Augustinus Fonden - gamle instrumenter i unge hænder

Interview-stafetten besøger denne gang en fond med dybe, klassiske rødder. Direktør Frank Rechendorff Møller fortæller om Augustinus Fondens arbejde for at bevare en fæl­les kulturarv - og for at gøre den levende. For eksempel ved at låne gamle mester­in­stru­men­ter til talentfulde unge musikere. Om kunstens og kulturens nytteværdi. Og om spænd­ings­feltet mellem den traditionelle mæcenrolles tilbagetrukne diskretion og tidens krav om legitimering gennem åbenhed og kommunikation. Depechen sendes videre til en mand, som står i spidsen for en større transformationsproces - Jesper Mailind i LEO Fon­det.

Frank Rechendorff Møller
“Hvis man gør den sam­funds­mæs­si­ge re­le­vans lig med nyt­te­vær­di og for­sø­ger at op­gø­re nyt­te­vær­di i en fir­kan­tet ma­te­ma­tisk mo­del, så kom­mer man me­get tit til kort på det her om­rå­de," si­ger Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler, di­rek­tør i Au­gusti­nus Fonden.

Da Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler kom til Au­gusti­nus Fon­den for fem år si­den, var den dan­ske fonds­verden ved at æn­dre sig. Og æn­drin­ger­ne sat­te fon­dens sel­vop­fat­tel­se som diskret mæ­cen un­der pres. Det var især to be­væ­gel­ser, der sat­te dagsordenen.

"Den ene be­væ­gel­se var, at der på in­sti­tu­tions­ni­veau var en sti­gen­de op­mærk­som­hed om­kring de mu­lig­he­der, der lå i at sam­ar­bej­de med fon­de. Alt­så en pro­fes­sio­na­li­se­ring og en øget op­mærk­som­hed fra kul­tur­li­vets si­de i for­hold til fon­de­ne. Den an­den be­væ­gel­se var, at fon­de­ne hav­de en sti­gen­de op­mærk­som­hed på de­res egen rol­le, og på det at væ­re i sam­spil med for ek­sem­pel den of­fent­li­ge sektor."

"Sam­ti­dig ske­te der en vækst i de mid­ler fon­de­ne ud­de­ler. Fon­de­ne er kom­met til at fyl­de me­re og er ble­vet me­re eks­po­ne­re­de, og det har med­ført en drøf­tel­se af fon­de­nes rol­le, af de­res på­virk­ning og af le­gi­ti­mi­te­ten af det, som vi gør. Der op­stod et be­hov for at over­ve­je, hvad det kræ­ver at ha­ve dét, som nog­le af kol­le­ger­ne kal­der li­cen­se to operate."

Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler har væ­ret vidt om­kring i sek­to­ren. I godt og vel 20 år var han an­sat i sta­ten på Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets res­sort, bå­de i den po­li­ti­ske af­de­ling i de­par­te­men­tet og på en ræk­ke for­skel­li­ge in­sti­tu­tio­ner med le­del­ses­op­ga­ver. Han er Cand.scient.soc. og der­med ik­ke fag­per­son på de en­kel­te kunstområder.

"Det har uden tvivl væ­ret en over­vej­el­se fra den da­væ­ren­de be­sty­rel­ses og le­del­ses si­de, hvad så­dan en som mig skul­le i en in­sti­tu­tion som den­ne. Når jeg var ak­tu­el i den­ne her sam­men­hæng, tror jeg det var for­di Au­gusti­nus Fon­den i sti­gen­de grad be­gynd­te at op­le­ve at væ­re i spil i sam­men­hæn­ge, hvor of­fent­lig støt­tepo­li­tik, kom­mu­na­le ini­ti­a­ti­ver - og he­le blik­ket på hvad fon­de­ne gjor­de, be­gynd­te at flyt­te sig."

I den­ne in­ter­viewsta­fet sva­rer Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler på spørgs­mål fra A.P. Møl­ler Fon­dens di­rek­tør, Hen­rik Tvar­nø. Au­gusti­nus Fon­dens di­rek­tør for­tæl­ler blandt an­det om ud­for­dring­er­ne ved at vi­se ef­fek­ten af fon­dens ind­sats på et om­rå­de, som ik­ke kan re­du­ce­res til en fir­kan­tet fo­re­stil­ling om sam­funds­mæs­sig nyt­te­vær­di. Og om fon­dens øn­ske om at væ­re en tå­l­mo­dig part­ner. Men lad os star­te med det før­ste spørgsmål.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvad har væ­ret Au­gusti­nus Fon­dens vig­tig­ste resultater
in­den for kul­tur­støt­te i de se­ne­ste 5-10 år?

"Ja, det er jo et me­get kon­tant spørgs­mål, som må­ske umid­del­bart læg­ger op til at pe­ge på 2-3 pro­jek­ter, som har ført til no­get be­stemt. Men ge­ne­relt vil jeg si­ge, at det kan væ­re en ud­for­dring at fin­de må­l­ba­re re­sul­ta­ter på kul­tu­rens om­rå­de. Vi ar­bej­der i et felt, hvor det der sker of­te ik­ke er må­l­bart, el­ler er svært at re­gi­stre­re en ef­fekt af ."

"Et an­det for­hold, der gør sig gæl­den­de er, at vi i Au­gusti­nus Fon­den ar­bej­der me­get lang­sig­tet. Set i det lys, er 5-10 år ik­ke meget."

"Men der hvor vi op­le­ver, at vo­res kul­tur­støt­te har gjort en for­skel, er in­den for den klas­si­ske mu­sik og mu­sik­kul­tur. Hvor vi tid­li­ge­re var me­re snæ­vert fo­ku­se­re­de på den etab­le­re­de eli­te, så har vi in­den for de sid­ste år fol­det det me­re ud. Vi går ind og støt­ter he­le den mu­si­kal­ske fø­de­kæ­de. De små mu­si­ke­re i Ti­vo­li Gar­den, Sankt An­næ Pi­ge­kor og DR Kore­ne. Kom­po­nis­ter­ne, nye vær­ker, de dyg­ti­ge små en­sem­b­ler ude i lan­det og de sto­re landsdels­orkestre. Det har væ­ret et lang­sig­tet træk, som jeg sy­nes vi er lyk­ke­des med."

"Her spil­ler vo­res sam­ling af meste­rin­stru­men­ter en væ­sent­lig rol­le. Det er godt og vel 40 år si­den, at ini­ti­a­ti­vet blev ta­get til at er­hver­ve det før­ste in­stru­ment, og sam­lin­gen er lang­somt ble­vet ud­byg­get. Og­så de sid­ste 5-10 år er det lyk­ke­des bå­de at er­hver­ve fle­re in­stru­men­ter og at fin­de un­ge ta­len­ter, som kan ha­ve gavn af dem. In­stru­men­ter­ne er bå­de et styk­ke kunst- og kul­tur­hi­sto­rie og et fuld­kom­men fan­ta­stisk ar­bejds­red­skab for un­ge talenter."

"For os gi­ver det rig­tig god me­ning i den over­ord­ne­de am­bi­tion om at ple­je den klas­si­ske mu­sik, at vi ope­re­rer på man­ge for­skel­li­ge må­der. Det er et red­skab til at ple­je ta­len­t­ud­vik­lin­gen, in­ter­es­sen for den klas­si­ske mu­sik og mu­lig­he­den for mu­si­ku­dø­vel­se på et højt ni­veau. Og det er et stort pri­vil­e­gi­um at få lov at byg­ge vi­de­re på så­dan en in­stru­ment­sam­ling og at for­val­te den. Det er et mar­kant re­sul­tat af man­ge års møj­som­me­ligt ar­bej­de, som jeg fort­sat sy­nes vi lyk­kes med."

"Et an­det om­rå­de, hvor vi og­så er lyk­ke­des, er det ved­va­ren­de ar­bej­de for dansk kul­tu­rarv. Vi be­gi­ver os of­te ind i pro­jek­ter, som stræk­ker sig over me­get, me­get lang tid. Blandt an­det ind­en for ar­bej­det med de dan­ske kir­ker. Vi har støt­tet sel­ve ar­bej­det bag ud­gi­vel­sen af Dan­marks Kir­ker gen­nem år­ti­er, men og­så forsk­nin­gen tæt på - den hu­ma­ni­sti­ske grund­forsk­ning, re­gi­stre­ring, for­mid­ling, re­stau­re­rin­gen af kal­k­ma­le­ri­er og forsk­nin­gen in­den for sam­me om­rå­de. Ef­ter Na­tio­nal­mu­se­ets eget ud­sagn har fon­dens støt­te blandt an­det bi­dra­get til at få gen­nem­ført et ge­ne­ra­tions­skif­te blandt de højt spe­ci­a­li­se­re­de me­d­ar­bej­der­ne på det­te felt. Det er ik­ke re­sul­ta­ter der kan gø­res op over få år - el­ler i kro­ner og øre. Det er en me­re sub­stan­tiel støt­te til vo­res al­les fæl­les kul­tu­rarv, en in­ve­ste­ring i men­ne­sker, kom­pe­ten­cer og grundværdier.

"Det er selv­føl­ge­lig et lidt utak­nem­me­ligt om­rå­de, for­di det er så flyg­tigt. Ef­ter 40-50 år har kal­k­ma­le­ri­er­ne be­hov for at bli­ve re­stau­re­ret én gang til, så det er lidt et styk­ke Si­sy­fos-ar­­bej­­de. Men om­vendt er det en fan­ta­stisk for­tæl­ling og et fan­ta­stisk styk­ke kulturarv."

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Er der vig­ti­ge udæk­ke­de be­hov in­den for dansk kultur,
som på­kal­der sig Au­gusti­nus Fon­dens opmærksomhed?

"Uan­set den po­li­ti­ske dis­kus­sion, om hvad man skal støt­te el­ler ik­ke støt­te, så op­le­ver jeg helt ge­ne­relt, at der er stor po­li­tisk op­bak­ning til et ak­tivt kunst- og kul­tur­liv i lan­det - bå­de på stats­ligt og kom­mu­nalt ni­veau. Her fo­re­går helt le­gi­ti­me pri­o­ri­te­rin­ger un­der­vejs og drøf­tel­ser af det. Det kon­sta­te­rer vi. Det er så­dan det er."

"Vo­res over­vej­el­ser om, hvor vi skal gå ind, hæn­ger ik­ke sam­men med ak­tu­el­le po­li­ti­ske over­ve­jel­ser. Når vi be­slut­ter hvad vi skal støt­te, kig­ger vi på det en­kel­te pro­jekt og ud­vik­ling­en på om­rå­det - ik­ke på hvor­dan sta­ten og kom­mu­ner­ne og an­dre ak­tø­rer op­fø­rer sig. Vi går ik­ke ind og fyl­der hul­ler ud, der hvor sta­ten har truk­ket sig. Det er ik­ke en selv­stæn­dig mål­sæt­ning for os. Vi kan gå ind på bag­grund af fag­li­ge vur­de­rin­ger. Men det er klart, at når sta­ten skæ­rer ned, så kan vi mær­ke, at for ek­sem­pel sym­fo­ni­o­r­ke­stre­ne kom­mer til os og sø­ger støt­te til ak­ti­vi­te­ter, som de tid­li­ge­re har iværk­sat med of­fent­lig støtte."

"Over­ord­net set me­ner vi ik­ke, at der er sto­re udæk­ke­de be­hov in­den for dansk kul­tur­liv. Men her er ste­der, hvor der er be­hov for ud­vik­ling. Be­hov for frirum til at ting kan ske. Det op­le­ver vi blandt an­det in­den for den klas­si­ske musik.

"Her er vi gå­et ind, blandt an­det i an­led­ning af vo­res 75-års ju­bilæum, og har gjort en sær­lig ind­sats for den klas­si­ske mu­sik, som ik­ke kan ek­si­ste­re på kom­merci­el­le vil­kår. Det har hand­let om to for­skel­li­ge en­der af den klas­si­ske mu­siks spektrum."

"I den ene en­de har vi in­ter­na­tio­na­li­se­rin­gen. Vi har støt­tet nog­le af de yp­per­lig­ste or­ke­stre, vi har her i lan­det - for ek­sem­pel Con­cer­to Co­pen­ha­gen, som med den støt­te vi har gi­vet plud­se­lig kan no­get in­ter­na­tio­nalt. Og i den an­den en­de - på et me­get lil­le om­rå­de - har vi kon­sta­te­ret, at der mang­ler or­ga­ni­ster her i lan­det. Der mang­ler in­ter­es­se for org­ler, som vi i øv­rigt og­så støt­ter re­stau­re­rin­gen af. Ved hjælp af en god di­a­log med ind­sigts­ful­de folk på om­rå­det, har vi få­et øje på en ak­tør, som gør en ind­sats for, at børn kan få en op­le­vel­se med org­ler. Jeg op­fat­ter det ik­ke som et nød­li­den­de om­rå­de, men det er et ek­sem­pel på den ple­je, der he­le ti­den skal til for så­dan en sektor."

"Vi for­sø­ger i al­ler­hø­je­ste grad at støt­te et le­ven­de kul­tur­liv. Der har væ­ret me­get fo­kus på at byg­ge sto­re kul­tur­byg­nin­ger, kul­tur­pa­lad­ser, at renove­re og ud­byg­ge mu­se­er, og det har på man­ge må­der væ­ret vig­tigt for at løf­te ni­veau­et af in­sti­tu­tio­ner­nes for­mid­ling og ka­rak­ter. Men vo­res op­ga­ve i den ar­bejds­de­ling med vo­res fond­skol­le­ger har me­get of­te væ­ret at ta­ge sig af indholdet."

"Et an­det om­rå­de hvor vi op­le­ver be­ho­vet for ud­vik­ling er den mo­der­ne dans. Det går i to ret­ning­er. På den ene si­de er der de sto­re in­sti­tu­tio­ner på om­rå­det, Det Kgl. Te­a­ter og Den Kon­ge­li­ge Bal­let, som dels har etab­le­ret et kom­pag­ni af me­re eks­pe­ri­men­te­ren­de og con­tem­po­ra­ry til­snit, Cor­pus. Det har vi valgt at gi­ve fler­årig støt­te. Dels har lagt hus til Dansk Dan­se­te­ater, som blev hjem­lø­se, da man be­gynd­te at byg­ge nyt i Carls­berg­by­en. På den an­den si­de er der ud­vik­lin­gen af de små kom­pag­ni­er in­den for mo­der­ne dans, der og­så be­vi­ser de­res værd, no­get ek­stra­or­di­nært og eks­pe­ri­men­te­ren­de med et højt ni­veau, men som mu­lig­vis ik­ke vil­le bli­ve til no­get, hvis der ik­ke var fonds­støt­te. Her kan vi gø­re en forskel."

"Hvis man sam­men­lig­ner med, hvor man­ge der en søn­dag går ind og ser pro­fes­sio­nel fod­bold, så har dan­sen ik­ke et stort pu­bli­kum. Men det er et ud­tryk og en kunst­form, hvor vi hi­sto­risk og på den klas­si­ske bal­lets om­rå­de har stol­te tra­di­tio­ner. Og som i den an­den en­de - for ek­sem­pel stre­et-dan­sen, hip­hop­pen - har en fol­ke­lig for­ank­ring. Det er vi sam­men med an­dre fon­de med til at støt­te via Dan­se­ka­pel­let i Nordvest."

"Vi sy­nes det er vig­tig ved si­den af spor­ten og­så at ha­ve en kunst­fun­de­ret kro­p­s­lig ud­tryks­form. Og der­for gør vi os lø­ben­de tan­ker om, hvor­dan vi kan væ­re nyt­ti­ge der."

Kunstens og kulturens nytteværdi

"Vo­res mål med at støt­te de her om­rå­der, er at bi­dra­ge til, at der er et le­ven­de kul­tur-, mu­sik- og kunst­liv, som kom­mer ud i man­ge hjør­ner af lan­det. Gi­ver det me­ning? Ja, hvis folk kom­mer og lyt­ter til det. Gi­ver det me­ning på lang sigt? Det ved vi ik­ke. Det gi­ver me­ning, men jo ik­ke i så­dan en nytteværdisbetragtning."

"Hvis man gør den sam­funds­mæs­si­ge re­le­vans lig med nyt­te­vær­di og for­sø­ger at op­gø­re nyt­te­vær­di i en fir­kan­tet ma­te­ma­tisk mo­del, så kom­mer man me­get tit til kort på det her om­rå­de. Det sker sjæl­dent, at vi helt ra­tio­nelt går fra a til b til c, og så har vi løst problemet."

"Hen­rik Tvar­nøs spørgs­mål fik mig til at re­flek­te­re over det. Vi støt­ter forsk­ning på man­ge an­dre om­rå­der. Men det her felt på­kal­der sig op­mærk­som­hed, for­di spørgs­må­let of­te bli­ver for­mu­le­ret ud fra en an­den ra­tio­na­li­tet, ud fra en nyt­te­vær­dis­be­tragt­ning. Så­dan me­re kon­tant - mål og ef­fekt. Og det er en ud­for­dring, når man har med et me­re luf­tigt om­rå­de at gø­re, som ik­ke al­tid la­der sig ind­skri­ve i en fi­nans­mi­ni­ste­ri­el regnemodel."

"Der er ek­semp­ler på be­reg­ning af den sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske ef­fekt af at byg­ge et kul­tur­hus. Men det gi­ver ik­ke me­ning at op­gø­re den sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske ef­fekt af, at et sym­fo­ni­or­kes­ter fort­sat kan spil­le med fuld be­sæt­ning frem­for en re­du­ce­ret be­sæt­ning. Det er et spørgs­mål om kunst­ne­risk vær­di - ik­ke økonomi."

"Men med he­le dis­kus­sio­nen af fon­de­nes rol­le og ar­bejds­de­lin­gen i sam­fun­det er vi nødt til at over­ve­je, hvor­dan vi er sam­funds­mæs­sigt nyt­ti­ge. Jeg sy­nes det kun­ne væ­re in­ter­es­sant som fond at kig­ge på den hu­ma­ni­sti­ske forsk­nings ind­sats for at af­dæk­ke, hvad kun­sten og kul­tu­ren kan, og hvil­ken rol­le den spiller."

Og det skal fo­re­gå på kun­stens og kul­tu­rens eg­ne præ­mis­ser. Det er en væ­sent­lig tan­ke i Frank Re­chen­dor­ff Møl­lers svar på Hen­rik Tvar­nøs sid­ste spørgsmål.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvad er de vig­tig­ste mål for fon­dens støt­te til kultur?

"Et væ­sent­ligt mål - fun­da­men­tet for vo­res ind­sats - er en de­di­ka­tion. At vi bli­ver på vo­res ind­sats­om­rå­der, som en lang­sig­tet in­ve­stor el­ler in­ter­es­se­ret part med mod og ev­ne til at løf­te om­kost­nin­ger. Vi er der klogt og lang­sig­tet og uden at stil­le kort­sig­te­de nyt­te­krav. Uden et umid­del­bart må­l­bart re­sul­tat el­ler af­kast for øje. Vi for­sø­ger at væ­re der på kun­stens og kul­tu­rens eg­ne præmisser."

"Vi har tå­l­mo­dig­hed, når vi går ind i sam­ar­bej­der, og vi har tå­l­mo­dig­hed over­for for­skel­li­ge kun­st­om­rå­der. Vi vil væ­re me­get lidt til­bø­je­li­ge til at gø­re kul­tu­ren og kun­sten til et in­stru­ment for no­get an­det - til at lø­se et in­te­gra­tions­pro­blem, et fat­tig­doms­pro­blem el­ler et læ­rings­problem - men vi er nys­ger­ri­ge på, hvor­dan om­rå­det vir­ker i re­la­tion til an­dre områder."

"Der­u­d­over er det et væ­sent­ligt lang­sig­tet mål at be­va­re og in­si­ste­re på le­gi­ti­mi­te­ten af, at vi ope­re­rer på et an­det grund­lag, end for ek­sem­pel den of­fent­li­ge kul­tur­po­li­tik - et frit og uaf­hængigt grund­lag. Som fond er vi en fri spil­ler, der bå­de re­præ­sen­te­rer det pri­va­te og det ci­vi­le, men som et væ­sent­ligt sup­ple­ment til det of­fent­li­ge og de her­sken­de po­li­tik­ker. Det er et af­gø­ren­de bi­drag til, at kul­tur­sek­to­ren kan blom­stre - at den ik­ke er hængt op et en­kelt sted."

"Vi er med til at be­va­re en slags plu­ra­lis­me ved som part at ud­gø­re en an­den po­si­tion end en of­fent­lig part­ner, hvad en­ten den er kom­mu­nal el­ler statslig."

"Den of­fent­li­ge kunst- og kul­tur­støt­te fyl­der rig­tig me­get, men jeg er helt over­be­vist om at kunst- og kul­tur­li­vet næ­res af, at der og­så er an­dre par­ter, der ope­re­rer på om­rå­det. Det skal vi selv­føl­ge­lig gø­re lø­digt og trans­pa­rent. Vi skal gø­re os rig­tig uma­ge og gø­re det på et vel­fun­deret og ind­sigts­fuldt grund­lag. Den po­si­tion vil vi ger­ne gø­re os end­nu me­re uma­ge for at kun­ne stå for som partner."

En moderne mæcen?

- Er der en spæn­ding mel­lem den tra­di­tio­nel­le diskre­te mæ­cen­rol­le - og så øn­sket om at le­gi­ti­me­re gen­nem øget gen­nem­sig­tig­hed og kommunikation?

"Jeg sy­nes ik­ke der er en spæn­ding, men der lig­ger en ud­vik­ling i det."

"For os er der to ting i den pro­ces vi er i gang med i øje­blik­ket, som er væ­sent­li­ge. Det ene er, at vi er ble­vet be­vidst om, at vo­res sam­funds­mæs­si­ge rol­le og re­le­vans skal væ­re let-af­læ­­se­li­ge. Det er en le­gi­tim for­dring fra vo­res om­ver­den. Og det gi­ver og­så le­gi­ti­mi­tet til de ak­ti­vi­te­ter vi støtter."

"Det an­det er over­vej­el­ser om, hvor­dan kom­mu­ni­ka­tion og trans­pa­rens gav­ner det felt, vi ger­ne vil frem­me og støt­te. Hvor me­get har vi be­hov for at gå ud og si­ge - her er vi?"

"Den gam­le mæ­cen­rol­le, som har præ­get ste­det her i man­ge år, ud­sprin­ger af en kul­tur, hvor det hø­je­ste ide­al har væ­ret ik­ke at vil­le skyg­ge for det man støt­te­de. Det skyl­des ik­ke en hånd­sky til­gang til om­ver­de­nen, el­ler at der har væ­ret an­led­ning til at skju­le no­get. Det har væ­ret et ide­al. Et ide­al, som ge­ne­ra­tio­ner før os, der er her i dag, be­vidst har fast­holdt som en for­valt­nings­mo­del. Ik­ke at sæt­te sig selv i cen­trum, men sør­ge for at ly­set pe­ge­de på det, der i vir­ke­lig­he­den var må­let med det he­le, nem­lig i vo­res til­fæl­de støt­ten til kunst og kultur."

Stafetten sendes til LEO Fondet

"Nu sy­nes jeg, I har kørt læn­ge nok på kul­tu­ren, så for at und­gå at det bli­ver en luk­ket fest vil jeg ger­ne sen­de sta­fet­ten vi­de­re til Jes­per Mai­lind i LEO Fon­det. Han er ny­e­re di­rek­tør i en fond, som un­der­går en trans­for­ma­tion, og jeg sy­nes det kun­ne væ­re in­ter­es­sant at hø­re li­ge præ­cis hans over­vej­el­ser om tre te­ma­er: sam­funds­nyt­te, ar­bejds­de­ling og kommunikation."

"Hvil­ke over­vej­el­ser gør LEO Fon­det sig om sam­funds­nyt­te, når de nu om­stil­ler de­res ak­ti­vi­tet? Hvil­ken ar­bejds­de­ling ser de mel­lem det pri­va­te, det of­fent­li­ge og an­dre ak­tø­rer på de­res om­rå­de. Det er jo et om­rå­de, som po­li­tisk har haft en vis be­vå­gen­hed, og hvor nog­le fag­grup­per si­ger, at når No­vo Nor­disk Fon­den går ind og støt­ter no­get, så forvri­der de fag­lig­he­den og pri­o­ri­te­rin­ger­ne på nog­le om­rå­der. Så det er klart, at når man plud­se­lig pro­fes­sio­na­li­se­rer og øger sin ind­sats, og vil bru­ge man­ge fle­re pen­ge, så kom­mer der nog­le ud­for­drin­ger der. Og hvil­ke sær­li­ge kom­mu­ni­ka­tions­ud­for­drin­ger er der, når man som fond er forsk­nings­fi­nan­sie­rende på sund­heds­om­rå­det bå­de i Dan­mark og internationalt?"

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer