Flere partier bakker nu op om de forskere, Danmarks Lærerforening samt rektor på UC Syd, Alexander von Oettingen, der alle her i Fundats har udtrykt en alvorlig bekymring for risikoen for skævvridning af undervisningen på grund af de mange fondspenge, der strømmer til især naturfag i folkeskolen.
Hos både SF og Danmarksdemokraterne er man helt enig i, at politikerne på Christiansborg vender det blinde øje til fondens indflydelse på folkeskolen, hvis de ikke efter folketingsvalget aktivt går ind og forholder sig til de mange midler, som fondene sender i retning af folkeskolen.
Begge partier ønsker mere styring og kontrol med fondsmidler i folkeskolen.
”Jeg er helt enig i, at man risikerer at skævvride både undervisning og folkeskolens formål med så store pengestrømme til dét ene område, og det er naivt, når der er så store penge i vores folkeskole, som politikerne ikke forholder sig til,” siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.
”Som politikere har vi et ansvar for at styre og kontrollere, når fremmede interesser går ind i skolen, og det er fuldstændig blåøjet, hvis man ikke kan se, at så mange midler kan påvirke folkeskolen,” fortsætter han.
Christiansborg på banen
Jacob Mark får opbakning fra Jens Henrik Thulesen Dahl, der er medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne med plads i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Tidligere var han gennem mange år undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.
”Fondene er så magtfulde, så store og så gennemgribende, så det her er ikke noget, som de enkelte kommuner og skoler bare kan forholde sig til. Det er politikerne på Christiansborg nødt til at forholde sig til, og der er brug for noget koordinering og styring,” mener Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han er også helt på linje med både Lucas Cone, forsker i kommercielle interesser i det offentlige uddannelsessystem og Danmarks Lærerforening, når de kalder det ansvarsforflygtigelse, hvis politikerne underkender de magtforhold, der er på spil i omgangen med store fondsbeløb samt risikoen for skævvridning af folkeskolen med så mange fondsmidler til det ene ben.
”Hvis vi politikere på Christiansborg afviser at tage os af det her, og hvis vi ikke sikrer nogle rammer i forhold til fonde i folkeskolen, ja, så er det ansvarsforflygtigelse,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Ikke kritik af fondene
Begge politikere understreger, at deres ønske om mere styring og kontrol ikke skal ses som en kritik af fondene.
”Fonde er også en gave for skolen, så det handler ikke om at afvise fonde i folkeskolen. Det handler om, at vi politikere forholder os til udviklingen af den danske folkeskole,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl og fortsætter:
”På samme led som på forskningsområdet, hvor fonde har en kæmpe indflydelse, bliver vi fra Christiansborg nødt til at være med at til styre retningen. Det er supervigtigt, for ellers mister vi den politiske kontrol.”
”Vi ønsker, at folkeskolen skal være folkets skole – og en skole, som Christiansborg sætter retning for. Det glider ad hænde, hvis vi ikke går ind og forholder os til mange fondsmidler i folkeskolen, og det kan vi ikke tillade,” pointerer Jens Henrik Thulesen Dahl.
Svært at sige nej
Også Jacob Mark sætter en tyk streg under, at fonde også gør meget godt for folkeskolen.
”Fonde er også en gave og er med til at give vores børn nogle ekstra muligheder, så det her er ikke en kritik af fondene. Det er en kritik af de politikere, som ikke er opmærksomme på risikoen for skævvridning. For vi har brug for folkeskolen i bred forstand,” siger Jacob Mark.
Han er helt enig i, at spørgsmålet om fonde i folkeskolen er et landspolitisk spørgsmål.
”Den samlede strøm af penge fra fonde på tværs af kommuner påvirker den samlede skole. Ikke bare den enkelte skole og den enkelte kommune. Samtidig har mange kommuner det rigtig stramt økonomisk, og når der kommer en fond med penge, kan det være svært at sige nej,” mener han.
Brug for kortlægning
Den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i oplyste i september 2020 i et svar til netop Jacob Mark, at hun havde stoppet den kortlægning af fonde i folkeskolen, som hendes forgænger på posten Merete Riisager havde sat i værk.
Siden har en række kilder her i Fundats efterlyst netop en kortlægning – og en af de store fondsaktører på skoleområdet, Villum Fonden, bakker om en kortlægning.
Både Jacob Mark og Jens Henrik Thulesen Dahl vil i den kommende folketingssamling arbejde for at sætte en kortlægning i gang af fondenes indsatser i folkeskolen.
”Det er jo åbenlyst nødvendigt at få et grundlag at tale ud fra, så jeg vil arbejde for at få sat en kortlægning i gang,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
”Det er ikke verdens største opgave at få lavet en kortlægning, og vi har brug for en kortlægning af fondenes aktiviteter i folkeskolen,” mener Jacob Mark.
Ingen svar fra ministeren
Fundats ville gerne have spurgt den fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun er enig med forsker Lucas Cone i, at det var en stor fejl, at hun i september 2020 afviste en række partiers ønske om opsyn med fondenes projekter i folkeskolen, og at hendes svar dengang baserer sig på et fondsområde, der var sandt for 20 år siden.
Men også om – hun ligesom SF og Danmarksdemokraterne – vil sætte en kortlægning i gang af fonde i folkeskolen her efter valget.
Socialdemokratiets presseafdeling har dog oplyst, at ”det bliver desværre ikke muligt” med hverken et interview eller et skriftligt svar.
