Fondenes bevillinger steg sidste år med mere end 6 milliarder til næsten 26 milliarder kroner.
Det viser Danmarks Statistisks nye opgørelse over fondenes uddelinger i 2021.
De samlede bevillinger steg fra 19,6 milliarder kroner i 2020 til 25,9 milliarder kroner sidste år.
Novo Nordisk Fondens uddelingsrekord på 8,8 milliarder kroner udgør en stor del af forklaringen på den voldsomme stigning på 32 procent i forhold til året før.
Men selv når man trækker Novo Nordisk Fonden ud af opgørelserne, er der tale om et meget højt bevillingsniveau på 17 milliarder kroner, hvilket er tre milliarder større end 2020-tallet uden Novo Nordisk Fondens bidrag, som det år var på næsten 5,5 milliarder kroner.
Uddelingerne på 25,9 milliarder kroner er udtryk for det samlede bevillingsbeløb, som fondsbranchen sidste år forpligtede sig til at udbetale til konkrete bevillingsmodtagere. Store fondsbevillinger udbetales typisk over flere år, og der er derfor forskel på bevilgede midler og udbetalte midler.
Ser man alene på de udbetalte beløb, blev der i 2021 udbetalt 18,2 milliarder kroner, hvilket er 1,1 milliard mere end udbetalingsbeløbet året før.
Filantropisk råderum
Fondssektorens samlede bevillinger blev første gang opgjort af Danmarks Statistik i 2016. På det tidspunkt var det samlede bevillingsniveau på 16,7 milliarder. Årets bevillingsrekord ligger dermed godt 9 milliarder kroner højere end seks år tidligere.
Med flere uddelingskroner i pengetankene stiger fondssektorens indflydelse i samfundet. Som et mål for fondssektorens almennyttige samfundsbidrag har økonomer tidligere sammenlignet uddelingsbeløbene med regeringernes såkaldt finanspolitiske råderum. Det økonomiske råderum er udtryk for den højest mulige offentlige forbrugsvækst, når der tages højde for allerede vedtagne udgifter samt den forventede vækst i samfundsøkonomien.
I august måned i år reviderede finansministeriet regeringens finanspolitiske råderum baseret på 2023 som nyt basisår. Ministeriets beregninger viser, at råderummet frem til og med 2030 nu udgør 48 milliarder kroner. Det fremgår af regeringens publikation ’2030-plan: Grundlag for udgiftslofter i 2026.’
Dermed udgør blot et enkelt års fondsbevillinger mere and halvdelen af de frie midler, som partierne på Christiansborg har at igangsætte nye initiativer med i de kommende 8 år.
Videnskab og uddannelse fører an
Det er især forskning og andre videnskabelige formål, som får gavn af de stigende fondsbevillinger, viser de nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2021 blev der bevilget næsten 12 milliarder kroner til videnskabelige formål, hvilket var en stigning på 3,9 mia. kr. svarende til 49 pct. i forhold til 2020.
”Stigningen skyldes primært øgede bevillinger til forskning inden for biomedicin og anden sundhedsvidenskab. Sundhedsvidenskab var det største område inden for videnskabelige formål med 64 pct. af bevillingerne,” skriver Danmarks Statistik.
Også bevillingerne til uddannelse og folkeoplysning er steget kraftigt i den seneste opgørelse. Området modtog 3,9 milliarder kroner fra fondene i 2021, hvilket var en markant stigning fra 1,5 mia. kr. i forhold til året før.
”De øgede bevillinger blev især givet til at styrke undervisningen på grundskoleniveau, f.eks. til aktiviteter som styrker børns interesse for og adgang til læring,” skriver Danmarks Statistik.
Bevillinger til natur- og miljøformål, som også tæller fondenes klimaindsatser, faldt derimod med en halv milliard kroner fra knap 1,3 milliard i 2020 til 732 millioner kroner sidste år.