Spar Nord Fonden – lokale rødder med national rækkevidde

Interview-stafetten er denne gang løbet til Aalborg, hvor vi besøger direktøren for Spar Nord Fonden. I interviewet forklarer Steffen Nørgaard, hvordan fonden når ud til lokale ildsjæle i hele landet, og hvordan det offentliges sparepres kan ende med, at fondene modstræbende må betale mere drift og følgeomkostninger, eksempelvis på universiteterne. Han løfter desuden sløret for et spændende initiativ, som kan få stor betydning for hele fondsbranchen. Steffen Nørgaard sender stafetten videre til den nyslåede direktør for Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann.

Steffen Nørgaard, direktør i Spar Nord Fonden
St­ef­fen Nør­gaard, di­rek­tør i Spar Nord Fonden

Der er langt fra Kø­ben­havn til Aal­borg. Og iføl­ge St­ef­fen Nør­gaard væ­sent­ligt læn­ge­re end fra Aal­borg til Kø­ben­havn. Der er og­så langt fra ti­dens mo­de­ord om ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi og col­lec­tive im­pact til Spar Nord Fon­dens min­dre og of­te me­get lo­ka­le ud­de­lin­ger – man­ge af dem ud­delt fra et hyg­ge­ligt kon­tor med mør­ke læ­der­møb­ler og ind­byg­ge­de bog­ska­be i ædelt træ, på hjør­net af Østerå­ga­de og Nytorv i Aal­borg. Men Spar Nord Fon­den er og­så en fond, der rum­mer sto­re kon­tra­ster: lo­kal, men lands­dæk­ken­de, lil­le or­ga­ni­sa­tion og tu­sind­vis af ansøg­ning­er. Og så er den en spa­re­kas­se­fond. Hvad det er, og hvor­dan det he­le hæn­ger sam­men, for­tæl­ler fon­dens di­rek­tør, St­ef­fen Nør­gaard, om i det fem­te sta­fet-in­ter­view, hvor han sva­rer på spørgs­mål fra Vil­lum Fon­dens Lars Han­sen og sen­der depe­chen vi­de­re til den helt ny­slå­e­de di­rek­tør for Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, Mi­cha­el Bjørn Nellemann.

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvor­dan de­fi­ne­rer Spar Nord Fon­den sig selv - er I en lo­kal el­ler lands­dæk­ken­de fond?

 

“Da jeg blev di­rek­tør i 2010 fik vi pri­mært an­søg­nin­ger fra Nord­jyl­land, så selv­om ban­kens eks­pan­sion ske­te til­ba­ge i 2000, har vi set os som en re­gio­nal fond. Men i takt med, at Spar Nord Bank er gå­et fra et re­gio­nalt til et lands­dæk­ken­de pen­ge­in­sti­tut, har vi ud­vi­det vo­res ’mar­keds­om­rå­de’ til he­le Dan­mark. I dag kom­mer ho­ved­par­ten af vo­res an­søg­nin­ger uden for det nord­jy­ske område.”

Men selv­om Spar Nord Fon­den i dag ud­de­ler til pro­jek­ter i he­le lan­det, har stør­ste­delen af do­na­tio­ner­ne sta­dig lo­kal karakter.

“Vo­res do­na­tio­ner bli­ver ik­ke nævnt i Ber­lin­ge­ren, Po­li­ti­ken el­ler Jyl­lands-Po­sten, men de kom­mer med i Søn­der Bø­vel­se Ti­den­de. Og i Søn­der Bø­vel­se er de nok li­ge så gla­de for 10.000 kr. som for den mil­li­ard, No­vo Nor­disk Fon­den gi­ver til Kø­ben­havns Universitet.”

St­ef­fen Nør­gaard har ar­bej­det man­ge ste­der i lan­det, men han har dy­be lo­ka­le rødder.

