnå en spredning på bevillingerne – både geografisk og emnemæssigt.
Syv temaer for bevillinger
Notatet nævner syv forskellige temaer for fremtidige bevillinger: ’Demens’, ’Ensomhed’, ’Medicinering’, ’Palliativ behandling og hospice’, ’Ønsket om at blive boende hjemme’, ’Ulighed i sundhed’ og ’Nye dagsordner for byggeriet’.
”Modelbyggerier inden for blandt andet demensvenlig indretning på plejehjem eller nye plejeboliger, der kan rumme ægtepar, hvor den ene er plejekrævende, men den anden ikke er, kunne være interessante områder for os,” fortæller Lise Bonnevie.
”Uddelingsområdet vedrørende de fysiske rammer skal forstås bredere end blot mursten, men fællesnævneren er, at det i sidste ende handler om at etablere gode livsvilkår for ældre og handicappede, der hvor de nu engang bor,” fortsætter hun.
For 2023 budgetterer Helsefonden med at kunne uddele 36 millioner kroner – heraf 12 millioner kroner til fysiske rammer og boligformer for ældre og handicappede.
”Det finansielle marked er svært at spå om, men de 36 millioner kroner er et forsøg på et realistisk blik på 2023,” siger Lise Bonnevie.
Ny strategi i 2023
I 2023 skal Helsefonden også i gang med at udfærdige en ny strategi.
”Arbejdet med vores nye strategi skal vi have sat i gang, når Folketinget har nyudpeget medlemmer til vores bestyrelse pr. 1. april,” siger Lise Bonnevie med reference til, at tre ud af syv medlemmer i Helsefondens bestyrelse er udpeget af Folketinget.
Med den nye midterregerings tiltræden i sidste uge er Folketinget begyndt at arbejde igen, men Lise Bonnevie håber, at Helsefonden kan undgå mere kritik fra politisk side ved at efterleve fondens tre formål og vise, at fonden kan støtte forsøg og afprøvninger, som bakker landspolitiske beslutninger op.
”Via vores fondspraksis, hele vores kommunikationsindsats og ved at vise politikerne, hvordan vi kan agere komplimenterende i forhold til politiske beslutninger, håber jeg, vi kan imødegå kritik fra politikerne,” slutter Lise Bonnevie.
