Borgerretsfondens bestyrelsesmedlemmer var sidste år godt utilfredse, da de blev forhindret i at støtte en retssag om Radio24syv.
Nu viser det sig, at de tre daværende bestyrelsesmedlemmer desuden blev pålagt at betale i alt 340.000 kroner af egen lomme i erstatning til fonden. Det skyldes, at fonden i strid med vedtægterne uddelte penge til forberedelsen af den kuldsejlede retssag.
Det fremgår af en hidtil ikke-offentliggjort afgørelse fra Civilstyrelsen, som Fundats har fået aktindsigt i.
I afgørelsen fra den 29. maj 2020 når Civilstyrelsen frem til, at Borgerretsfonden led et tab, da bestyrelsen uddelte penge til et formål, som den ifølge styrelsen ikke måtte støtte – nemlig den højt profilerede retssag om det dab-udbud, som Radio24syv på kontroversiel vis tabte til Radio Loud, da Radio- og TV-nævnet fandt sidstnævntes tilbud bedst.
At sagen er endt med et erstatningskrav til fondsbestyrelsen har ikke tidligere været beskrevet.
Ifølge Civilstyrelsen burde den samlede bestyrelse i fonden “have indset, at uddelingen af i alt 948.100 kr. til Peoplegroup Five A/S’ retssag mod Radio og TV-nævnet var i strid med fondens formål, og at tabet derfor var en påregnelig følge af uddelingen,” som Civilstyrelsen skriver i sin afgørelse.
Det er Peoplegroup Five A/S, der ejede Radio24syv.
Bestyrelsesmedlemmerne skal derfor in solidum betale 340.000 kr. tilbage til fonden
Civilstyrelsen
Civilstyrelsen nedsætter dog i samme afgørelse erstatningen, så den ikke ender på 948.100 kr., blandt andet fordi “der er tale om en fortolkning af vedtægten, størrelsen af fondens tab, og at bestyrelsen har udført et stort oprydningsarbejde i fonden.”
“Bestyrelsesmedlemmerne skal derfor in solidum betale 340.000 kr. tilbage til fonden,” konkluderer styrelsen. Med andre ord hæfter bestyrelsen solidarisk for fondens tab.
Borgerretsfondens formand Hanne Marie Motzfeldt er uenig med Civilstyrelsen i, at fonden i det konkrete tilfælde uddelte uden for sit formål. Derfor finder hun heller ikke afgørelsen om erstatningsansvaret korrekt.
“Ingen i den daværende bestyrelse var enige i styrelsens afgørelse [om at støtte til Peoplegroup Five A/S lå uden for formålet, red.], heller ikke jeg,” siger hun.
“Trukket i land”
Det nu forhenværende bestyrelsesmedlem i fonden, professor og forhenværende overvismand i Det Økonomiske Råd, Christen Sørensen, blev ligeledes ramt af erstatningskravet fra sidste år.
Også han er kritisk over for forløbet omkring Civilstyrelsens afgørelser.
Ifølge Christen Sørensen er det dybt problematisk, at Civilstyrelsen to gange har “trukket i land,” som han formulerer det, siden styrelsen i sin oprindelige afgørelse fra 6. februar 2020 uden forbehold nåede frem til, at Borgerretsfondens vedtægter ikke rummer “hjemmel til at støtte juridiske personer.”
Siden den oprindelige formulering har Civilstyrelsen nemlig i hvert fald to gange ændret sin fortolkning af Borgerretsfondens vedtægter, mener han.
“Og hvis jeg stadig sad i fondsbestyrelsen, så ville jeg argumentere for, at det var på sin plads med et søgsmål imod Civilstyrelsens afgørelse af 6. februar, idet bestyrelsen ellers risikerer nye erstatningskrav, hvis der uddeles til andet end fysiske personer,” siger Christen Sørensen.
Skiftende udmeldinger
Christen Sørensen peger på to eksempler på udmeldinger fra Civilstyrelsen i sagen, som efter hans mening sætter den nuværende fondsbestyrelse i en uacceptabel situation.
Mens Civilstyrelsens i sin afgørelse fra den 6. februar 2020 skriver, at fondens vedtægter ikke giver ”hjemmel til at støtte juridiske personer,” så bruger styrelsen i en afgørelse fra 13. marts 2020 en mere rund formulering.
Her vurderer Civilstyrelsen, at fondens vedtægter kan indeholde hjemmel til at støtte juridiske personer som f.eks. en forening, hvis medlemmerne af foreningen “eventuelt har organiseret sig i en forening med det formål at forsvare sig ved overgreb ved magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer.”
Sådan en tolkning kan efter min mening heller ikke udledes af vedtægten
Christen Sørensen – forhenværende bestyrelsesmedlem, Borgerretsfonden
Som Christen Sørensen læser Civilstyrelsens udmeldinger, så skifter styrelsen endnu gang retning den den 28. maj 2020 ved igen at udvide kredsen af støtteberettigede juridiske personer.
Her oplyser styrelsen i et folketingssvar, at Borgerretsfonden må støtte “en gruppe af personer, herunder en gruppe af personer der er organiseret i en forening som f.eks. en søgsmålsforening, en grundejerforening, idrætsforening, spejderforening, beboerforening, forening af frisører, fysioterapeuter, hjemmeplejere med videre.”
Sådanne uddelinger er dog ifølge Civilstyrelsen kun lovlige, hvis ”en væsentlig del” af foreningens medlemmer ”i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer,” og disse medlemmer ønsker at forsvare sig mod overgrebene.
Samtidig må fonden ifølge Civilstyrelsens svar kun støtte “mindre foreninger,” fordi fondens vedtægter handler om at beskytte “enkeltpersoner eller mindre grupper af personer,” som det her formuleres.
Christen Sørensen mener, at styrelsens udmeldinger er meget svære at arbejde med.
“Hvem afgør, hvad ‘en væsentlig del’ af foreningens medlemmer betyder? Styrelsen udelukker også større foreninger, hvor en mindre del af medlemmerne er udsat for magtmisbrug, uanset hvor voldsomt magtmisbruget måtte være. Men sådan en tolkning kan efter min mening heller ikke udledes af vedtægten,” siger han.
I sidste ende har Civilstyrelsens udmeldinger store konsekvenser for fondens mulighed for at forfølge sit formål, mener han.
“Civilstyrelsens svingende og inkonsistente fortolkninger betyder, at bestyrelsesarbejdet i Borgerretsfonden er forbundet med meget stor retsusikkerhed. Reelt kan bestyrelsen vel kun træffe beslutninger, der ikke risikerer at udløse et eventuelt erstatningsansvar, hvis den holder sig til at uddele til fysiske personer,” siger han.
Formand vil ikke sagsøge
Selvom fondens formand Hanne Marie Motzfeldt er uenig i Civilstyrelsens afgørelser, så har hun eller de øvrige medlemmer i bestyrelsen ikke planer om at sagsøge styrelsen.
“Ud fra god fondsskik har vi måtte overveje grundigt, om vi på én gang kunne fortsætte i bestyrelsen og dermed sikre, at det store oprydningsarbejde i fonden ikke gik tabt, og samtidig sagsøge Civilstyrelsen. Dét ville efter min opfattelse være en uetisk sammenblanding af fondens interesse og personlig interesse,” siger hun.
Jeg tvivler på, at ret mange bestyrelser er så omhyggelige, at de kvalitetssikrer deres uddelinger ved at forhåndsorientere deres revisor – men det var lige netop, hvad vi gjorde.
Hanne Marie Motzfeldt – formand, Borgerretsfonden
Hanne Marie Motzfeldt forklarer videre, at selvom hun ikke kan tale på andres vegne, så har hun besluttet at undlade at lægge sag an mod Civilstyrelsen.
“Men det er ikke ensbetydende med, at jeg personligt vurderer det juridisk-faglige niveau i Civilstyrelsen som passende for en styrelse under Justitsministeriet. Og jeg tænker, at der ville være gode chancer for, at en retssag ville underkende Civilstyrelsens retsanvendelse. Særligt i lyset af, at styrelsen helt fravalgte at inddrage, at det var fysiske borgere i dab-sagen, hvis rettigheder blev forsvaret via den – eneste – søgsmålsberettigede organisation [PeopleGroup Five A/S, red.],” siger Hanne Marie Motzfeldt.
Civilstyrelsen afgør, at fondsbestyrelsen “forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade.” Dét mener Hanne Marie Motzfeldt er højst overraskende.
Hun forklarer, at fondsbestyrelsen havde tæt dialog med sin revisor [Pwc, red.] om uddelingen, før den fandt sted. Og herfra lød ingen advarsler om, at uddelingen kunne stride mod vedtægten.
“Så Civilstyrelsens vurdering af uagtsomheden er helt hat og briller. Jeg tvivler på, at ret mange bestyrelser er så omhyggelige, at de kvalitetssikrer deres uddelinger ved at forhåndsorientere deres revisor – men det var lige netop, hvad vi gjorde. Alt blev kørt sammen med revisionen, der jo ligesom efter loven påser, at uddelingerne er i overensstemmelse med vedtægten og har erfaring med den opgave – men den del af lovgivningen kender Civilstyrelsen måske omtrent lige så meget til, som jeg efterhånden har erfaret, at de kender til de forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik,” slutter Hanne Marie Motzfeldt.
Fundats har forelagt kritikken for Civilstyrelsen, som ikke har nogen kommentarer.
