Bikubenfonden – med hånden på kogepladen

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har mødt chef­rådgiver i Bikubenfonden, Susanne Dahl, til et interview om samskabelse, exitstrategier og filan­tropisk ansvar set fra fondens ‘ma­skin­rum’. Hun er den anden deltager i en interview-stafet, hvor vi sætter ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Med tre spørgsmål sender Susanne Dahl stafetten videre til en person i en af landets største fonde, som har ansvaret for en af filantropiens nye hjørnesten.

Susanne Dahl, chefrådgiver i Bikubenfonden med fokus på strategi og udvikling
Sus­an­ne Da­hl, che­f­rå­d­gi­ver i Bi­ku­ben­fon­den med fo­kus på stra­te­gi og udvikling

“En stærk stra­te­gi kræ­ver mar­kan­te fra­valg,” si­ger Sus­an­ne Da­hl. Hun for­tæl­ler om de skar­pe kan­ter i Bi­ku­ben­fon­dens nye stra­te­gi – om hvor­for der er for­holds­vis få, der kom­mer igen­nem med en tra­di­tio­nel an­søg­ning, og om hvor­for det ik­ke er et mål i sig selv at ha­ve de la­ve­ste administrationsomkostninger.

I in­ter­view-sta­fet­tens an­den run­de sva­rer Sus­an­ne Da­hl på tre spørgs­mål fra Lauritzen Fon­dens sous­chef, Kat­hri­ne Gei­s­ler Mad­sen, der i sin mo­ti­va­tion frem­hæ­ver Sus­an­ne Da­hl som den per­son i fonds­bran­chen, der for hen­de "per­so­ni­fi­ce­rer ly­sten og ev­nen til at de­le vi­den og sam­ar­bej­de på tværs mel­lem fondene".

Sva­re­ne ka­ster lys over fle­re af de skar­pe kan­ter og bag­grun­den for de mar­kan­te fra­valg, der er fo­re­ta­get i for­bin­del­se med ud­ar­bej­del­sen af fon­dens stra­te­gi. Et cen­tralt omdrej­ning­spunkt er fon­dens selv­for­stå­el­se. Bi­ku­ben­fon­den ser nem­lig ik­ke sig selv som en tra­di­tio­nelt ud­de­len­de og an­søg­nings­dre­vet fond, men i me­get høj grad som en hand­len­de fond – en fond, der ger­ne vil væ­re mo­dig og med Su­sanne Da­hls ord "læg­ge hån­den på ko­ge­pla­den" i for­sø­get på at ska­be va­rig vær­di og samfundsforandring.

“Det filan­tro­pi­ske om­rå­de har en unik po­si­tion i for­hold til at tæn­ke bå­de lang­sig­tet, på tværs af sek­to­rer og ik­ke mindst ri­si­ko­vil­ligt. Fon­de­ne har en sær­lig pri­vil­e­ge­ret ba­ne for in­nova­tion og nytænk­ning, som har­mone­rer godt med de grund­læg­gen­de for­ud­sæt­nin­ger, der skal til for at ska­be forandring.”

Net­op den sær­li­ge for­ud­sæt­ning for in­nova­tion og nytænk­ning er en af år­sa­ger­ne til, at Su­san­ne Da­hl i sin tid søg­te ind i fonds­bran­chen og i dag er che­f­rå­d­gi­ver i Bi­ku­ben­fon­den med fo­kus på stra­te­gi og ud­vik­ling. Og det er en del af sva­ret på det før­ste sta­fet-spørgs­mål fra Kat­hri­ne Gei­s­ler Madsen.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvor­dan fandt du ind i fondsbranchen?
Og hvor­for blev det net­op Bikubenfonden?

