Der er langt fra København til Aalborg. Og ifølge Steffen Nørgaard væsentligt længere end fra Aalborg til København. Der er også langt fra tidens modeord om katalytisk filantropi og collective impact til Spar Nord Fondens mindre og ofte meget lokale uddelinger – mange af dem uddelt fra et hyggeligt kontor med mørke lædermøbler og indbyggede bogskabe i ædelt træ, på hjørnet af Østerågade og Nytorv i Aalborg. Men Spar Nord Fonden er også en fond, der rummer store kontraster: lokal, men landsdækkende, lille organisation og tusindvis af ansøgninger. Og så er den en sparekassefond. Hvad det er, og hvordan det hele hænger sammen, fortæller fondens direktør, Steffen Nørgaard, om i det femte stafet-interview, hvor han svarer på spørgsmål fra Villum Fondens Lars Hansen og sender depechen videre til den helt nyslåede direktør for Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann.
– – –
Stafet-spørgsmål 1
Hvordan definerer Spar Nord Fonden sig selv - er I en lokal eller landsdækkende fond?
“Da jeg blev direktør i 2010 fik vi primært ansøgninger fra Nordjylland, så selvom bankens ekspansion skete tilbage i 2000, har vi set os som en regional fond. Men i takt med, at Spar Nord Bank er gået fra et regionalt til et landsdækkende pengeinstitut, har vi udvidet vores ’markedsområde’ til hele Danmark. I dag kommer hovedparten af vores ansøgninger uden for det nordjyske område.”
Men selvom Spar Nord Fonden i dag uddeler til projekter i hele landet, har størstedelen af donationerne stadig lokal karakter.
“Vores donationer bliver ikke nævnt i Berlingeren, Politiken eller Jyllands-Posten, men de kommer med i Sønder Bøvelse Tidende. Og i Sønder Bøvelse er de nok lige så glade for 10.000 kr. som for den milliard, Novo Nordisk Fonden giver til Københavns Universitet.”
Steffen Nørgaard har arbejdet mange steder i landet, men han har dybe lokale rødder.
“Jeg kommer oprindelig fra Holstebro, og var femten år i Andelsbanken, før jeg blev direktør i Spar Nord i Sæby. Det var jeg i 24 år, indtil jeg startede som direktør i fonden i 2010. Det er en helt anden verden. Fra at se på økonomien hos diverse virksomheder og landbrug, så er arbejdet i fonden mere kulturelt. Jeg går stadigvæk med jakke, men det er mange år siden, jeg har haft jakkesæt på.”
Den lokale forankring har også dybe rødder i fonden. Det skyldes blandt andet, at Spar Nord Fonden er en af de såkaldte sparekassefonde – en lidt specielt race i det danske fondsrige.
Sparekassefonde – et særligt dyr i den danske fondsfauna
“Der er ikke ret mange, der ved, hvordan en sparekassefond er opstået – og at vores midler på en måde er alles midler.”
I 1990 blev det muligt at omdanne sparekasser til banker, der i modsætning til sparekasserne kunne tilføre kapital fra aktiemarkedet. Men ved omdannelserne blev sparekassernes kundeejede kapital ’herreløse’.
“Lovgiverne fandt den geniale løsning, at hvis du flytter den herreløse kapital over i en fond, og så køber aktier, så har banken stadig en kapital at arbejde med, uden at ejerskabet kommer de nye aktionærer til gode.”
Sparekassernes egenkapital blev vekslet til aktier i de nye banker og lagt i fonde, hvor afkastet kan doneres til almennyttige formål.
“Hvis vi går tilbage til rødderne, er vores kapital skabt af den gamle egenkapital i Sparekassen Nordjylland, og vores overskud kommer af, at banken har overskud, og banken har overskud i kraft af deres kunder. Så ringen sluttes ved, at de penge der kommer tilbage – ca. en femtedel af det, der kommer i udbytte – sender vi ud igen til de samme mennesker, som var med til at skabe overskuddet.”
På grund af en række skandaler under finanskrisen, hvor identiske bestyrelser i banken og i fonden indgik lån og handler, er sparkassefondene nu underlagt nogle lidt særlige regler – blandt andet i forhold til bestyrelsens sammensætning, som ikke er reguleret i fondsloven, men i lov om finansiel virksomhed.
“Vi er jo godt nok en erhvervsdrivende fond, men modsat de erhvervsdrivende fonde, så har vi udtrykkelig besked på, at vi må ingen indflydelse have på banken. Hvis banken får brug for kapital, kan vi købe aktier, men vi kan ikke, som andre erhvervsdrivende fonde, direkte låne dem pengene”
Men det er der heller ikke behov for, for øjeblikket. Det går rigtig godt for banken, og det betyder også, at fonden kan øge sine uddelinger.
“Vi regner med at komme til at uddele et sted mellem 40 og 50 millioner i år.”
Overgangen fra det lokale til det landsdækkende har også betydet, at antallet af ansøgninger, som fonden modtager, er steget eksplosivt de seneste år. Det er ifølge Steffen Nørgaard nok ikke den eneste grund, men det vender vi tilbage til.
“Spar Nord Fonden modtog i 2016 knap 2.000 ansøgninger, hvor bestyrelsen bevilgede 754 donationer til i alt kr. 32,3 mio. I første halvdel af 2017 modtog fonden godt 1.300 ansøgninger. På grund af antallet af ansøgninger overvejer vi at få et par folk mere ansat. Men det er ikke meningen, at vi skal begynde at bedrive katalytisk filantropi. Vores hovedformål er at skabe engagement for ildsjæle.”
– – –
Stafet-spørgsmål 2
Hvilke opgaver i samfundet søger fonden at støtte?
“I små – men også i større – bysamfund kan en mindre donation være det, der skal til for at få ildsjæle til at yde en ekstra tand for fællesskabet og sammenholdet.”
“Vi støtter projekter, som hjælper ildsjælene rundt omkring. For eksempel ham der underviser i gymnastik, men hvor det gamle springbræt ikke længere giver udfordringer. Med vores støtte kan han måske anskaffe en af de her airtracks, som er så populære for øjeblikket, hvor de virkelig kan springe – og det kan godt få sådan en person til at fortsætte sit arbejde et år eller to mere, for nu giver det også ham eller hende nogle udfordringer. Fondens mission i lokale projekter er at støtte mennesker og fællesskaber, som gør en forskel, brænder for det, de gør og er ambitiøse.”
Men med tusindvis af ansøgninger og et område, der efterhånden dækker hele Danmark, hvordan sikrer fonden, at de rammer de personer, der gør en forskel?
“Jeg kan ikke fra Aalborg se, om det er det ene eller det andet, som skaber størst indhold og glæde i området. Men det kan de lokale bankråd.”
Spar Nord har bankråd rundt omkring i hele landet – fra Hjørring til Helsingør og fra Svendborg til Slagelse – og en del af deres opgaver er at indstille projekter til fonden.
“Når vi modtager en ansøgning, vurderer vi først, om den ligger inden for vores uddelingspolitik og overholder formalia. Derefter fordeler vi ansøgningerne i to bunker – én til de regionale og landsdækkende ansøgninger, som vi behandler centralt, og én bunke med lokale projekter, som vi sender ud til direktørerne for de 32 lokale bankråd. De holder møder fire gange om året, hvor de otte aktionærvalgte medlemmer fordeler pengene ud fra en ramme, som jeg har udstukket. Hvert område får et grundbeløb af de ti millioner, vi har afsat til de lokale uddelinger, plus et beløb som er fordelt ud fra, hvor mange kunder de har.”
“I bankrådene sidder alle mulige mennesker fra lokalsamfundet – en tømrer, en snedker, en direktør, en husmor og en landmand, som vurderer ansøgningerne ’med lokale briller’. På den måde forsøger fonden at sikre, at donationerne kommer ud til de ildsjæle i lokalområderne, hvor der skabes størst glæde – det kan være i form af tilskud til sangbøger i pensionistforeninger, til redskaber til badminton, gymnastik og fodbold, til lokale revyer og dilettantforeninger og til lokale muséer.”
Ligeglad med stavefejl når ildsjælen brænder igennem
“Noget af det vi godt kan lide ved ansøgningerne på de beløbsstørrelser, vi har, det er, at det er ildsjæle, der brænder for det. Jeg er sådan set ligeglad, om der er stavefejl, bare jeg kan læse, at der er entusiasme, at der er en iver – at der er én, der vil et eller andet. Hvis jeg kan se, at en ansøgning er skrevet af en professionel fundraiser, så ryger den i skraldespanden. Du kommer væk fra ildsjælen – og jeg vil ikke give 100 kr. til et projekt, hvor jeg ved, at det kun er de 60 kr., der går til projektet, og de 40 kr. ryger i lommen på fundraiseren. Der vil jeg heller give 100 kr. til projektet.”
Siden 2012 har Spar Nord Fonden hver måned uddelt 10.000 kr. til lokale projekter, for at hylde de lokale initiativer og sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. På projektets hjemmeside, 10tilforskel.dk, opfordres klubber, foreninger, skoler, børnehaver til at indsende en kort video, hvor de beskriver, hvad de skal bruge pengene til. Hver måned stemmer almindelige danskere på videoerne, og den mest populære vinder 10.000 kr. I juli måned vandt et dansehold fra Aars et tilskud til at sende de 51 dansere til verdensmesterskaberne i dans.
Ikke alle donationerne er små og lokale. En del af de ansøgninger, der bliver behandlet centralt, går til større projekter.
“Af de 40-50 millioner, vi regner med at uddele i år, går de 30-40 mio. til de centrale ansøgninger, som jeg læser igennem, og som bestyrelsen tager stilling til.”
Men Steffen Nørgaard understreger, at fonden ikke har ambitioner om at bedrive katalytisk filantropi. Ikke fordi der er noget galt med katalytisk filantropi som sådan, men fordi der også er behov for andre typer filantropi.
“Den katalytiske filantropi er god på et helikopter-plan. Men der er fordele og ulemper. De mennesker, der sidder med de store projekter, kommer også til at styre, hvor samfundet går hen ad. Til forskel fra det offentlige, hvor vælgerne bestemmer, hvem der kommer til at sidde og træffe afgørelserne, så er der jo ikke nogen almindelige danskere, der vælger bestyrelserne i fondene. Så selv hvis de går ud af en tangent, er der ikke nogen til at stoppe dem.”
“Samtidig med, at de store fonde i større udstrækning går ind i projekterne, så er der stadigvæk en del, der har lavet selvstændige projekter, og som er nødt til at finde nogle andre kilder, når puljerne er mindre i de større fonde – og det bliver så os. Der er ikke så mange andre at sende den slags ansøgninger til.”
Det er en del af historien bag den voldsomme stigning i ansøgninger til fonden. Men Steffen Nørgaard mener også, at en del af forklaringen skal findes et helt tredje sted.
Fonde dækker de offentliges huller
“Vi mærker tydeligt, at det offentlige ikke har midlerne til noget ekstra, og at det så bliver fondene, som kommer til at træde til. Vi er bekymrede for, at de offentliges nedskæringer betyder, at fondene kommer til at dække huller. Specielt de seneste par år har vi fået mange ansøgninger på legepladser i børnehaver, fra skoler der vil have lavet multibaner og sådan nogle ting.”
“Vi ser også en stigende interesse fra det offentliges side i forhold til spørgsmålet om overhead, som vi normalt ikke giver til. At når vi støtter noget på et universitet, så støtter vi op om et konkret forskningsprojekt, men alle følgeomkostningerne står det offentlige med. Det kan være, vi skal til at dække mere af det overhead.”
“På samme måde med drift. Der har vi det ligesom alle andre fonde – drift er ikke noget vi støtter. Men det tror jeg, at vi kommer til at se en ændring af over de kommende år. Jeg tror fremtiden vil give noget spil mellem det offentlige og fondene på fordelingsnøglerne.”
“Men det kan ikke passe, at man skal ud og spørge private om at få fornyet børnehavens legeplads. Det er ikke en privat opgave. Både grundforskningen og grundelementerne i vores samfund omkring unge og ældre er det offentliges opgave at styre. De midler, som fonden kommer med, skulle gerne være flødeskummet.”
Men hvordan håndterer den danske fondsverden det pres?
“Der kan være nogle få, enkelte fonde der reagerer, men der er ingen, der repræsenterer hele fondsbranchen, som kan råbe vagt i gevær.”
– – –
Stafet-spørgsmål 3
Hvordan forbedrer vi samarbejdet i fondsbranchen
– på tværs af store og små, lokale og landsdækkende fonde?
“De politiske kanoner har været meget løse i forhold til fondene de sidste par år. Og det har de formentlig været, fordi der ikke har været nogen til at råbe vagt i gevær. Vi har ikke en brancheforening, der kunne sige – hov, hov, vi repræsenterer altså 16,7 mia. i uddelinger sidste år. Det er jo en sum penge. Et andet spørgsmål er, hvor man skal rette henvendelse, hvis man vil vide mere om fondene?”
Men under overfladen sker der ting og sager i den danske fondsverden. Flere af de toneangivende fonde har de seneste år indledt et tættere samarbejde i et netværk for fondsdirektører. Og det ser Steffen Nørgaard som en rigtig god udvikling – både for Spar Nord Fonden og for branchen som sådan.
”Det har været meget positivt for Spar Nord Fonden, at jeg blev inviteret med ved opstarten af fondsdirektørnetværket. Et netværk, hvor der er et fantastisk samarbejde med information til hinanden om hvad der sker på fondsområdet i ind- og udland, strategier i de enkelte fonde og deling af viden.”
“Det har åbnet et fantastisk netværk, fordi det har åbnet muligheden for at møde nogle af de andre fondsdirektører – og det er trods alt nemmere at arbejde sammen, når man kender hinanden.”
Fondsdirektørnetværket har også nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på mulighederne for et endnu tættere samarbejde. Steffen Nørgaard sidder med i arbejdsgruppen sammen med blandt andre Villum og Velux Fondene, foreningen Realdania, Lundbeckfonden, Tuborgfondet, A. P. Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden.
”Jeg er klart tilhænger af, at samarbejdet udvikler sig, og personligt ser jeg gerne en decideret brancheforening, idet dette vil sikre mig samme information som fonde tæt på København, politikere, Folketinget m.v. Der har hidtil været en vis modstand mod at afgive magt til en fælles organisation. De større fonde har altid selv kunnet møde op hos ministeren, hvis der var problemer. Men der er lang vej fra København til Aalborg, og derfor vil det være guld værd for Spar Nord Fonden og andre mellemstore og mindre fonde, hvis vi udvikler en brancheforening, som kan sikre os den samme information og bedre påvirkningsmuligheder.”
“En mulighed kunne være at lave et videncenter, som kunne indsamle viden og være et godt talerør for fondene. Det kunne blandt andet være med til at formidle fondenes forskelligheder.”
“Politiske tolkninger kan man ikke gøre så meget ved, men med et videncenter har for eksempel politikere og journalister et sted, hvor de kan blive klogere på danske fonde – og så kan man i hvert fald være stensikker på, at diskussionerne vil blive baseret på fakta.”
Stafetten sendes videre
På lokalt plan arbejder Spar Nord Fonden ofte sammen med Det Obelske Familiefond. Og det er også den vej depechen bliver sendt.
“Jeg kunne godt tænke mig at sende stafetten videre til Michael Nellemann, der netop er startet som direktør i Det Obelske Familiefond – fordi han er kommet fra Nivaagaards Malerisamling, hvor han har søgt fonde om penge, og nu pludselig sidder på den anden side af bordet og skal til at bevilge dem. Det kunne være interessant at høre, om han har gjort sig nogle tanker om ændringer, med sit kendskab til begge sider af skrivebordet i frisk erindring. Jeg kunne også godt tænke mig at høre, hvilke konsekvenser Michael tror nedskæringerne på kulturområdet har for fondens arbejde – for eksempel i forhold til støtte af drift.”
