Med uddelinger for 985 mio. kr. leverede Realdania sidste år et af de største almennyttige samfundsbidrag i foreningens historie. Derudover blev der også overskud til at betale 380 mio. kr. i skat. Det skyldtes et afkast på godt 10 pct. af den gamle kreditforeningsformue, som efterhånden er vokset til over 22 mia. kr., fremgår det af Realdanias netop offentliggjorte årsrapport.
Også på medlemssiden af den filantropiske forening bød året på fremgang. Realdanias første egentlige foreningsstrategi fra 2016 bar frugt i året der gik. Strategien går ud på at fastholde eksisterende medlemmer og at rekruttere nye og især yngre medlemmer. Det er vigtig for at kunne bevare det medlemsdemokrati, som er med til at sikre foreningen legitimitet for sit arbejde, forklarer administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård.
”Hovedparten af medlemmerne var jo i 50’erne da de kom til Realdania i forbindelse med stiftelsen i år 2000. Hvis vi ikke gør noget aktivt for at rekruttere, så vil demokratiet forsvinde med tiden. Derfor gør vi i disse år rigtig meget ud af at synliggøre os for potentielle medlemmer og at lave et stærkt værditilbud for eksisterende medlemmer. Det oplever vi en stor interesse for. Vi er gået fra at have en snes årlige medlemsarrangementer til at have 100 årlige arrangementer,” siger han.
Efter flere års fald i medlemstallet blev tilbagegangen vendt forrige år, og i 2017 lykkedes det at hverve 7.379 nye medlemmer. Ved indgangen til det nye år var 149.914 ejendomsejere registreret som medlemmer i Realdania.
Kan forbedre den katalytiske filantropi
På det filantropiske område tog Realdania i 2017 afsked med sine fem programmer i uddelingsstrategien. For på trods af positive evalueringer af Realdanias indsats for at fremme livskvalitet gennem det byggede miljø, så er der også områder, hvor foreningen kan gøre sit almennyttige arbejde endnu bedre. Det viste en evaluering fra Deloitte Monitor i 2016.
”Evaluator pegede på, at Realdania er dygtig på klassik filantropi, at vi har en klar styrkeposition på strategisk filantropi, men også at vi kan blive bedre til den katalytiske filantropi. Det kan vi gøre ved at styrke vores netværks- og partnerskabstilgang yderligere. Der ligger et udviklingspotentiale i at få sat mere klare mål for ønskede effekter, for der har vi på nogle punkter ikke været helt præcise i formuleringen af vores mål. Det skyldes, at vi i vores helt overordnede strategitænkning manglede en fælles overligger,” siger Jesper Nygård
Derfor blev det nye år indledt med en justeret filantropistrategi, som altså betyder, at de fem strategiske programmer bliver lagt på hylden. I stedet arbejder Realdania nu med seks overordnede mål, som netop udgør den fælles overligger for foreningens filantropiske virke.
Realdanias seks nye mål
- Fremme stedbundne potentialer over hele landet
- Fremme bæredygtige byer
- Fremme nye rammer for fællesskaber
- Fremme bedre boligmiljøer
- Fremme en levende bygningskultur
- Fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri
”Pointen med målene fremfor programmerne er, at vi via formuleringen af hvert mål bliver skarpere på, hvad det er for en udfordring, som Realdania kan være med til at gøre noget ved. Og hvad det er for indsatser, som vi kan være en del af for at gøre noget ved udfordringerne. Nogle udfordringer i samfundet løses jo af staten, nogle af markedet, men det vi søger at afdække med de seks mål, er de områder, hvor vi kan bidrage. Det er det man i amerikansk filantropisk forskning kalder funders role – altså en definition af det præcise filantropiske formål, som Realdania arbejder for,” siger Jesper Nygård.
Det rigtige redskab til udfordringen
Med den nye målbaserede strategi bliver der dog ikke tale om store og mærkbare ændringer i forhold til de konkrete områder, som Realdania arbejder indenfor.
”Det vi gør, er ikke en revolution, det er ikke et T-kryds, hvor vi pludselig drejer skarpt til højre. Det er en korrigeret indsats, som fokuserer på de områder, hvor vi har et udviklingspotentiale. Der sker en skærpelse af genstandsfeltet, men de eksisterende igangsatte initiativer fortsætter. Justeringerne betyder i praksis, at uanset om vi modtager en projektansøgning, eller om vi igangsætter en kampagne eller tager initiativ, hvor vi selv er den drivende hovedkraft, så skal vores forskellige indsatser opfylde mindst et af de seks mål,” siger Jesper Nygård.
For eksempel havde Realdania under den gamle strategi et program, der hed ”Byer for mennesker”. Under det program lå initiativet Udsatte Boligområder i Forstaden. Det initiativ har elementer, som er dækket af flere af de nye mål: Fremme bedre boligmiljøer og Fremme bæredygtige byer og Fremme nye rammer for fællesskaber.
Den største direkte konsekvens af strategijusteringen bliver derfor i de interne processer, når filantropisekretariatet skal vælge mellem de redskaber, som Realdania har i den filantropiske værktøjskasse.
”En af ambitionerne er, at hver gang vi står overfor en ansøgning eller står overfor et problem, så skal vi blive dygtigere til at lave en analyse, der gør, at vi vælger det rigtige filantropiske værktøj. Er det for eksempel rigtigt at tage ejerskab af en bygning, eller er det rigtige at udbrede viden ved at lave en konference eller bede nogle forskere om at lave en undersøgelse. Eller er det rigtige at bygge et nyt hus,” siger Jesper Nygård.
Kompetencer fra hele Realdania-koncernen
Et led i den nye strategi er også at sørge for at inddrage kompetencer fra hele Realdania-koncernen, som også omfatter datterselskaberne videnscenteret Bolius, By & Byg A/S samt medlemsbasen.
Som eksempel nævner Jesper Nygård projekterne med seniorbofællesskaberne, hvor Realdania har brugt Bolius, som formidlingsarm, By & Byg A/S til at tage ejerskab til konkrete projekter og hvor foreningen samtidig samarbejder med en række pensionskasser for at få dem til at bygge på en anden måde.
”Vi prøver at bruge hele koncernen, vi har øvet os på det over de senere år, og det kommer vi til at have endnu mere fokus på i de kommende år. Derudover skal vi sørge for fuldt ud at udnytte, at vi er en medlemsbaseret forening ved at bruge vores projekter til at stille noget til rådighed for medlemmerne. Det med at komme ind at se en arkitekts eget hus, eller opleve et projekt bag facaden, eller få en oplevelse med et projekt, som andre ikke uden videre har adgang til. Det har vi har haft stor succes med de senere år.”
– Men udover at give Realdania en legitimitet, hvordan bidrager medlemmerne så til at fremme de filantropiske mål?
”Medlemmerne bidrager ikke nødvendigvis til at fremme målene, men de får en mulighed for at få en større viden om det tankesæt, vi opererer indenfor, og om den måde vi tænker filantropi på. De får viden om vores investeringer og vores konkrete projekter. Og så oplever vi faktisk, at de ofte spreder denne viden, og på den måde har de jo en rolle i forhold til effekten af filantropien. Både medlemmer og ikke-medlemmer vil rigtig gerne være med, når vi holder Kulturnat, er med på Folkemødet eller holder åbent hus i Blox. Det viser, at der er en meget stor interesse for det vi laver. Desuden er medlemsdemokratiet med til at sikre en unik transparens omkring, det filantropiske arbejde, vi udfører i samfundet,” siger Jesper Nygård.
Siden år 2000 har Realdania gennem filantropiske bevillinger bidraget til samfundet med 18,2 mia. kr. I samme periode har foreningen betalt godt 4,4 mia. kr. i selskabsskat.
Læs Realdanias nye filantropiske strategi her: realdania.dk/sådan-støtter-vi