Fra flygtningelejr til fond – vejen ind i fondsbranchen

“Der har væ­ret en rød tråd gen­nem min kar­ri­e­re, som har hand­let om pas­sion og nød­ven­dighed: At ar­bej­de for or­ga­ni­sa­tio­ner, der er dre­vet af et for­mål frem for af pro­fit. Som 19-årig blev jeg i som­me­ren 1995 ud­sta­tio­ne­ret som fri­vil­lig for Mel­lem­fol­ke­ligt Samvir­ke i en bos­nisk flygt­nin­ge­lejr i den nord­li­ge del af det tid­li­ge­re Ju­goslavi­en. Det var i sam­me pe­ri­o­de som nog­le af de mest vold­som­me be­gi­ven­he­der un­der kri­gen i det tid­li­ge­re Ju­goslavi­en. Det blev en af den slags op­le­vel­ser, der mær­ker en for li­vet. Jeg har li­ge si­den for­plig­tet mig til at ar­bej­de in­den for om­rå­der, hvor jeg kan bi­dra­ge til at gø­re en po­si­tiv for­skel i min samtid.”

Øn­sket om at gø­re en for­skel før­te i før­ste om­gang fra uni­ver­si­tet­sår­e­ne med stu­di­er i Moder­ne Kul­tur og Kul­tur­for­mid­ling ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet til en se­ne­re jour­na­listud­dan­nel­se med prak­tik­plads som jour­na­list på Ber­ling­s­ke Ti­den­de og si­den til in­nova­tions­hu­set Binds­lev A/S, hvor hun var først pro­jekt­le­der og si­den part­ner. Fonds­bran­chen var den­gang ik­ke for al­vor på hen­des radar.

“Jeg kan hu­ske, at jeg op­le­ve­de det som en tem­me­lig luk­ket bran­che. Men da jeg så et stil­lings­opslag hos Eg­mont Fon­den var det en øjenåb­ner. Jeg tænk­te, at her er et felt, som er i en rig­tig spæn­den­de ud­vik­ling, og op­ga­ver­ne ap­pel­le­re­de fag­ligt me­get til mig.”

Ef­ter åre­ne i Eg­mont Fon­den star­te­de hun i 2013 som rå­d­gi­ver i Bi­ku­ben­fon­den, hvor hun si­den be­gyn­del­sen af 2015 fik an­svar for stra­te­gi og ud­vik­lings­ar­bej­det på sær­ligt det so­ci­a­le om­rå­de. En del af ar­bej­det hand­ler om at fin­de de bed­ste må­der at ska­be lang­sig­tet for­an­dring på.

“Det er fon­de­nes sær­li­ge pri­vil­e­ge­re­de po­si­tion, at de kan tæn­ke me­get lang­sig­tet. De skal ik­ke le­ve­re re­sul­ta­ter in­den for en af­græn­set valg­pe­ri­o­de, og vær­di­ska­bel­sen bli­ver ik­ke ude­luk­kende må­lt og ve­jet på kvar­tals­regn­ska­bet, som i en pri­vat virk­som­hed. Men sam­ti­dig er det og­så en po­si­tion med nog­le sær­li­ge ud­for­drin­ger", si­ger Sus­an­ne Da­hl, der i 2015 afslut­tede en execu­ti­ve ma­ster i le­del­se og in­nova­tion ved Aar­hus Uni­ver­si­tet med spe­ci­a­le i ”faci­lite­rende filan­tro­pi og col­lecti­ve impact”.

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Hvor­dan ba­lan­ce­rer Bi­ku­ben­fon­den rol­len som med­ska­ber og medudvikler
– at man som fond er dem der gi­ver pen­ge­ne og kan si­ge stop?
Hvor­dan und­går man bedst, at al­le aktører
ba­re si­ger det man ger­ne vil høre?

Siger alle bare det, man gerne vil høre?

“Det er na­tur­lig­vis no­get, vi er me­get op­mærk­som­me på. Vi bru­ger der­for me­get tid på at mø­des med det fag­li­ge felt på det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le om­rå­de. Vi for­sø­ger at etab­le­re et trygt og for­doms­frit rum og en god re­la­tion til vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re, hvor vi og­så kan de­le alt det, der er svært og ik­ke gik som plan­lagt. Vi har et er­klæ­ret mål om at væ­re ri­si­ko­vil­li­ge i vo­res ind­sat­ser og ska­be plads til nytænk­ning. Det be­ty­der og­så, at der skal væ­re plads til at be­gå fejl – bå­de for os og for vo­res samarbejdspartnere”.

I øv­rigt po­in­te­r­er Sus­an­ne Da­hl, at Bi­ku­ben­fon­den er helt af­hæn­gig af sam­ar­bej­det med aktø­rer på det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le om­rå­de: “Vi kan ik­ke ud­ret­te no­get ale­ne. Hos os er fi­lo­so­fi­en, at vej­en frem går gen­nem al­li­an­cer og sam­ar­bej­der. Det er her de ny­ska­ben­de idéer op­står, og det er gen­nem sam­ar­bej­det, vi kan få bæ­re­dyg­tig­hed i vo­res ind­sat­ser – og gen­nem sam­ar­bej­det, at vi for­mår at ska­be struk­tu­rel forandring.”

Men Bi­ku­ben­fon­dens må­de at ar­bej­de på stil­ler sto­re krav til et se­kre­ta­ri­at. Der er be­hov for en for­holds­vis stor me­d­ar­bej­der­ka­pa­ci­tet, og fon­den har for ny­ligt valgt at ud­vi­de kompeten­ce­niveauet for at sik­re den bedst mu­li­ge kva­li­tet og nytænk­ning i in­ve­ste­rin­ger­ne og for i hø­je­re grad at kun­ne in­vol­ve­re sig i indsatserne.

”En klas­sisk må­de at skel­ne mel­lem ind­sat­s­ty­per på er ved at op­de­le dem i do­nor-, part­ner- og dri­ver-ind­sat­ser. Hvor de klas­si­ske do­na­tio­ner ty­pisk kræ­ver min­dre ar­bej­de, er en dri­ver-ind­sats no­get, fon­den selv etab­le­rer og dri­ver. Så der vil de ad­mi­ni­stra­ti­ve ud­gif­ter og ud­gif­ter til ud­vik­lings­ar­bej­det for­bli­ve i fon­den, og det kræ­ver fle­re me­d­ar­bej­de­re. Se­ne­st har vi an­sat to se­ni­o­r­pro­jekt­le­de­re, der blandt an­det har til op­ga­ve at eva­lu­e­re og føl­ge op på fon­dens sam­lede po­r­te­føl­je, så vi sik­rer, at de mid­ler vi an­ven­der får størst mu­lig virk­ning og betyd­ning for det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le felt.”

“Som fond ser vi det ik­ke som et mål i sig selv at pres­se om­kost­nings­ni­veau­et så langt ned som mu­ligt. Set fra vo­res per­spek­tiv er det vig­ti­ge­re, at de ind­sat­ser vi er med til at iværk­sætte for al­vor ryk­ker no­get på den lan­ge bane.”

Hjem til alle og benspænd

For to år si­den tog Bi­ku­ben­fon­den ini­ti­a­tiv til en stør­re ind­sats på hjem­lø­se­om­rå­det i tæt sam­ar­bej­de med an­dre fon­de, kom­mu­ner og NGO'er – den så­kald­te ‘Hjem til Al­le alliance’.

“Vi var dybt be­kym­re­de over ud­vik­lin­gen, hvor fle­re og fle­re un­ge i sær­ligt de sto­re by­er en­der i hjem­løs­hed. Sam­ti­dig var vi in­spi­re­re­de af en me­to­de ud­vik­let i USA, kal­det Col­lecti­ve Im­pact. På sto­re ind­sat­ser som den­ne ar­bej­der vi i Bi­ku­ben­fon­den ud fra en fast udvikl­ings­model, hvor vi ind­led­nings­vist un­der­sø­ger pro­ble­met gen­nem fle­re for­skel­li­ge re­sear­ch­greb. Det kan væ­re en for­a­na­ly­se, wor­ks­hops med ak­tø­rer fra fel­tet el­ler ved at hen­te in­spira­tion fra ud­lan­det. Vi var des­u­den så hel­di­ge at kun­ne dra­ge nyt­te af de go­de er­fa­rin­ger, der alle­rede var ble­vet gjort med col­lecti­ve im­pact som me­to­de i blandt an­det Re­al­da­nia,” si­ger Sus­an­ne Da­hl og frem­hæ­ver den­ne vi­den­de­ling som et ek­sem­pel på det go­de sam­ar­bej­de på tværs af de dan­ske fon­de, som er ble­vet etab­le­ret henover de se­ne­ste år.

“Vi ser ik­ke os selv ude­luk­ken­de som en ud­de­len­de fond. Vi er og­så en hand­len­de fond. En af vo­res plat­for­me er vo­res kol­le­gi­er. Og det er ét af de ste­der, vi selv har lagt hån­den på koge­pladen. Som en del af fon­dens bi­drag til Hjem til Al­le al­li­an­cen, kan op til 10 pro­cent af al­le plad­ser­ne på vo­res kol­le­gi­er an­ven­des til un­ge hjem­lø­se. Så si­den sep­tem­ber 2016 har vi i sam­arbejde med al­li­an­ce­part­ne­re kom­bi­ne­ret det at gi­ve nog­le un­ge men­ne­sker tag over ho­ve­d­et med en so­ci­al ind­sats, og der­med gi­vet nog­le un­ge ad­gang til et net­værk, som jo er en na­tur­lig del af at bo sam­men på et kol­le­gi­um. Vi hå­ber, at an­dre kol­le­gi­er vil la­de sig in­spi­rere af modellen".

“Det er på sam­me tid bå­de en­kelt og dybt kom­pli­ce­ret at ar­bej­de med en me­to­de som collec­tive im­pact. Der er man­ge agen­da­er i spil og hen­syn, der skal ta­ges til de for­skel­li­ge pro­ces­ser hos de respek­ti­ve ak­tø­rer. Til gen­gæld har vi en stærk tro på, at det ska­ber den stør­ste foran­dring på lang sigt, og hel­le­re få benspænd og kri­tik ind fra start, frem for at det ram­mer én se­ne­re,” si­ger Sus­an­ne Dahl.

Ar­bej­det i ‘Hjem til Al­le al­li­an­cen’ er et ek­sem­pel på fon­dens fo­kus på sam­ar­bej­de på tværs af pri­va­te og of­fent­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner. En af kon­se­kven­ser­ne ved den­ne til­gang er, at Bikuben­fonden i dag har min­dre fo­kus på de klas­si­ske uddelinger.

“Vi har i for­bin­del­se med ud­vik­lin­gen af Bi­ku­ben­fon­dens stra­te­gi måt­tet se i øj­ne­ne, at vi var nødt til at skæ­re no­get fra på nog­le om­rå­der for at gå me­re må­l­ret­tet og lang­sig­tet til værks på an­dre. Som stra­te­gi­te­o­re­ti­ke­ren Mi­cha­el Po­r­ter si­ger, er en stærk stra­te­gi ka­rak­te­ri­se­ret ved stær­ke fra­valg. Du er nødt til at væl­ge no­get fra. Vi kan ik­ke væ­re al­le ste­der. Det gør ondt at fra­væl­ge om­rå­der, men for os har det væ­ret nød­ven­digt for at kun­ne in­vol­ve­re os langt stær­ke­re på de om­rå­der, vi ger­ne vil sat­se på, nem­lig at ny­ska­be mu­lig­he­der for un­ge på kan­ten af sam­fun­det og ak­tu­el kunst,” si­ger Sus­an­ne Da­hl med hen­vis­ning til ef­ter­å­rets strate­gi­skifte, hvor Bi­ku­ben­fon­den ik­ke læn­ge­re støt­ter ind­sat­ser for f.eks. børn el­ler in­den for det kul­tur­hi­sto­ri­ske område.

 

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvor­dan ar­bej­der Bi­ku­ben­fon­den med exit-strategier?

Bikubenfondens exit-strategi

”Bi­ku­ben­fon­den har tid­li­ge­re væ­ret en del af den ten­dens, hvor man hop­pe­de fra tue til tue. Man iværk­sat­te ud­vik­lings­pro­jek­ter med en le­ve­tid på 2-3 år. Men vi me­ner, at den bed­ste må­de at ar­bej­de med exit på er ved at ind­tæn­ke det som en del af de­sig­net af ind­sat­sen, frem for no­get man først skal for­hol­de sig til ef­ter­føl­gen­de. Det har vi ik­ke væ­ret sær­ligt opmærk­somme på tid­li­ge­re, men det bli­ver sta­digt vig­ti­ge­re i takt med, at de of­fent­li­ge bud­get­ter bli­ver pres­se­de. Vi kan ik­ke for­ven­te, at kom­mu­ner­ne au­to­ma­tisk over­ta­ger de man­ge udvik­lings­projekter, der bli­ver sat i gang af fon­de­ne, hvis de ik­ke har væ­ret ak­tivt in­vol­ve­ret fra star­ten. Vi er så­le­des ble­vet langt me­re be­vid­ste om, at det er vig­tigt at ind­tæn­ke en bred in­volvering af an­dre ak­tø­rer som en del af exit-stra­te­gi­en al­le­re­de fra star­ten, når vi er med til at iværk­sæt­te en ny ind­sats. Før man over­ho­ve­det går i gang, er det vig­tigt at gø­re sig tan­ker om, hvad der skal ske den dag, vi som fond ik­ke er med længere.”

“Un­der vo­res so­ci­a­le ind­sats Kul­tur til et godt liv er vi hen over en to-årig pe­ri­o­de i gang med at hjæl­pe fle­re af vo­res part­ner­or­ga­ni­sa­tio­ner med at ud­vik­le de­res or­ga­ni­sa­tio­ner i en øko­no­misk me­re bæ­re­dyg­tig ret­ning. Det ta­ger tid og kræ­ver en langt hø­je­re grad af sam­ar­bej­de og in­ve­ste­rings­vil­lig­hed på tværs af de in­vol­ve­re­de ak­tø­rer. Det vil­le væ­re uansvar­ligt af os, hvis vi ik­ke hjalp dem godt vi­de­re og bi­drog med bå­de mid­ler og kon­su­lent­hjælp i ar­bej­det med at sik­re ind­sat­ser­nes vi­de­re liv. Det er i vir­ke­lig­he­den et filan­tro­pisk an­svar, som vi ger­ne vil ta­ge på os.”

“En ting er, at fon­de­ne be­gyn­der at for­an­dre sig in­de­fra, men der er jo og­så en hel om­ver­den, som skal æn­dre de­res syn på fon­de­ne og de­res for­stå­el­se af, hvad en fond er. Den nye virke­lig­hed er, at vi brin­ger os selv langt me­re pro­ak­tivt i spil”

Tan­ker­ne om fon­de­nes nye rol­le i sam­fun­det og kom­mu­ni­ka­tion som et af­gø­ren­de red­skab er no­get af det Sus­an­ne er nys­ger­rig på at hø­re me­re om.

Stafetten sendes videre til Steffen Lüders og Novo Nordisk Fonden

“Kom­mu­ni­ka­tion er ble­vet en af hjør­ne­ste­ne­ne i det filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Tid­li­ge­re le­ve­de man­ge fon­de ef­ter et di­ctum om, at den der le­ver stil­le le­ver godt. Men kom­mu­nikation er i dag en ak­tiv og vig­tig del af den sam­le­de filan­tro­pi­ske pa­let­te. Som fon­de har vi des­u­den et fæl­les an­svar for at for­tæl­le hi­sto­ri­er­ne om vo­res bi­drag til sam­fun­det – bå­de i for­hold til kul­tur, forsk­ning, mil­jø og det so­ci­a­le om­rå­de. Hvil­ken rol­le tæn­ker St­ef­fen Lü­ders, at kom­mu­nikation og sta­ke­hol­der­ar­bej­de har for No­vo Nor­disk Fon­den – og for den sam­le­de fondsbranche?”

Der­u­d­over vil Sus­an­ne ger­ne spør­ge St­ef­fen Lü­ders om, hvor­dan han ser No­vo Nor­disk Fon­dens rol­le som ak­tiv sam­funds­ud­vik­ler, og hvad fon­dens øge­de ud­de­lings­ni­veau kom­mer til at be­ty­de for det so­ci­a­le og hu­ma­ni­tæ­re område.

“Og til sidst sy­nes jeg, det er in­ter­es­sant, at han kom­mer med en bag­grund fra er­hvervs­li­vet. Hvad har han ta­get med sig af tænk­ning der­fra – og på hvil­ke om­rå­der op­le­ver han, at ar­bej­det i en fond er anderledes?”.

Vi brin­ger sta­fet­ten vi­de­re i næ­ste in­ter­viewrun­de, hvor om­drej­nings­punk­tet bli­ver St­ef­fen Lü­ders’ svar på Sus­an­nes Da­hls spørgsmål.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer