I præcis tre måneder har der nu været krig på europæisk grund.
Den 24. februar iværksatte den russiske præsident Vladimir Putin en invasion af nabolandet Ukraine, og siden har billeder af sønderbombede byer og millioner af mennesker på flugt været en del af virkeligheden.
Krigen og de mange afledte konsekvenser af, hvad der sker i Ukraine, har samtidig medført et globalt økonomisk kaos og en uro på aktiemarkederne, kun de færreste inden 24. februar formentlig havde fantasi til at forestille sig.
Og mange eksperter mener, at aktienedturen på ingen måder er slut. Stigende renter, høj inflation, galopperende råvarepriser som følge af krigen og en tiltagende frygt for recession har således de seneste dage fået blandt andre flere amerikanske banker til at udsende dystre prognoser om, at vi ikke har nået bunden endnu.
I den danske fondssektor er den globale økonomiske udvikling blevet fulgt tæt. Et rundspørge, Fundats har foretaget blandt en række store erhvervsdrivende fonde og filantropiske foreninger, viser på den ene side, at fondssektoren absolut ikke er gået ram forbi de økonomiske lussinger, der er blevet uddelt på et uroligt aktiemarked fra årets start og intensiveret siden den 24. februar.
På den anden side bevarer fondene også generelt en vis optimisme, og flere giver udtryk for, at de forventer, året ender ’i nul’ eller ligefrem ’tilfredsstillende’.
En enkelt, den filantropiske forening Østifterne, kan dog endnu ikke se lyset for enden af tunnelen og forventer, at årsresultatet for 2022 bliver ’meget rødt’.
Når det kommer til de filantropiske uddelinger, er meldingen krystalklar fra samtlige medvirkende i rundspørget: Den uro og de store nedture, som 2022 indtil videre har budt på, får ingen negative konsekvenser for fondssektorens uddelinger i de kommende år.
Indirekte effekter skubber til negativ udvikling
Per Skovsted, der er direktør for formueforvaltning i Villum og Velux Fonden, lægger ikke skjul på, at 2022 indtil videre har været et skidt år, når han ser på Velux Fondenes formueudvikling og afkast.
”Vi har et negativt afkast på seks-otte procent. Det har lidt med krigen at gøre, men handler især om den stigende inflation og stigende renter. Så det er mere de indirekte effekter af krigen, som skubber til en for renten og aktiemarkederne allerede negativ udvikling,” siger Per Skovsted og uddyber:
”Vi så godt nok en reaktion, da krigen startede, i form af en nervøsitet, der ofte kommer, når der sker uventede og uoverskuelige ting i verden. Så bliver investorerne forsigtige og trækker følehornene til sig. Men nu, hvor krigen har været i gang i en periode, er det mere de afledte effekter på økonomien, der betyder noget – for eksempel problemerne med forsyning af energi og fødevarer, som presser den i forvejen høje inflation endnu højere op.”
Det er mere de indirekte effekter af krigen, som skubber til en for renten og aktiemarkederne allerede negativ udvikling
Per Skovsted – Direktør for formueforvaltning, Villum og Velux Fonden
Per Skovsted understreger, at ikke kun aktiemarkederne har været negativt at begive sig ud på de seneste måneder.
”Det har obligationsmarkederne så sandelig også, og det har medført negativt afkast på forholdsvis almindelige og sikre obligationer. På den måde har det været en lidt speciel periode med meget store forskelle i afkast mellem forskellige brancher, hvor energiaktier er steget med omkring 35 procent, samtidig med at teknologiaktier er faldet cirka 25 procent. En afkastforskel på 60 procentpoint mellem brancher er ikke normalt,” understreger Velux Fondenes direktør for formueforvaltning.
Også i Tryghedsgruppen, som står bag Trygfonden, har årets første tre måneder resulteret i røde tal på bundlinjen. Den filantropiske forening opnåede et negativt resultat på 20 millioner kroner i årets første kvartal.
“Udviklingen på de finansielle markeder i kvartalet medførte et negativt bidrag til investeringsresultatet og dermed til kvartalets samlede negative resultat for Tryghedsgruppen,” fremgår det af en pressemeddelelse.
I Aage og Johanne Louis-Hansens Fond oplyser fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng, at værdien af fondens investeringer, efter at Rusland invaderede Ukraine, har udviklet sig på linje med de finansielle markeder.
”Det betyder, at fondens formue siden krigens udbrud er faldet omkring otte procent,” skriver Christine Wiberg-Lyng i en mail til Fundats.
Svinger fra dag til dag
Administrerende direktør Jørgen Lang fra Aarhus Universitets Forskningsfond pointerer, at 2022 også før, Vladimir Putin dirigerede sine tropper over grænsen til nabolandet, var markant anderledes på værdipapirmarkedet, end tilfældet var i et ’fantastisk’ 2021.
”Allerede inden Ruslands invasion af Ukraine oplevede vi store fald på markederne, og efter krigens start er der sket et yderligere fald. Siden har det svinget meget fra dag til dag og er gået op og ned – dels afstedkommet af krigen, dels på grund af priser, der stiger, leveranceproblemer, inflation og rentestigninger,” siger Jørgen Lang.
Ligesom de fleste andre vil vi være glade, hvis vi kan slutte 2022 i et nul sammenlignet med, hvor vi stod ved årets start
Jørgen Lang – Administrerende direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
Aarhus Universitets Forskningsfond er, understreger direktøren, ikke ringere stillet end andre og har en stor, stabil illikvid portefølje i form af ejendomme, som endnu ikke har oplevet noget fald. På den baggrund er Jørgen Langs forventninger til resten af 2022 behersket optimistiske.
”Det er jo altid svært at spå om fremtiden, og lige for tiden er det meget svært, men ligesom de fleste andre vil vi være glade, hvis vi kan slutte 2022 i et nul sammenlignet med, hvor vi stod ved årets start,” siger Jørgen Lang.
Forventer tilfredsstillende årsresultat
Mens direktøren i Aarhus Universitets Forskningsfond taler om at slutte året i ’et nul’, går John Amund Tønnes, der er direktør i Det Obelske Familiefond, et lille skridt videre og forventer ’tilfredsstillende’ resultater.
Investeringerne i Det Obelske Familiefond varetages af fondens datterselskab, C.W. Obel A/S, og John Amund Tønnes sætter sin lid til, at datterselskabet både har en bred portefølje af investeringsområder, en god spredning på aktivtyper og en langsigtet investeringsstrategi, som kan modstå kortsigtede udsving.
”På den baggrund forventer vi indtil videre, at resultaterne for 2022 bliver tilfredsstillende og ser ud som forventet fra før krigens udbrud. Vi forventer fortsat betydelige udsving på de finansielle markeder grundet de stigende geopolitiske spændinger og frygten for længerevarende højt inflationsniveau, hvilket betyder en periode med øget risiko. Samtidig har vi i koncernen en sund og robust balance,” lyder det fra John Amund Tønnes.
Årsresultat bliver rødt
I den filantropiske forening Østifterne, som blev etableret i forbindelse med fusionen mellem Østifterne Forsikring og Nykredit Forsikring i 2000, betegner direktør Lars Suhr Olsen de daglige opdateringer vedrørende kursfald på aktier og obligationer som ’trist læsning’.
”Vi håber naturligvis, at Rusland snart trækker tropperne tilbage fra Ukraine, og at det også fører til et mindre nervøst finansmarked. De stigende energipriser, den stigende inflation og stigende renter vil forhåbentlig stabilisere sig, men vi har indstillet os på, at i hvert fald årsresultatet for 2022 bliver meget ’rødt’. Vi har ikke omlagt vores investeringer efter Ruslands invasion i Ukraine og forventer, at markedet retter sig, når konflikten forhåbentlig slutter,” skriver Lars Suhr Olsen i en mail.
Vi har ikke omlagt vores investeringer efter Ruslands invasion i Ukraine og forventer, at markedet retter sig, når konflikten forhåbentlig slutter
Lars Suhr Olsen – Direktør, Østifterne
Lars Suhr Olsen understreger, at den langsigtede virkning stadig er umulig at vurdere.
”Men vi skal nok indstille os på, at der vil gå nogle år, før finansindtægterne kommer op på samme niveau, som vi har haft i de seneste år,” mener Lars Suhr Olsen.
Uddelinger bliver ikke påvirket
Administrerende direktør i Augustinus Fonden Frank Rechendorff Møller lægger ikke skjul på, at den samlede balance i koncernen indtil videre ’selvfølgelig’ er påvirket. Men på linje med flere af sine kolleger betoner Frank Rechendorff Møller, at 2022 skal ses i relation til et, som han udtrykker det, ’meget fornuftigt 2021’.
”Så hvis man udstrækker sit perspektiv til et længere sigte end blot at kigge på 2022, er den overordnede konklusion, at vi er tilstrækkeligt likvide til at kunne fastholde de senere års filantropiske niveau. Og der er ikke er noget i den udvikling, vi hidtil har set i år, som vil komme til at påvirke fondens uddelingskapacitet og filantropiske ambitioner fremover. De senere år har vi stille og roligt øget vores filantropiske aktiviteter, og det føler jeg mig overbevist om, at vi også kan blive ved med at gøre fremadrettet,” siger Frank Rechendorff Møller.
Og netop, når det gælder de optimistiske uddelingsforventninger, er der bred enighed blandt alle i Fundats’ rundspørge: Uddelingerne fremadrettet kommer ikke til at blive påvirket af et indtil videre skidt 2022.
De senere år har vi stille og roligt øget vores filantropiske aktiviteter, og det føler jeg mig overbevist om, at vi også kan blive ved med at gøre fremadrettet
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
”Lige nu er vores afkast negativt, men det har ikke indflydelse på Velux og Villum Fondens uddelingsaktivitet på kort sigt eller på vores langsigtede afkastforventninger og dermed, hvad vi fremadrettet forventer at kunne dele ud. Vi har haft nogle gode år i 2020 og 2021 og har dermed noget at stå imod med, og vi véd jo, at udviklingen ikke går efter en snor,” siger Per Skovsted fra Velux Fondene.
Christine Wiberg-Lyng fra Louis-Hansen Fonden understreger, at udviklingen “vurderes p.t. ikke at få indvirkning på fondens uddelingsniveau”, mens John Amund Tønnes fra Det Obelske Familiefond betoner, at det ikke tyder på, at fondens uddelinger “bliver påvirket afgørende på den korte eller mellemlange bane”.
Fra Lars Suhr Olsen i Østifterne lyder det, at foreningen har haft en god “opsparing” i de seneste år.
”Vi har derfor ikke forventning om, at den aktuelle situation på finansmarkedet skal påvirke vores uddelinger i de næste par år,” fastslår Lars Suhr Olsen, som i Fundats i februar løftede sløret for, at Østifternes uddelinger i løbet af to-tre år forventes at komme op på 100 millioner kroner årligt.
Jørgen Lang fra Aarhus Universitets Forskningsfond forklarer sin forventning om fastholdelse af samme uddelingsniveau som de senere år med en langsigtet investeringsstrategi.
”Uddelingsniveauet er fastlagt ud fra, hvad vi tror, vi kan tjene over en cirka femårig periode fratrukket forventet inflation i perioden, og så skal der jo derudover også gerne være lidt, vi kan lægge til side til konsolidering,” forklarer Jørgen Lang.
Nyt fokuspunkt
Ifølge Per Skovsted har et på mange måder usædvanligt 2022 gjort, at der er kommet et nyt punkt højt på dagsordenen i arbejdet med formueforvaltning.
”Det, vi p.t. bruger meget tid på, er, hvordan vi fremadrettet kan beskytte og inflationssikre vores formue og vores fremtidige afkast bedst muligt i tilfælde af, at inflationen bider sig fast i en længere periode. Det er et nyt fokuspunkt, som vi ellers ikke har brugt tid på i mange år, hvor inflation ikke været et problem,” siger Per Skovsted.
Det, vi p.t. bruger meget tid på, er, hvordan vi fremadrettet kan beskytte og inflationssikre vores formue og vores fremtidige afkast bedst muligt i tilfælde af, at inflationen bider sig fast i en længere periode
Per Skovsted – Direktør for formueforvaltning, Villum og Velux Fonden
Augustinus Fondens investeringer varetages af holdingselskabet Chr. Augustinus Fabrikker, men også i fonden er kapitalforvaltning et fast punkt på dagsordenen, når fondsbestyrelsen mødes.
”Beskyttelse og sikring af formuen er ikke kun et dagligt fokuspunkt for Chr. Augustinus Fabrikker og det team, der sidder dér, men i allerhøjeste grad også for fonden. Anbefalingerne til god fondsledelse om, at bestyrelsen skal forholde sig til fondens kapitalforvaltning, er en integreret del af bestyrelsesarbejdet i fonden. Bestyrelsen har til stadighed overblik over vores balance og dermed vores formue, og der er en løbende dialog med bestyrelsen om den langsigtede sikring af fondens kapital,” siger Frank Rechendorff Møller.