“Jeg kom­mer op­rin­de­lig fra Holste­bro, og var fem­ten år i An­dels­ban­ken, før jeg blev di­rek­tør i Spar Nord i Sæ­by. Det var jeg i 24 år, ind­til jeg star­te­de som di­rek­tør i fon­den i 2010. Det er en helt an­den ver­den. Fra at se på øko­no­mi­en hos di­ver­se virk­som­he­der og land­brug, så er ar­bej­det i fon­den me­re kul­tu­relt. Jeg går sta­dig­væk med jak­ke, men det er man­ge år si­den, jeg har haft jak­ke­sæt på.”

Den lo­ka­le for­ank­ring har og­så dy­be rød­der i fon­den. Det skyl­des blandt an­det, at Spar Nord Fon­den er en af de så­kald­te spa­re­kas­se­fon­de – en lidt spe­ci­elt ra­ce i det dan­ske fondsrige.

Sparekassefonde – et særligt dyr i den danske fondsfauna

“Der er ik­ke ret man­ge, der ved, hvor­dan en spa­re­kas­se­fond er op­stå­et – og at vo­res mid­ler på en må­de er al­les midler.”

I 1990 blev det mu­ligt at om­dan­ne spa­re­kas­ser til ban­ker, der i mod­sæt­ning til spa­re­kas­ser­ne kun­ne til­fø­re ka­pi­tal fra ak­tie­mar­ke­det. Men ved om­dan­nel­ser­ne blev spa­re­kas­ser­nes kun­de­e­je­de ka­pi­tal ’her­re­lø­se’.

“Lov­gi­ver­ne fandt den ge­ni­a­le løs­ning, at hvis du flyt­ter den her­re­lø­se ka­pi­tal over i en fond, og så kø­ber ak­tier, så har ban­ken sta­dig en ka­pi­tal at ar­bej­de med, uden at ejer­ska­bet kom­mer de nye ak­tio­næ­rer til gode.”

Spa­re­kas­ser­nes egen­ka­pi­tal blev veks­let til ak­tier i de nye ban­ker og lagt i fon­de, hvor af­ka­stet kan do­ne­res til al­men­nyt­ti­ge formål.

“Hvis vi går til­ba­ge til rød­der­ne, er vo­res ka­pi­tal skabt af den gam­le egen­ka­pi­tal i Spa­re­kas­sen Nord­jyl­land, og vo­res over­skud kom­mer af, at ban­ken har over­skud, og ban­ken har over­skud i kraft af de­res kun­der. Så rin­gen slut­tes ved, at de pen­ge der kom­mer til­ba­ge – ca. en fem­te­del af det, der kom­mer i ud­byt­te – sen­der vi ud igen til de sam­me men­ne­sker, som var med til at ska­be overskuddet.”

På grund af en ræk­ke skan­da­ler un­der fi­nanskri­sen, hvor iden­ti­ske be­sty­rel­ser i ban­ken og i fon­den ind­gik lån og hand­ler, er spar­kas­se­fon­de­ne nu un­der­lagt nog­le lidt sær­li­ge reg­ler – blandt an­det i for­hold til be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning, som ik­ke er re­gu­le­ret i fonds­lo­ven, men i lov om fi­nan­si­el virksomhed.

“Vi er jo godt nok en er­hvervs­dri­ven­de fond, men mod­sat de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, så har vi ud­tryk­ke­lig be­sked på, at vi må in­gen ind­fly­del­se ha­ve på ban­ken. Hvis ban­ken får brug for ka­pi­tal, kan vi kø­be ak­tier, men vi kan ik­ke, som an­dre er­hvervs­dri­ven­de fon­de, di­rek­te lå­ne dem pengene”

Men det er der hel­ler ik­ke be­hov for, for øje­blik­ket. Det går rig­tig godt for ban­ken, og det be­ty­der og­så, at fon­den kan øge si­ne uddelinger.

“Vi reg­ner med at kom­me til at ud­de­le et sted mel­lem 40 og 50 mil­li­o­ner i år.”

Over­gan­gen fra det lo­ka­le til det lands­dæk­ken­de har og­så be­ty­det, at an­tal­let af an­søg­nin­ger, som fon­den mod­ta­ger, er ste­get eks­plo­sivt de se­ne­ste år. Det er iføl­ge St­ef­fen Nør­gaard nok ik­ke den ene­ste grund, men det ven­der vi til­ba­ge til.

“Spar Nord Fon­den modt­og i 2016 knap 2.000 an­søg­nin­ger, hvor be­sty­rel­sen be­vil­ge­de 754 do­na­tio­ner til i alt kr. 32,3 mio. I før­ste halv­del af 2017 modt­og fon­den godt 1.300 ansøg­ning­er. På grund af an­tal­let af an­søg­nin­ger over­ve­jer vi at få et par folk me­re an­sat. Men det er ik­ke me­nin­gen, at vi skal be­gyn­de at be­dri­ve ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi. Vo­res ho­ved­for­mål er at ska­be en­ga­ge­ment for ildsjæle.”

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Hvil­ke op­ga­ver i sam­fun­det sø­ger fon­den at støtte?

 

“I små – men og­så i stør­re – by­sam­fund kan en min­dre do­na­tion væ­re det, der skal til for at få ildsjæ­le til at yde en ek­stra tand for fæl­les­ska­bet og sammenholdet.”

“Vi støt­ter pro­jek­ter, som hjæl­per ildsjæ­le­ne rundt om­kring. For ek­sem­pel ham der under­vi­ser i gym­na­stik, men hvor det gam­le spring­bræt ik­ke læn­ge­re gi­ver ud­for­drin­ger. Med vo­res støt­te kan han må­ske an­skaf­fe en af de her air­tra­cks, som er så po­pu­læ­re for øje­blik­ket, hvor de vir­ke­lig kan sprin­ge – og det kan godt få så­dan en per­son til at fort­sæt­te sit ar­bej­de et år el­ler to me­re, for nu gi­ver det og­så ham el­ler hen­de nog­le ud­for­drin­ger. Fon­dens mis­sion i lo­ka­le pro­jek­ter er at støt­te men­ne­sker og fæl­les­ska­ber, som gør en for­skel, bræn­der for det, de gør og er ambitiøse.”

Men med tu­sind­vis af an­søg­nin­ger og et om­rå­de, der ef­ter­hån­den dæk­ker he­le Dan­mark, hvor­dan sik­rer fon­den, at de ram­mer de per­so­ner, der gør en forskel?

“Jeg kan ik­ke fra Aal­borg se, om det er det ene el­ler det an­det, som ska­ber størst ind­hold og glæ­de i om­rå­det. Men det kan de lo­ka­le bankråd.”

Spar Nord har bank­råd rundt om­kring i he­le lan­det – fra Hjør­ring til Hels­in­gør og fra Svend­borg til Sla­gel­se – og en del af de­res op­ga­ver er at indstil­le pro­jek­ter til fonden.

“Når vi mod­ta­ger en an­søg­ning, vur­de­rer vi først, om den lig­ger in­den for vo­res uddelings­politik og over­hol­der for­ma­lia. Der­ef­ter for­de­ler vi an­søg­nin­ger­ne i to bun­ker – én til de re­gio­na­le og lands­dæk­ken­de an­søg­nin­ger, som vi be­hand­ler cen­tralt, og én bun­ke med lo­ka­le pro­jek­ter, som vi sen­der ud til di­rek­tø­rer­ne for de 32 lo­ka­le bank­råd. De hol­der mø­der fi­re gan­ge om året, hvor de ot­te ak­tio­nær­valg­te med­lem­mer for­de­ler pen­ge­ne ud fra en ram­me, som jeg har ud­stuk­ket. Hvert om­rå­de får et grund­be­løb af de ti mil­li­o­ner, vi har af­sat til de lo­ka­le ud­de­lin­ger, plus et be­løb som er for­delt ud fra, hvor man­ge kun­der de har.”

“I bank­rå­de­ne sid­der al­le mu­li­ge men­ne­sker fra lo­kal­sam­fun­det – en tøm­rer, en sned­ker, en di­rek­tør, en hus­mor og en land­mand, som vur­de­rer an­søg­nin­ger­ne ’med lo­ka­le bril­ler’. På den må­de for­sø­ger fon­den at sik­re, at do­na­tio­ner­ne kom­mer ud til de ildsjæ­le i lokal­om­rå­derne, hvor der ska­bes størst glæ­de – det kan væ­re i form af til­skud til sang­bø­ger i pensio­nist­fore­ninger, til red­ska­ber til bad­min­ton, gym­na­stik og fod­bold, til lo­ka­le revy­er og di­let­tant­for­e­nin­ger og til lo­ka­le muséer.”

Ligeglad med stavefejl når ildsjælen brænder igennem

“No­get af det vi godt kan li­de ved an­søg­nin­ger­ne på de be­løbs­stør­rel­ser, vi har, det er, at det er ildsjæ­le, der bræn­der for det. Jeg er så­dan set li­geg­lad, om der er sta­ve­fejl, ba­re jeg kan læ­se, at der er en­tu­si­as­me, at der er en iver – at der er én, der vil et el­ler an­det. Hvis jeg kan se, at en an­søg­ning er skre­vet af en pro­fes­sio­nel fun­dra­i­ser, så ry­ger den i skral­des­pan­den. Du kom­mer væk fra ildsjæ­len – og jeg vil ik­ke gi­ve 100 kr. til et pro­jekt, hvor jeg ved, at det kun er de 60 kr., der går til pro­jek­tet, og de 40 kr. ry­ger i lom­men på fun­dra­i­se­ren. Der vil jeg hel­ler gi­ve 100 kr. til projektet.”

Si­den 2012 har Spar Nord Fon­den hver må­ned ud­delt 10.000 kr. til lo­ka­le pro­jek­ter, for at hyl­de de lo­ka­le ini­ti­a­ti­ver og sæt­te fo­kus på de pro­jek­ter, der gør en for­skel for men­ne­sker i lo­kal­sam­fun­det. På pro­jek­tets hjem­mesi­de, 10til​for​skel​.dk, op­for­dres klub­ber, for­e­nin­ger, sko­ler, bør­ne­ha­ver til at ind­sen­de en kort vi­deo, hvor de be­skri­ver, hvad de skal bru­ge pen­ge­ne til. Hver må­ned stem­mer al­min­de­li­ge dan­ske­re på vi­deo­er­ne, og den mest po­pu­læ­re vin­der 10.000 kr. I juli må­ned vandt et dan­se­hold fra Aars et til­skud til at sen­de de 51 dan­se­re til ver­dens­mester­ska­ber­ne i dans.

Ik­ke al­le do­na­tio­ner­ne er små og lo­ka­le. En del af de an­søg­nin­ger, der bli­ver be­hand­let cen­tralt, går til stør­re projekter.

“Af de 40-50 mil­li­o­ner, vi reg­ner med at ud­de­le i år, går de 30-40 mio. til de cen­tra­le an­søg­nin­ger, som jeg læ­ser igen­nem, og som be­sty­rel­sen ta­ger stil­ling til.”

Men St­ef­fen Nør­gaard un­der­stre­ger, at fon­den ik­ke har am­bi­tio­ner om at be­dri­ve ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi. Ik­ke for­di der er no­get galt med ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi som så­dan, men for­di der og­så er be­hov for an­dre ty­per filantropi.

“Den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi er god på et he­li­kop­ter-plan. Men der er for­de­le og ulem­per. De men­ne­sker, der sid­der med de sto­re pro­jek­ter, kom­mer og­så til at sty­re, hvor sam­fun­det går hen ad. Til for­skel fra det of­fent­li­ge, hvor væl­ger­ne be­stem­mer, hvem der kom­mer til at sid­de og træf­fe af­gø­rel­ser­ne, så er der jo ik­ke no­gen al­min­de­li­ge dan­ske­re, der væl­ger be­sty­rel­ser­ne i fon­de­ne. Så selv hvis de går ud af en tan­gent, er der ik­ke no­gen til at stop­pe dem.”

“Sam­ti­dig med, at de sto­re fon­de i stør­re ud­stræk­ning går ind i pro­jek­ter­ne, så er der stadig­væk en del, der har la­vet selv­stæn­di­ge pro­jek­ter, og som er nødt til at fin­de nog­le an­dre kil­der, når pul­jer­ne er min­dre i de stør­re fon­de – og det bli­ver så os. Der er ik­ke så man­ge an­dre at sen­de den slags an­søg­nin­ger til.”

Det er en del af hi­sto­ri­en bag den vold­som­me stig­ning i an­søg­nin­ger til fon­den. Men St­ef­fen Nør­gaard me­ner og­så, at en del af for­kla­rin­gen skal fin­des et helt tred­je sted.

Fonde dækker de offentliges huller

“Vi mær­ker ty­de­ligt, at det of­fent­li­ge ik­ke har mid­ler­ne til no­get ek­stra, og at det så bli­ver fon­de­ne, som kom­mer til at træ­de til. Vi er be­kym­re­de for, at de of­fent­li­ges nedskæ­rin­ger be­ty­der, at fon­de­ne kom­mer til at dæk­ke hul­ler. Spe­ci­elt de se­ne­ste par år har vi få­et man­ge an­søg­nin­ger på le­ge­plad­ser i bør­ne­ha­ver, fra sko­ler der vil ha­ve la­vet mul­ti­ba­ner og så­dan nog­le ting.”

“Vi ser og­så en sti­gen­de in­ter­es­se fra det of­fent­li­ges si­de i for­hold til spørgs­må­let om over­head, som vi nor­malt ik­ke gi­ver til. At når vi støt­ter no­get på et uni­ver­si­tet, så støt­ter vi op om et kon­kret forsk­nings­pro­jekt, men al­le føl­geom­kost­nin­ger­ne står det of­fent­li­ge med. Det kan væ­re, vi skal til at dæk­ke me­re af det overhead.”

“På sam­me må­de med drift. Der har vi det li­ge­som al­le an­dre fon­de – drift er ik­ke no­get vi støt­ter. Men det tror jeg, at vi kom­mer til at se en æn­dring af over de kom­men­de år. Jeg tror frem­ti­den vil gi­ve no­get spil mel­lem det of­fent­li­ge og fon­de­ne på fordelingsnøglerne.”

“Men det kan ik­ke pas­se, at man skal ud og spør­ge pri­va­te om at få for­ny­et bør­ne­ha­vens le­ge­plads. Det er ik­ke en pri­vat op­ga­ve. Bå­de grund­forsk­nin­gen og grund­ele­men­ter­ne i vo­res sam­fund om­kring un­ge og æl­dre er det of­fent­li­ges op­ga­ve at sty­re. De mid­ler, som fon­den kom­mer med, skul­le ger­ne væ­re flødeskummet.”

Men hvor­dan hånd­te­rer den dan­ske fonds­ver­den det pres?

“Der kan væ­re nog­le få, en­kel­te fon­de der re­a­ge­rer, men der er in­gen, der re­præ­sen­te­rer he­le fonds­bran­chen, som kan rå­be vagt i gevær.”

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvor­dan for­bed­rer vi sam­ar­bej­det i fondsbranchen
– på tværs af sto­re og små, lo­ka­le og lands­dæk­ken­de fonde?

 

“De po­li­ti­ske ka­no­ner har væ­ret me­get lø­se i for­hold til fon­de­ne de sid­ste par år. Og det har de for­ment­lig væ­ret, for­di der ik­ke har væ­ret no­gen til at rå­be vagt i ge­vær. Vi har ik­ke en bran­che­for­e­ning, der kun­ne si­ge – hov, hov, vi re­præ­sen­te­rer alt­så 16,7 mia. i ud­de­lin­ger sid­ste år. Det er jo en sum pen­ge. Et an­det spørgs­mål er, hvor man skal ret­te hen­ven­del­se, hvis man vil vi­de me­re om fondene?”

Men un­der over­fla­den sker der ting og sa­ger i den dan­ske fonds­ver­den. Fle­re af de tone­an­gi­vende fon­de har de se­ne­ste år ind­ledt et tæt­te­re sam­ar­bej­de i et net­værk for fonds­di­rek­tø­rer. Og det ser St­ef­fen Nør­gaard som en rig­tig god ud­vik­ling – bå­de for Spar Nord Fon­den og for bran­chen som sådan.

”Det har væ­ret me­get po­si­tivt for Spar Nord Fon­den, at jeg blev in­vi­te­ret med ved op­star­ten af fonds­di­rek­tør­ne­t­vær­ket. Et net­værk, hvor der er et fan­ta­stisk sam­ar­bej­de med in­for­ma­tion til hin­an­den om hvad der sker på fonds­om­rå­det i ind- og ud­land, stra­te­gi­er i de en­kel­te fon­de og de­ling af viden.”

“Det har åb­net et fan­ta­stisk net­værk, for­di det har åb­net mu­lig­he­den for at mø­de nog­le af de an­dre fonds­di­rek­tø­rer – og det er trods alt nem­me­re at ar­bej­de sam­men, når man ken­der hinanden.”

Fonds­di­rek­tør­ne­t­vær­ket har og­så ned­sat en ar­bejds­grup­pe, som kig­ger på mu­lig­he­der­ne for et end­nu tæt­te­re sam­ar­bej­de. St­ef­fen Nør­gaard sid­der med i ar­bejds­grup­pen sam­men med blandt an­dre Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne, for­e­nin­gen Re­al­da­nia, Lund­beck­fon­den, Tuborg­fondet, A. P. Møl­ler Fon­den og No­vo Nor­disk Fonden.

”Jeg er klart til­hæn­ger af, at sam­ar­bej­det ud­vik­ler sig, og per­son­ligt ser jeg ger­ne en de­ci­de­ret bran­che­for­e­ning, idet det­te vil sik­re mig sam­me in­for­ma­tion som fon­de tæt på Kø­ben­havn, po­li­ti­ke­re, Fol­ke­tin­get m.v. Der har hidtil væ­ret en vis mod­stand mod at af­gi­ve magt til en fæl­les or­ga­ni­sa­tion. De stør­re fon­de har al­tid selv kun­net mø­de op hos mi­ni­ste­ren, hvis der var pro­ble­mer. Men der er lang vej fra Kø­ben­havn til Aal­borg, og der­for vil det væ­re guld værd for Spar Nord Fon­den og an­dre mel­lem­sto­re og min­dre fon­de, hvis vi ud­vik­ler en bran­che­for­e­ning, som kan sik­re os den sam­me in­for­ma­tion og bed­re påvirkningsmuligheder.”

“En mu­lig­hed kun­ne væ­re at la­ve et vi­den­cen­ter, som kun­ne ind­sam­le vi­den og væ­re et godt ta­le­rør for fon­de­ne. Det kun­ne blandt an­det væ­re med til at for­mid­le fon­de­nes forskelligheder.”

“Po­li­ti­ske tolk­nin­ger kan man ik­ke gø­re så me­get ved, men med et vi­den­cen­ter har for ek­sem­pel po­li­ti­ke­re og jour­na­li­ster et sted, hvor de kan bli­ve klo­ge­re på dan­ske fon­de – og så kan man i hvert fald væ­re sten­sik­ker på, at dis­kus­sio­ner­ne vil bli­ve ba­se­ret på fakta.”

Stafetten sendes videre

På lo­kalt plan ar­bej­der Spar Nord Fon­den of­te sam­men med Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond. Og det er og­så den vej depe­chen bli­ver sendt.

“Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at sen­de sta­fet­ten vi­de­re til Mi­cha­el Nel­le­mann, der net­op er star­tet som di­rek­tør i Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond – for­di han er kom­met fra Ni­vaa­gaards Ma­le­ri­samling, hvor han har søgt fon­de om pen­ge, og nu plud­se­lig sid­der på den an­den si­de af bor­det og skal til at be­vil­ge dem. Det kun­ne væ­re in­ter­es­sant at hø­re, om han har gjort sig nog­le tan­ker om æn­drin­ger, med sit kend­skab til beg­ge si­der af skri­ve­bor­det i frisk erin­dring. Jeg kun­ne og­så godt tæn­ke mig at hø­re, hvil­ke kon­se­kven­ser Mi­cha­el tror nedskæ­rin­ger­ne på kul­tu­r­om­rå­det har for fon­dens ar­bej­de – for ek­sem­pel i for­hold til støt­te af drift.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer