Djøf og HK: fonde kan have gavn af overenskomster

AIDS-Fondet indgik i 2016 overens­komst for alle sine med­arbejder­grupper, da de efter­spurg­te ensartede løn- og arbejdsvilkår. Det har været en fordel for både ledelse og med­arbejdere, mener fonden. I sekre­tariaterne for de større uddelende fonde og filan­tropiske fore­ninger er overens­komster dog en sjældenhed. Men en overens­komst rummer flere fordele for fonde med selv få an­sat­te, påpeger fag­fore­ninger­ne. Det sender et signal om en arbejds­plads med orden i sagerne, og så kan en tillids­repræ­sentant være talerør for det lav­mælte brokkeri ved kaffe­automaten.

Overenskomst
”Vi er klar til at hjæl­pe og op­for­drer til, at fle­re fon­de teg­ner overenskomst," si­ger He­le­ne Rafn, løn­for­hand­lings­chef for Djøf.

An­tal­let af me­d­ar­bej­de­re er stærkt sti­gen­de i fonds­sek­to­ren. Ale­ne fra 2015 til 2016 steg an­tal­let af an­sat­te i 60 filan­tro­pi­ske fonds­se­kre­ta­ri­a­ter med 12 pro­cent. Si­den har fle­re fon­de sat yder­li­ge­re fart på re­k­rut­te­rin­gen af spe­ci­a­li­ster til pro­gra­m­om­rå­der­ne og ad­mi­ni­stra­ti­ve med­ar­bej­dere til at sty­re fondsbutikkerne.

Langt de fle­ste fonds­se­kre­ta­ri­a­ter er dog sta­dig re­la­tivt små, og der­for står fag­for­e­nin­ger­nes pak­ke­til­bud om fa­ste­re ram­mer for ar­bejds­vil­kå­re­ne ik­ke øverst på øn­ske­li­sten. Med få an­sat­te på fle­re fag­grup­per er overenskom­ster ik­ke be­svæ­ret værd. Det me­ner ni stør­re fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har spurgt.

En af dem er Po­ul Due Jen­sens Fond, hvis op­fat­tel­se er gan­ske dæk­ken­de for de ud­de­len­de fon­des til­gang til pro­blem­sti­lin­gen. Her for­kla­rer fonds­di­rek­tør Chri­sti­an Hartvig, at seks al­min­de­li­ge løn­mod­ta­ge­re in­klu­siv en bar­selsvi­kar samt di­rek­tø­ren selv in­gen over­ens­kom­ster har. Det skyl­des især to forhold:

”Overenskom­ster er en del af et kol­lek­tivt ar­bejds­ret­ligt sy­stem, der er de­sig­net til og fun­ge­rer bedst, når bå­de ar­bejds­gi­ver og løn­mod­ta­ge­re er or­ga­ni­se­re­de. Det er uhen­sigts­mæs­sigt i et overenskomst­system, hvis ar­bejds­gi­ve­ren ik­ke er or­ga­ni­se­ret. Da der ik­ke p.t. fin­des en na­tur­lig arbejdsgiver­forening for en erhvervs­drivende fond som Po­ul Due Jen­sens Fond, vil­le fon­den skul­le ind­gå overenskomst som en uor­ga­ni­se­ret ar­bejds­gi­ver. Og med kun seks løn­mod­tagere for­delt på fi­re fag­grup­per, vil­le fon­den skul­le ar­bej­de med fi­re for­skel­li­ge over­ens­kom­ster. Sam­let set gi­ver det der­for p.t. ik­ke me­ning for Po­ul Due Jen­sens Fond at ind­gå over­ens­komster med fi­re lønmodtager­organi­sationer for at dæk­ke seks me­d­ar­bej­de­re,” si­ger Chri­sti­an Hartvig.

AIDS-Fondet: overenskomst gav ro

Iføl­ge bå­de Djøf og HK-Pri­vat rum­mer overenskom­ster­ne fle­re ele­men­ter, som kan frem­me me­d­ar­bej­der­trivs­len, styr­ke le­del­sens di­a­log med me­d­ar­bej­der­sta­ben og for­hin­dre at stress, brok og util­freds­hed for­plan­ter sig til ved­va­ren­de mur­ren i kro­ge­ne. Og sam­ti­dig kan over­ens­kom­ster øge vær­di­en af fon­dens em­ploy­er brand.

Det er og­så nog­le af de for­de­le som AIDS-Fon­det op­le­ve­de ef­ter fon­den i 2016 ind­gik over­ens­komst for al­le medarbejder­grupper. Må­let med den nye overens­komst var iføl­ge AIDS-Fon­­dets års­be­ret­ning ”ens­ar­te­de løn- og ansæt­tel­ses­vilkår in­den for de for­skel­li­ge fag­grup­per.” Overens­komster hav­de læn­ge væ­ret ef­ter­s­purgt af medarbejderne.

Iføl­ge Su­ne Buch Se­gal, chef for AIDS-Fon­dets kom­mu­ni­ka­tion og kampag­ner, blev overens­komsterne bl.a. ud­løst af fu­sio­ner med an­dre AIDS-or­ga­ni­sa­tio­ner for fi­re år siden.

”Fu­sio­ner­ne gav rig­tig man­ge kon­trak­ter bå­de med og uden overenskomst. Det var ik­ke en­kelt den­gang at få en sam­let overenskomst. Nu har overens­komsten gi­vet ro og ret­nings­lin­jer uden en mas­se for­skel­li­ge vil­kår. Overens­komsterne er en for­del i dag for bå­de me­d­ar­bej­de­re og ar­bejds­gi­ve­ren,” si­ger Su­ne Buch Segal.

I alt har AIDS-Fon­det nu 21 an­sat­te på AC-overenskomst og 11 på fæl­les overenskomst med HK-pri­vat. Men fon­det hø­rer til blandt und­ta­gel­ser­ne og blandt de ud­de­len­de fon­de i sek­to­ren er det van­ske­ligt at fin­de ek­semp­ler på fonds­le­del­ser, der har fun­det det be­svæ­ret værd at ind­gå fa­ste af­ta­ler med me­d­ar­bej­der­ne om ar­bejds­vil­kår og løn

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har der­for spurgt de to sto­re fag­for­e­nin­ger Djøf og HK, hvor­for de me­ner, at overenskom­ster og fag­lig or­ga­ni­se­ring kan væ­re en for­del for fondene.

Djøf: mindst fem ansatte

He­le­ne Rafn er løn­for­hand­lings­chef for Djøf, og hun ken­der selv kun til én en­kelt Djøf-over­ens­komst med en fond, nem­lig ”overenskomst for AC´ere og kon­su­len­ter ved Kon­ven­tum, Fon­den LO-Sko­len,” der lø­ber fra 2017 til 2020.

Al­li­ge­vel me­ner hun ik­ke, at overenskom­ster­ne er hver­ken for dy­re el­ler for be­svær­li­ge for fondene:

”Slet ik­ke. Of­te hand­ler de gan­ske få overenskom­ster med fon­de om, at det er små ar­bejds­plad­ser, hvor stør­re ar­bejds­plad­ser har let­te­re ved at få overenskomst. Vi si­ger, at der helst skal væ­re fem Djøf´ere for at la­ve en klub, men fær­re me­d­ar­bej­de­re kan og­så teg­ne over­ens­komst. Vi har og­så overenskom­ster, hvor der kun er to Djøf-med­lem­mer,” si­ger He­le­ne Rafn.

”Vi er klar til at hjæl­pe og op­for­drer til, at fle­re fon­de teg­ner overenskomst. Det er in­gen hem­me­lig­hed, at of­te skyl­des mang­len­de overenskom­ster i fon­de­ne og­så ar­bejds­gi­vers ideo­lo­gi el­ler hold­ning. De kan væ­re nervø­se for, at det fra­ta­ger dem le­del­ses­ansvar og beslutningsmuligheder.”

– Kan overenskom­ster ik­ke og­så gø­re det?

”Selv­føl­ge­lig. En overenskomst fast­læg­ger af­ta­ler i he­le overenskomst­pe­ri­o­den. Der kan man ik­ke ba­re æn­dre løn- el­ler bar­selsvil­kår. Der er to i en af­ta­le, og der skal to til at æn­dre den.”

Godt for rekruttering og trivsel

– Hvor er så for­de­le­ne ved overenskom­ster for ar­bejds­gi­ver­ne i fondene?

”Først og frem­mest får fon­de­ne for­de­le ved re­k­rut­te­ring. Djøf kan si­ge, at folk kan væ­re ro­li­ge ved at sø­ge job hos en fond med overenskomst. Vi ved så i for­bun­det, at det er i or­den med fe­ri­er, sy­ge­da­ge, løn – og vi kan prom­ove­re ar­bejds­plad­sen som én med or­den i sa­ger­ne. Man­ge fra det of­fent­li­ge, som måt­te sø­ge job i en pri­vat fond, vil væ­re gla­de for den sik­ring. En fonds­ar­bejds­giver kan og­så ha­ve gavn af fa­ste ram­mer for løn­stig­nin­ger, så man ik­ke skal for­hand­le det hver gang. En­de­lig er der arbejds­giver­fordele ved tillids­repræsentanter, som kan væ­re ta­le­rør for, hvad der fo­re­går blandt me­d­ar­bej­der­ne. El­lers kan en ar­bejds­gi­ver en­de med et mø­de, hvor al­le har ja-hat­ten på, men så op­står tu­mul­ten ude på gan­gen ved kaf­fe­ma­ski­nen, hvor helt an­dre ting gæl­der. Hvis man al­drig får at vi­de, hvad år­sa­gen til lav mo­ti­va­tion el­ler sur­hed er, så får man bed­re re­sul­tat med en etab­le­ret samarbejdsplatform.”

