Leo Fondet:
4 kilo og 2 kvadratmeter

Interviewstafetten lægger denne gang vejen forbi Leo Fondets nye kontor ved Kalk­bræn­deri­hav­nen. Her fortæller den næsten nye direktør, Jesper Mailind, om fondens fokus på menneskets største organ: huden. Både for at hjælpe mennesker med hudlidelser – og for at forbedre balancen i danske fondes støtte til life science-området. Som svar på Frank Rechendorff Møllers spørgsmål fortæller han om ambitionen om at gøre Leo Fon­det mere kendt udenfor landets grænser og om udfordringen i at adskille fondens fi­lan­tro­pis­ke aktiviteter fra Leo Pharmas kommercielle aktiviteter. Han sender depechen vi­de­re til Mads Lebech i Industriens Fond.

Jesper Mailind
"I for­hold til ud­de­lin­ger er vo­res aspira­tions­ni­veau at sæt­te Dan­mark på land­kor­tet og støt­te den bed­ste der­ma­to­lo­gi­ske forsk­ning – at yde sam­funds­nyt­te og ar­bej­de for long term be­ne­fit for Leo Phar­ma," si­ger Jes­per Mailind.

Fra Leo Fon­dets nye kon­tor er der ud­sigt til Kal­k­bræn­de­ri­hav­nen, hvor ski­be­ne den dag vi mø­der Jes­per Mai­lind lå skru­et ned i en tæt pakis. Ud­sig­ten til de fast­fros­ne ski­be står i skarp kon­trast til den trans­for­ma­tion fon­den er ved at un­der­gå, hvor alt fra fun­dats til stra­te­gi­er har væ­ret i be­væ­gel­se. Og i kon­trast til fon­dens am­bi­tion om at sæt­te sejl og stæv­ne mod in­ter­nationale forsk­nings­mil­jø­er. Og så bi­der fro­sten i huden.

“Hu­den er men­ne­skets stør­ste or­gan – det ve­jer i gen­nem­snit om­kring 4 ki­lo og har en stør­rel­se på 2 kva­drat­me­ter,“ si­ger Jes­per Mailind.

Hud og forsk­nin­gen i hud­li­del­ser er det cen­tra­le om­drej­nings­punkt for Leo Fon­det – bå­de som den ak­ti­ve ejer af Leo Phar­ma og i fon­dens filan­tro­pi­ske aktiviteter.

“På glo­balt plan har mindst én ud af fi­re en hud­li­del­se på et tids­punkt i de­res liv. I mod­sæt­ning til man­ge an­dre syg­dom­me er hud­li­del­ser of­te syn­li­ge og kan der­for væ­re stig­ma­ti­se­ren­de. Og fak­tisk er en del hud­li­del­ser så al­vor­li­ge, at de er in­va­li­de­ren­de. Så der er en be­ty­de­lig sam­funds­vær­di i den forsk­ning vi støt­ter, hvis den kan hjæl­pe til at fin­de bed­re be­hand­lin­ger til patienterne.”

Fon­dens fo­kus på det der­ma­to­lo­gi­ske om­rå­de er iføl­ge Jes­per Mai­lind og­så med til at for­bed­re ba­lan­cen in­den­for fonds­støt­ten til li­fe sci­en­ce-om­rå­det i Dan­mark. Det ven­der vi til­ba­ge til. Men først skal vi hø­re me­re om Leo Fon­dets sam­funds­nyt­te, når Jes­per Mai­lind sva­rer på det før­ste sta­fet-spørgs­mål fra Au­gusti­nus Fon­dens di­rek­tør, Frank Re­chen­dor­ff Møller.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1: Samfundsnytte

Hvil­ke over­vej­el­ser gør Leo Fon­det sig i den ak­tu­el­le omstillingsproces
om sin frem­ti­di­ge rol­le og samfundsrelevans?

“Over­ord­net gør vi sam­funds­nyt­te på to plan. Det ene er ved at væ­re en en­ga­ge­ret ejer af Leo Phar­ma. Ved at få virk­som­he­den til at blom­stre og ska­be ar­bejds­plad­ser. Det an­det plan er vo­res filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter, hvor vi især bi­dra­ger til dansk og glo­bal forsk­ning in­den for det der­ma­to­lo­gi­ske område.”

“Leo Phar­ma er en stor, suc­ces­fuld, dansk virk­som­hed, der i 2017 hav­de en om­sæt­ning på over 10 mia. kr., en ind­tje­ning på 852 mio. kr., en vækst på 8%, en be­ty­de­lig eks­port og med om­kring 5.000 ar­bejds­plad­ser, hvoraf halv­de­len er i Dan­mark. Der er bå­de de di­rek­te ar­bejds­plad­ser og de in­di­rek­te ar­bejds­plad­ser – og der­med selv­føl­ge­lig og­så en as­so­ci­e­ret skat­te­be­ta­ling fra al­le me­d­ar­bej­der­ne og fra vo­res le­ve­ran­dø­rer og sam­ar­bejds­part­ne­re. Og der er et for­brug. Al­le de ak­ti­vi­te­ter bi­dra­ger bredt til det dan­ske sam­fund. Og så prø­ver vi at gø­re Leo Phar­ma end­nu me­re suc­ces­fuld, så vi kan bli­ve ved med at øge den­ne samfundsnytte.”

“Det an­det om­rå­de, hvor vi gør sam­funds­nyt­te, er gen­nem vo­res støt­te til forsk­ning, især in­den­for det der­ma­to­lo­gi­ske om­rå­de. Iføl­ge vo­res fun­dats ud­de­ler vi til me­di­cin, ke­mi og far­ma­ci. Leo Phar­ma fo­ku­se­rer pri­mært på det der­ma­to­lo­gi­ske om­rå­de, og da det er vo­res for­nem­ste op­ga­ve at un­der­støt­te virk­som­he­den, har vi fra fon­dets si­de valgt at støt­te forsk­ning in­den for det sam­me sygdomsfelt.”

“I dag har vi en klas­sisk an­søg­nings­dre­ven ud­de­ling og et par awards. Det er nok en ri­me­lig an­ta­gel­se, at vi frem­over og­så skal ar­bej­de med nog­le stra­te­gi­ske ini­ti­a­ti­ver. Jeg får selv­føl­ge­lig of­te spørgs­må­let om vi og­så skal lig­ne vo­res søster­fon­de in­den­for li­fe sci­en­ce-om­rå­det, med in­ve­ste­rin­ger i bå­de tid­lig og me­re ven­tu­re-præ­get forsk­ning. Det ved vi ik­ke end­nu – det skal vi først af­kla­re i vo­res over­ord­ne­de stra­te­gi, og vi er sim­pelt­hen ik­ke kom­met så langt endnu.”

Nye strategier og en fordobling af uddelingerne

Leo Fon­det er midt i en mo­der­ni­se­rings­pro­ces, hvor fon­den med in­spira­tion fra an­dre dan­ske forsk­nings­fon­de har ju­ste­ret sin fun­dats og op­da­te­ret sin gover­nan­ce- og ka­pi­tal­struk­tur. Fon­den er nu i gang med at ud­ar­bej­de en ny stra­te­gi for det ak­ti­ve ejer­skab, for in­ve­ste­rings­om­rå­det og for uddelings­området. Stra­te­gi­er­ne vil væ­re klar i lø­bet af for­som­me­ren, og i lø­bet af de kom­men­de år vil fon­den for­dob­le si­ne ud­de­lin­ger, som de sid­ste tre år har lig­get på 60 mio. kr. i gennemsnit.

“I 2016 be­slut­tes det, at Leo Fon­dets og Leo Phar­mas op­ga­ver skal ad­skil­les, så­dan at Leo Phar­ma kan fo­ku­se­re på at dri­ve de­res lægemiddel­virksomhed, og Leo Fon­det kan fo­ku­se­re på si­ne op­ga­ver – nem­lig at væ­re en ak­tiv ejer af Leo Phar­ma, for­val­te for­mu­en og ud­vik­le ud­de­lings­området. Og det bli­ver hur­tigt klart, at man bli­ver nødt til at etab­le­re en lil­le or­ga­ni­sa­tion til at va­re­ta­ge fon­dets op­ga­ver. Man star­ter med at hy­re en ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør – det er mig. Jeg star­ter den 1. april 2017 med at byg­ge en min­dre or­ga­ni­sa­tion op, der kan vare­ta­ge de nævn­te opgaver.”

Jes­per Mai­lind har væ­ret i li­fe sci­en­ce-bran­chen i man­ge år, men har ik­ke no­gen spe­ci­fik bag­grund in­den for det filan­tro­pi­ske om­rå­de. Han an­gri­ber ar­bej­det i Leo Fon­det fra en le­del­ses­mæs­sig vinkel.

“Jeg har stor er­fa­ring i at dri­ve virk­som­hed og har en pro­fes­sio­nel ge­ne­ral-ma­na­ge­ment-vin­kel på tin­ge­ne – vi skal ha­ve nog­le mål, en stra­te­gi og en plan for, hvor­dan vi ek­se­kve­rer. Og det er i min op­tik ik­ke an­der­le­des in­den for ud­de­lings­om­rå­det, end det vil­le væ­re in­den for an­dre områder.”

“Det se­ne­ste år har vi ar­bej­det med at få vo­res gover­nan­ce på plads og byg­ge en basis­or­ga­ni­sa­tion. Vi har præ­ci­se­ret gover­nan­ce mel­lem Leo Fon­det og Leo Phar­ma i en sam­ar­bejds­af­tale, som fast­læg­ger spille­reglerne mel­lem par­ter­ne, og den er vi i gang med at ek­se­kve­re på nu. Vi har få­et fo­re­ta­get nog­le æn­drin­ger i vo­res fun­dats og har etab­le­ret et hol­dings­el­skab – fuld­stæn­dig på linje med, hvor­dan en ræk­ke an­dre erhvervs­drivende fon­de har or­ga­ni­se­ret sig. Vi føl­ger an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se. Vo­res ejer­skab af Leo Phar­ma og vo­res fi­nan­sielle ak­ti­ver lig­ger i hol­dings­el­ska­bet og bli­ver va­re­ta­get der­fra, og vo­res over­ord­ne­de fonds­g­over­nan­ce og vo­res ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter bli­ver va­re­ta­get fra fon­det. Hol­dings­el­ska­bet gør det nem­me­re at støt­te Leo Phar­ma rent finansielt.”

“I for­hold til ud­de­lin­ger er vo­res aspira­tions­ni­veau at sæt­te Dan­mark på land­kor­tet og støt­te den bed­ste der­ma­to­lo­gi­ske forsk­ning – at yde sam­funds­nyt­te og ar­bej­de for long term be­ne­fit for Leo Phar­ma. Det er på bag­grund af dis­se aspira­tio­ner, at vi er i gang med at fin­de ud af, hvad vi skal gø­re – hvil­ke vir­ke­mid­ler vi skal ak­ti­ve­re – for at sik­re, at vi kan må­le og få den øn­ske­de impact.”

“Og dér er det fak­tisk en for­del, at vi ik­ke har delt ud i så man­ge år. For­di vi der­med har en rig­tig god mu­lig­hed for at prø­ve at sæt­te det op, så vi kan få og må­le im­pact af det vi gør.”

Vil tænke impact ind fra starten

“Vi vil ger­ne prø­ve at tæn­ke im­pact ind fra star­ten – og vi gør os en del over­vej­el­ser om, hvor­dan vi star­ter det på den rig­ti­ge må­de. Men der er jo ik­ke no­gen grund til at star­te med at op­fin­de hju­let, så vi lyt­ter til hvad vo­res klo­ge kol­le­ga­er i de an­dre fon­de har lært. Og en af de ting, de si­ger til mig, er, at man nok skal la­ve nog­le stør­re, længere­varende ind­sat­ser for bedst mu­ligt at kun­ne sik­re sig im­pact. Så det er klart, at den ty­pe vir­ke­mid­ler ind­går i vo­res overvejelser.”

“Vi har la­vet en ti-årig be­vil­ling på 40 mio. kr. til et forsknings­center un­der Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der for­sker i hvor­dan læ­ge­mid­ler kom­mer ind i hu­den. LEO Fo­un­da­tion Cen­ter for Cuta­neous Drug De­li­ve­ry er et cen­ter, som til­træk­ker dyg­ti­ge uden­land­ske kræf­ter, og som vi for­ven­ter vil bi­dra­ge til at ska­be nye op­da­gel­ser og der­ma­to­lo­gisk forsk­ning på højt ni­veau. Det gi­ver og­så en sam­funds­mæs­sig nyt­te, at det lig­ger i Dan­mark. Bå­de på grund af de ar­bejds­plad­ser og den ak­ti­vi­tet cen­te­ret ska­ber – og for­di det bi­dra­ger til Dan­marks ima­ge som et stærkt forskningsmiljø.”

“Vi har og­så nog­le ud­de­lin­ger in­den­for det ge­ne­rel­le na­tur­vi­den­ska­be­li­ge felt. Vi støt­ter in­ter­es­sen for de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag i ud­sko­lin­gen og på gym­na­si­et – blandt an­det gen­nem støt­te til det, der hed­der Un­ge For­ske­re og til kon­fe­ren­cen Big Bang.”

“Vo­res am­bi­tion er at støt­te den bed­ste forsk­ning in­den­for det der­ma­to­lo­gi­ske om­rå­de, og der me­ner vi sta­dig­væk, at der er rig­tig me­get me­re vi kan gø­re. De sid­ste tre år har vi i gennem­snit ud­delt 60 mio. kr. om året, så når vi de kom­men­de år for­dob­ler vo­res ud­de­lin­ger, kom­mer vi et styk­ke over 100 mio. kr. Og det kan man sag­tens an­ven­de med god for­del in­den­for det der­ma­to­lo­gi­ske om­rå­de. Så vi har ik­ke brug for at gå bre­de­re ud.”

Til gen­gæld har fon­den am­bi­tio­ner om at nå vi­de­re ud i ver­den. Ud til de in­ter­na­tio­na­le forsk­nings­miljøer. Det er en am­bi­tion, der gi­ver nog­le sær­li­ge ud­for­drin­ger i for­hold til fon­dens kommunikation.

“Vi har et glo­balt sig­te, og der­for har vi la­vet vo­res hjem­mesi­de på en­gelsk. De bed­ste forsk­nings­mil­jø­er er i for­vej­en fly­den­de på engelsk.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2: Kommunikation

Hvil­ke sær­li­ge kom­mu­ni­ka­tions­ud­for­drin­ger er der, når man som fond er
forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de på sund­heds­om­rå­det i Dan­mark? Og internationalt?

“På kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det har vi tre ud­for­drin­ger. Den ene er, at vi skal væ­re kend­te for det vi gør, så vi får an­søg­nin­ger fra de dyg­tig­ste for­ske­re med de bed­ste pro­jek­ter. Man skal vi­de, at vi er der, og man skal vi­de, at vi støt­ter den bed­ste der­ma­to­lo­gi­ske forsk­ning. Så vi er me­get op­mærk­som­me på at væ­re i kon­takt med de mest frem­træ­den­de forsk­nings­mil­jø­er. Na­tio­nalt er der ik­ke no­get pro­blem – i Dan­mark ken­der man Leo Fon­det. In­ter­na­tio­nalt er der sta­dig et styk­ke vej at gå. For­di vi ik­ke har ek­si­ste­ret så læn­ge, og for­di vi ik­ke har haft en så mar­kant kom­mu­ni­ka­tions­pro­fil. Så det skal vo­res fremad­ret­te­de kom­mu­ni­ka­tions­ind­sats ret­te op på.“

“Den an­den ud­for­dring er, at vi skal sik­re os, at kri­te­ri­er­ne for at få støt­te er kend­te. Det gør vi en del ud af at kom­mu­ni­ke­re via vo­res hjem­mesi­de og i vo­res an­søg­nings­pro­ces, så det er helt trans­pa­rent, hvad der skal til for at få støt­te fra os. Og så vi und­går en mas­se an­søg­ning­er, som ik­ke er re­le­van­te. Bå­de dem der får og dem der ik­ke får støt­te skul­le ger­ne kun­ne for­stå hvorfor.“

“Vi har adop­te­ret de eva­lu­e­rings­kri­te­ri­er som Na­tio­nal In­sti­tu­tes of He­alth (NIH) i USA an­vend­er. NIH er ver­dens stør­ste støt­te­gi­ver til vi­den­ska­be­lig forsk­ning in­den­for det læge­vi­den­ska­be­lige om­rå­de, og de har et ranking­sy­stem, som vi har valgt og­så at bru­ge. Det be­ty­der, at al­le pro­jek­ter får en om­fat­ten­de be­ar­bejd­ning al­le­re­de in­den vi be­slut­ter, om vi vil støt­te dem. Der er rig­tig man­ge kri­te­ri­er, der ind­går i en så­dan en eva­lu­e­ring. Vi kig­ger på, om det er en god idé, hvad for­sker­ne bag hidtil har la­vet, hvor an­er­kend­te de er, om no­get af det de skri­ver er så godt, at det bli­ver pu­bli­ce­ret, om det bli­ver pu­bli­ce­ret de rig­ti­ge ste­der – om de er del af en grup­pe, der ser ud til at ska­be resultater.”

Armslængde til Leo Pharma

“Den tred­je kom­mu­ni­ka­tions­ud­for­dring er at ad­skil­le fon­dets filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter fra Leo Phar­mas kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter. På sund­heds­om­rå­det er bå­de Leo Phar­ma og Leo Fon­det ak­ti­ve i de sam­me mil­jø­er – for ek­sem­pel på de sam­me uni­ver­si­tets­ho­spi­ta­ler. Leo Phar­ma er ak­ti­ve, for­di de har en kom­merci­el ind­sats – det kan væ­re at kø­re nog­le kli­ni­ske for­søg, som de be­ta­ler for. Sam­ti­dig kan Leo Fon­det væ­re ak­tivt sam­me sted, for ek­sem­pel ved at støt­te ba­sal-forsk­nings­pro­jek­ter el­ler nog­le forsk­nings­pro­jek­ter in­den for det trans­la­tio­nel­le om­rå­de, som lig­ger mel­lem det ba­sa­le og det kliniske.“

“Det er vig­tigt, at man er klar over, at Leo Fon­det er der for det filan­tro­pi­ske. Vo­res krav til for­sker­ne er, at de re­sul­ta­ter, der bli­ver skabt, skal væ­re til gavn for al­men­vel­let – det vil si­ge, at re­sul­ta­ter­ne skal pu­bli­ce­res, og at vi in­gen ret­tig­he­der har til dem. Det er nog­le helt an­dre for­hold, der gør sig gæl­den­de, når man kø­rer et kom­merci­elt kli­nisk for­søg, der skal bru­ges til re­gi­stre­ring af et læ­ge­mid­del. Så det er vig­tigt i vo­res kom­mu­ni­ka­tion at vi­se, at der er to for­skel­li­ge til­gan­ge til forsk­ning. Det er og­så vig­tigt, at for­sker­ne ved, at når man hen­vender sig til Leo Fon­det, så er det med ‘arms length’ i for­hold til Leo Phar­ma. Der vil ik­ke i frem­ti­den sid­de no­gen fra Leo Phar­ma og kig­ge med her i fondet.”

– Vil I og­så ar­bej­de på at bli­ve me­re kendt i den al­min­de­li­ge befolkning? 

“Nej, det er vi ik­ke så fo­ku­se­ret på på nu­væ­ren­de tids­punkt. Det kom­mer nok på et se­ne­re tids­punkt, men vi har jo ik­ke væ­ret i gang så lang tid. Jeg me­ner, det er vig­tigt at brin­ge nyt­te til det dan­ske sam­fund. Og det er vig­tigt, at de re­le­van­te sta­ke­hol­ders ved, hvad vi står for.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3: Arbejdsdeling

Hvil­ken rol­le vil fon­det med sin støt­te til me­di­cinsk forsk­ning spil­le i for­hold til an­dre fonde?
Og i for­hold til den of­fent­li­ge fi­nan­si­e­ring på området?

“I Franks spørgs­mål lig­ger der nok og­så, om vo­res støt­te på et sær­ligt om­rå­de ska­ber en skæv­vrid­ning. Ef­ter vo­res op­fat­tel­se hjæl­per vo­res støt­te på det der­ma­to­lo­gi­ske og immuno­lo­giske om­rå­de til at ska­be en ba­lan­ce i fag­lig­hed og pri­o­ri­te­rin­ger, for­di det er med til at sæt­te fo­kus på et om­rå­de, der el­lers ik­ke vil­le få så me­get op­mærk­som­hed som der for ek­sem­pel er på can­cer, di­a­be­tes, over­vægt og hjerte-kar-sygdomme.“

“Vi ser vo­res fi­nan­si­e­ring som et sup­ple­ment til den of­fent­li­ge forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – og som en mu­lig­hed for et væl­dig po­si­tivt of­fent­ligt-pri­vat sam­ar­bej­de. Det of­fent­li­ge sør­ger for, at der er en in­fra­struk­tur og un­der­vis­ning. De pri­va­te fon­de kan læg­ge mid­ler oven­på, som kan gø­re om­rå­der­ne end­nu me­re at­trak­ti­ve, ska­be end­nu me­re forsk­ning og få fle­re re­sul­ta­ter og me­re syn­lig­hed, end man el­lers hav­de kun­net. Det bør gi­ve en sy­ner­gi­stisk effekt.“

“Vi hå­ber, at vo­res be­sked­ne bi­drag i for­hold til for ek­sem­pel No­vo Nor­disk Fon­dens vil bi­dra­ge til at sæt­te fo­kus på de mu­lig­he­der, der er in­den­for den der­ma­to­lo­gi­ske forsk­ning, og der­i­gen­nem til­træk­ke bå­de dyg­ti­ge dan­ske, men og­så uden­land­ske for­ske­re, til pro­jek­ter i Danmark.”

“Kom­bi­na­tio­nen af of­fent­li­ge og pri­va­te mid­ler er rig­tig fin, for vi er en lil­le na­tion, og vi får bed­re kri­tisk mas­se in­den for nog­le om­rå­der, hvis vi kon­cen­tre­rer os. Hvis vi spred­te det he­le fladt ud, var det nok svæ­re­re for Dan­mark at mar­ke­re sig. Men Dan­mark mar­ke­rer sig rig­tig, rig­tig flot på det forsk­nings­mæs­si­ge om­rå­de. Det vil jeg nok på­stå blandt an­det er for­di fon­de­ne har væ­ret med til at støt­te forsk­nin­gen. I min op­tik er det po­si­tivt. Kom­bi­na­tio­nen skul­le ger­ne be­ty­de, at to plus to gi­ver fem.”

Stafetten sendes til Industriens Fond

“Jeg vil ger­ne sen­de sta­fet­ten vi­de­re til Mads Le­bech fra In­du­stri­ens Fond. I de fle­ste fon­de kan man for­hol­de sig til stif­ters vil­je, som er ned­fæl­det i fun­dat­sen, men i In­du­stri­ens Fond ek­si­ste­rer der ik­ke en op­rin­de­lig ejer el­ler stif­ter. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at hø­re, hvor­dan man for­hol­der sig til ud­de­lings­spørgs­må­le­ne, når man i prin­cip­pet ad­mi­ni­stre­rer her­re­lø­se pen­ge – hvor­dan har de valgt de­res ud­de­lings­for­mål og hvad er be­grun­del­sen for de valg­te formål?“

“Og så kun­ne jeg godt tæn­ke mig at hø­re, hvil­ke ud­for­drin­ger ti­dens ud­vik­ling, hvor det klas­sisk in­du­stri­el­le er un­der for­an­dring, gi­ver In­du­stri­ens Fond. Hvor­dan for­ny­er fon­den sig – bå­de med hen­syn til sit ud­de­lings­for­mål og for at sik­re fremad­ret­tet relevans.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer