Roskilde Kommune er ikke alene landskendt for Roskilde Festival, men er også en kulturel magtfaktor for resten af Skandinavien og Tyskland som Nordeuropas største musikfestival med 130.000 mennesker. Den reklameværdi kan udnyttes til at tiltrække fondsmidler til byggeprojekter for nu i alt 150 millioner kroner.
Om fem måneder gælder det indvielsen af Roskilde Festival Højskole. Roskilde Kommunes repræsentant og formand for anlægsfonden, Lauge Brandt, ser en synergi mellem festivalen, byggerierne i udviklingsområdet og den kreative bydel Musicon (lige ved siden af festivalpladsen) og fondenes store interesse for byggeprojekterne.
”Reklameværdien og brandet fra festivalen ville have kostet Roskilde Kommune et tocifret millionbeløb at skabe selv,” konstaterer Lauge Brandt.
”Den lige linje fra festivalen til mulighederne i Musicon understreges også af, at der i kommunens planer er en ny cykel- og gangbro over motorvejen, som skal forbinde festivalområdet direkte med Musicon. Da motorvejen blev udvidet, så blev fundamentet til bropillen allerede støbt, selv om der stadig mangler lidt luft i kommunens budget før broen bliver endeligt vedtaget,” fortæller Lauge Brandt.
Fondsmidlerne er især investeret tæt på Musicons hovedstrøg med det ikoniske navn ”Rabalderstræde”. Der er ikke meget ”sprut i stride strømme,” som Gasolin´ sang i 1975, men en masse kreative tanker og initiativer, som får god plads at strømme på.
Byggegrunden er på størrelse med Holmen i København. I 63 år op til 2003 boede betonfabrikken Unicon der. Nu er det nyeste, at fra 6. januar 2019 skal Roskilde Festival Højskole være klar – og kun realiserbart med massiv fondsstøtte.
Højskolens skelet er klar på byggepladsen, som er lige ved siden af det færdige rockmuseum, Ragnarock, samt kreative værksteder og virksomheder, skaterpark og danseteater.
Højskolens direkte linje til festivalen understreges også af Roskilde Kommunes bygherrerådgiver, Stig Hansen:
”Årets festival havde eksempelvis en 80 meter graffitivæg tæt på Orange Scene. Væggen bliver skåret op og brugt til møbler på Roskilde Festival Højskole, nævner Stig Hansen, som er med til at koordinere byggearbejdet på højskolen.
Strategi for en vifte af fonde
Festivalfolket vil ikke undre sig over, at Tuborgfondet som hovedsponsor for festivalen også bidrager til Roskilde Festival Højskole. Men viften af fonde, der støtter projektet er langt bredere.
Roskilde Festival Højskole koster 160 millioner kroner, hvoraf Foreningen Roskilde Festival bidrager med 34,5 mio. kr. og Roskilde Kommune 53,5 mio.
Derudover har Roskilde Kommune brugt mange kræfter i løbet af seks år på at finde og udmønte den strategi, der kunne sikre den rigtige sammensætning af finansierende fonde.
Fondspengene til Roskilde Festival Højskole er lagt i en til formålet stiftet erhvervsdrivende bygningssfond, som tidligere bygningschef Lauge Brandt sidder for bordenden af. Han er udpeget af Roskilde Kommune.
”Bygningsfonden skal sikre, at fondenes penge også går til det, som de skal i byggeriet, så højskolen ikke skal administrere det,” forklarer Lauge Brandt.
Efter festivalforeningens og kommunens egne bidrag gjaldt det om at få et par store fonde med, som kunne overbevise mindre fonde om, at højskolen faktisk blev til noget. Det blev Realdania (50 mio.) og A.P. Møller og Hustru Chastine Møllers Fond (20 mio.), som trak det læs, og stod for de store rammer i byggeriet.
Siden kom øremærkede midler til inventar fra Tuborgfondet (1 mio.) samt bevillinger fra Knud Højgaards Fond (1 mio.). Knud Højgaards Fond besluttede tillige at lægge yderligere to millioner til inventar og udstyr, der skal fremme ”hjemligheden og fællesskaberne” i højskolens elevboliger. Også Augustinus Fonden har været specifik og donerer 934.000 kr. øremærket til inventar og udstyr til bl.a. højskolens musiklokale, mens Lauritzen Fonden har doneret en kvart million.
Kommunen som primus motor fik udfordringer
Roskilde Kommune har hele vejen været primus motor i projektet for at få fonde med.
Kommunen har haft den udfordring at overbevise fondene om, at man kan begynde en ny tendens med at investere i højskoler igen efter 50 års stilstand.
Kommunen skulle også få fondene til at se perspektiver i at støtte unges uddannelse i fagligheder til udvikling af en kulturel eller social begivenhed – som Roskilde Festival.
For Roskilde Kommune har det betydet, at de skulle udvikle en klar politik for samarbejde og koordination af fondene, herunder en fordeling mellem fondene til finansieringen efter deres forskellige fondsformål. Det fortæller Stig Hansen, der er bygherrerådgiver i Roskilde Kommune og den daglige bygherrerepræsentant på projektet.
”Alle parterne overlod pengene i en anlægsfond. Dernæst er der nedsat en fondsbestyrelse, hvor de store bidragydere selvfølgelig er repræsenterede. De to største, Realdania og A.P. Møller Fonden, har endda en gentleman-agreement: Den af de to fonde, som bidrager mest, repræsenterer begge. A.P. Møller Fonden har blot en observatør med i det fordi de gerne vil følge med, men Realdania er talsmand for de to fonde,” siger Stig Hansen.
Inden man nåede så langt var der et årelangt forarbejde.
”Det begyndte for alvor, da de største fonde som bidragsydere sagde, at ”vi skal realisere det projekt!” beretter Stig Hansen.
”De betingede sig en professionel bygherreorganisation. Det har kommunen så tilbudt. De nytilkomne er så de mindre fonde som Knud Højgaards Fond, hvorigennem højskolen rejser fondsmidler til eksempelvis inventar og andre øremærkede ting. Den fordeling kommer, når først store fonde garanterer, at projektet bliver til noget. Og så har vi anlægsfondsbestyrelsen til at holde øje med, at fondsmidlerne bruges som ønsket,” forklarer Stig Hansen.
Begejstrede fonde
En gåtur på byggepladsen i dag sker måske ikke på det mest charmerende sted. Det har derfor krævet fantasi helt i festivalånden at udvikle området til kreative og musiske formål.
Fantasien i det nye højskole-byggeri er lagt i hænderne på det verdenskendte, hollandske arkitektfirma, MVRDV, som med københavnske COBE arkitekter har tegnet højskolen i og omkring en fabrikshal fra Unicon-tiden. Mange fonde har nu begejstrede kommentarer til Roskilde Festival Højskole.
”Højskolen er en oplagt nabo til festivalen og rockmuseet. Det er vi i Realdania meget glade for at kunne støtte. Desuden vil projektet i den grad kunne være inspiration for andre som eksempel på, hvordan tomme industribygninger og anlæg får nyt liv som del af en helhedsorienteret byudvikling,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Henrik Tvarnø, direktør i A.P. Møller og Hustru Chastine Møllers Fond, lægger vægt på, at der er en velgennemarbejdet og ambitiøs plan med stor opbakning i Roskilde Kommune.
Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde, fremhæver også linjen mellem festival og højskole som forudsætning for, at det vil lykkes med bl.a. fondenes hjælp:
”Roskilde Festival er kendt for nytænkning, bæredygtighed og socialt engagement. Jeg glæder mig til at opleve en moderne byhøjskole i samme ånd. Jeg er sikker på, at højskolen vil blive banebrydende i sin måde at arbejde på.”
Fonde også i Ragnarock
Fondssamarbejdet om højskolen er kendt fra forrige projekt i Musicon: Da rockmuseet Ragnarock blev indviet i 2016 kostede det 125 millioner kroner. Roskilde Kommune stod for de 50. De sidste 75 millioner kroner kom fra fonde som Arbejdsmarkedets Feriefond, Ny Carlsbergfondet, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Lokale og Anlægsfonden, Bikubenfonden – samt gengangerne i den nye Roskilde Festival Højskole: Realdania, Tuborgfondet samt Foreningen Roskilde Festival.
I dag mener Roskilde Kommune, at linjen til festivalen reddede udviklingen af Musicon.
”Roskilde Kommune ville udvikle betonfabrikken Unicons gamle område, men grundsalget gik trægt under finanskrisen. Da først linjen fra festivalen blev lagt til Ragnarock og højskolen, begyndte det at gå stærkt, og vi fik fondsmidler. Nu er en del opstartsvirksomheder også i området, så det bliver den kreative bydel, som vi ønskede. Hertil kommer Roskilde Festivals egen administrationsbygning, som endnu ikke er etableret, men er i planlægningsfasen. Det er dog finansieringen af Ragnarock og Højskolen, der er primær katalysator for Musicons udvikling,” forklarer Lauge Brandt.
Den nye Roskilde Festival Højskole vil tilbyde fag som kommunikation, ledelse, arkitektur, design og musik. Højskolen bliver en kostskole under Højskoleloven, og de 100 elever fordeles på et forårshold, efterårshold og årshold af 4, 6 og 10 måneders varighed. Noget er i brug på Roskilde Festival Højskole inden indvielsen efter nytår. Første generalforsamling er afholdt under eget tag. Bestyrelsesformand er folketingspolitiker Christine Antorini (S), mens linket til skoleverdenen sikres af bl.a. næstformand Claus Niller, rektor for Roskilde Katedralskole.