– Helt lav­prak­tisk – hvad kræ­ver det af en fond at teg­ne overenskomst med f.eks. Djøf?

”Det kræ­ver at vi ser på de ele­men­ter, der er be­hov for at re­gu­le­re. Vi ta­ger ty­pisk ud og ser på vil­kår i fon­den som fri­da­ge, om­sorgs­da­ge, ar­bejds­tid el­ler ar­bejds­red­ska­ber. Så får vi det ind i en overenskomst, og vi skal ta­le om løn. Skal vi af­ta­le no­get for en pe­ri­o­de? El­ler skal det blot hand­le om mind­ste­løn­nin­ger? Det kan vi sag­tens fin­de ud af. Overenskom­ster kræ­ver ik­ke, at man på for­hånd bin­der sig til eksor­bi­tan­te, kol­lek­ti­ve lønstigninger.”

– En overenskomst er alt­så ik­ke lig med et lønhop?

”Nej, det kræ­ver vi over­ho­ve­det ik­ke. Væg­ten på me­d­ar­bej­der­øn­sker kan og­så læg­ge på om­sorgs­dage el­ler på at få en til­lids­re­præ­sen­tant. Vi la­ver ger­ne ud­kast til overenskom­ster med fon­de. Vi mø­des selv­føl­ge­lig og­så med le­del­sen for at hø­re de­res forventninger.”

– Of­te er fon­de jo små ar­bejds­plad­ser – kan I teg­ne overenskom­ster på tværs af faggrænser?

”Ja, for i fon­de­ne kan der ud over Djøf´ere og­så væ­re må­ske magi­stre, psy­ko­lo­ger og in­ge­ni­ører. Så kan vi la­ve en AC-overenskomst på veg­ne af dem – og i ko­or­di­na­tion med Aka­de­mi­ker­nes Central­organisation. Djøf kan un­der­skri­ve som for­hand­lings­be­ret­ti­get or­ga­ni­sa­tion,” si­ger He­le­ne Rafn.

Der­med kan Djøf og­så for­hand­le som re­præ­sen­tant for aka­de­mi­ker­nes pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for 25 fag­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, der or­ga­ni­se­rer aka­de­misk ud­dan­ne­de i Dan­mark – i alt cir­ka 359.000 med­lem­mer un­der for­skel­li­ge fagforbund.

HK: overenskomst er ikke lig fast lønskala

Og­så HK Pri­vat me­ner, at selv min­dre fonds­se­kre­ta­ri­a­ter med fle­re fag­grup­per kan ha­ve gavn af overenskomster.

”En overenskomst kan net­op dæk­ke fle­re fag­grup­per,” si­ger Si­mon Tø­gern, sek­tor­for­mand for HK/Privat, der op­stil­ler tre mu­li­ge kø­re­pla­ner mod overenskom­ster i fonde:

  1. ”Fon­den mel­der sig ind i en ar­bejds­gi­ver­for­e­ning, for så er der overenskom­ster og pro­ce­du­rer, som man tiltræder."
  2. "An­den me­to­de er, at man for­hand­ler en overenskomst. Man sæt­ter sig ned og be­gyn­der med et blankt pa­pir. Det er en ret om­fat­ten­de pro­ces – spe­ci­elt for en lil­le or­ga­ni­sa­tion med må­ske fem ansatte."
  3. "Mel­lemva­ri­an­ten er en til­træ­del­ses­ove­renskomst. Der si­ger man, at den til en­hver tid gæl­den­de overenskomst mel­lem f.eks. HK-pri­vat og Dansk Er­hverv el­ler Dansk In­du­stri gæl­der. Det vil si­ge, at man ik­ke skal gen­for­hand­le overenskom­sten om pen­sions­bi­drag, fri­da­ge m.m. Så kan der væ­re til­fø­jel­ser – el­ler man træk­ker no­get fra. Ta­ger man no­get væk, så skal no­get an­det i ste­det. Der kan man væ­re flek­si­bel. Man skal ta­ge med, at over­enskomster på det pri­va­te om­rå­de er ram­mer, som man af­ta­ler lokalt.”

Si­mon Tø­gern me­ner, at der kan væ­re fle­re år­sa­ger til at fon­de hol­der af­stand til overenskomster.

”Men der er og­så et ele­ment af uvi­den­hed om, hvad en overenskomst in­de­bæ­rer. En funk­tio­nær­overens­komst i det pri­va­te er ik­ke som i det of­fent­li­ge med ska­la­trin for løn m.m. De pri­va­te overenskom­ster er me­re flek­sib­le og byg­ger på lo­ka­le af­ta­ler. Der er ek­sem­pel­vis in­gen mind­ste­løn i fler­tal­let af overens­komsterne. Der er løn­kri­te­ri­er for løn­dan­nel­sen med be­stem­mel­ser om ob­jek­ti­vi­tet og hvad man gør, hvis man ik­ke kan bli­ve eni­ge. Der er en pro­ces be­skre­vet i en mo­der­ne overenskomst.”

– Men fonds­ar­bejds­gi­ve­ren kom­mer og­så til at af­gi­ve rå­de­rum og ledelsesret?

”Ja, i sa­gens na­tur ved en af­ta­le med en an­den part. Når fon­de ik­ke vil væ­re med til det kan det skyl­des ide­o­lo­gi el­ler usik­ker­hed om, hvad man fra­si­ger sig. Man kan si­ge til det, at 2/3 af ar­bejds­mar­ke­det er om­fat­tet af kol­lek­ti­ve overenskom­ster. Det kan de fle­ste le­ve med, og for­delene op­ve­jer ulem­per­ne,” me­ner Si­mon Tøgern.

– Hvor er for­de­le­ne set fra HK-Privat?

”Når man til­træ­der en overenskomst er der en del ting, som er af­talt på for­hånd om pen­sion, ef­ter­ud­dan­nel­se og bar­sel. Det gi­ver min­dre bu­reau­kra­ti. Man skal ik­ke sid­de og fin­de på hver gang man an­sæt­ter en. Man træ­der ind i et re­gel­sæt. Når så en tvist op­står med en med­ar­bej­der, så træ­der man og­så ind i et fag­ligt sy­stem, der byg­ger på mæg­ling og vold­gift. Det er bil­li­gere, hur­ti­ge­re og min­dre for­ma­li­se­ret end even­tu­el­le rets­handlinger. Fon­de­ne kan for­enk­le de­res ad­mi­ni­stra­tion af personale­forhold, når de til­træ­der en overenskomst. Det ser vi og­så i organisations­verdenen, hvor vi har en ret høj over­ens­komst­dækning. Der la­ver vi ty­pisk over­ens­komster med AC-or­ga­ni­­sa­tio­ner­ne, social­rådgiverne, Djøf el­ler jour­nalist­for­bundet, som vi har fæl­les over­ens­komster med. Vi kan la­ve tvær­fag­li­ge over­ens­komster,” un­der­s­te­ger Si­mon Tøgern.

Godt signal

HK´s egen li­ste over fon­de med overenskom­ster er og­så be­græn­set. Den tæl­ler kun om­kring 12 fon­de el­ler fonds­lig­nen­de sel­ska­ber, og HK-Pri­vat har ik­ke la­vet de­tal­je­re­de op­gø­rel­ser over overenskomst­dæk­ke­de fon­de, hvoraf nog­le af dem er NGO´er. Bl.a. har HK-Pri­vat over­ens­komst med Kræf­tens Bekæmpelse.

”Vi an­be­fa­ler selv­føl­ge­lig fon­de­ne at få overenskomst,” si­ger Si­mon Tø­gern. ”Dels sen­der man et sig­nal til om­ver­de­nen om, at overenskom­sten er i or­den, dels er det ret prak­tisk selv for en fond med få mennesker.”

– Kan du do­ku­men­te­re, at det så er nem­me­re for ek­sem­pel at re­k­rut­te­re folk?

”Jeg kan ik­ke sæt­te tal på, men det er al­min­de­ligt, at et HK-med­lem, som skal til job­sam­ta­le, rin­ger til den lo­ka­le HK-af­de­ling. Hvis vi kan si­ge, at der gæl­der en overenskomst, og vi kan se løn­sta­ti­stik­ken – og at der ik­ke er no­gen sa­ger på or­ga­ni­sa­tio­nen – så er det et sig­nal virk­som­heden sen­der om, at tin­ge­ne er i orden.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Keld Broksø
Keld Broksø
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer