Fonden bag citronmånen døjer med dalende overskud og foretager ingen uddelinger

Overskuddet i slik- og kagekoncernen Givesco, som Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsens Mindefond ejer, blev i 2019 på 35,5 millioner kroner. Det er ikke tilfredsstillende, konkluderes det i fondens årsrapport. Her fremgår det også, at fonden for tredje år i træk ikke har foretaget nogen uddelinger.

Citronmåne
Fon­den bag ci­tron­må­nen blev stif­tet i 1984 af di­rek­tør Er­ling He­s­sel­lund Eskild­sen. Den i dag 79-åri­ge Er­ling Eskild­sen er søn af Jens Eskild­sen, der i sin tid stif­te­de ka­ge­virk­som­he­den Dan Ca­ke i Gi­ve nær Vej­le (fo­to: Fundats).

Der er fort­sat go­de pen­ge at tje­ne på at pro­du­ce­re ka­ger og slik – men det er må­ske ik­ke en helt så god for­ret­ning, som det en­gang har været.

I hvert fald må Jens Eskild­sen og hu­stru Mary An­to­nie Eskild­sens Min­de­fond i sin ny­ligt of­fent­lig­gjor­te års­rap­port for 2019 kon­sta­te­re, at Gi­ve­sco-kon­cer­nen, som fon­den ejer, kom ud af året med et over­skud på 35,5 mil­li­o­ner kro­ner. Over­skud­det be­teg­nes som ”ik­ke tilfredsstillende.”

Det er an­det år i træk, at den fond­se­je­de Gi­ve­sco-kon­cern kom­mer ud med et util­freds­stil­len­de over­skud. I 2018-regn­ska­bet var over­skud­det på 45,2 mil­li­o­ner kro­ner, og og­så dét blev i fon­dens 2018-års­rap­port ka­te­go­ri­se­ret som ”ik­ke tilfredsstillende.”

Det står dog ik­ke vær­re til for kon­cer­nen, end at dens egen­ka­pi­tal for fjer­de år i træk be­fin­der sig på den pæ­ne si­de af tre mil­li­ar­der kro­ner – 3,2 mil­li­ar­der kro­ner var den op­gjort til ved ud­gan­gen af 2019.

Et kig i de se­ne­ste års regn­ska­ber vi­ser sam­ti­dig, at Jens Eskild­sen og hu­stru Mary An­to­nie Eskild­sens Min­de­fond tre år i træk – i 2017, 2018 og 2019 – ik­ke har fo­re­ta­get ud­de­lin­ger. Selv­om fon­dens ho­ved­for­mål er at sik­re og un­der­byg­ge det øko­no­mi­ske grund­lag for Gi­ve­sco-kon­cer­nen og dets sel­ska­ber, frem­går det af fon­dens for­mål, at den og­så kan støt­te ef­ter­kom­me­re af Jens og Mary An­to­nie Eskild­sen el­ler per­so­ner uden for fa­mi­li­en, som skal i gang med en ud­dan­nel­se el­ler vil star­te selv­stæn­dig virksomhed.

Den år­li­ge ud­de­lings­ram­me er fast­sat til 200.000 kroner.

Citronmåner og P-tærter

Fon­den blev stif­tet i 1984 af di­rek­tør Er­ling He­s­sel­lund Eskild­sen. Den i dag 79-åri­ge Er­ling Eskild­sen er søn af Jens Eskild­sen, der i sin tid stif­te­de ka­ge­virk­som­he­den Dan Ca­ke i Gi­ve nær Vejle.

Den dag i dag er det fort­sat ka­ger og sø­de sa­ger, som ud­gør det øko­no­mi­ske grund­lag for fon­den og Gi­ve­sco-kon­cer­nen. Gi­ve­sco er næp­pe et fir­ma­navn, som umid­del­bart vin­der genklang hos man­ge dan­ske­re. Men si­ger man i ste­det ci­tron­må­ner, ma­za­rinka­ger, rou­la­der, P-tær­ter og skum­ba­na­ner, er der for­ment­lig en hel del fle­re, som véd, hvad kon­cer­nens sel­ska­ber be­skæf­ti­ger sig med.

Gi­ve­sco har – li­ge­som fon­den og Er­ling He­s­sel­lund Eskild­sen – adres­se i Gi­ve og ejer en lang ræk­ke virk­som­he­der in­den for brød, ka­ge og cho­ko­la­de. Ud over Dan Ca­ke tæl­ler fir­ma­nav­ne­ne blandt an­dre Cor­o­net Ca­ke Com­pa­ny, Ca­ke Hou­se, sven­ske Al­mon­dy og Carletti.

Notorisk mediesky og privat

Eskild­sen-fa­mi­li­en hol­der sig helst langt væk fra me­di­er­nes sø­ge­lys, og me­get symp­to­ma­tisk mød­te Er­ling Eskild­sen med til­nav­net ”Ka­ge­kon­gen fra Jyl­land” ik­ke selv op, da han for to år si­den modt­og den ære­ful­de pris som Årets Køb­mand ved Vej­le Kom­mu­nes er­hvervs­kon­fe­ren­ce 2018. I ste­det hav­de han sendt sin vi­ce presi­dent fra Gi­ve­sco Bakery.

I den for­bin­del­se no­te­re­de det lo­ka­le dag­blad, Vej­le Amts Fol­ke­blad, sig i sin om­ta­le af ar­ran­ge­men­tet, at Er­ling Eskild­sen er kendt for at væ­re ”no­to­risk me­di­e­sky og privat.”

Ved ud­gan­gen af 2019 trak Er­ling Eskild­sen sig som di­rek­tør for Gi­ve­sco-kon­cer­nen og lod af si­ne tre søn­ner, Ken­neth Skov Eskild­sen, over­ta­ge di­rek­tør­po­sten. Ken­neth Skov Eskild­sen er i for­vej­en blandt an­det og­så di­rek­tør i Gi­ve­sco Ba­ke­ry A/S.

I den for­bin­del­se ud­tal­te Er­ling Eskild­sen i et af si­ne me­get sjæld­ne in­ter­views til ni­che­me­di­et Fø­de­va­rewatch, at han nu ”skal la­ve så lidt som muligt.”

Helt truk­ket sig til­ba­ge har Er­ling Eskild­sen dog ik­ke. Han har så­le­des sta­dig sæ­de i fon­dens be­sty­rel­se, hvor fi­re af de fem med­lem­mer bæ­rer ef­ter­nav­net Eskild­sen. Ud over fon­dens stif­ter sid­der de tre søn­ner Al­lan, Klaus og Ken­neth i be­sty­rel­sen, og den sid­ste post be­stri­der ad­vo­kat Jørn An­kær Thomsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer