LEO Fondet ændrer koncernstruktur med forbillede i Mærsk og Novo Nordisk

Be­sty­rel­ses­for­mand Lars Ol­sen har nu hen­tet fle­re ek­ster­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der skal la­ve sto­re æn­drin­ger i Dan­marks tred­je­stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fond. Frem­over skal der me­re fo­kus på det ak­ti­ve ejer­skab af LEO Phar­ma, pla­ce­rin­gen af den vok­sen­de for­mue og det skul­le og­så ger­ne be­ty­de hø­je­re ud­de­lin­ger. Lars Ol­sen har hen­tet in­spira­tion fra de stør­ste dan­ske fon­de, der sy­nes at ha­ve fun­det en mo­der­ne og frem­tids­hold­bar fond­s­kon­struk­tion.

Leo Fondet
Leo Fon­det er stif­tet af Dr.h.c. Knud E. Abild­gaard, der eje­de Leo Phar­ma in­den sel­ska­bet ved hans død i 1986 blev over­ta­get af fon­den (fo­to: Leo Phar­ma)

Det er ik­ke li­ge til at la­ve æn­drin­ger i Dan­marks æld­ste me­di­ci­nal­virk­som­hed, der har rød­der til­ba­ge til 1908, når det er gå­et gan­ske godt i de lidt me­re end hund­re­de år si­den stif­tel­sen. Ind­tje­nin­gen i LEO Phar­ma er sta­dig så so­lid, at LEO Fon­det hvert år mod­ta­ger hund­re­der af mil­li­o­ner kro­ner fra drifts­sel­ska­bet. Suc­ce­sen har væ­ret så stor, at pen­ge­ne har haft en ten­dens til at ho­be sig op i sel­ska­bet, som fon­det dog først over­tog i 1986.

Sam­ti­dig ser be­sty­rel­ses­for­mand Lars Ol­sen mu­lig­hed for, at LEO Fon­det kan dra­ge for­del af nog­le af de nye ten­den­ser in­den for fond­s­kon­struk­tio­ner og god cor­pora­te gover­nan­ce, og det kræ­ver grund­læg­gen­de æn­drin­ger, for­tæl­ler han.

”Vi har må­ske væ­ret lidt bag­ef­ter al­le de an­dre sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Den pro­ces vi står over for er lidt li­ge­som at byg­ge et hus. Vi er star­tet med fun­da­men­tet. Vi har i en nø­je sty­ret pro­ces skilt os af med den gam­le gover­nan­ce og byg­get en ny, og det har ta­get tid at fin­de de rig­ti­ge men­ne­sker til at stå for for­an­drin­ger­ne,” si­ger Lars Ol­sen, der over­tog an­sva­ret for den ud­vik­ling sid­ste år.

Og der skal ske man­ge ting ud over til­førs­len af nye kræf­ter: LEO Fon­det plan­læg­ger at ju­ste­re kon­cern­struk­tu­ren – ef­ter for­bil­le­de fra bl.a. No­vo Nor­disk – så­le­des at der ind­sky­des et hol­ding­selskab mel­lem LEO Fon­det og drifts­sel­ska­bet LEO Phar­ma, der bl.a. skal hånd­te­re den sto­re for­mue, der i dag lig­ger i drifts­sel­ska­bet.

”Vi ar­bej­der nu på en mo­del blandt an­det ef­ter in­spira­tion fra No­vo Nor­disk, Mær­sk og Lund­beck, hvor der ska­bes et hol­dings­el­skab til at op­su­ge over­skud­s­ka­pi­tal. Det er klart, at en væsent­lig del af for­mu­en så skal pla­ce­res der, og vi skal i be­sty­rel­sen dis­ku­te­re, hvil­ke af­kast­krav og ri­si­ko vi vil lø­be med de in­ve­ste­rin­ger.” si­ger han.

En bredere bestyrelse

Der er på man­ge må­der ta­le om en re­form af man­ge års tra­di­tio­ner i bå­de LEO Phar­ma og LEO Fon­det. I man­ge år har sta­fet­ten i LEO Fon­dets be­sty­rel­se væ­ret holdt af tid­li­ge­re loy­a­le og dyg­ti­ge me­d­ar­bej­de­re fra drifts­sel­ska­bet LEO Phar­ma, der da og­så er grund­la­get for det he­le. Den slags tra­di­tio­ner kan væ­re svæ­re at bry­de i fonds­ver­de­nen, hvor stif­ter­ne som re­gel ik­ke læn­ge­re er til ste­de til at sæt­te gang i nød­ven­di­ge æn­drin­ger.

”Det er klart, at det ik­ke al­tid er sundt, at man har sid­det i sel­ve virk­som­he­den i man­ge år, for det ska­ber jo en stor ri­si­ko for, at man ik­ke kan se tin­ge­ne ude­fra. Det kan nemt med­fø­re, at drifts­sel­ska­bet LEO Phar­ma ik­ke får den kri­tik, den skal ha­ve af ejer­ne, og det bry­der jo med sel­ve prin­cip­per­ne bag mo­der­ne fonds­le­del­se. Det er vo­res op­ga­ve kon­stant at over­sæt­te fon­dets fun­dats til de ti­der, vi le­ver i,” si­ger Lars Ol­sen.

Men de gam­le tra­di­tio­ner har og­så haft sto­re for­de­le. Fag­folk in­den for me­di­ci­nal­bran­chen har stor ind­sigt i mo­der­ne forsk­ning og der­med de bed­ste for­ud­sæt­nin­ger for at ud­de­le mid­ler fra fon­den til forsk­ning, der in­di­rek­te og uden no­gen form for bin­ding kan støt­te op om ud­vik­ling­en og kend­ska­bet til de om­rå­der som drifts­sel­ska­bet LEO Phar­ma be­skæf­ti­ger sig med. Og den støt­te fra fon­den skal der hel­ler ik­ke rø­res ved i frem­ti­den. Men med en høj an­del af tid­li­ge­re me­d­ar­bej­de­re i drifts­sel­ska­bet ri­si­ke­rer be­sty­rel­sen af LEO Fon­det at bli­ve repræ­sen­tant for for­ti­den i ste­det for frem­ti­den.

Der­for har Lars Ol­sen og hans for­gæn­ger på po­sten Po­ul R. Ras­mus­sen brugt tid på at gen­nem­se sam­men­sæt­nin­gen af be­sty­rel­ser­ne i bå­de fon­den og drifts­sel­ska­bet. Der er al­le­re­de gen­nem­ført ju­ste­rin­ger i drifts­sel­ska­bets be­sty­rel­se, og fonds­be­sty­rel­sens kom­pe­ten­ce­pro­fil er ble­vet ud­vi­det. Se­ne­st er en af Dan­marks mest er­far­ne er­hvervs­folk Ei­vind Kol­ding, der har væ­ret top­chef i bå­de Mær­sk og Dan­ske Bank, ble­vet ind­sat i for­å­ret. Og sidst er der an­sat en di­rek­tør – Jes­per Mai­lind – til at fø­re den nye be­sty­rel­ses be­slut­nin­ger ud i li­vet.

Pengene skal i arbejde

Så selv om tid­li­ge­re me­d­ar­bej­de­re fra LEO Phar­ma har sto­re fag­li­ge kom­pe­ten­cer in­den for me­di­ci­nal­bran­chen, øn­sker Lars Ol­sen at sæt­te fo­kus på at styr­ke ka­pi­tal­struk­tu­ren og for­mue­plejen. I dag står der en ka­pi­tal på 12 mia. kr. i LEO Phar­mas regn­ska­ber, som i de man­ge an­dre er­hvervs­dri­ven­de fon­de bli­ver sam­let op i et in­ve­ste­rings­sel­skab el­ler i sel­ve fon­den og delt ud. Af­ka­stet af den sto­re for­mue ly­der på tre til fi­re pro­cent i de se­ne­re år.

”Det er kor­rekt, at vo­res af­kast ik­ke har væ­ret højt. Vi har ak­tivt be­slut­tet, at pen­ge­ne skal bru­ges i drifts­sel­ska­bet LEO Phar­ma – ik­ke til at spe­ku­le­re i ak­tie­mar­ke­det. Der er si­den 2009 in­ve­ste­ret me­re end 10 mil­li­ar­der kro­ner i vo­res er­hvervsak­tiv LEO Phar­ma, og det er en be­vidst stra­te­gi, at vo­res for­mue er in­ve­ste­ret kon­ser­va­tivt, da vo­res ri­si­ci lø­bes i vo­res erhvervs­aktiv. Og­så for­di vi har en af­gø­ren­de fun­dats­mæs­sig for­plig­ti­gel­se til al­tid at kun­ne un­der­støt­te LEO Phar­ma. Skal LEO Fon­det lå­ne pen­ge til at fort­sæt­te LEO Phar­mas ek­si­stens, er vi ik­ke læn­ge­re tro mod fun­dat­sen,” for­tæl­ler Lars Ol­sen.

På grund af be­stem­mel­ser­ne i vedtæg­ter­ne har LEO Fon­det hidtil haft stort fo­kus på konso­li­dering af drifts­sel­ska­bet og har fulgt en me­re kon­ser­va­tiv in­ve­ste­rings­stra­te­gi end an­dre er­hvervs­fon­de, som ty­pisk in­ve­ste­rer bre­de­re end blot i drifts­sel­ska­bet. Pen­ge­ne spre­des ud på fle­re ak­tier og virk­som­he­der for på den må­de at sik­re et højt af­kast til en lav ri­si­ko ved at for­de­le in­ve­ste­rin­ger­ne mel­lem man­ge sel­ska­ber.

Fon­dens in­ve­ste­rings­fo­kus skal ses i sam­men­hæng med den be­ty­de­li­ge ri­si­ko, der er for­bund­et med ud­vik­lin­gen af en­kel­te me­di­ci­nal­pro­duk­ter, og det er sam­ti­dig år­sa­gen til, at man i LEO Fon­det har la­det man­ge pen­ge stå i LEO Phar­ma, så sel­ska­bet har no­get at stå imod med, hvis nye pro­duk­ter skul­le glip­pe. Men med væk­sten i for­mu­en er ti­den nu mo­den til, at LEO Fon­det kan spre­de for­mu­en lidt me­re.

”Det er den vej, vi ar­bej­der, og jeg vil ik­ke ude­luk­ke, at det kan en­de med, at vi in­ve­ste­rer i pri­va­te equi­ty el­ler an­dre me­re ri­si­kab­le ting, men be­slut­nin­gen er ik­ke ta­get i be­sty­rel­sen end­nu. Det er den drøf­tel­se, vi skal ha­ve, ef­ter vi og­så er ble­vet styr­ket med fle­re kom­pe­ten­cer på det in­ve­ste­rings­mæs­si­ge om­rå­de,” si­ger Lars Ol­sen.

For LEO Phar­ma har fak­tisk væ­ret god til at op­ret­hol­de si­ne in­ve­ste­rin­ger selv og sam­ti­dig ge­ne­re­re det sto­re cash flow, der har få­et for­mu­en til at vok­se så me­get. Fi­nan­si­elt er det der­for et godt ar­gu­ment at in­ve­ste­re en stor del af ka­pi­tal­be­red­ska­bet i an­dre porte­følje­inve­ste­ringer, der net­op kun­ne sæn­ke ri­si­ko­en ved at spre­de æg­ge­ne i fle­re kur­ve og sam­ti­dig gene­rere et hø­je­re af­kast til den ri­si­ko, be­sty­rel­sen væl­ger at lø­be.

LEO Fon­det ar­bej­der nu ef­ter en No­vo Nor­­disk-fonds­­mo­­del, hvor man pri­mært ger­ne vil in­ve­ste­re i ak­ti­vi­te­ter, der kan styr­ke LEO Phar­ma. Ek­sem­pel­vis mu­li­ge sam­ar­bejds­part­ne­re for drifts­sel­ska­bet i frem­ti­den, men der bli­ver og­så plads til portefølje­investeringer. Hvor me­get er dog ik­ke be­slut­tet end­nu.

Højere uddelingsniveau

Der­for har Lars Ol­sen og­så en for­vent­ning om, at et hø­je­re af­kast kan bi­dra­ge til at øge ud­del­ingerne fra LEO Fon­det i de kom­men­de år, når æn­drin­ger­ne er på plads. I de se­ne­re år har LEO Fon­det ud­delt godt 80 mio. kr. år­ligt, hvil­ket ik­ke er vold­somt i be­tragt­ning af en for­mue på sam­let set 25 mia. kr. og år­li­ge bi­drag fra LEO Phar­ma i om­eg­nen af 700 mio. kr. Sid­ste år ud­del­te Leo Fon­det 85,3 mio. kr., og pga. den for­ret­nings­mæs­si­ge suc­ces i LEO Phar­ma stod fon­det til­ba­ge med et over­skud på 722 mio. kr. ef­ter ud­de­lin­ger­ne.

”Vi ser jo næ­sten næ­ri­ge ud, når man ser på ni­veau­et af vo­res ud­de­lin­ger over åre­ne, og det er jeg ked af. Men fun­dat­sen si­ger jo, at vi først og frem­mest skal sik­re LEO Phar­ma, så me­ningen har væ­ret at byg­ge et ka­pi­tal­be­red­skab op. Men vi går mod at ud­de­le me­re i de kom­men­de år i takt med, at vi får op­byg­get den nød­ven­di­ge ad­mi­ni­stra­tion til at hånd­te­re et øget ud­de­lings­ni­veau,” si­ger Lars Ol­sen.

Han kan dog end­nu ik­ke løf­te slø­ret for det frem­ti­di­ge ud­de­lings­ni­veau, og iføl­ge års­rap­por­ten for 2016 har be­sty­rel­sen end­nu ik­ke be­slut­tet at hæ­ve ud­de­lings­ram­men. Han til­fø­jer, at ud­de­lin­ger i LEO Fon­det ser lidt an­der­le­des ud end an­dre ste­der.

”Fon­dets se­kun­dæ­re for­mål er ik­ke at ud­de­le pen­ge, men at kon­so­li­de­re sig for at kun­ne op­fyl­de det pri­mæ­re for­mål, der er at sik­re LEO Phar­ma. Fon­dets tred­je og sidst pri­o­ri­te­re­de for­mål er at gi­ve støt­te til forsk­ning in­den for ke­mi, far­ma­ci og me­di­cin,” for­tæl­ler Lars Ol­sen.

Ud­mønt­nin­gen af LEO Fon­dets mo­der­ni­se­ring – og­så med hø­je­re ud­de­lin­ger – skal ske in­den for de kom­men­de år. Nu er hol­det sat, og pla­nen er lagt. LEO Fon­det er li­ge nu ved at ska­be det hol­dings­el­skab mel­lem fon­den og drifts­sel­ska­bet, der i sin form min­der me­get om No­vo A/S, hvor og­så det nye be­sty­rel­ses­med­lem Ei­vind Kol­ding kom­mer fra.

”Jeg kan ik­ke sæt­te tid på tin­ge­ne. Når du først kom­mer i ar­me­ne på juri­ster og myn­dig­he­der, er det en anel­se me­re kom­pli­ce­ret at æn­dre på de her ting, end man li­ge an­ta­ger,” si­ger Lars Ol­sen, der af­slut­ter med en be­mærk­ning, der lig­ger ham me­get på sin­de.

”Det er af­gø­ren­de for mig at un­der­stre­ge, at LEO Fon­dets suc­ces ale­ne skal må­les på vo­res ev­ne til at gø­re LEO Phar­ma til en suc­ces”.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.