Afgående ngo-boss: fonde, virksomheder og testamenter skal drive pengevækst

Ef­ter 24 år som ge­ne­ral­se­kre­tær i Uni­cef over­la­der Ste­en An­der­sen nu depe­chen til Ka­ren Hæk­kerup. I de me­re end to år­ti­er, der er gå­et, si­den han til­t­rå­d­te stil­lin­gen, er det år­li­ge bud­get gå­et fra 16 til over 200 mil­li­o­ner kro­ner, og me­d­ar­bej­der­sta­ben er fem­doblet. Dan­marks Fon­de har mødt ham til en snak om ud­vik­lin­gen i bran­chen, den øge­de kon­kur­ren­ce og frem­ti­di­ge vækstpotentialer.

Steen Andersen på fieldtrip i Jordan og Libanon i 2014 (foto: Unicef)
Af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær fra Uni­cef, Ste­en An­der­sen, på fi­eld­trip i Jor­dan og Li­ba­non i 2014 (fo­to: Unicef).

Fra 12 til godt 60 fa­stan­sat­te me­d­ar­bej­de­re. Og fra et år­ligt bud­get på 16 mil­li­o­ner til et i om­eg­nen af 235 mil­li­o­ner kroner.

Man kan væl­ge at be­ly­se de se­ne­ste 24 års ud­vik­ling i Uni­cef og i ngo-bran­­chen ge­ne­relt fra fle­re for­skel­li­ge vink­ler. Men når man har at gø­re med en af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, der be­teg­ner sig selv som ”en ngo-mand, der tæn­ker me­re i er­hvervs­ba­ner end man­ge an­dre,” er tal­le­ne og øko­no­mi­ske pej­le­mær­ker ik­ke til at kom­me uden om.

For nok søg­te Ste­en An­der­sen i sin tid stil­lin­gen som ge­ne­ral­se­kre­tær i Uni­cef, for­di han ger­ne vil­le ar­bej­de for en sag, og nok glæ­der han sig og­så på bran­chens veg­ne, når en af de an­dre sto­re ngo’er har suc­ces og ind­sam­ler sto­re sum­mer. Det fo­re­går ba­re som pri­vat­per­son. For Ste­en An­der­sen har, som han selv ud­tryk­ker det, ik­ke få­et sin løn for at glæ­de sig over, at det går godt for de an­dre ngo’er. I 24 år har han tvær­ti­mod haft spe­ci­fikt til op­ga­ve at skaf­fe fle­re mid­ler til Uni­cef – en or­ga­ni­sa­tion, han i øv­rigt me­ner, der på man­ge må­der kan sam­men­lig­nes med en erhvervsvirksomhed:

”Men vo­res ak­tio­næ­rer hed­der 'børn', og de bor i nog­le lan­de, hvor de har brug for det størst mu­li­ge af­kast, for det er det, der kan brin­ge dem vi­de­re i sko­le og an­dre ste­der hen. De kan ik­ke bru­ge min go­de vil­je og mit blø­de­n­de hjer­te til så me­get. Men de kan bru­ge de pen­ge, vi sen­der ud til dem. Og det har væ­ret min grund­hold­ning he­le vej­en igen­nem,” si­ger Ste­en Andersen.

Vo­res ak­tio­næ­rer hed­der 'børn', og de bor i nog­le lan­de, hvor de har brug for det størst mu­li­ge af­kast, for det er det, der kan brin­ge dem vi­de­re i sko­le og an­dre ste­der hen. De kan ik­ke bru­ge min go­de vil­je og mit blø­de­n­de hjer­te til så me­get. Men de kan bru­ge de pen­ge, vi sen­der ud til dem

Ste­en An­der­sen – af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

Af sam­me grund er det og­så den støt sti­gen­de ind­tægts­pul­je, han frem­hæ­ver, som det han er mest stolt over at ha­ve væ­ret med til at re­a­li­se­re i sin tid på po­sten. For­di pen­ge­ne re­præ­sen­te­rer den sag, som or­ga­ni­sa­tio­nen kæm­per for.

Sam­ti­dig er det og­så i for­hold til net­op ind­sam­lings­delen af ar­bej­det, at Ste­en An­der­sen ser be­ho­vet for at brin­ge nye spil­le­re me­re ak­tivt på ba­nen. For hvis pulj­en af pen­ge fort­sat skal vok­se på det “mod­ne dan­ske mar­ked”, er det især mod fon­de­ne, virk­som­he­der­ne, te­sta­men­ter og de så­kald­te ’ma­jor do­nors’, at blik­ket nu skal ven­des, me­ner han.

Tilfældig passion

Til­ba­ge i 1995 ef­ter 12 år i Hjer­te­for­e­nin­gen søg­te Ste­en An­der­sen mest af alt stil­lin­gen som ge­ne­ral­se­kre­tær i Uni­cef, for­di der skul­le ske no­get nyt – og det helst in­den han blev 40 år.

På det tids­punkt kend­te han ik­ke det sto­re til Uni­cef ud over sal­get af de ju­le­kort, den da­væ­ren­de øko­no­mi pri­mært hvi­le­de på, og for Jes­per Kle­ins ak­ti­ve am­bas­sa­dør­skab for organisationen.

"Det er svært at si­ge nu, at det li­ge så godt kun­ne væ­re ble­vet no­get an­det end Uni­cef – men det kun­ne det. Stil­lin­gen til­tal­te mig, for­di jeg al­le­re­de var i ngo-bran­­chen, og for­di jeg godt kan li­de at ar­bej­de for en sag," si­ger han.

Da Ste­en An­der­sen til­t­rå­d­te som ge­ne­ral­se­kre­tær den 1. sep­tem­ber 1995, holdt Uni­cef til i nog­le tran­ge, neds­lid­te og 70’er-brune lo­ka­ler på Bil­led­vej i Fri­hav­nen – mile­vidt fra or­ga­ni­sa­tions nu­ti­di­ge pla­ce­ring i de rum­li­ge, krid­hvi­de lo­ka­ler i FN-byen.

Det er svært at si­ge nu, at det li­ge så godt kun­ne væ­re ble­vet no­get an­det end Uni­cef – men det kun­ne det. Stil­lin­gen til­tal­te mig, for­di jeg al­le­re­de var i ngo-bran­­chen, og for­di jeg godt kan li­de at ar­bej­de for en sag.

Ste­en An­der­sen – af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

For­gæn­ge­ren på po­sten, Ar­ne Sti­nus, var plud­se­lig død godt et halvt år for­in­den, og or­ga­ni­sa­tio­nen hav­de væ­ret uden ge­ne­ral­se­kre­tær li­ge siden.

"Jeg kom i en si­tu­a­tion, hvor det rent ud sagt hang i la­ser. Vi var ved at gå fal­lit, og me­d­ar­bej­der­ne hav­de kla­get til ar­bejds­til­sy­net over det psy­ki­ske ar­bejds­mil­jø. Ind­byr­des kun­ne de ik­ke bli­ve eni­ge om no­get som helst – de var nær­mest delt i tre flø­je. Og alt det hav­de jeg må­ske få­et lidt at vi­de om til jo­bin­ter­viewet – men ik­ke i de­tal­jer. Så de før­ste må­ne­der var no­get op ad bak­ke," hu­sker Ste­en Andersen.

Han hu­sker dog og­så, hvor­dan han lyn­hur­tigt blev tændt på op­ga­ven og på li­ge præ­cis Uni­cefs sag. Og i dag er Ste­en An­der­sen den ene­ste til­ba­ge­væ­ren­de i Uni­cef fra den flok, der ud­gjor­de det dan­ske kon­tor af or­ga­ni­sa­tio­nen, da han tiltrådte.

Nye samarbejdspartnere

I lø­bet af de 24 år, Ste­en An­der­sen har stå­et ved ro­ret, er Uni­cefs øko­no­mi gå­et fra pri­mært at hvi­le på sal­get af ju­le­kor­te­ne til via en ben­hård sats­ning på fun­dra­i­sing i ste­det pri­mært at læ­ne sig op ad ind­tæg­ter­ne fra de fa­ste bi­drag­sy­de­re. Over 80.000 er der af dem i dag, og til­sam­men sik­rer de Uni­cef 115-120 mil­li­o­ner kro­ner om året.

Se­ne­st er sto­re part­ner­ska­ber med bå­de fon­de og virk­som­he­der og­så ble­vet vig­ti­ge­re og vig­ti­ge­re, og det er især her, Ste­en An­der­sen me­ner, at or­ga­ni­sa­tio­nen har en fort­sat mu­lig­hed for at vækste.

In­ter­nt i Uni­cef bli­ver det dan­ske do­nor­mar­ked nem­lig be­teg­net som ‘mo­dent’ – det vil si­ge, at der går langt me­re tid og langt fle­re pen­ge til at skaf­fe nye fa­ste bi­drag­sy­de­re nu, end der gjor­de før i ti­den, hvor fun­dra­i­sing-ini­ti­a­ti­ver­­ne først for al­vor blev sø­sat af de dan­ske ngo’er. Tid og pen­ge, der skal hol­des op mod, hvor man­ge pen­ge man for ek­sem­pel vil­le kun­ne hen­te ved at ind­gå et sam­ar­bej­de med en stor fond el­ler en virksomhed.

Jeg tror helt sik­kert, at vi godt vil kun­ne få fle­re fa­ste må­ned­li­ge bi­drag­y­de­re, el­ler ‘ver­dens­for­æl­dre’, som vi kal­der dem. Men 80.000 er man­ge. Så hvad vil det ko­ste, hvis vi for ek­sem­pel skal væk­ste til 100.000? Hvor er den eti­ske græn­se for, hvad det må ko­ste at få nogen?

Ste­en An­der­sen – af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

“Jeg tror helt sik­kert, at vi godt vil kun­ne få fle­re fa­ste må­ned­li­ge bi­drag­y­de­re, el­ler ‘ver­dens­for­æl­dre’, som vi kal­der dem. Men 80.000 er man­ge. Så hvad vil det ko­ste, hvis vi for ek­sem­pel skal væk­ste til 100.000? Hvor er den eti­ske græn­se for, hvad det må ko­ste at få no­gen? For du skal jo og­så kun­ne tje­ne pen­ge på dem. Vi skal jo helst støt­te det go­de for­mål og ik­ke ba­re mar­keds­fø­ring,” si­ger han.

Ud­over at sam­ar­bej­de med fon­de og virk­som­he­der for­tæl­ler Ste­en An­der­sen, at Uni­cef for ti­den op­le­ver suc­ces med at ha­ve sat­set ak­tivt på te­sta­­men­te-om­­rå­­det. Og der­u­d­over for­sø­ger or­ga­ni­sa­tio­nen at op­dyr­ke mar­ke­det for de så­kald­te ‘ma­jor do­nors’ – det vil si­ge me­get ri­ge per­so­ner, der do­ne­rer di­rek­te til or­ga­ni­sa­tio­nen fra de­res eg­ne pri­va­te formuer.

De aktive fonde

Li­ge­som så man­ge an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner har Uni­cef op­le­vet, hvor­dan de sto­re fon­de i dag er ble­vet me­get me­re spe­ci­a­li­se­re­de og øn­sker en væ­sent­ligt stør­re ind­dra­gel­se i de pro­jek­ter, de støt­ter. For Ste­en An­der­sen at se, er det dog en po­si­tiv udvikling.

“Det er me­re kræ­ven­de, men det er og­så me­re gi­ven­de. For når de sto­re og mel­lem­sto­re fon­de vil ind og væ­re ak­ti­ve med- og mod­spil­le­re, er de be­løb, de kom­mer med, jo og­så langt, langt stør­re. Der­u­d­over har de me­re ri­si­ko­vil­lig ka­pi­tal og vil ger­ne ar­bej­de lang­sig­tet. Der­for gi­ver de­res do­na­tio­ner os nog­le helt an­dre mu­lig­he­der. Så vi fin­der det fuld­stæn­dig na­tur­ligt, at fon­de­ne og­så stil­ler nog­le krav,” si­ger han.

I det lys me­ner Ste­en An­der­sen hel­ler ik­ke, at det er et pro­blem, hvis fon­de­nes krav i for­bin­del­se med en ek­stra stor do­na­tion fø­rer til, at der skal an­sæt­tes en ek­stra me­d­ar­bej­der. I de til­fæl­de vil den ek­stra lø­nom­kost­ning nem­lig væ­re ri­ge­ligt dæk­ket ind af donationen.

Nye virksomhedssamarbejder

Hvor Ste­en An­der­sen har op­le­vet, at det dan­ske er­hvervs­liv før har væ­ret let­te­re til­ba­ge­hol­den­de i for­hold til at sam­ar­bej­de med ngo’er, me­ner han, at virk­som­he­der­ne i den grad er kom­met på ba­nen nu. Ik­ke mindst hjul­pet på vej af verdensmålene.

Ste­en An­der­sen for­tæl­ler, at Uni­cef net­op har lan­det to sto­re sam­ar­bejds­af­ta­ler, der dog ik­ke er of­fent­lig­gjor­te end­nu. Hver på et to­cif­ret mil­li­onbe­løb. Og der­u­d­over er or­ga­ni­sa­tio­nen i nog­le “su­per­spæn­den­de drøf­tel­ser,” som han be­gej­stret kal­der dem, med fle­re an­dre virksomheder.

Det er me­re kræ­ven­de, men det er og­så me­re gi­ven­de. For når de sto­re og mel­lem­sto­re fon­de vil ind og væ­re ak­ti­ve med- og mod­spil­le­re, er de be­løb, de kom­mer med, jo og­så langt, langt større.

Ste­en An­der­sen – af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

Virk­som­heds­sam­ar­bej­der­ne er dog og­så et om­rå­de, hvor Uni­cef sta­dig er i gang med at de­fi­ne­re og ud­for­ske græn­ser­ne for, hvem or­ga­ni­sa­tio­nen kan og vil sam­ar­bej­de med – for det er vig­tigt for or­ga­ni­sa­tio­nen, at den ik­ke skal bru­ges til at ren­va­ske virk­som­he­der, si­ger Ste­en Andersen.

Ge­ne­relt fo­re­går scre­e­nin­gen af de po­ten­ti­el­le nye sam­ar­bejds­part­ne­re i ho­ved­kon­to­ret i Ge­ne­ve, der blandt an­det sik­rer, at virk­som­he­der­ne le­ver op til for­skel­li­ge krav blandt an­det i for­hold til op­før­sel, ejer­for­hold og produktsammensætning.

Men mens der for ek­sem­pel er helt kla­re reg­ler for, at Uni­cef ik­ke må sam­ar­bej­de med virk­som­he­der, der har med en­ten al­ko­hol, to­bak, mo­der­mælk­ser­stat­ning, po­r­no el­ler vå­ben at gø­re, er der og­så fle­re græn­se­til­fæl­de, hvor Uni­cef Dan­mark må rå­d­fø­re sig med ho­ved­kon­to­ret i Geneve.

Der­u­d­over er der na­tio­na­le for­skel­le på, hvad der bli­ver an­set som upas­sen­de sam­ar­bejds­part­ne­re. Ste­en An­der­sen næv­ner for ek­sem­pel, at mens Uni­cef i USA uden pro­ble­mer ind­led­te et sam­ar­bej­de med McDonald’s, før­te et lig­nen­de sam­ar­bej­de i Eng­land til en stør­re polemik.

Øgede konkurrence og flere krav

Når man spør­ger Ste­en M. An­der­sen om, hvad han igen­nem åre­ne har op­le­vet som de stør­ste for­an­drin­ger i bran­chen, frem­hæ­ver han især den in­ter­ne kon­kur­ren­ce om mid­ler­ne, øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring og om­ver­de­nens sti­gen­de krav til Unicef.

For ham at se, er an­tal­let af spil­le­re no­gen­lun­de det sam­me nu, som det var, da han star­te­de i Uni­cef, men kon­kur­ren­cen er ta­get til – især i takt med at sta­ten ik­ke læn­ge­re er en li­ge så stor ak­tør på mar­ke­det, som den var, da Ste­en An­der­sen star­te­de i jobbet.

“Vi ple­jer at kal­de det 'kon-kol­le­­ga­er', for vi ar­bej­der jo fint sam­men med man­ge af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne på man­ge an­dre om­rå­der, men vi er og­så al­le sam­men ef­ter de sam­me pen­ge og ef­ter de sam­me me­d­ar­bej­de­re. Så der er helt klart en øget kon­kur­ren­ce og en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring," si­ger han.

Den øge­de pro­fes­sio­na­lis­me kom­mer blandt an­det til ud­tryk ved, at Ste­en M. An­der­sen ved sin til­træ­del­se var en af de ene­ste i Uni­cef med en aka­de­misk ud­dan­nel­se, mens det i dag nær­me­re er und­ta­gel­sen, når en ny me­d­ar­bej­der ik­ke har en lang vi­de­re­gå­en­de uddannelse.

“I dag be­står Uni­cef især af de vi­denstun­ge me­d­ar­bej­de­re. Folk, der er eks­per­ter i un­der­vis­ning, i børns ret­tig­he­der og så vi­de­re. Der er ik­ke så man­ge tøm­re­re og elek­tri­ke­re, som der var i de go­de gam­le bi­stands­da­ge i 60'erne og 70'erne. Det er svæ­re­re at kom­me ud på den må­de i dag,” si­ger han.

Afviser fusioner

Set i ly­set af den øge­de kon­kur­ren­ce, op­le­ver Ste­en An­der­sen of­te at bli­ve spurgt, hvor­for de for­skel­li­ge ngo’er ik­ke blot fu­sio­ne­rer i ste­det for at væ­re i kon­kur­ren­ce med hin­an­den, “når de nu al­li­ge­vel la­ver me­re el­ler min­dre det samme.”

‘Et naivt spørgs­mål’, be­teg­ner Ste­en An­der­sen det, for i hans op­tik ar­bej­der ngo’erne bå­de me­get for­skel­ligt og in­den­for for­skel­li­ge fel­ter. For Uni­cefs ved­kom­men­de pe­ger han blandt an­det på, at or­ga­ni­sa­tio­nen gen­nem sit FN-man­­dat har ad­gang til re­ge­rings­ni­veau­er, som an­dre ngo’er ik­ke nød­ven­dig­vis har sam­me ad­gang til.

Ud over at Ste­en An­der­sen op­le­ver øge­de krav fra fon­de, op­le­ver han og­så, at de øv­ri­ge bi­drag­y­de­re stil­ler stør­re krav til at kun­ne føl­ge med i, hvad de­res pen­ge kon­kret går til – og ik­ke mindst, hvad ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger­ne lig­ger på.

Li­ge i for­hold til det punkt, for­tæl­ler Ste­en An­der­sen dog, at han ik­ke er kom­met i hus med et op­rin­de­ligt projekt:

“Jeg hav­de det som mis­sion at op­dra­ge dan­sker­ne til at ac­cep­te­re, at det ko­ster pen­ge at sam­le pen­ge ind. Den er jeg alt­så ik­ke lyk­ke­des or­dent­ligt med, for der er sta­dig no­gen, der si­ger, at det skal kun­ne gø­res for to pro­cent. Men det kan det jo for po­k­ker ik­ke,” si­ger han.

Vi ple­jer at kal­de det 'kon-kol­le­­ga­er', for vi ar­bej­der jo fint sam­men med man­ge af or­ga­ni­sa­tio­ner­ne på man­ge an­dre om­rå­der, men vi er og­så al­le sam­men ef­ter de sam­me pen­ge og ef­ter de sam­me me­d­ar­bej­de­re. Så der er helt klart en øget kon­kur­ren­ce og en øget professionalisering.

Ste­en An­der­sen – af­gå­en­de ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

“Mi­ne me­d­ar­bej­de­re skal og­så ha­ve løn. Der er ik­ke no­gen af dem, der får løn­nin­ger, der sva­rer til, hvad de for ek­sem­pel kun­ne få i it-bran­­chen. Men om­vendt kan det jo hel­ler ik­ke nyt­te no­get, at man gi­ver så lav en løn, at me­d­ar­bej­der­ne sø­ger væk hvert hal­ve år. Det ko­ster jo og­så pen­ge. Så vi har brug for at gi­ve, hvad vi kal­der ‘an­stæn­di­ge lønninger’.”

“Men om­vendt; hvis no­gen me­ner, at de skal ha­ve 10.000 kro­ner ek­stra i løn om må­ne­den, må de jo nok hel­le­re fin­de en an­den bran­che,” si­ger han.

Nye veje

For Ste­en An­der­sens eget ved­kom­men­de har han ik­ke tænkt sig helt at slip­pe bran­chen end­nu. Han meld­te al­le­re­de ud i marts, at han vil­le træk­ke sig fra po­sten, og har der­for haft god tid til at fyl­de ka­len­de­ren op.

Han er ble­vet til­knyt­tet kon­su­lent­hu­set MäRKs ad­visory bo­ard og har des­u­den pla­ner om at star­te egen virk­som­hed op i det nye år. En virk­som­hed, hvor han ud fra sin er­fa­ring fra i ngo- og fonds­ver­de­nen blandt an­det vil vej­le­de virk­som­he­der i at ar­bej­de med ver­dens­må­le­ne. Der­u­d­over er han ind­t­rå­dt i fle­re for­skel­li­ge be­sty­rel­ser. Blandt an­det som be­sty­rel­ses­for­mand for Bryd Tavs­he­den og som be­sty­rel­ses­med­lem i Dansk Skoleskak.

"Jeg ved sgu ik­ke ret me­get om skak, men jeg ved no­get om at ar­bej­de med børn og un­ge," gri­ner han.

Men selv­om han glæ­der sig til de nye op­ga­ver, er det ik­ke uden ve­mod, at han nu træ­der ud af Uni­cef, for­tæl­ler han.

“Der var no­gen, der sag­de, at når mænd bli­ver æl­dre, vil de ger­ne ha­ve byg­get en sta­tue af sig selv. Det har jeg nu ik­ke spe­ci­elt be­hov for. Jeg gi­der ik­ke, at du­er­ne skal ski­de på mig. Men jeg kan godt for­stå det på den må­de, at man vil godt kun­ne si­ge; hvad kom der ud af min ind­sats? Og der er jeg stolt af de re­sul­ta­ter, vi har nå­et. Sam­men med – og det skyl­der jeg vir­ke­ligt at si­ge – rig­tig, rig­tig go­de me­d­ar­bej­de­re og skif­ten­de be­sty­rel­ser. Det er jo ik­ke et one­mans­how på no­gen må­de,” si­ger Ste­en Andersen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…