Erhvervsminister Simon Kollerup ser ingen grund til at stramme lovgivningen, så fonde og foreninger bliver forhindret i at investere i våbenselskaber og producenter af atomvåben.
Det fremgår af et svar til Folketingets Udenrigsudvalg på baggrund af sagen om Realdanias investeringer i 11 selskaber, der producerer våben – herunder ubemandede kampdroner og nukleare masseødelæggelsesvåben.
”De enkelte virksomheder, fonde og foreninger har ansvaret for at sikre, at der investeres under overholdelse af de gældende regler. Så længe fonde og foreninger derudover overholder de investeringsrammer, der sættes af fonden selv, og at der kun investeres i virksomheder, som udøver lovlig virksomhed, ser jeg ikke behov for at stramme lovgivningen,” skriver erhvervsministeren i sit svar til udvalget.
Fundats kunne den 30. marts fortælle, at det ifølge Realdanias bestyrelse falder indenfor for foreningens rammer for samfundsansvar at investere en del af formuen i våbenproducerende selskaber som blandt andet Bae Systems, Huntington Ingalls og Leidos.
Selskaberne leverer og producerer atomvåben og er derfor ekskluderet af størstedelen af de store nordiske institutionelle investorer som blandt andre Nordea, Danske Bank, Norges Bank, PFA, PKA, Danica, Sampension, Velliv, AkademikerPension og AP Pension.
Pengene fra afkastet af Realdanias våbeninvesteringer bliver dermed uddelt under Realdanias filantropiske indsatser, som har til formål at fremme ”livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø.”
Men investeringer i våbenaktier strider ikke imod Realdanias etiske principper, så længe de falder inden for rammerne af lovgivningen og de konventioner, som Danmarks har tilsluttet sig via FN og OECD.
”Både jeg og resten af bestyrelsen står selvfølgelig på mål for Realdanias investeringsstrategi og derfor også for vores samlede investeringsportefølje. Vi har ingen investeringer i kontroversielle våben som f.eks. klyngebomber. Vi har heller ikke investeringer, der medvirker til atomvåben uden for ikke-spredningsaftalen (NPT). Det ligger i tråd med, at vores rammer for samfundsansvarlige investeringer bygger på lovgivning og internationale konventioner fra organisationer som FN og OECD," udtalte Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack.
Den udmelding mødte dog skarp kritik fra Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav og fra Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm.
Åbne aktie- og obligationslister
Udover spørgsmålet om direkte at forbyde almennyttige fonde og foreninger at investere i våbenselskaber har Eva Flyvholm også spurgt Erhvervsminister Simon Kollerup om han ”vil arbejde for, at alle virksomheder, fonde og foreninger skal fremlægge åbne investeringslister for at fremme etiske investeringer.”
Det spørgsmål svarer ministeren ikke direkte på, men henviser i stedet til gældende regler for investeringsforeninger og investeringsfonde samt lovgivningen om erhvervsdrivende fonde og om foreninger med begrænset ansvar som f.eks. Realdania, Østifterne og Velliv Foreningen.
Derudover henviser han til den kommende fondskommission, der skal gennemgå lovkomplekset for de ikke-erhvervsdrivende fonde:
”Justitsministeriet kan oplyse, at der for øjeblikket pågår et arbejde i ministeriet med at nedsætte et udvalg, der skal se på en gennemgribende revision af fondslovgivningen vedrørende de ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger. Som led i dette arbejde vil udvalget bl.a. skulle se på krav til og tilsyn med fondenes regnskaber,” fremgår det af svaret fra Erhvervsminister Simon Kollerup.
I den filantropiske fondssektor, der hvert år uddeler cirka 19 milliarder kroner fra afkastet af fondenes aktiviteter, er det indtil videre kun Realdania, der åbent oplyser, hvilke aktieselskaber som foreningens porteføljeinvesteringer er placeret i.
