Trygfonden og Lauritzen Fonden: Effektmåling handler om ansvarlighed – men er ikke altid relevant

Onsdag den 7. februar 2018 afholder Dansk Industri et seminar om effektmåling og evalu­e­ring af danske fondes uddelinger. Hos Trygfonden har man længe arbejdet med effekt­måling, mens man hos Lauritzen Fonden i fremtiden vil gøre det til en prioritet. Effekt­måling er et spørgsmål om ansvarlighed, men er ikke altid relevant, lyder det fra begge fonde.

Effektmåling ikke altid relevant
”Det er me­get vig­tigt, at vi fin­der en knivskarp ba­lan­ce, så vi ik­ke hav­ner i bu­reau­kra­ti og overe­va­lu­e­ring,” si­ger In­ge Grøn­vold, di­rek­tør i Lauritzen Fonden

Iføl­ge tal fra De­loit­te ar­bej­der om­kring 12 pct. af de 56 stør­ste dan­ske fon­de sy­ste­ma­tisk med ef­fek­t­må­ling af de­res ud­de­lin­ger, og i den­ne grup­pe er Tryg­fon­den blandt de mest erfarne.

For Tryg­fon­den hand­ler ef­fek­t­må­ling grund­læg­gen­de om at ta­ge an­svar for fon­dens rol­le i sam­fundet, for­kla­rer fon­dens ana­ly­se­chef, Me­re­te Konnerup:

”Tryg­fon­den ar­bej­der al­men­nyt­tigt for at ska­be me­re tryg­hed i Dan­mark. Vi ser eva­lu­e­ring og ef­fek­t­må­ling som en na­tur­lig del af en kva­li­fi­ce­ret udø­vel­se af dét styk­ke ar­bej­de. For os hø­rer eva­lu­e­ring til som en del af fonds­værk­støjskas­sen, hvor en ho­ved­op­ga­ve er at få mest mu­lig ef­fekt for pen­ge­ne. For hver ud­delt kro­ne skal vi ger­ne gna­ve me­re og me­re af sam­funds­pro­ble­met,” for­tæl­ler Me­re­te Konnerup.

Di­rek­tør i Lauritzen Fon­den, In­ge Grøn­vold, ser og­så ef­fek­t­må­ling som et mid­del til at sik­re, at fon­dens pen­ge bli­ver brugt bedst mu­ligt. Men her er ef­fek­t­må­ling først for ny­ligt ble­vet en prioritet.

”Vi har tra­di­tio­nelt haft man­ge små­do­na­tio­ner på grund af en bred fun­dats, og her har ef­fekt­måling ik­ke spil­let en stør­re rol­le. Men med vo­res nu fo­ku­se­re­de ud­de­lings­stra­te­gi føl­ger og­så en pro­fes­sio­na­li­se­ring og ad­færds­æn­dring i vo­res ar­bejds­må­de. Vi har f.eks. ind­gå­et et 12-årigt sam­ar­bej­de med Es­b­jerg Kom­mu­ne, hvor vi vil bi­dra­ge til at få fle­re børn og un­ge fra ud­sat­te grup­per i ud­dan­nel­se og der­med i job for at re­du­ce­re de kort- og lang­sig­te­de kon­se­kven­ser af bør­ne­fat­tig­dom for børn og un­ge i al­de­ren 0 til 25 år. Når vi ind­går et lang­va­rigt sam­ar­bej­de, der som det­te byg­ger på en da­ta­ba­se­ret til­gang, bli­ver ef­fek­t­må­ling et nyt­tigt red­skab. Ind­til nu har vi ar­bej­det med sub­jek­ti­ve, kva­li­ta­ti­ve stikprø­ver. No­gen gavn­lig ef­fekt har det nok næp­pe haft,” si­ger In­ge Grønvold.

Og for Grøn­vold hæn­ger Lauritzen Fon­dens nye fo­kus på ef­fek­t­må­ling tæt sam­men med fon­dens mål om at ska­be end­nu stør­re samfundsforandringer:

”Med ef­fek­t­må­ling vil vi ger­ne skær­pe vo­res egen ev­ne til at for­mu­le­re den for­an­dring, der øn­skes på den an­den si­de af ind­sat­sen. Et stør­re fo­kus på ef­fek­t­må­ling skul­le ger­ne skær­pe bå­de fond og mod­ta­ger. Det en­de­li­ge mål er vi­den – bå­de til gavn for børn og un­ge, lo­kal­om­rådet, vel­færds­sam­fun­det og fon­den selv,” for­kla­rer direktøren.

Effektmåling er ikke altid relevant

I Lauritzen Fon­den er ef­fek­t­må­ling først ble­vet en pri­o­ri­tet, ef­ter fon­den er gå­et fra at ar­bej­de med små­do­na­tio­ner til at ar­bej­de med en me­re fo­ku­se­ret ud­de­lings­stra­te­gi. Og selv­om ef­fekt­må­ling hos Tryg­fon­den er en in­te­gre­ret del af fonds­ar­bej­det, så me­ner ana­ly­se­chef Me­re­te Kon­nerup ik­ke, at effekt­måling au­to­ma­tisk er re­le­vant for al­le fonde.

”Før man går i gang med ef­fek­t­må­ling, skal man ef­ter min me­ning først og frem­mest sik­re sig, at der er en pro­por­tio­na­li­tet i for­hold til den be­vil­ling, man gi­ver. Om man bør eva­lu­e­re el­ler ej bun­der og­så i en over­vej­el­se om, hvor svært det er at ska­be den for­an­dring, man er ude ef­ter. Hos Tryg­fon­den har vi 11 fo­ku­s­om­rå­der med ind­vik­le­de sam­funds­ud­for­drin­ger, som vi som sam­fund har prø­vet at lø­se i år­ti­er el­ler år­hund­re­der. Så det si­ger ik­ke al­tid sig selv, hvor­dan vi ska­ber den re­le­van­te for­an­dring. I den­ne form for ar­bej­de har ef­fek­t­må­ling sin na­tur­li­ge plads,” me­ner Me­re­te Konnerup.

Negative evalueringer skal frem i lyset

Med fon­de­nes øge­de fo­kus på ef­fek­t­må­ling og eva­lu­e­ring føl­ger og­så ri­si­ko­en for at måt­te er­kende sort på hvidt, at en gi­ven ind­sats ik­ke vir­ke­de som til­sig­tet. Men den slags kon­klu­sio­ner er iføl­ge bå­de Tryg­fon­den og Lauritzen Fon­den sær­de­les vig­ti­ge at dele.

”Vo­res hjem­mesi­de bug­ner af eva­lu­e­rin­ger. Og hvis man kig­ger dem igen­nem, så vil man og­så fin­de hår i sup­pen – ting, der pe­ger i for­skel­li­ge ret­nin­ger. Selv i de mest po­si­ti­ve eva­lue­ring­er vil der væ­re no­get at ju­ste­re. For os er det vig­tigt, at vi frem­står med so­lid selv­kritik. Og selv­kri­tik­ken skul­le ger­ne kom­me frem i eva­lu­e­rin­ger­ne, hvor vi har et bro­get ud­snit af re­sul­ta­ter,” si­ger Me­re­te Kon­nerup fra Trygfonden.

Og i Lauritzen Fon­den er In­ge Grøn­vold enig i, at de ne­ga­ti­ve eva­lu­e­rin­ger skal frem i lyset:

”Ne­ga­ti­ve eva­lu­e­rin­ger er sær­de­les vig­ti­ge, for­di vi med dem kan for­hin­dre, at vi ka­ster fle­re pen­ge ef­ter en ind­sats, som ik­ke vir­ker. Vi skal tur­de vove at si­ge, at vi hå­be­de at få suc­ces, men det fik vi rent fak­tisk ik­ke. Hvis vi når det ni­veau af vove­mod, så tæn­ker jeg, at vi og­så bi­dra­ger med no­get. Men jeg er rig­tig yd­myg over for så­dan en op­ga­ve, for vi har end­nu in­gen er­fa­ring. Det må vi ha­ve skabt os nu,” si­ger hun.

Vigtigt med balance

I Lauritzen Fon­den hå­ber In­ge Grøn­vold alt­så, at det frem­ti­di­ge fo­kus på ef­fek­t­må­lin­ger kan øge fon­dens po­si­ti­ve ind­fly­del­se på sam­fun­det. Men sam­ti­dig un­der­stre­ger hun, at fon­de­ne ik­ke bør gå for langt i be­stræ­bel­ser­ne for at effektmåle:

”Det er me­get vig­tigt, at vi fin­der en knivskarp ba­lan­ce, så vi ik­ke hav­ner i bu­reau­kra­ti og overe­va­lu­e­ring. For der fin­des sta­dig ildsjæ­le der­u­de med en god idé, som skal ha­ve lov at ha­ve den af­prø­vet, selv­om der ik­ke fin­des en stor plan bag idéen. Det vil­le væ­re skræk­ke­ligt, hvis så­dan­ne ini­ti­a­ti­ver dø­de i blan­ket­ter og al­le mu­li­ge krav, som ba­re er til be­svær,” slut­ter In­ge Grønvold.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer