Det er ikke lige til at lave ændringer i Danmarks ældste medicinalvirksomhed, der har rødder tilbage til 1908, når det er gået ganske godt i de lidt mere end hundrede år siden stiftelsen. Indtjeningen i LEO Pharma er stadig så solid, at LEO Fondet hvert år modtager hundreder af millioner kroner fra driftsselskabet. Succesen har været så stor, at pengene har haft en tendens til at hobe sig op i selskabet, som fondet dog først overtog i 1986.
Samtidig ser bestyrelsesformand Lars Olsen mulighed for, at LEO Fondet kan drage fordel af nogle af de nye tendenser inden for fondskonstruktioner og god corporate governance, og det kræver grundlæggende ændringer, fortæller han.
”Vi har måske været lidt bagefter alle de andre store erhvervsdrivende fonde. Den proces vi står over for er lidt ligesom at bygge et hus. Vi er startet med fundamentet. Vi har i en nøje styret proces skilt os af med den gamle governance og bygget en ny, og det har taget tid at finde de rigtige mennesker til at stå for forandringerne,” siger Lars Olsen, der overtog ansvaret for den udvikling sidste år.
Og der skal ske mange ting ud over tilførslen af nye kræfter: LEO Fondet planlægger at justere koncernstrukturen – efter forbillede fra bl.a. Novo Nordisk – således at der indskydes et holdingselskab mellem LEO Fondet og driftsselskabet LEO Pharma, der bl.a. skal håndtere den store formue, der i dag ligger i driftsselskabet.
”Vi arbejder nu på en model blandt andet efter inspiration fra Novo Nordisk, Mærsk og Lundbeck, hvor der skabes et holdingselskab til at opsuge overskudskapital. Det er klart, at en væsentlig del af formuen så skal placeres der, og vi skal i bestyrelsen diskutere, hvilke afkastkrav og risiko vi vil løbe med de investeringer.” siger han.
En bredere bestyrelse
Der er på mange måder tale om en reform af mange års traditioner i både LEO Pharma og LEO Fondet. I mange år har stafetten i LEO Fondets bestyrelse været holdt af tidligere loyale og dygtige medarbejdere fra driftsselskabet LEO Pharma, der da også er grundlaget for det hele. Den slags traditioner kan være svære at bryde i fondsverdenen, hvor stifterne som regel ikke længere er til stede til at sætte gang i nødvendige ændringer.
”Det er klart, at det ikke altid er sundt, at man har siddet i selve virksomheden i mange år, for det skaber jo en stor risiko for, at man ikke kan se tingene udefra. Det kan nemt medføre, at driftsselskabet LEO Pharma ikke får den kritik, den skal have af ejerne, og det bryder jo med selve principperne bag moderne fondsledelse. Det er vores opgave konstant at oversætte fondets fundats til de tider, vi lever i,” siger Lars Olsen.
Men de gamle traditioner har også haft store fordele. Fagfolk inden for medicinalbranchen har stor indsigt i moderne forskning og dermed de bedste forudsætninger for at uddele midler fra fonden til forskning, der indirekte og uden nogen form for binding kan støtte op om udviklingen og kendskabet til de områder som driftsselskabet LEO Pharma beskæftiger sig med. Og den støtte fra fonden skal der heller ikke røres ved i fremtiden. Men med en høj andel af tidligere medarbejdere i driftsselskabet risikerer bestyrelsen af LEO Fondet at blive repræsentant for fortiden i stedet for fremtiden.
Derfor har Lars Olsen og hans forgænger på posten Poul R. Rasmussen brugt tid på at gennemse sammensætningen af bestyrelserne i både fonden og driftsselskabet. Der er allerede gennemført justeringer i driftsselskabets bestyrelse, og fondsbestyrelsens kompetenceprofil er blevet udvidet. Senest er en af Danmarks mest erfarne erhvervsfolk Eivind Kolding, der har været topchef i både Mærsk og Danske Bank, blevet indsat i foråret. Og sidst er der ansat en direktør – Jesper Mailind – til at føre den nye bestyrelses beslutninger ud i livet.
Pengene skal i arbejde
Så selv om tidligere medarbejdere fra LEO Pharma har store faglige kompetencer inden for medicinalbranchen, ønsker Lars Olsen at sætte fokus på at styrke kapitalstrukturen og formueplejen. I dag står der en kapital på 12 mia. kr. i LEO Pharmas regnskaber, som i de mange andre erhvervsdrivende fonde bliver samlet op i et investeringsselskab eller i selve fonden og delt ud. Afkastet af den store formue lyder på tre til fire procent i de senere år.
”Det er korrekt, at vores afkast ikke har været højt. Vi har aktivt besluttet, at pengene skal bruges i driftsselskabet LEO Pharma – ikke til at spekulere i aktiemarkedet. Der er siden 2009 investeret mere end 10 milliarder kroner i vores erhvervsaktiv LEO Pharma, og det er en bevidst strategi, at vores formue er investeret konservativt, da vores risici løbes i vores erhvervsaktiv. Også fordi vi har en afgørende fundatsmæssig forpligtigelse til altid at kunne understøtte LEO Pharma. Skal LEO Fondet låne penge til at fortsætte LEO Pharmas eksistens, er vi ikke længere tro mod fundatsen,” fortæller Lars Olsen.
På grund af bestemmelserne i vedtægterne har LEO Fondet hidtil haft stort fokus på konsolidering af driftsselskabet og har fulgt en mere konservativ investeringsstrategi end andre erhvervsfonde, som typisk investerer bredere end blot i driftsselskabet. Pengene spredes ud på flere aktier og virksomheder for på den måde at sikre et højt afkast til en lav risiko ved at fordele investeringerne mellem mange selskaber.
Fondens investeringsfokus skal ses i sammenhæng med den betydelige risiko, der er forbundet med udviklingen af enkelte medicinalprodukter, og det er samtidig årsagen til, at man i LEO Fondet har ladet mange penge stå i LEO Pharma, så selskabet har noget at stå imod med, hvis nye produkter skulle glippe. Men med væksten i formuen er tiden nu moden til, at LEO Fondet kan sprede formuen lidt mere.
”Det er den vej, vi arbejder, og jeg vil ikke udelukke, at det kan ende med, at vi investerer i private equity eller andre mere risikable ting, men beslutningen er ikke taget i bestyrelsen endnu. Det er den drøftelse, vi skal have, efter vi også er blevet styrket med flere kompetencer på det investeringsmæssige område,” siger Lars Olsen.
For LEO Pharma har faktisk været god til at opretholde sine investeringer selv og samtidig generere det store cash flow, der har fået formuen til at vokse så meget. Finansielt er det derfor et godt argument at investere en stor del af kapitalberedskabet i andre porteføljeinvesteringer, der netop kunne sænke risikoen ved at sprede æggene i flere kurve og samtidig generere et højere afkast til den risiko, bestyrelsen vælger at løbe.
LEO Fondet arbejder nu efter en Novo Nordisk-fondsmodel, hvor man primært gerne vil investere i aktiviteter, der kan styrke LEO Pharma. Eksempelvis mulige samarbejdspartnere for driftsselskabet i fremtiden, men der bliver også plads til porteføljeinvesteringer. Hvor meget er dog ikke besluttet endnu.
Højere uddelingsniveau
Derfor har Lars Olsen også en forventning om, at et højere afkast kan bidrage til at øge uddelingerne fra LEO Fondet i de kommende år, når ændringerne er på plads. I de senere år har LEO Fondet uddelt godt 80 mio. kr. årligt, hvilket ikke er voldsomt i betragtning af en formue på samlet set 25 mia. kr. og årlige bidrag fra LEO Pharma i omegnen af 700 mio. kr. Sidste år uddelte Leo Fondet 85,3 mio. kr., og pga. den forretningsmæssige succes i LEO Pharma stod fondet tilbage med et overskud på 722 mio. kr. efter uddelingerne.
”Vi ser jo næsten nærige ud, når man ser på niveauet af vores uddelinger over årene, og det er jeg ked af. Men fundatsen siger jo, at vi først og fremmest skal sikre LEO Pharma, så meningen har været at bygge et kapitalberedskab op. Men vi går mod at uddele mere i de kommende år i takt med, at vi får opbygget den nødvendige administration til at håndtere et øget uddelingsniveau,” siger Lars Olsen.
Han kan dog endnu ikke løfte sløret for det fremtidige uddelingsniveau, og ifølge årsrapporten for 2016 har bestyrelsen endnu ikke besluttet at hæve uddelingsrammen. Han tilføjer, at uddelinger i LEO Fondet ser lidt anderledes ud end andre steder.
”Fondets sekundære formål er ikke at uddele penge, men at konsolidere sig for at kunne opfylde det primære formål, der er at sikre LEO Pharma. Fondets tredje og sidst prioriterede formål er at give støtte til forskning inden for kemi, farmaci og medicin,” fortæller Lars Olsen.
Udmøntningen af LEO Fondets modernisering – også med højere uddelinger – skal ske inden for de kommende år. Nu er holdet sat, og planen er lagt. LEO Fondet er lige nu ved at skabe det holdingselskab mellem fonden og driftsselskabet, der i sin form minder meget om Novo A/S, hvor også det nye bestyrelsesmedlem Eivind Kolding kommer fra.
”Jeg kan ikke sætte tid på tingene. Når du først kommer i armene på jurister og myndigheder, er det en anelse mere kompliceret at ændre på de her ting, end man lige antager,” siger Lars Olsen, der afslutter med en bemærkning, der ligger ham meget på sinde.
”Det er afgørende for mig at understrege, at LEO Fondets succes alene skal måles på vores evne til at gøre LEO Pharma til en succes”.
